tja. - Gracey

S: Sheria highschool
O: ikke en levende sjæl
V: silende regn
T: 22:21
D:19 februar 2012
P: en sort t-shirt, grå cowboy bukser, sorte all-stars og en sort taske

Sor sad på en gynge på lejepladsen. regnen plaskede ned omkring ham. hans hår og hans tøj... Han var gennemblødt til skindet. han havde dog ikke noget imod det. han nød det tværtimod. han følte dumt som det lyder et med naturen. han ville hellere være ude i skoven. men på denne tid ville det vrimle med dæmoner. og ikke kun den venlige slags. tasken var også helt gennemblødt. sor gik altid rundt med en rygsæk detr var et hul i ryggen og i hans t'shirt så han kunne have vingerne i dem. tasken så ud til at være helt stoppet ud da hans vinger var klemt sammen i dem. men han fandt det mere komfortabelt da det at trække vingerne ind var en meget smertefuld process for lige netop ham. da hans avne til at trække dem ind aldrig har været færdigudviklet. man kan vel sige han er en handikappet engel.

Gracy havde tænkt sig at komme ud, hun var ikke en stor fan af regn, men når regnen lige var stoppet, virkede alt så frisk. Gracy havde tænkt sig at se mere af Sheria, derfor gik hun over på Sheria High School, eller legepladsen der hørte der til. Gracy var overbevidst om der ikke ville være en eneste levende sjæl, det var der, eller om han var levende var Gracy i tvivl om. Men da hun kom nærmere følte hun ikke den manglende sjæle energi man ville finde ved en dæmon eller en vampyr. Gracy gik hen imod ham og så smilende på ham. "Hej." Sagde hun og satte sig på en gynge ved siden af hans. Hendes blik undersøgte ham nærmere, der var et eller andet over ham der gjorde hende mistænksom, ikke fordi hun havde noget imod ham, han var bare anderledes end dem andre han havde mød.

sor lagde ikke mærke til englen. ej heller kunne han mærke hendes aura da denne evne også var vækket. det eneste der var specielt ved sor var hans grå vinger og evnen til at flyve hurtigere end andre engle. da hun kom tættere på kunne han høre hendes skridt og mærke hendes aura. skytsengel. helt tydeligt. han kunne mærke det ud fra de blide bølger hun udsendte. efter hun talte til ham kiggede han hen på hende en yndig ung engel med flot blond hår. han betragtede kort hende øjne og sagde kort "dav". han kiggede ned på sine slidte, sorte, gennemblødte all-stars. "du er en engel ikke også.... en skytsengel" sagde han stadig uden at kigge på hende men med sit blik låst på sine sko

Gracy mærkede hans varme blik hvile på hende. "Hvordan.. Ved du det?" Gracy tænkte at det var meget tydeligt, hun havde også et eller andet sted tænkt han var engel, men hvilken engel vidste hun ikke. Hun så på ham med et skævt, og lidt nervøst smil. Hun var ikke ret sikker når folk vidste hvem hun var, ikke efter så kort tid. Hun så kort tid væk for at bedømme området, på trods af det mindre gode vejr, var det ret flot. Med rolige bevægelser begyndte Gracy at gynge frem og tilbage, det førte til en skrigende bevægelse. "Er jeg så tung?" Sagde hun nærmest mimende, men med en lav stemme, det var ikke til at bedømme for Gracy om han kunne høre hvad hun sagde.

sor grinte kort. "nej tværtimod. du er let som en fjerd. med de blideste bølger som du udsender gennem din aura. og det kan selv jeg mærke" sagde sor og kiggede ned i en vandpyt der reflekterede hans spejlbillede. "den handikappede engel" sagde han lidt lavt. og kiggede Gracy i øjnene med et skævt smil og rakte hånden frem til hende. "hey. Mit navn er sordrick. men du kan bare kelde mig sor" sagde han og afventede hendes håndtryk med et varmt smil

Gracy havde ikke regnet med hendes aura og såkaldte bølger, var så tydelige. Hun så rundt endnu engang. "Jeg hedder Grace, med bliver kaldt Gracy." Hun tog imod hans hånd og rystede den. "Den handikappede engel?" Gracy vidste ikke helt hvad han mente med det, men det ville han sikkert forklare, ellers ville han vel ikke bringe det på banen. Gracy gengældte hans smil med et sødt, varmt et. Hun var meget venlig overfor folk der ikke ville gøre hende noget, eller dem hun havde på foremmelsen der ikke ville gøre noget, så hvis de gav hende et dårligt indtryk, ville hun ikke være så venlig.

"tja." sagde sor kort for hovedet og kiggede hende i øjnene igen "min evne til at mærke andre auraer er meget meget svag. så det at jeg kan mærke din så tydeligt er en stor ting for dit vedkommende. og mine vinger. processen med at trække dem ind er så smertefuld at jeg aldrig gør det. hvorfor tror du min taske er så fuld. mine evner har aldrig været færdigudviklede. og bliver det heller aldrig" sagde sor med en sørgmodig stemme men dog havde den hvis accept der afspejlede at han havde det fint med det men at det samtidig gik ham på at han ikke bare kunne være som alle andre.

Gracy så sørgmodigt på ham. "Det er jeg ked af." Sagde hun og så på hans taske der så meget fyldt ud. Hun havde helt ondt af ham, det måtte ikke være rart at skulle have sine vinger foldet ud konstant. Hun kunne selv trække dem ind, og ud hvis hun ville det. Hendes blik hvilede på ham. Han lød som om han accepterede det, hvilket nok også var det bedste, man kunne ikke gøre særlig meget ved det. "Jeg kunne slet ikke forstille mig det."

"det burde du heller ikke" sagde sor med en blød stemme. "hvad bringer dig ud i det her vejr" spurgte sår og drejede gyngen så han havde fronten mod hende. "det er da ikke alle der har lyst til at være ude i pis øsende regnvejr" sagde han lidt kort for hovedet for at prøve at ændre emne. han kunne se at hun var driv våd lige som han selv havde været et godt stykke tid. men hvad skulle man gøre det var alligevel for sent at komme i tørvejr. og så mange huller der var i hans tag. ville det næsten ikke gøre nogen forskel

Gracy trak på skulderne. "Jeg har det ikke godt med at sidde alene derhjemme." Svarede hun, egentlig var det ikke så meget det med at alene, mere det der med at man aldrig vidste hvem der kom, det kunne lige så godt være en psykopat der bankede på hendes dør en dag. Alt det hun havde været ude for, havde gjort hende naiv og meget beskyttende over for sig selv, og så selvfølgelig Koda, der jo var det menneske hun skulle passe på.

"kende det godt" sagde han med en blød stemme og legde en varm hånd på hendes skulder, og gav den et lille klem for ligesom at lade hende vide at han ville hende det bedste og intet ondt. han havd også været sådan. det eneste besøg han fik var af den lille kakkerlak flok der boede i hullet under en stor cementblok det tidligere blev brugt som modvægt på en kran før firmaet gik konkurs.

Gracy var glad for hans støtte, men det var ikke sådan at alle kunne tale med om det. Gracy så smilende på ham. "Tak." Hun havde ikke rigtig lyst til fortælle hvad hun havde været udsat for, men måske skulle hun alligevel tale med en der ikke var tæt på hende, selvom hun nok ville bryde sammen ved at gå i dybden med det. Gracy så over på ham, han var meget venlig mod hende, mere end nogle anndre havde værete, udover Koda og Aiden måske. Gracy vendte gyngen som han havde gjort, og sad med ansigtet mod ham.

sor fornemmede på hende at der var noget galt. han kiggede venligt i hendesøjne og spurgte uden at lyde for direkte. er der noget galt. og i så fald vil du snakke om det?" han lagde mærke til hvordan hendes ansigt var bygget. hun var bestemt ikke grim. tværtimod var hun ret så nydelig. men sor havde ikke rigtig tid til den slags med hvad han rendte rundt og laved så han slog hurtigt sig selv ud de tanker og fokuserede på om hun havde et problem.

Gracy trak på skulderne. "Det er bare nogle ting jeg har været ude for, de har taget hårdt på mig." Gracy var ikke den der talte meget om sine problemer længere, det gjorde hun inden hun flyttede til Sheria, men hun havde lovet sig selv ikke at være så svag. Gracy så ind i Sors øjne og følte sig utrolig tryg ved det, der var noget ved hans øjne, eller bare generalt hans ansigt, der gjorde hende tryg.

"er du sikker på det ikke er noget du vil snakke om" spurgte han varmt og holdt sin hånd frem som et indbud til at tage hans hånd og få snakket ud om det. hans funktion som kampengel var jo at beskytte. hvilket ofte gjorde at andre engle fik et godt indtryk af ham og stolede en del mere på ham. han smilede venligt til hende med et oprigtigt glimt i øjet. nu kom de pokkers tanker igen *Slå det ud af hovedet sordrick* tænkte han til sig selv.

Gracy så smilende på ham. Hun tog imod hans hånd og satte sig bedre til rette på gyngen, der kunne være behagelig. "Altså.. Jeg har det med altid at komme ud i problemer, og.. Der var en dreng der holdte mig som gidsel, hvis man kan sige det sådan, eller han holdte en kniv foran min hals." Gracy havde tåre i øjene, men hun prøvede at skjule det, hun hadede at se sårbar ud. Gracy kunne ikke helt forstå hun fortalte ham om det, hun havde kun fortalt det til Koda, og det var fordi hun havde været ude for noget der mindede om det. Der var vel bare noget ved Sor der gjorde hende tryg. Gracy så ned i jorden, for at skjule de tårer der sad truende i hendes øjne.

sor lagde sin anden hånd oven på hendes og lyttede opmærksomt. han kunne se det tog hårdt på hende og hans blik var meget seriøst. han kunne tydeligt se tårene presse sig på. han aede hendes hånd hvorefter han tog den øverst liggende hånd oh holdt en finger under hendes hage og løftede hendes hoved og sagde "der er intet galt i at græde. det er alle de negative følelser der kommer ud" han lagde hånden på hendes hals og aede trøstende hendes kind med en tommelfinger. han smilte skævt og kiggede hende i øjnene. tårene fik dem til at funkle. hvordan kunne nogenhave fundet på at gøre det overfor hende. hun var jo.... en engel. sor lagde hendes hånd på hendes knæ og lagde derefter sin egen varme hånd på hendes. han betragtede hende lidt og sagde "det skal nok gå"

Gracy ville normalt finde det der skete meget grænseoverskridende, især fordi hun ikke kendte ham. Men hun kunne bare ikke lade være med at stole på ham. Hans kærtegn ville normalt få hende til at trække sig tilbage, men fordi hun var så sårbar, gjorde det hende tryg. Hun så ham i øjnene og nikkede til hans ord, han havde ret, og drengen havde fået en dom, han ville da ikke risikere at ryge i fængsel ved at gøre det igen. "Det væreste var.. At han var så ung, han havde på 16-17 år rodet sig ud i så meget." Det var noget af det der gik Gracy mest på af det hele.

han fjernede hånden fra hendes hals og tog hendes hånd igen og med en blid stemme sagde han " nogle folk kan bare ikke få sig selv til at bryde den kæde de nu er født i" sagde han. "vi burde gå et andet sted hen. du ender sikkert bare med at blive forkølet" sagde han og rjste sig og rakte hånden frem og sagde "med mindre du hellere vil blive her. vi kunne flyve hjem til mig. du kunne få varmen. jeg ved godt det virker meget grænseoverskridende. men du må stole på mig. jeg er sat til verden for at eskytte. ikke for at gøre nog ondt" han smilte varmt og med et troværdigt glimt i øjet.

Gracy vidste at Sor havde ret i det han sagde, men der var bare noget der fik Gracy lyst til at hjælpe ham knægten, på trods af det han havde gjort mod hende. Da Sor tilbød hende at de kunne tage hjem til ham, var hun ikke langsom til at takke ja. Det kunnne være godt at være et andet sted, et sted hun ikke kendte til. Så kunne hun måske komme på andre tanker. Gracy rejste sig og slap ikke hans hånd. Det skabte tryghed for hende, det kunne hun ikke benægte. "Vi kan godt tage hjem til dig." Sagde hun med grådkvalt stemme.

sor trak hen op og tog tasken af. to store grå vinger kom til syne. han tog hende hånd og gav hende et kram og sagde " det skal nok gå. det lover jeg" Han lettede med en utrolig fart. det var det specielle ved sor. han kunne flyve hurtigere end andre engle meget hurtiger. han holdt hende tæt ind til sig for at lad hende vide at han havde hende. "se" sagde han. de var kommet op over skyerne. over regnen. der var den klareste luft og den smukkeste stjerne himmel med solens første stråler der kiggede op over horisonten. sor fløj lidt langsommere da det tog lidt på ham at flyve med en i armene. men hvis han lod hende flyve selv ville hun være skket for langt bagud allerede.

Gracy regnede med de skulle gå, eller bruge en eller anden form for transportmiddel. Så da han lettede med hende blev hun nærmest chokeret, han fløj meget hurtige end Gracy nogensinde havde gjort. Da de kom op over skyerene blev Gracy positivt overrasket over den klare himmel der afslørede en masse stjerner. Gracy kunne vel egentlig godt selv flyve, men hun ville nok ikke kunne følge med i det tempo og bare sakke bagud, og så fare vild. Så efter alt var det vel meget godt, men hun måtte da dræne en del på hans kræfter.

sor sppedede lidt op igen og spurgte stille og roligt " er du okay?" han smilte varmt til hende og kiggede hende i hendes øjne med sine ejne dybe brune. han dykkede pludseligt og ned gik det. og langsomt rettede han op og de stod nu foran et stort tomt pakhus med et firmanavn skrevet på et stort skildt over en port. det var ikke til at sige hvad der stod før i tiden men nu var der kun et H og et O det hang i en skrue. sor åbnede porten og sagde "det er vel så her jeg bor."
Pakhuset var stort og tomt og det eneste der var var en keddel seng. en gammel slidt sofa fra 70'erne og en lille ovn der stadig var gløder i. alt sammen i et lille hjørne. der fyldte omkring en tyvende del af hele pakhuset. der var et hul i vægen i det lille hjørne med diverse morgenmadsprodukter og nogle gryder.

Gracy nikkede da han spurgte om hun var okay. Hun fik et sus i maven da det pludselig gik ned af, der stod de så. Foran et gammelt pakkehus, Gracy så forvirret rundt for at se hvor der var et hus, men der var ikke noget, hun gik ind i pakkehuset og satte sig ned i sofaen, der så ud til at være rimelig gammel. Gracy kunne ikke forstå han boede der, men hvis han ville det, skulle han da have lov til det.

sor fandt nogle hændklæder og nogle tæpper frem som lå under den lille ovn. de var overraskende rene taget betragtning af hvordan resten af stede så ud han gav dem til hende og gik hen i det lille hul i veggen og fandt nogle æg og en pande frem og begyndte at lave scrambled eggs. "hvil du have nogen?" spurgte sor med et varmt smil "fryser du?" sagde han uden at kigge på ende. han tændte for blusset men ingen flamme kome der. han sukkede og gik om bag komfuret og åbnede en lille låge og tog en gas beholder ind og satte en ny ind. nu blussede falemmen livligt og ægene rislede på panden og hjørnet blev fyldt med duften af scrambled eggs