911, emerg...oh just help me!

wolf satte temporet mere og mere op...

* Faster.. Faster... FASTER... *

wolf lod mærke til Cleon som smed overtøjen...

*A Angel.. or Demon... Demetrix asured me that no demon would harm me.. so it might be an angel.. or worse.... *

wolf satte i højere fart og prøvede at kunne ind hente dem..

"I will tell you everything but know we are going for a ride!"
Han satte i et spring med hende i armene ud fra bygningen nu måtte de jo se hvordan det her kom til at gå, svæve vidste han at han kunne med hende men desværre, vidste han ikke om han kunne flyve med dem.
Hun var ikke voldsomt tung så det var faktisk muligt at få højde, han fløj så højt han kunne så ingen ville tro at det du så lysende over jorden her i himlen var en engel. De skulle gerne bare tro det var et stjerneskud, der bevægede sig gennem himlen.
Da de var nået en god højde, og var kommet godt væk derfra begyndte han at flyve ned af mod den nærmest strand han fløj ud mode havet, så folk ville tro at hvad end der havde været på himlen så var det styrtet i havet.

* hmmm who and what was that.... *

wolf stod nu på taget undrene om hvad dette... væsen var... men teorien gik på engel... med mindre at dette væsen var en demon...

han gik mod sit tøj som desværre var lidt hullet og ødelagt...
hvor han ændrede sig fra ulv til menneske...
smerten kunne mærkes men efter noget tid var det blot en smugle af kulden som han mærkede.. til trods han trænning hos hans far...
så han gik over til haley og tog sin ekstra kimono han havede....
og satte sig på sin Haley efter at havede pakket det sidste...
og kørte mod Sheria....

//wolf out i gues.... //

Procella førte hurtigt de lænkede hænder over englens hoved. Det sortnede en smule for hendes øjne da smerten skød gennem hendes skulder.

"Im sorry...i dont know how to hold on"

Gispede hun anstrengt, og slyngede så benene om livet på den blonde skikkelse og låste anklerne. Den underlige fornemmelse af at flyve fik hende til at klemme øjnene hårdt sammen. Det var skræmmende og fascinerende på samme tid. Skræmmende fordi hun ingen kontrol havde over situationen overhoved, og fascinerende fordi der måtte ligge en fantastisk frihed i at kunne slynge sig ud i luften og flyve bort fra...alt...

Procella prøvede at gøre sig så lille som muligt ved at trykke sig ind mod manden. Hendes logik sagde hende at hvis hun ikke var for besværlig ville turen gå lettere. Hun lagde panden mod englens kraveben. Den søde duft af rosentræ fyldte hendes sanser.

oh god...i am flying...with an angel...this is so fucked up...i have to kill him...and the wolf...

Tanken fik hende til at åbne øjnene og se nedefter hvor det natmørke tag fortonede sig, hvorpå hun svagt kunne skimte en stor mørkegrå ulv.

((Out))

Han landede på standen hvor hans stillede hende fra sig knækkede håndjernene med sin dolk, og satte sig så ned for at gøre klar til at fortælle hvad der var nødevendigt, dette var nok den mærkeligste måde han nogensinde havde gjort dette på, så han så frem til at opleve nogle spændende ting.

//out//