Stilheden så frisk og skøn - Freja Nakara

Der kom en skikkelse gående skikkelsen havde en kvinde form kunne han se, den unge kvinde kom gående hen af stigen og gik stille og sang hun havde altid udfordrene tøj på, hun grinede lidt af sin sang hun væltede for over men ånede og søtte sig på sine arme så det ikke gjorder så ondt da hun faldt hun så en ung fyr sidde ikke så lagt der fra hendes hår hang krøllet ned fra hendes skulder hun smilede stille men holdte for sit knæ det gjorder ikke ondt. også alligevelle gjorder det.

Jacob sad bare i sine egen tanker og så ned i sit blok, til han hørte nået og så op. Han fik øje på en ret så flot kvinde der havde faldet, han rejste sig hurtigt op så man kunne se ham i fuld form. Han gik roligt og alligevel lidt hurtigt der hen "er du kommet til skade?" spurgte han om med sin dybe hæste stemme, han stoppede op foran hende og rakte sin hånd ned til hende. Hans smilte lettet charmeret til hende "kom så hjælper jeg" sagde han og synes hun så ret så flot ud, selv om der var nået over ham som nok ikke var det bedste at være i nærheden af. Men Jacob viste det jo ikke, så han holde sig heller ikke væk fra hende.

Freja så op på ham da hun hørte skridt komme imod hende, hun satte sig op og så på ham og rørte ved hendes knæ der var ikke noget blod endnu og det håbede hun heller ikke der ville komme. hun så på ham. ''nej jeg er ikke ikke endnu i hver faldt'' sagde hun stille og tog imod hans hånd og da han hev hende op ramlede hun ind i hans arme. ''undskyld det jeg ked af'' sagde hun med sin bløde og stille stemme den var så rolig og blid det var noget at det dejligste at høre. ''jeg så mig hvist ikke for'' sagde hun og kløede sig lidt i nakken.

Han grinte kort af det hun sagde "okay det er godt, altså at du ikke er kommet til skade" sagde han da han hev hende op og stå, han blev lidt overrasket da hun ligefrem faldt ind i hende. Han havde stadig fat i hendes hånd med sin, og så bare ind i hendes øjne "det gør skam ikke nået" sagde han og gav først slip hendes hånd, da han var sikker på at hun kunne stå af sig selv uden at falde. Han træk sig lidt tilbage "jeg er forresten Jacob, og du?" spurgte han om og lag sin hånd ned i lommen på sine bukser.

Freja så på ham med et smil på sine læber og flyttede sig lidt væk fra ham. ''mit navn er freja nakara'' sagde hun stille med et smil på sine læber og så på ham med et smil. ''rart at møde dig Jacob'' sagde hun stille og så på ham han var en køn ung fyr dog ikke lige den slags fyr en vampyr burte hænge ud med da hun ville kunne komme til at skade ham. hun ville ikke skade ham han havde jo ikke gjort hende noget så der ville ikke ske hende noget.

Han smilte bare tilbage til hende da han da ikke kunne være andet bekendt "hyggeligt at møde dig" sagde han og vende sig om, da han hørte at hans mobil stadig spille musik. Han gik bare roligt hen til den og satte sig ned, han tog den i sin ene hånd og slukkede for musikken da han jo ikke viste om Freja kunne lide det samme musik som ham. han samlede bare sin kuglepen op og lag det overpå sit blok, han vende sit blik mod hende igen "kom og sæt dig hvis du vil" sagde han og ville ikke ligefrem tvinge hende til at sidde ved ham

hun gik stille der hen og lod sig dumpe ned ved siden af ham og smilede stille mod ham. ''skriver du digte?'' spyrte hun ham stille. hun elskede at høre digte især da hun var mindre men det er jo længe siden nu meget længe siden i hver fald 17 år siden nu, hun savede at høre et digt endelig og smilede blidt mod ham. og kløede sig i nakken, ''ømm... hvis det er må jeg så høre et'' spurte hun stille.

Jacob så kort på sit blok og nikkede "ja sådan lidt" sagde han og vende sit blik mod hende igen, og blev lidt overrasket over at hun ville hørte et "jo selvfølgelig" sagde han og samlede sit blik op i sine hænder, og begynde søge i det efter en som han gerne ville læse op "men jeg er ikke så god" tilføjede han og så kort op på hende og kunne ikke lade være med at smile, inden han igen kiggede ned i sin blok og begynde at læse
"Why did I let you go?
Why didn't you tell me that I would miss you so badly?
My biggest regret ever was leaving you lying there with your poppy eyes, begging me to stay
I knew it when you first looked at me
I knew it when you held my hand
I knew it when you hugged me and finally kissed me
I knew that you were, are, and always will be the perfect one.
Never will I find such a lovable girl again
All I have left is that tormenting memory of leaving you
And the photo on my shelf, constantly reminding me that you still exist, but never will be in my arms again!"
Det lød så godt når han læste op, og hans hæste stemme passede så perfekt til hvert et ord.

Freja sad stille og lyttede til hvert et ord han sagde det lød så godt, hun klappede. ''det var da fantastisk, er det noget du har oplevet det i digtet?'' spurte hun stille. og så på ham den var virkelig vidunderlig det var lige så hun blev jaloux selv om hun jo kunne synge sagde hendes familie altid da hun var begyndt på musik skolen men måtte droppe ud på grund af hun blev vampyr,

Han så ned i sit blok i et stykke tid, inden han lag det til siden og så op på hende med et smil "synes du? så kan jeg jo ikke gøre andet end at takke" sagde han og var vel glad for at hun kunne lide det, hans digte betød jo meget for ham også selv om han fortrækker at holde dem for sig selv "ja det har jeg" sagde han selv om det ikke passede, men man kunne dog ikke se på ham at han løj da han var ret så god til det. han havde aldrig oplevet sådan nået, det var nok mere de piger som han havde haft sex med og forladt dem med at lov at han ville ringe. Han havde jo aldrig været forelsket, og var heller ikke en af dem som kunne holde sig til en.

freja smilede stille mod ham stille og rolig, ''det gør mig meget ondt jacob det er jeg virkelig ked af'' sagde hun stille og så på ham. hun så på ham og følte sig som et dårligt menneske fordi han havde det dårligt.

Han træk lidt på skulderene og smilte bare til hende, hans hoved lag sig lidt på skrå mens han betragtede hende "det er længe siden, og livet går jo videre" sagde han og ville ikke havde at hun skulle føle dårligt pågrund af ham, og slet ikke over nået som ikke passede. Men det kunne jo også være at det så var letter at få finger i hende, sådan var det jo med nogen piger som ikke havde nået imod at give sin krop som trøst "Men nu er jeg klar til at prøve igen med kærligheden" sagde han selv om det slet ikke passede, han havde sgu ikke tænkt sig at blive kærester med nogen overhovedet det var bare ikke ham

Freja så på ham med et smil og lukkede sine smukke øjne, ''er du sikker på du er klar igen??'' spurte hun ham stille og så på ham og smilede mod ham med sine fyldige læber. ''har du en spicel pige i tankerne'' spurte hun ham stille med et smil på sine læber.

Han så bare på hende, og blottede kort sine tænder i et stort smil. Da han ikke kunne være mere klar, eller jo når han var virkelig liderlig men ellers var han altid klar til en pige. Han nikkede så og sagde "jeg er klar, det er jeg sikker på" sagde han og betragtede hende bare, hans skulder blev kort trukket op "det ved jeg ikke, men når man ser personen ved man vel at det er den rette?" sagde han og troet bestemt ikke på sådan nået pjat, men hun så ud til at tro på ham så måske var han ved at få nået godt.

hun så på ham og sukkede. ''det da godt at du kan komme vider'' sagde hun stille med et smil op på sine læber hun smilede. ''det er ikke altid sådan det går jeg har selv prøvede det'' sagde hun stille med et smil på sine læber.

Han så kort hen mod nogle træer, da der fløj en fugl ud det fra. Hans blik gled bare hen mod hende igen, lidt efter når fuglen var væk der fra "ja det er det da" sagde han og bøjede sig en lille smugle hen mod hende, ikke for meget da hun nødig skulle tro alt for meget om ham "man har da lov til at tro det, selv om det nok ikke går sådan til" sagde han og grinte kort, hans grin lød bestemt ikke dumt og lød endelig ret så godt med hans dybe hæste stemme

Freja så på ham med et smil og grinede også lidt, ''ja sådan er det men jeg håber du finder hende du leder efter'' sahde hun stille og lod sig lytte til alle de lyde der var i skoven hun var glad for at være der, der var så fred fyldt og så stille hun elskede den stilhed der var det var dejligt.

Han så lidt tænkende på hende "mon ikke gør jeg det?" spurgte han om selv om han ikke søgte efter et svar, fordi han ville jo ikke have en tøs "hvad laver du endelig her?" spurgte han om da han ikke have set andre mennesker, i dette område end hende selv om det måske bare var fordi hun ville være alene eller nået. Han kunne jo ikke læse hendes tanker, og viste derfor ikke hvad hun lavede der.

HUn så på ham med et smil. ''jeg håber i hver faldt du finder den rette pige jacob'' sagde hun bildt og stille og kiggede op på nogle fugle med et lille smil på sine yndige fyldige læber.

Han lod sine fingere let strejfe hendes iskolde hånd "måske er hun tætter på end jeg tror" sagde han ret så charmerende i det, og bøjede sig en lille smugle hen mod hende. Hans blik betragtede hendes ansigt, en ret så kønt ansigt som han slet ikke havde nået imod at var så kønt. Hvis han skulle være sammen med en kvinde, så skulle det da være en han tændte på. Selv om der var ret så mange kønne piger, som tændte ham ligeså meget som alle andre kønne kvinder.