The Change(Irissa)

"jeg har ingen ide" sagde hun og vendte sit hårde faste blik imod Bal, hun lod sin blege hånd køre et blødt tag igennem det lyse hår.
Hun satte sig hen på en af stolene der stod i rummet og lagde benene over kors.
Hendes sanser var helt oppe og køre og hun kunne tydeligt høre folk nede på vejen snakke som stod de lige ved siden af hende, hun kunne lugte alle lugtene i lejligheden. det skræmte hende næsten.

Bal kiggede på hende med hans sorgmodige blik '' You think you are strong enough.. Yet you stink of Fear.. I can feel it in you.. The bond we share.. Let me ease your pain''. Bal rejste sig op og hans øjne lyste metallisk grå. Han begyndte at mumle ord fra en svunden tid. Ord hun umuligt kunne forstå. Deres Sire, Child bånd blev synligt og Den Magi Bal havde påkaldt viste sig som en vision i hendes hoved.


Bal stod på en mark. Foran ham stod en ung mand i starten af sine tyvere. Han snakkede på en sprog hun ikke kunne forstå men Bal omdannede mandens ord så hun kunne forstå dem '' Balthasar.. Jeg vil have at du skal have et minde sammen med mig.. Det første gode minde mellem Sire og Child vil gå med dig resten af dit liv og give dig styrke til at overkomme din frygt og din hunger''. Bal nikkede og visionen skiftede til en kampplads. Det var Balthasar og denne mand der stod ryg mod ryg og besejrede andre krigere. Da visionen sluttede skod Irissa nu tilbage med en stærk ære følelse.

Bal lukkede bådet imellem dem og følelsen forsvandt fra hende '' Den ære jeg har.. Er på grund af min Sire.. Den har gjort mig til det jeg er i dag.. Du må forstå hvor vigtigt vores første gode minde sammen er.. Det vil forme dig i tiden at komme, mit Child''

Irissa var næsten ved at falde ned af stolen da visionen forsvandt. Hun havde det som om luften blev presset ud af hendes krop, og kom tilbage igen.
Hun kiggede op på sin sire, før hun hurtigt vendte sit forvirrende blik imod muren, hun kunne høre folk snakke inden ved siden af hun kunne høre deres hjerte banke, hun kunne lugte deres blod.
Hun rejste sig brat op, "jeg kan ikke holde til det, alle min sanser, de er helt opppe og køre. " sagde hun og man kunne tydeligt ane en del frygt i hendes blik, hun havde det skidt i kroppen, hun havde ikke lært at styre at have så mange sanser endnu.