The Lost World - Who writes the story?
 
IndeksForsideCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin

Share | 
 

 Friends among strangers (Chanell)

Go down 
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Friends among strangers (Chanell)   Man 02 jul 2012, 06:36

Dato: Søndag, den 1. juli 2012
Tid: Omkring 20.45
Årstid: Sommer
Vejr: Trods det øser ned i stride strømme, er luften lun. En gang imellem kan man høre lyden fra den buldrende torden, trods det kun er ganske svagt.
Sted: Værtshuset Zeeman, Deepshell
Omgivelser: Værtshuset er ikke helt fyldt til bristepunktet, men kun ganske få borde er alligevel ledige. Lugten af tobak og alkohol hænger i luften, og der kan endda høres latter og snak udenfor bygningen.
Påklædning: Mørkeblå jeans, sort T-shirt, åben brun læderjakke, stribet langt halstørklæde og en stor sort paraply under armen

En ældre herre med snusket rødligt skæg, passerede Gerome i døren og var nær ved at vælte ham bagover. Manden kunne knapt nok gå i den tilstand han var i, vurderede Gerome ud fra både lugten der omgav manden og det slørede blik i øjnene bag de tykke brilleglas. Alligevel lykkedes det manden, at smøge sig forbi Gerome der holdt døren for ham, indtil han var forsvundet over dørtærsklen og videre ud i regnen. Med et skævt smil om læberne rystede Gerome på hovedet og hang sin nedslåede paraply over armen, før han trådte ind i værtshuset og lod døren lukke bag sig. Det der mødte ham var den sædvanlige stemning præget af latter og højlydte samtaler over en god bajer eller et solidt glas whisky. De fleste mennesker var stamgæster; manden i krogen af værtshuset der, som altid, havde en cigar i mundvigen som aldrig syntes at være tændt, og de to buttede kvinder der sladrede højlydt om øens beboere, var blot nogle af de få som Gerome, blot ved at komme i værtshuset, syntes at kende så godt. Og de havde det tydeligvis på samme måde når det galt ham. For nogle af deres blikke løftedes fra diverse drikkevarer, da han var trådt ind i kroen og havde rystet den værste mængde vand af sin jakke.

Det er et forbandet, snusket sted, havde hans far ofte sagt, når han havde hørt at hans yngste søn igen havde opholdt sig på dette værtshus. Dog havde faderens formaninger taget deres begyndelse for nogle år siden, men det havde blot fået Gerome til at vende tilbage til stedet. Han havde trods alt været over de 21, og selvom man ikke skulle tro det, så han sig selv som forholdsvist selvstændig, selvom faderens penge egentlig i bund og grund, var det der resulterede i Geromes flotte lejlighed, og festglade væsen. Værtshuset mindede ikke om de steder han normalt besøgte. Trods nogle ville beskrive stedet som uhumsk, så var der noget ved at opleve denne del af Deploratus. En del der ikke var præget af overklassens dyre, men velnok velsmagende drikkevarer og de, til tider, alt for snobbede beboere der pralede med hvem der havde de største lejligheder eller egendomme.

Alligevel måtte Gerome indrømme at han elskede livet som rigmandssøn. Og det var netop derfor at han aldrig ville fortælle nogen af sine venner, at han kom et sted som dette. Det ville være for nedladende. Dette var blot... afvekslingen fra det privilegerede liv. Ja, og måske en øjenåbner for Gerome der vidste at faderen en dag måtte stoppe med at give ham penge. Stoppe med at forsørge ham, når han jo alligevel bare drak pengene væk til diverse fester.

Efter at have hentet et glas whisky, tog Gerome plads ved et af de tomme borde. Han startede ud med at tage en ordenlig slurk af glasset, hvorefter han lod sit blik glide rundt mellem de kendte, såvel som ukendte ansigter i værtshuset denne aften. Der gik ikke lang tid, før han fandt en cigaret fra sin inderlomme på jakken, og tændte den, med en hånd skærmene foran, trods der jo ikke just var en vind at skærme flammen imod.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Friends among strangers (Chanell)   Man 02 jul 2012, 08:26

Det var ikke så sent som det plejede at være, Chanell gjorde sig klar til tag værtshuset sammen med hendes veninde. Hun havde ikke været der over før og det er også kun den ene gang, men Værtshuset var en af de flotteste klupper på stedet. Chanell var iført en sort kjole som gik op til midt på låret og havde et guld bælte rundt om livet. Kjolen var dog nedringet. Hun havde 5 cm høje stiletter på. Kjolen sad godt på hendes slanke krop, men med kvindelige kurvede former, som fyldig barm og alt det en kvinde nu skulle besidde. Hende ansigt indrammede af grønne/blå dådyr øjne med de lange smukke sorte øjnevipper og de flotte fyldige læber som var en mild lyserød. Hendes hud er lidt bleg med et strejf af et gyldent solskær.Hendes blonde hår sad op i en løs fletning ned af den ene skulder.Chanell gik så ud af døren til hendes lejlighed.

Få timer senere...
Endelig var hun nået frem, efter at ha låst sin dør og gemt nøglen ovn på den udstikkende dørkarmen foroven over døren. Hun havde været med tog et godt stykke tid for at komme hele vejen til denne spøgelses by med yderst creepy looking people?.Hun så sig kort omkring * Mon det snart er midnat?* hun så kort rundt, eftersom hun ikke havde haft noget som helst med der hed mobil eller ur, så hun var lidt tvunget til at gå nær en af de yderst sjuskede klubber og fik kort fat i en af de mange stående kunder og sagde "Hey? ved du egenlig hvad klokken er?" hun passede slet ikke til dette miljø vis man så godt efter. Det fyldige hår, dens smukke glans, den fine gylden brune krop der havde alligevel et lidt blegeligt skær over sig, samt de grønne/blå dådyr øjne og de flotte fyldige rosen røde læber.. de lange stænger af ben hun havde siden hun nu var næsten 1,70 cm høj og hendes spinkle men dog feminine krop, der let kunne skimtes i det lidt... attraktive men dog posede tøj. Manden forklarede hende hvad klokken var og et gys gled igennem den frysende krop. * Er klokken allerede så meget*. tænkte hun.

Chanell smilede skævt til dørmanden da han fik vinket hende frem i køen og lukkede hende ind. Hun kendte ikke til dørmanden, men det nok hendes veninde da havde sagt et eller andet til ham. Hun smilede venligt til dørmanden og fik kommet ind i kluppen. Med det samme hun åbner døren høre hun musikken dunrede i højtalerne og unge forsøgte at vride kroppen i takt til den. Alkoholen flød livligt fra baren, der blev flirtet på livet løs i hjørnerne og på dansegulvet. Alt var godt, alle var glade. De var til fest, så selvfølgelig var de glade. Chanell så sig kort omkring, men hun kunne ikke se hendes veninde nogen stedet. Hun sukkede kort hun kunne nu heller ikke ringe hun havde ikke sin mobil med som nu var ret dumt af hende. Hun gik lidt længere ind så hun ikke stod i vejen for de andre. Hun skulle bare ringe til hendes veninde for at vide hvor hun endelig var. Chanell gik hen til bordende og hun fik øje på en ung mand, som sad foran hende, hun overvejede måske at spørg ham, men hun var dog lidt nervøs. Men hun prøvede at tag chancen for hun skulle bare vide hvor hun var. CHanell lod en blidt hånd på denne ungen mand og gav et blidt klem for at få opmærksomhed fra ham. Hun bukkede lidt ned til ham"Hey.. undskyld, jeg forstyr dig men må jeg lige få lov til låne din mobil øjeblik?"spurgte hun højt nok til han kunne høre det fordi musikken var for høj.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Friends among strangers (Chanell)   Man 02 jul 2012, 09:15

En lille flamme skød fra lighteren i Geromes ene hånd, indtil spidsen af cigaretten begyndte at gløde. Derved lagde han lighteren på bordet, mens han balancerede smøgen mellem læberne. Snart skød røgen fra cigarettens spids, hvorefter han tog et dybt sug af den, og lod røgen fylde sine lunger. Endnu et flygtigt blik kastede han rundt i værtshuset. Der var nu en del mennesker: flere en han havde forventet der ville være en søndag aften. Men som regel søgte mange drukkenbolte ind i værtshuset der alligevel ikke skulle lave noget praktisk arbejde næste dag. Ja, og nogen var bare praktisk talt, ligeglade med de tømmermænd der ville møde dem når rusen af alkohol forsvandt. Men nu var det jo ikke kun de "sædvanlige" fra underklassen der mødte op på værtshuset. Faktisk kom en del unge ofte til en gang imellem. Ofte i flok, hvis de ville se hvordan det var på et "rigtigt" værtshus, i stedet for på en eksklusiv klub hvor drikkevarerne kostede omtrent det dobbelte af den allerede meget dyre entre.

Værtshuset var nu ikke værst. På trods af de lidt 80´er inspirerede gamle, tunge gardiner og de lidt slidte stole, var det nu ganske acceptabelt. Desuden var værtshuset ikke just småt. Der var plads til at folk både kunne danse, og valtre rundt i deres fuldskab, uden konstant at støde ind i folk, der bar drikkevarer eller andet, der kunne have et uheldigt udfald. Gerome så over mod nogle mennesker der begyndte at danse, da der blev skiftet til en ny sang. En meget fuld kvinde ude på "dansegulvet", gav sig til at hive i en mands arm; en mand der ellers havde siddet på en barstol, men nu blev hevet med hende rundt. Som om han faktisk ikke kunne kæmpe imod hendes ellers meget spinkle figur. Straks begyndte hun at danse, både op af ham, og med ham. Det hele så ganske akavet ud i det første stykke tid, men snart hoppede han selvfølgelig med på det hele, hvilket fik en af værtshusejerne til at skrue lidt højere op for musikken. Musikken der selvfølgelig ikke var af den helt nye årgang, men som stadig var noget alle burde kende. Det var en af de der "klassikere" som de fleste burde kunne skråle med til, uden at tage fejl af et eneste ord.

Gerome kunne ikke lade være med at hæve den ene mundvige lidt, da han betragtede de andre gæster. En gruppe ældre mænd sad og skraldgrinede, fordi hver eneste anekdote der blev fortalt, var netop lige en bid sjovere end den tidligere. Sådan lød det i hvert fald, fra Geromes placering. Det var nu fantastisk hvor meget miljøet her adskilte sig fra det derhjemme. Hvordan et værtshus som dette, kunne være så populært, trods det ikke var helt up-to-date. Han tog et sug af cigaretten - nærmest taknemmelig for at han overhovedet måtte ryge dette sted. Der var sgu mange af de eksklusive klubber der forbød dette for tiden. Efterhånden blev det til flere og flere. Forbud, forbud, forbud. Det var blot en af grundende til, at Gerome hellere ville være på værtshuset denne aften; hvor han kunne nyde en smøg i fred. Netop da han rettede blikket over mod døren der førte ud af værtshuset, så han en ung kvinde træde ind. Efter hans mening, var hun måske lidt for "fin i tøjet" til et værtshus som dette, men det var nu ikke en skam at se når kvinder gjorde noget ud af sig selv. Hjemme på La Sunisha, havde Gerome i hvert fald aldrig klaget over det. Men det var da klart. Enhver ung mand, fandt da interesse i en kvinde der gjorde noget for at se køn ud. Det kunne aldrig skade.

Han rettede blikket væk fra hende, da han så at hun tydeligvis måtte lede efter nogen. Der var i hvert fald noget søgende i hendes blik. Jovist, ville hun nok ikke gå ind i klubben alene, hvis ikke hun havde en aftale i hus. Stedet var jo ikke ligefrem... graciøst. Derfor røg han blot sin cigaret færdig, og skoddede den derefter i askebægret på bordet. I næste sekund, mærkede han en hånd på sig, hvilket straks fik hans blik til at rette sig op. Ansigtet der mødte ham, tilhørte den unge kvinde fra før. Hun var en køn ung kvinde - ingen tvivl om dette, men hans fokus lå først og fremmest på lige først at forstå hvad i alverden det faktisk var, hun sagde til ham. Først kunne han ikke lige opfatte det grundet den høje musik, men der gik ikke lang tid, før han fangede få bider af hendes ord og derved kunne regne det ud:

"Ehm... Jo - selvfølgelig."

Han stak en hånd ind i sin jakkelomme, og fattede om den sorte I-Phone. Han låste hurtigt telefonen op, før han rakte den mod hende, med en rolig håndbevægelse.

"Værsgo."

Lød det så fra ham, hvorefter han sendte hende et venligt tandssmil.

"Men nu må du endelig ikke ringe udenlands, vel? Penge vokser jo ikke på træerne."

Der var morskab at spore i hans stemme. Penge voksede næsten på træerne efter hans overbevisning, men hun vidste trods alt ikke, at han aldrig havde manglet noget materielt gennem sin opvækst.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Friends among strangers (Chanell)   Tirs 03 jul 2012, 00:51

Chanell så sig kort omkring menneskemængeten. Det kunne være hendes veninde stod der omkring, men hun var ikke sikker. Hun kunne ikke rigtig se hende.Chanell vendte blikket mod scenen og der kom en musik band frem nok for at spille. Værtshuset var nu også et sted hvor man kunne komme og spille når man havde et band eller for at vise sine talenter.De begyndte at spille, det lød dog ikke dårlig men musikken var simpelthen for højt.Chanell vendte blikket mod den unge mand Hun sendte ham et venligt smil og tog imod hans mobil. Hun vendte sig om for at gå ud af værtshuset for hun kunne jo overhovedet ikke snakke herinde musikken var for høj og desuden ville hun ikke kunne høre noget som helst. Men hun kiggede lige over skulderen og kiggede ned på den unge mand.
Hun smilede.

"Det skal jeg nok lad vær med"

Hun fik sendt ham et venligt smil, og gik videre hen mod døren. Hun smilede lige til dør manden og gik ud. Chanell kiggede kort på hans mobil og begyndte så at ringe til hendes veninde. Den var på telefon svar hvor hun ringede første gang, men hun prøvede at ringe endnu engang og der tog hun den heller ikke.Hun sukkede"Jeg kommer for hendes skyld så kommer hun ingen gang selv"mumlede hun til sig selv. Hun gav hende besked på at ringe til hende i telefonsvar, så må hun håbe på at hun ville ringe tilbage.

Chanell gik ind igen og gik hen til den unge mand. Hun bukkede lidt ned til ham og rakte hans mobil.

"Tusind tak fordi jeg måtte låne din mobil"

Chanell vidste ikke om hun skulle blive her eller smutte, men hun kunne ligeså godt blive når hun var her. Chanell gik hen til bare disken og bestilte et drinks. Hun satte sig på barstolende og kiggede sig omkring menneskemængeten


//Sorry..det blev lidt kort//
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Friends among strangers (Chanell)   Tirs 03 jul 2012, 10:31

Normalt var Gerome nok ikke typen der lånte sin mobil ud til alle og enhver. I hvert fald ikke i denne del byen. Storsnudet kunne det måske være, og rimelig naivt, når han bedømte menneskerne til at have en tendens til ikke at være særlig troværdige, og når han altid formodede at folk havde intentioner der ikke just var noget at sætte pris på. Dette tilfælde havde nu været anderledes. Det havde for det første ikke været en gammel drukkenbolt der spurgte, og for det andet havde den unge kvinde virket høflig, og måske lidt malplaceret, sådan som hun havde set søgende rundt i værtshuset. Men alligevel måtte Gerome indrømme at han ikke stolede på kvinder. Generelt stolede han ikke på andre end sig selv. Men sommetider måtte han droppe den narcissistiske attitude. Som han gjorde nu, hvor han havde set den unge kvinde forsvinde ud gennem døren, med hans mobil i hånden. Det var vel klart, at hun ville ringe udenfor, hvor "larmen" ikke forstyrrede hendes samtale.

Gerome gav sig derfor til at skue hen mod bandet, der var begyndt at spille. Et par gange havde han selv spillet i værtshuset; men det var aftener hvor der var færre mennesker. Han var jo solo-artist, og derfor passede hans musik oftest ikke til de mere overfyldte aftener. For tiden havde han bare... droppet musikken lidt. Han havde lagt det lidt på hylden: i hvert fald det at spille mindre steder, til ingen penge. Det var sgu hårdt at klare sig på den måde, og derfor ventede han blot på inspiration, til at kunne lave noget musik, som måske ville være mere populært.

Han tog en slurk af sit glas med whisky. Og så en slurk til. Snart var glasset tomt, og han strøg en hånd gennem det lidt stride, mørkeblonde hår. Der var sjældent aftener hvor han ikke drak spiritus, men han holdt alligevel lidt igen, når han var på egen hånd. Han skulle trods alt hjem til La Sunisha, på et tidspunkt. Og, det at krydse "vandende" når man havde drukket sig i hegnet, var ikke ligefrem den bedste kombination.

Da kvinden kom indenfor igen, rettede Gerome blikket mod hende. Selvfølgelig var hun gået målrettet hen mod ham, og da hun rakte ham hans mobil, tog han imod den med et høfligt, skævt smil.

"Ingen årsag."

Han fulgte den unge kvinde med blikket, da hun gik op mod baren. Jovist, skulle hun nok møde nogen: men indtil videre havde hun da intet selskab. Om det var af ren kedsomhed, eller direkte mangel på socialt samvær - rejste Gerome sig op, stak mobilen tilbage i lommen, og tog sit tomme glas med sig op til baren. Han stillede glasset på disken: lige ved siden af stedet hvor den unge kvinde sad.

"En til, tak."

sagde han så til bartenderen der straks fyldte glasset op på ny. Gerome lagde nogle penge på bordet: bestemt tilstrækkeligt. Derefter satte han sig op på en af barstolene, og henvendte sig; faktisk uden at se på hende, til den unge kvinde:

"Så... Er du blevet brændt af, eller-..?"
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Friends among strangers (Chanell)   

Tilbage til toppen Go down
 
Friends among strangers (Chanell)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Deepshell :: Zeeman-
Gå til: