Skal afsted

Sted. Lufthavnen
Tid. 21.32
Omkring. Mennesker :O
Vejr. Det sner meget udenfor
Påklædning. Hvid skjorte, stramme jeans og sorte ballerina sko
Dag+ dato. IRL

Rose gik rundt i lufthavnen. Hun havde bestemt sig at hun skulle på en meget lang ferie. Væk fra alle disse ting. Hun så ned i jorden og tænkte en hel del over de ting som hun skulle væk fra. Hun kunne mærke blikke på hende, men valgte at ignorere det og gik videre. Hun havde chekket nogle kufferter ind og havde derfor ikk rigtig noget på sig. Hun begravede sine hænder dybt i sine lommer og gik videre. Flyet var blevet forsinket på grund af snestormen så der gik noget tid før at hun skulle afsted..

Demetri stod i kundesecvies han var på arbejde som altid i lufthavnen og lignte ikke sig selv med det fine tøj som de nu engang skulle have i luften.
Han stod og snakkede sammen en kollega som også selv var vampyr.

Roses blik forblev ned i jorden, indtil at hun kunne mærke nogen andre væsners tilstedeværelse. Hun stoppede op og lod blikket gå rundt omkring og fik øje på en fyr som lignede Demetri, men som ikke havde det samme tøj på som Demetri plejede at have på. Hun stod lidt og betragtede ham lidt, men rystede så på hovedet og gik videre og kunne ikke rigtig lade vær med at tænke på den fyr som havde lignet Demetri, men var bare såå langt væk fra Demetris tøjstil..

En kvinde kom hen og spurgte han om noget men nikkede og svarede så, "afgang 34 er til højre og så til højre igen" han pegede mod den som Rose også gik.

Da Rose hørte fyren snakke, vidste hun at det var ham. Det løb hende koldt ned af ryggen og hun begyndte at gå med hurtige skridt og lod sit blik gå ned i jorden og prøvede at virke helt normal og ville helst ikke have Demetris opmærksomhed.

Han nikkede til kvinden og satte sig tilbage i stolen var efter han begyndte at lave papir arbejde igen.

Da hun stod langt nok væk fra Demetri til at hun følte sig nogenlunde rolig, lod hun blikket gå over på ham og havde aldrig set denne side. Hans arbejds side.

Han kiggede ned men havde forlængst set Rose og dufted hende.
"2.234.728" sagde han uden udeliger give Rose sin opmærksomhed.

Rose rettede hele sin krop mod ham og gik langsomt over ved det sted han sad "Jeg vidste ikke at du arbejdede her" sagde hun roligt og betragtede ham med et roligt blik.

"Jamen goddag" han kiggede kort og på hende, "Har du brug for hjælp" han sprugte hende roligt og som en kundeserive person altid gjorder.

Hun rystede på hovedet "Næææh.." sagde hun og lod blikket gå nysgerrigt ned på hans papire.

Han nikkede og rejste sig så med Papirende i hånden, "Lina her" sagde han og tag en lyshåret kvinde papirende kvinden var vampyr man ligesom Demetri var hun også på arbejde.
Han gik tilbage og satte sig, "Vil du så flytte dig så andre i køen kan komme her til" der stod en kvinde bag hende som stod og ventede.

Hun trak på skuldrene og trådte et lille skridt til siden, men dog alligevel sår'n hun stadig kunne sige noget til ham "Jeg vidste ikke at du kunne være sår'n.. Jeg havde aldrig forestillet dig sår'n, arbejdsagtig" sagde hun og lød underholdt og smilte svagt.

"Fly rejste nr. 23 til venstre under trappen" sagde han og nikkde il damen.
Han kiggede derefter på Kala "Det her er det beste sted at se hvem der kommer" han smilte lidt, Tanyas lille søster døede jo ligepluselig.
Han havde dræbt Tanyas lille søster det var som 3 fluer med et smæk.

Hun trak på skuldrene "Måske.." mumlede hun og strøg nogle fingre gennem sit hår og så på de mennesker som stod i kø og rystede derefter på hovedet og så på Demetri igen.

Køen var færdig og Demetri lægnede sig tilbage, "Har du hoved nogen følser" sprugte han med et overlegnt smil.-

Hun lænede sit hoved lidt mod hans og så ham ind i øjnene "Jeg har følelser... Hvorfor da?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

"Fordi du er sådan en svagpisser" han smilte endnu mere.
Selvom han var på arbejde var han stadig sig selv, det skulle ingen tage fejl af.

"Måske" sagde hun og trak på skuldrene "Men du er lige så slem som mig" sagde hun og tog sig ansigt til sig, men blev ved med at se ham ind i øjnene.

Han grinte, "Virkelig" sagde han komisk.

"Jaha!" sagde hun og lagde armene over kors og så på ham.

"Jeg troede ikke sådan nogen som dig kunne give en som mig sådan en stor kompliment" han smilte nu så hans tænder blottede sig.

Hun trak på skuldrene "Det kunne jeg vel godt... Men jeg under reagere dog lidt" sagde hun og så på hans blottede tænder.

"HAH SÅ si sandheden" han rejste sig og gik ind hvor kun personalet måtte være, han lukkee døren efter sig og en ny person kom ud for at tag sig af kunder.

Hun så efter ham og lod blikket gå lidt på den nye person, men lod så sin fulde opmærksomhed gå over på den dør som Demetri havde gået ind af og lagde hovedet let på skrå og overvejede en hel del at følge efter ham ind i rummet.