Sulten - Lisa

Dato: 5. oktober 2011
Klokken: 22:18
Sted: Den fredfyldte skov


Det var en kølig aften. Vinden blæste i træerne, trak nogle få blade med sig og fik dem til at danse af sted. Månen stod klart på himmelen, og kastede et blegt skær ud over den ellers mørke skov. Det fik den til at se helt spøgelsesagtig ud, desuden var en let tåge ved at lægge sig. Man kunne høre lyden af en ugle et sted i nærheden, men ellers åndede alting fred.

Devin stod med liget fra en hjort i sine hænder. Han kiggede på de døde øjne, og slikkede de sidste rester af blod af sine læber. Han så på det prægtige dyr. Selvom det var bedre end at jage mennesker, brød han sig alligevel ikke om det. *Vrøvl Devin, du har altid spist dyr.. bare fordi du skal fange dem selv og se dem dø? Det har altid været på dyrs bekostning du har levet, og for første gang i dine dage kan du faktisk undskylde det med ikke at kunne leve af grøntsager* tanken fik ham til at smile lidt, og det var sådan det måtte være. Han kastede resten af hjorten fra sig, og gik lidt længere ind i skoven. Han fandt stien han var kommet af, og sprang op på en gren. Der satte han sig og lukkede øjnene.. nød natten i alt dens skønhed.

Hvis han kiggede ordenligt efter ville han kunne se
Lisa's krop side og af et træ med hænderne parket
ind i gazebind pågrund af brandsår. Hun sov rent faktisk.
Eller rettre hun havde været ude i skovne hele dagen men
kolden havde taget til og gjort hende så kold at hun ikke
kunne mere. Smerten i hænderne fra store brandsår og
hendes sind var i oprøre, det havde været hårdt for hende
på det sidste så mange underlige drømme eller var det
virekellighed det kunne det ikke. Hun åndede tungt og
det var på tide at hun snart skulle varmes inden at hendes
krop gik helt ned.

Devin sad og nød stilheden, da et vindstød ramte ham.. og bragte en lugt med sig. Lugten af menneske. Han åbnede overrasket øjnene og spejdede ud i natten. Hvem var her sammen med ham? Han scannede området, og fik så øje på en skikkelse ligge op af et træ. En ung kvinde, som på en eller anden måde virkede underligt bekendt. Han sprang ned fra grenen, og landede ved hendes side. Hun sov? Umuligt. Det var lidt for sent og.. nej hun sov. Han lagde forsigtigt en hånd på hendes arm, og ruskede den meget blidt. ”Undskyld frøken?” sagde han venligt.

Hun åbnede langsomt øjnene hvis Devin var en af de vampyrer
der alligevel kunne mærke kolde men ikke tog sig af det, ville han
kunne mærke hvor kold hendes hud var, hun kunne næsten intet
så i mørket så hun så kun en skikkelse. Hun frys og det gjorder bare
ondt i hele hendes krop. Hun var sløv og hendes hjerte bankede tungt.
Hun sagde intet til den person der havde rørt ved hende, kiggede bare
som en søvngænger op på skikkelsen. Hun havde det bestemt ikke godt.
Grunden til at hun lige kunne ane skikkelsen var at månen kom gemmen
nogen af træerne.

”Frøken?” gentog Devin og så bekymret på hende. Hun så ikke ud som om hun ville komme sig foreløbig. Han rynkede svagt brynene og mærkede lidt på hendes hud. Stadig varmere end hans, men ikke den temperatur et menneske skulle have.
Han trak sin hættetrøje ind, som ikke var særlig varm efter han var skiftet til vampyr, og trak den over hende. Forhåbentlig var hendes egen kropsvarme nok til at få lidt glæde af trøjen.
Han løftede hende forsigtigt op i armene og begyndte at gå ind mod byen. Han var ikke sikker på hvad der var galt med hende, men lige nu var det vigtigste at hun ikke frøs ihjel.

Hun lavede små sove agtige lyde som lød ca hen af "arrgmmm" og
"agggge" imens han gik med hende, hun var ved at komme til bevisthed
da hendes krop reagistrede at hun bevægede sig. Hun åbnede svagt øjene
men det eneste hun så var mørke da skoven nu var helt sort og månen
ikke skinnede igennem så meget fordi at skyer var kommet foran den.
"Du må....." mere kunne hun ikke sige før hun var væk igen.

Devin så overrasket på kvinden da hun åbnede øjnene.. ”Jeg må?” gentog han og ventede.. han bed sig blidt i læben og begyndte at løbe af sted ind mod byen. Hurtigere end normale mennesker ville have kunne gøre det. *Der er ikke tid til at holde på facaden..* tænkte han og forsvandt ind i sit lille hus, inden nogen lagde mærke til ham. Han lagde forsigtigt Lisa på sin sofa og hentede nogle tæpper.

Hun endsede varmen da hun kom ind i det neutrale temparetur værelse,
grunden til at der var varmt for hende var at der var koldere ude hen her,
men der var jo heller ikke struet op for varmen for hvad skulle en vampyr
bruge det til?? DA hun så mærkede varmen trænge ind i hende faldt hun helt
sammen på den sofa Devin havde lagt hende på den var blød men det mærkede
hun ikke.

Devin kom hurtigt tilbage. Han puttede hende ind i 3-4 tæpper og kastede et blik på hendes ansigt. Han gik hen og skruet op for varmen, som han af gode grunde ikke havde gidet have tændt siden forvandlingen. Han gik ud og ledte efter noget te. Han smilede lettet da han så han stadig havde noget tilbage, og lavede en kop..

Efter noget tid hvor hun ikke var ved bevisthed vågnede hun endelig
der var ca gået en time fra at hun var kommet ind i Devins hus og tl
nu, hun slog øjnene op med et lyn og kiggede rundt, hun kunne ikke
bevæge sig særlig meget lige nu da hendes krop stadig var sløv. HUn
kiggede rundt, hvor var hun ´henne. Hun bemærkede ikke hvor Devin
var eller om han overhoved var der, hun prøvede at rejse sig men det
nyttede intet det eneste det blev til var at hun lige rørte sig og faldt ned
i sofaen igen. HUn havde lyst til at græde men holdte sig selv tilbage, var
der nogen der have kidnappet hende???

Devin kom ind i stuen igen, men en varm kop te i hånden. Han så lettet på Lisa, da hun så ud til at være kommet til sig selv. I tre hurtige skridt stod han ovre ved hende, og satte sig ved siden af hende i sofaen. ”Godaften..” han så bekymret på hende ”går det bedre? Jeg fandt dig ude i skoven.. er du ved at få varmen?”

Nu begyndte Lisa at græde og kunne endelig bevæge sig´. HUn tog hænderne
op foran øjnene for at skjule sine øjne. rundt om sine hænder havde hun Bandage
på og nogen steder kunne man svagt se brandsår. Tårende løb og hendes gråd blev
højere, hun kunne ikke huske hvad der var sket lige nu siden at hun var vandret ude
i skoven så sent. Eller bare at hun var der. "Du må ikke gøre mig noget" sagde hun
med en stemme der næsten ikke kunne forståes. tårende var varme og fik hendes kinder
til at blusse op i en svag rød farve.

”Æhm..” Devin så overrasket på den grædende pige, og forsøgte hurtigt at berolige hende. ”Jamen det har jeg skam heller ikke tænkt mig! Jeg tog dig jo kun med så du kunne få varmen, intet andet jeg sværger!.. Du er fri til at gå så snart du har lyst, men jeg foreslår du venter til du har det lidt bedre.. jeg har lavet en kop te, og jeg har vidst også noget varm suppe der ude et sted?”

Lisa græd stadig som var der en der lige havde slået hende på Kinden.
HUn satte sig langsomt op, "hhh...hhh Jeg " hun græs lidt mere, "TAk
for hjælpen" kom det så tilsidst ud af hendes mund. Hun var så bange
lige nu. Dæmoner, vampyrer, varulve, elvere....fandtes de eller var hun
bare ved at blive psykisk syg??? "Der var en mand der sagde at der fandtes
alle mulige ting lige som alle andre jeg har mødt indtil videre" hun så igemmen
tårende på ham, " Er du så også et eller andet underligt" hun begyndte at
falde tuk ro da hun besluttede sig at det måske bare var hende der var underlig

”Et eller andet underligt?” Devin sendte hende et undrende og uskyldigt smil ”jeg ved ikke hvad du mener.. du er sikkert bare træt..” han strøg hende over armen, men ikke ret længe.. han ville ikke få den stakkels pige til at fryse mere. ”Te?”

Hendes tåre stoppede mere og mere, men Devin var heldig selvom
Lisa var i varme føltes Devin som alle andre mennesker da hun stadig
var så kold, åh så kold. Hun nikkede angående det at hun nok bare var
træt og sagde så mere roligt end før, "Jo meget gerne, jeg føler mig som
et lig" hun rystede svagt på den slanke krop. Hvis hun havde vejet lidt mere
og havde mere soul på kroppen ville hun havde holdt varmen bedre.

Devin smilede til hende, og prøvede ikke at vise hvordan hendes sammenligning havde gået ham på. Han sad bare og betragtede hende lidt.. så på hendes hænder ”sig mig.. nu behøver du selvfølgelig ikke svare men.. hvad er der sket med dine hænder?” spurgte han og kiggede på hendes meget tilskadekomne hænder. Det lignede brændevabler.. og han ville stadig gerne vide hvad hun lavede alene ude i skoven.

Hun kiggede ned på sine forbrandte hænder og kunne heldigvis
ikke mærke dem da de var noget så forfrosne "Jeg mødte en
varulv...for noget tid siden" sagde hun og rystede på hoved....
"Jeg mødte en mand som sagde han var varulv og så kom der
ild ud af hans hænder...fordi fordi" hun sukkede. "Der var en
der jagtede mig...en vampyr sagde ham manden....men personen
lignte også en vampyr´" det avr pinligt at snakke om da de jo
ikke fandtes. Hun tog et stor slurk af teen efter hun havde talt.
Men var varm og fik hende nærmest til at smelte.

”Din stakkel…” Devin så på hende med medlidenhed. Inde i ham selv gik han langsomt i panik. *Hvem i alverden har afsløret sig for den unge pige her?! Er de sindssyge..? Hele ideen med at holde vores eksistens hemmelig er jo spildt, hvis der bare er 2-3 stykker der render rundt og leger herre over deres og alle vores andres skæbne!* Han sendte hende et blidt og forstående smil ”måske var det nogen der tog gas på dig? Som var klædt ud? Det høre man jo om hele tiden.. skjult kamera?”.. han så tvivlende på hendes hænder ”måske gik joken for langt..”

///out?? //

//Hey undskyld xD du havde ikke svaret i lang tid, så troede du måske var stoppet.. ja jeg har skiftet figur i mellemtiden sååå :/ out? xD//