En ny ven £ Chili

Sted: En bænk i parken
Tid: 20:26
Omgivelser: Ikke just mange
Vejr: Koldt og mørkt
.............
.............

Mørket fik solen til at slappe af. Månen sad højt på sky. Vinden tog blade med sig. Skyerne skyggede for de glimtende stjerne. En ung pie sad på en bænk. Månen skød som et spotlight over parken. Det blonde hår sad kort på hendes ryg og fulgte med vinden. De blå øjne kiggede på gyngerne der svinede på grund af vinden. Månen spejlede sig i hendes øjne. Der var nedskæringer på hendes arbejde, og det værste var at; Hun var en af de nye. Hun ville sikkert blive kicket ud ligeso Adison & Adam. Tvillngerne som blev kaldt Apollon & Artemis. En smerte røg igennm hendes brystkasse, hun ignorede den. Daphne sad med sin Packard Bell, hun skulle skrive om ét bestemt land. Hun ville have valgt Rumænien for der kommer Dracula fra, men Kosovo på grund af dens spænde tider. Også alligevel ikke. Lige nu ville hun bare sidde med en hun kunne lære at kende, men drømme er vel kun drømme.

Svagt kunne lyden af basken fra store vinger høres fra bænken hvor pigen sad. Længere inde i parken landede en bizar skabning der ellers kun hørte til i eventyr. De rødlige vinger blev trukket ind i den bare ryg, i ly af de mørke forlystelser. En tyk hættetrøje blev trukket over det rødhårede hoved, for at værne mod aftenkulden.

Chili var egentlig ikke selv helt klar over hvorfor hun var taget afsted til Van Martes Park, men hun forestillede sig at det var for at undersøge stedet nærmere. Hun havde ikke været der før. Med lette skridt bevægede hun sig væk fra det sted hun var landet, for at se sig omkring i parken. Der gik ikke synderligt lang tid, før hun fik øje på en pige der sad for sig selv på en bænk. Et menneske fandt ud af, da lugten ramte hende. Mon pigen havde set noget?... Det håbede Chili ikke, for det ville blive svært t forklare for et mennske, hvordan det kunne lade sig gøre, at hun var fløjet omkring som en anden fugl. Med et let smil om munden begav Chili sig hen mod pigen, og håbede på det bedste; Hun var nødt til at finde ud af hvor meget mennesket havde set eller hørt....

En svagelig blæsen ramte hende. Vagtsomt drejede hun hovedet, hun skimtede røde vinger. Hun gned sine øjne, vingerne var væk. Det var ikke en fugl, det vidste hun. Så store fugle findes simpelthen IKKE. Daphne mærkede en slem smerte i maven. *Jeg skulle aldrig have spist alt de ris!* Hun tænkte irriteret. Daphne kiggede rundt omkring. Hun så en person med rødt pænt hår. Daphne havde måske en ukendt sygdom, hun havde været til lægen mange gange. Mest på grund af hendes smerter i maven,

Chili sendte mennesket et venligt smil, og stoppede op da hun nåede bænken. "Hej," hilste hun let, og betragtede mennesket. Hun var faktisk et overraskende kønt menneske. Tanken om hvor meget hun havde set trængte sig stadig på i Chilis hoved. Men hvordan skulle hun helt præcis finde ud af det?... Hvis mennesket faktisk havde set noget, så ville hun måske spørger Chili om det, for at få bekræftelse i sin sag... Og nævnte hun ikke noget, så måtte det vel betyde at hun ikke havde set noget... Ikke sandt?...

Hun kunne mærke et blik på hende, hun kiggede op i skyerne. Da skikkelsen havde landet var skyerne forsvundet. Det var en gåde uden ende at finde ud af magien og Deepshell. Hendes lille søster Zoey havde sendt hende et billede. Det var en lille brun hårede pige med en blond storesøster der krammer hende. Når de er glade synger de små sange som hun selv havde skrevet. Selvfølgelig nogle på dansk. Zoey kan jo ikke engelsk. Der er Klokke Klokke, Spøgelsesgemmeleg og en masse. Zoey var en dejlig søster som man sent glemmer. Hvis Zoey døde på grund af hendes kræft ville Daphne blive knust.