Rolf ved søen

Dato : 3. april
Årstid : Forår
Dag : søndag
Vejr : overskyet aften
Sted : tæt på søbreden
Tid : 20:12
Omgivelser : ikke så mange mennesker

Rolf kom løbende mod søen, han var iført en grøn t-shirt med billedet af en ulv på, og cowboybukser. da han kom til bredden satte han i et spring mod vandet. i det han ramte vandet gispede han, det var jo koldt! han dykkede ned under vandet og forvandlede sig til ulv. forvandlingen var meget smertefuld; men choket fra det kolde vand overdøvede smertn en smule. så snart han var ulv skyndte han sig op til overfladen.

Han havde slet ikke lagt mærke til at der allerede var en anden, men vedkommende var også i vandet. Hun dykkede op til overfladen midt ude på søen, det var mørkt så man kunne kun se hendes hovedet som en mørk skygge i overfladen, men hvis man så direkte så var det eneste man kunne se på hende var det ene øjne, som var tydelig i mørket. Den var ravgyldent og øjet pupil var formet som en slanges. Hun dykkede ned i det kolde vand, og da hun kom op igen var hun tæt op af kanten stadigvæk så man ikke kunne nå bunden, men nu kunne man ikke undgå at se hende som den mørke skygge i vandet.

Rolf fik øje på den mørke skygge og begyndt at gø og knurre af den mens han svømmede baglens

Så dukkede hun igen, og han kunne ikke se hvor hun var. Så dukkede hun op helt henne ved bredden, et længere stykke fra ham. Hun gik stille og roligt op af vandet, da hun kom op vendte hun sig om og så på ham. Hun var et bemærkelsesværdig syn. Hun havde langt vådt lyst hår, som klistrede sig ned af hendes skuldre. Hun havde en sort maske som dækkede den venstre side af hendes ansigt, og så havde hun noget underligt tyndt sort stof, som dækkede venstre side af hendes krop undtagen ved maven, hvor den næsten efterlod den bar og før bredte sig på sådan midt på låret. Hun havde ellers kun en gstreng på og to stykker sort tape som dække over hendes bryst. Hun stod og kiggede på ham. Så var det lige pludselig begyndte hun at dampe, og ca 10 sekunder senere stoppede det og nu var hun fuldstændigt tør.

Rolf stirrede på hende, *wow! hun blev helt tør!* rolf svømmede efter hende "kan du lærer det der til andre?" telepaterede han ivrigt til hende

Nikita fik lidt et chok, da hun hørte ulven snakke, men så smilte hun bare til ham med et gådefuldt blik i hendes højre blå øje, og det andet kunne man kun se under masken som en gylden stribe.
"Jeg kunne lærer dig det, hvis du kan styre temperature? Hvis du da kan det?"
Hun studerede ham med sit blik, Rolf kunne lige pludselig mærke en varm vind som strømmede omkring ham. Hun stod der og smilte, så var det at hun gik forbi ham igen, og spring i det kolde vand, og hun kom først op efter ca 13 meter ude i vandet, og hun vendte sig om og kiggede på ham.

"wow! det tror jeg ikke jeg kan ..." teleporterede rolf og peb lidt

"Kommer du ikke i vandet, det er nu varmt, og du kan vise dit rigtige jeg, eller skal du gemme dig i den form?"
Hun kiggede udfordrende på ham, og vandet dampede lidt, for vandet var varmt nu og så dampede det pga af den kolde luft. Så lagde hun sig på ryggen og lod sig flyde, så kunne man tydelig se hendes former, og det sorte stof som var på hendes venstre del af hendes krop, minus maven. Hendes lange hår lå omkring i vandet og hun kiggede op imod himlen, og hun havde et smil på læberne.

Rolf styrtede mod vandet og sprang i. han logrede med halen og svømmede hen til hende "rigtige form? den her er da lige så rigtig som den anden?" spurgte han uforstående. han brugte snuden til at sprøjte lidt vand på hende.

Hun kiggede på ham og et forstående smil kom på hendes læber.
"Ja når det havde jeg glemt, det er jo lige så naturligt for jer at være den ene form som den anden, hvis det da ikke er mere naturligt at være i ulveform"
"Jeg er bare vant til at snakke med menneske skikkelser end ulve, for ulve kan man normalt ikke tale med, men det kan du åbentbart"
Hun smilte til ham

"men nu hvoe vi kan snakke sammen, er det så ikke ok at jeg bliver som jeg er?" spørger han lidt bekymret

Nikita så at han blev bekymret, det kunne hun tydelig høre på hans stemme.
"Nej det er helt fint, men hvorfor lyder du bekrymret?" Hun kiggede undrende på ham, og øjet under masken var tydelig, men det var venligt, lige som det andet.

"jo ... det gør altså meget ondt at skifte ... og så kan jeg bedst lide at være ulv ..." svarede Rolf

"Okay forståeligt nok, når jeg har været nok i vandet for i dag" Nikita smilte til ham og så dukkede hun undervandet, og endte næsten helt hende på bredden. Hun gik op af vandet, og vandet røg stille og roligt ned af hende krop. Der var en frisk vind, men den lod ikke til at genre hende. Så dampede hun et øjeblik og så var hun fuldstændigt tørt. Hun vendte sig om og så på ham, hendes lange lyse hår bølgede ned af skuldrene på hende. Hun tog hovedet på skrå og så hvad han ville.

rolf kiggede imponeret på hende *gid jeg også kunne gøre sådan* tænkte han *det ville være praktisk* han svømmede med logrende hale efter hende ind mod breden. "du er godt nok hurtig!"

"Jeg har også øvet mig i lang tid, jeg har haft nok ca 340 år til det, så det burde være rime tid nok syntes du ikke??" Hun smilte til ham med et skævt charmerende smil. *Gad vide hvor gammel han egenligt er? han virker lidt ung af sig, men hvem ved?* tænkte hun for sig selv og stod og så på ham.

"340 år!? wow det er godt nok meget! er du så en dæmon?" han tænkte på den anden dæmon han kendte, nemlig kian som passede ham nu, hvor hans forældre ikke var der. han fik en klump i halsen da tankerne faldt på hans afdøde mor.

Hun tøvede lige lidt med at svare.
"Ja det er jeg, eller det er i hver til fald det andre kalder mig for" Hun vendte sig om og gik hen til nogle træer og tog en bunke tøj op som var hendes eget, og kom så tilbage med det og lagde det på jorden. Hun ville bare være sikker på at tøjet stadigvæk var der og hendes enhånds armbrøst. Hendes armbrøst lå oven på bunken og den var formet som en drage, hvor pilen lå i dens mund, og hvor vingerne gik ud til der hvor man trak i snoren. Dragen var af sølv og resten af den, altså blandt andet træskaftet var sort. Dragens hale snorede bagud og så ud til at blive brugt til at have rundt om hånd ledet. Hun kiggede engang ned på den, og kom lige i tanke om, og håbede på at varulven ikke tog det som om hun ville angribe den. Hun husker selv så mange gange hun har blevet angrebet af dusørjægere som også selv havde armbrøste. Det var et effektivt våben, rammer præcis og så er den lydløs, og hendes pile var speciel designet lavet til at skade mest muligt.

//hejsa der :D har skiftet ny person, kan godt stadigvæk skrive som Nikita, men ellers kan vi lave et nyt emne hvor det er crasie istedet for//

//ok du starter :P //

Her har laver emne :D http://deploratus.heavenforum.org/t4602-der-er-lukket-men-rolf-white#141566