Veninden holdte åben fest- Demetri.

Dag: IRL
Dato: IRL
Tid: 22.30
Sted: Fest Lokale
Omgivelser: Mange mennesker. og masser af væsner
Vejr: Masser af sne, og det sner stadig.
Årstid: Vinter.
Påklædning: https://www.facebook.com/profile.php?id=1362844509&v=photos#!/photo.php?fbid=46295619019&set=o.43630536016
Musik: P!nk: Funhouse .

Dawn var inde i fest lokalet som hendes veninde havde lejet, det var en åben fest, og der blev ved med at komme folk, men det morede kun Dawn, hun hoppede rundt og sang sammen med sin veninde, midt ude på dase gulvet, Dawn elskede især musikken der spillede, det ævede hende bare at hun ikke havde mødt nogle hun kendte endnu.

Demetri stod allerede og snakkede med festens værtinde.
Han smilede til hende som var han admindelig menneske dreng/mand der
bare ville hygge sig, men alt i alt ville Dawn nok kunne bruge sin hjerne til
at vide at det nok ikke det han ville.
Med mindre hun ikke kunne huske man udseends mæssigt ville duften af vampyr
og af vampyren Demetri nok vække nogen følelser og tanker i Dawn.

Dawn kunne tydeligt huske Demetri, hun var jo ikke dum.
det var jo den første Vampyr hun havde mødt. hun
drejede rundt, hun fik øje på ham og bakkede langsomt tilbage, bare han dog
ikke havde set hende.

Det hele gik pluselig i slowmotion,
Demetri drejede hoved lige så stille i retningen af
Dawn, og hans metalliske øjne mødte hendes.
Han smilte først roligt og da han så så hende, blev hans
smil lumsk og ubehagligt.

*Fuck* tænkte en lille engle tænke,
hun vendte sig om og sætte i løb, hun skyndte sig ud
på drengenes toilet, hun vidste dog ikke at det var ders toilet.
Dawn opdagede det og begyndte at liste over mod døren så hun kunne nå ud inden han ville komme
vis hun var heldig. men her inde var tomt.

Demetri havde overhoved ikke tænkt sig at løbe efter Dawn, rummet var fyldt med mennesker og derved mad, og menneske blod var klart bedre end engels tyndeblod.
Han smilte og grinte kort ved at lave et "ppf" og kiggede tilbage på Dawns veninde.

Da han ikke kom, havde hun en tænke om at han var mæt og han bare ville noget andet, måske finde noget fisse.
hun bed sig i læben, men hun kom ud og hun kom op i baren, hun bestilte en isbjørn.

i det samme stod han ved hende, "Hvorfor løber du så langsomt" hvsiekde han til
hende helt uden at have øjenkontakt med hende.
Hans smil var dystert og drilsk.

Hun virkede cool. det med at spille noget hun ikke var, var hun pisse godt til,
hun trak på skuldrene, "Fordi jeg ikek er vampyr" hviskede hun tilbage, de var de eneste i baren.

Han lod en finger køre ned over hendes ene arm hvorefter
han tog hånden til sig igen.
Han smilte stort men også underligt overlegent.
Han spillede cool var noget Demetri elskede ved sin mad, for
så var det så meget sjovere at dræbe det-

Hun var ved at brække sig over
at hans finger gled ned af hende arm,¨
det fik hende til at trække armen lidt til sig,
hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham.
Han var en mystisk fyr, en man ikke lige kunne gennem skure, hun trak på
skuldrene, "Hva laver du englelig her" spurgte hun så.

Han trak på skuldernde over hendes sprøgsmål.
Svaret vedkom ikke hende derved ville han ikke svare.
Han kiggede ud på folkende i rummet men vendte så tilsidst
sit blik mod Dawn, "hvad med dig selv." sagde han med et svagt smil.

Dawn drejede rundt på bar stolen så hendes blik var på Demetri.
"Min veninde holder fest, og så vidt jeg ved kender i ikke hinanden" hun trak på
skulderende og kiggede roligt på ham. lige nu skulle hun ikke spille cool.
Lige nu var hun ikke bange for ham over hovedet.

"Hvem siger jeg er venner med hende" sagde han og drejede nu
sit døde blik hen på Dawn, hans metalliske grå øjne var smukke.
Men døde og kolde og samtidige mystiske, anderledes, mystisk
og fantastisk atraktive. Hans smil havde forladt hans ansigt.

Hun grinede kort af ham, "Høre du aldrig efter, jeg sagde så vidt jeg ved er i ikke venner"
Dawn trak på skuldrende, Hun drak lidt af sin drink og kiggede ham
kort i øjne. Ja han øjne var kønne, men det var næsten alle vampyrs øjne.
hun kiggede ned på den drink hun havde i hånden.

Han skævede over til hende med et åbent smil så tænder faktisk blottede
sig, detvar et sjældens syns altså ikke at han smilede men at han smilede
og blottede tænder, "Hvis du selv hørte efter eller brugtedin svage hjerne kan du
tænke dig til at jeg ikke er venner med hende, men der er måske andre her inde
lige som mig´, som er" sagde han og tog hendes drink og drak den.

Hun så efter sin drink, "Håber du bliver kvalt i den" hun rejste sig og rystede tre
gange på hovedet "Hvilken idiot" tænkte hun bare,
hun blev hevet ud på danse gulvet af en random pige, men fandt så
ud af at det var en hun kendte og med et smil dansede hun med,
Dawn havde nogle flotte bevægelser. og hun dansede godt.

Demetri stilte Glasset fra sig.
Dawn var lige så uintressant som hunaltid havde været
Han kiggede kort rundt og gik ud mod baglokalet.
Han kedede sig gevaldigt lige nu.

Demetri var mere end bare uinteressant, han var mere end bare røv
kedelig, også manglede han et heller andet oppe i hjernen, hun var glad for at han gik .

Det lød i højt brav ude for baglokalet.
I det samme kom Demetri løbende.
Og ud af døren fløj der ildkugler og dyrværkerie ud
som Veninden havde gemt til om aftenen.
Men som Demetri desværre jo havde komme til
at tænde for indenfor.

Dawn løb ud .. hun stod udenfor og kiggede rundt, hav fanden
skte der lige der, Dawn blev sur, Hva skulle hun gøre.
hun kiggede hen på Demetri, Dawn hadet virkelig den vampyr..

Demetri stod langt væk fra hende og pluselig forsvandt han bare ¨på et sekundt, i
det næste stod han ved hendes side.
"Dawn" hviskede han i hendes høre, hvorefter han toog om hendes skulder og holdte hendes hånder bag hende.

Hun fik et chok, på samme tid var hun voldsomt vred på den lorte
vampyr, men han gjord hende en smule utryg.
hun skulle til at slå ham af ren refleks da hendes hænder pludselig var i hans og han holdte dem fast. hun lavede et nik med hovedet og hendes evne var i brug, Demetri ville flyve en smule væk, da hun mærkede hun havde en chance vendte hun sig om og havde hænderne for sig selv. "Dit svin" sagde hun surt.

Demetri stod stadig på Benene, han smilte legesygt.
"Dawn pas på Der er jo mennesker til stede" sagde
han mest af alt for at provokere hende, men grunden
til at han også sagde det var også fordi at mennesker
måske kunne finde ud af hvad de ivirkelig var.

Mennesker ville ikek ligge mærke til at han røg få cm væk fra hende.
"Demetri.. du skal bare lade mig være.. så kan de der mennesker bare skide mig et styk"
hun rystede surt på hovedet.
"De der menensker er fulde, og fulde mennesker forstår ikek en tid, og desuden er ders blikke en anden vej"