Busted...

Dato : 03/04
Årstid : Forår
Dag : Fredag
Vejr : Gråt. Hverken mørkt eller lyst
Sted : Politistationen
Tid : 00.37
Omgivelser : Et par drukkenbolte, nogle betjente på nattevagt

Amor sad på en stol i venteværelset, og ventede egentlig bare på at en eller anden åndsforladt betejnt ville komme og give hende den sædvanlige svada, en advarsel, og så køre hende tilbage til familien Lennon. 'Vi ringer til dine forældre om det her'.. Den altid brugte trussel, der egentlig skulle få hende til at fortryde, og tigge om nåde.. De kunne rende kunne de. Hvs de ville ringe til hendes forældre, så var det da deres problem.. De ville i hvert fald ikke få meget ud af det.. Et svagt smil gled over Amors ansigt ved tanken.

Zack blev ført ind med håndjern på, han havde været dum nok til at nikke en hjemløs der generede ham en skalle, mens en politimand så på, så Zack var blevet taget med på stationen, af betjentene, Zack blev sat ved siden af Amor, så der lige var en stol imellem dem, Zack genkendte godt Amor fra forleden, men vidste ikke helt om hun genkendte ham, han havde jo haft kamoflace tøj på men alligevellet kom han med et halvhøjt "Hejsa".

Amor så lidt på ham, før hun genkendte ham. "Halløj" hilste hun igen, og sendte et blik mod den forladte skranke. "Så du har ladet krigstøjet ligge hjemme?" spurgte hun drillende, med et glimt i øjet.

"Hvordan genkendte du mig?" spurgte Zack lidt overrasket, og kiggede på hende "men ja, jeg kan ikke så godt tage militærtøj på vis jeg skal slås med hobos" grinede han.

"Jeg gættede" indrømmede hun, og trak på skulderen. Jo hun var godt nok god til sådan noget med at huske folk hun havde mødt, men hans 'krigsudstyr' havde ligesom ødelagdt det lidt.. Dog var han den eneste dreng på cirka hendes alder hun sådan rigtigt havde snakket med siden hun ankom til familien Lennon

"Prøv at se her" sagde Zack og viste hende et trick hvor han slog håndjernene ind mod væggen hvor han ramte det rigtige punkt og han blev ved indtil de havde løsnet sig så meget han bare kunne tage hænderne ind og ud, han tog dem på forandt istedet, og lod som om han havde dem på, men ingen lagde mærke til det.. Ihvertifaldet ikke andre end Amor.

"Ih hvor er du dygtig" Sarkasmen var tyk i hendes stemme. Selv havde hun ingen håndjern på, hun var jo kun blevet taget for hærværk.. Hun smilede svagt til ham, før hun tog fat i buskebenet på venstre ben, og trak det op på stolen så hun sad i skrædderstilling. "Når man kommer fra et dybt kriminelt miljø, lærer man sådan nogle fif ret hurtigt." Smilede hun til ham, og så op i loftet.

"Du kunne ikke gøre det bedre selv" sagde Zack med et smil til hende, og kiggede på politiet der gik ind og ud af dørene, det samme gjorde de civile, men mange kiggede på de to "kriminelle" der bare sad og gloede.

"Jeg ville da heller aldrig drømme om at banke dem mod en væg.. Det er meget hurtigere at dirke dem op.." svarede hun, og sendte ham det mest uskyldige smil. "Hvad har du egentlig lavet?" spurgte hun så, og undrede sig faktisk over at se ham på stationen..

"En hjemløs, hobo, generede mig og ville ikke lade mig være fordi jeg ikke ville give ham nogen penge, så jeg nikkede ham en skalde, uheldigvis var der en betjent på den anden side af gaden som så det" smilede Zack og forklarede hende detaljeret hvad der var sket og hvordan han havde nikket skallen, og bagefter hvad 'panseren' som Odd kaldte politimanden havde sagt til ham.

Amor rystede let på hovedet. "Jamen det lyder da gevaldig intelligent." Drillede hun, og puffede svagt til ham. "Du er altså mærkelig.." bekendtgjorde hun så, og rystede på hovedet ad ham. Smilede dog imens, og vendte blikket mod gulvet denne gang. Var komplet ligeglad med alle de folk der gik frem og tilbage gennem værelset.

"Er alle galninge i militærtøj, der render rundt i skoven og skyder tilfældige dyr ned, ikke det?" spurgte Zack med et grin.

"Jeg kender kun en af slagsen." lo Amor, og rystede på hovedet. Hun kunne egentlig godt lide Zack.. Han holdt snyden for sig selv, og havde humor.. Og så var han ikke en ren engel, der ikke kunne klare livets facts.. Så alt i alt var han vel en fin fyr..

Zack sad og smilede, til politimanden der kom gående hen mod ham, men da politimanden var to meter fra ham, lod han en ordenligt spytklat flyve hen i fjæset på manden, som blev ramt lige i hans åbne øje, Zack blinkede til Amor og kiggede på den gale betjent, som var helt rød i hovedet som hurtigt kom gående hen til Zack og lænede sig ind over ham "Hvorfor gjorde du det?" vrissede betjenten, men Zack vidste hans kontakter nok skulle få ham ud uanset hvad, så han smilede venligt til betjenten og nikkede ham så en skalde, så han satte hånden til hovedet og vaklede hen til manden ved skranken, som var en ældre og mere erfaren, betjent, den ældre betjent blinkede til Zack og grinede af den unge og dumme betjent, Zack kendte de fleste betjente på stationen af at have være derinde så meget, og der var næsten ikke noget han ikke havde gjordt mod dem.

Amor så overrasket på ham, men brød så i grin. At han da ikke skammede sig. Dog blev hun siddende, og betragtede det hele med et skævt smil. Amor selv havde tit og ofte haft lyst til at gøre noget ligende, men hun kunne jo rent faktisk risikere at plejefamilien ville straffe hende få det.. Godt nok ville hun pisse på en sådan straf, big time, men hun villa alligevel ikke ulejlige dem ved at give den en grund til at straffe hende..

Den ældre betjent gik over til Zack og sagde "pil bare håndjernene af Zack, jeg så du gjorde det før, dig og din lille veninde kan bare gå" sagde den ældre og meget rare betjent til Zack, og blinkede til Amor som om de havde noget kørende "Sørg nu for han blir på sin plads" lo den gamle betjent til Amor og Zack kiggede uforstående på ham, men ville ikke sige noget til ham, han kunne ligeså godt lade betjenten blive i troen, Zack rakte betjenten sine håndjern, og betjenten låste Amors af og rakte hende hendes krykke.

"Jeg skal prøve" Smilede Amor, og tog sin stok. Hun fik rejst sig op, og så kort på betjenten. Så vendte hun sig mod Zack, og begyndte så at gå mod døren. Egentlig var det bare spil til kulissen, det at hun sagde hun ville prøve at holde ham på plads.. Ikke om hun overhovedet ville forsøge.. Hun holdt sig jo ikke engang selv på måtten...

Zack rejste sig op og gik med Amor, mens den rare betjent kluklo, og den anden som havde fået en skalle før skulede ondt efter dem Zack grinede lidt og kiggede på Amor "Den havde han fortjent, ikk?" sagde Zack og hentød til da han havde nikket, den unge betjent en skalle, og før det da han havde spyttet ham i øjet, han syntes selv det havde været hylesjovt, og kunne ikke lade være med at grine af det, da han tænkte tilbage på det, Zack åbnede døren for Amor og holdt den åben til hun var kommet igennem den.

"Jo bestemt" svarede Amor, og smilede. "Åh der har vi jo den ædle prins igen." Sagde hun, og himlede med øjnene, da han holdt døren for hende. Hun kunne ganske enkelt ikke lade være. Hvorfor skulle han også opfører sig sådan? Det ødelagde ligesom lidt da det gode ved ham.. Amor kunne ikke fordrage når folk blev for ædle i det..

Zack lo da hun himlede med øjnene "skulle jeg da have ladet den falde lige i fjæset på dig?" han kunne lige forestille sig hvordan, hun ville løfte krykken for at beskytte sig mod den dør hun ville få i fjæset, og så flyve gennem rummet pga. dørens vægt, Zack lo og holdt sig for munden men blev helt rød i hovedet af flovhed af at have grinet af hende, det var ikke særligt venligt gjort.

"Tror du ikke jeg kan håndtere en dør selv?!" spurgte hun med påtaget fornærmethed, og prikkede ham på brystet. "Jeg er da næsten lige så stor og stærk som dig!" Det sidste var åbenlyst pjank.. Enhver kunne jo se, at en spinkel pige som Amor i den grad ville komme i problemer, hvis hun fik en modstander som Zack. Men stærk det var hun nu alligevel..

"Hey hey, jeg undervurdere dig ikke, jeg skal jo ikke have tæsk" sagde Zack og legede med på hun var så stor og stærk, selvom han udemærket viste han kunne lave hendes røv til sommerhat, vis han ville, helt uden problemer, men det ville ikke være pænt af ham, så han gjorde det ikke.

"Nemlig!" lo hun, prikkede igen til ham, og gik så videre. Jo han var mærkelig, men på en underlig kær måde.. Hun smilede for sig selv, og vendte blikket mod himlen. Hun elskede himlen. Den ændrede sig altid, men blev ved med at være den samme.. Det var ikke til at forklare, men fantastisk var den..

Zack prikkede igen og løb i rundkreds om hende for dels at forvirre hende og dels for at drille hende lidt, det morede han sig med. Og stoppede så pludsligt forandt hende med et grin.

"Køter" sagde hun, og baskede drillende efter hans ben med sin stok. Hun smilede ad ham, og ventede halvt om halvt at han ville flytte sig.. Det ville i hvert fald være meget lettere end hvis hun skulle til at gå uden om ham..