Busted...

Zack blev ved med at gå forandt hende, han gik bare baglæns til han faldt 4 trin ned af en trappe som han lod som om han ikke havde set, men rigtigt lavede han en baglæns kolbøtte ned af den og blev liggende lidt og spjættede men rejste sig lige pludsligt grinende, selvom folk kiggede på ham, de havde jo lige troet, han var faldet ned og havde slået sig, det var han bare ikke.

Amor så lidt på ham, for at tjekke at han ikke var kommet tilskade, men rystede så leende på hovedet. "Du er.. Nej vent det har jeg sagt.. Så er du underlig." sagde hun, mens hun gik ned af trappen. Amors tempo var altid stille og roligt. Andet var ganske enkelt ikke muligt for hende..

"Det tror jeg du har sagt før, vil du lære at skyde med riffel?" spurgte Zack på åben gade forandt mange mennesker som nok syntes han var syg i hovedet eller mærkelig, for hvordan kunne man lærer en der gik med krykker at skyde?, hun kunne jo ikke engang stå op med riflen, men Zack vidste at stort set alt kunne lade sig gøre med lidt træning, han havde gjort mange ting som folk ikke troede han nogensinde ville gøre.

"Riffel?" Amor var overrasket, det var tydeligt. Han ville lære hende at skyde med riffel?.. Hun havde allerede for længe siden lært at betjene en pistol, men havde aldrig brugt det. Hvornår skulle hun også have haft mulighed for det? Da hendes far stak af?.. Nej, Amor kunne bedre lide den løsning hun selv havde fundet på. "Og hvorfor om man må spørge, vil du lære mig at skyde med en riffel?" spurgte hun så, og fik et halv mistænksomt blik i øjnene.

Zack pegede i en rundkreds på alle om hende "Hvor mange af dem ville tro du kunne skyde med riffel, vis du sagde det med det der?" sagde Zack og pegede på hendes ben "Nemlig.. Ingen" sagde Zack og svarede selv "Og derfor er du nød til at lære det, du er nød til at blive dobbelt så god som dem til.. ALT, for de skal forstå, bare fordi man har en mindre skade, er man ikke dum, eller kan ikke lære sådan noget, du skal vise dem, du kan det samme som dem og meget til!" sagde Zack begejstret.

Amor kunne ikke lade være med at le. "Zack mit ben er lamt. Jeg burde sidde i en kørestol, men stædig som jeg går jeg med stok i steddet for. Alligevel formår jeg at 'pynte' adsekllige steder i byrummet, gå hvor det passer mig, og gøre livet surt for folk der træder mig over tæerne. Hvis ikke folk på nuværrende tidspunkt kan se at jeg er mindst lige så god som dem, så tror jeg ikke noget kan." Fortalte hun ham, og rystede svagt på hovedet. Hun så overvejede på ham, og rystede på smilende på hovedet. "Men ja, jeg vil da gerne lære at skyde med riffel" sagde hun leende, og smilede lidt da den sætning lød mærkelig når den kom fra hendes mund.

"Ved du hvad?, de skal bare tvinges til at indse det, ved du hvorfor mange mænd går amok med pistoler og geværer og laver skoleskyderier eller skyderier i midtbyen?, for at bevise de er gode nok, hvorfor tror du jeg smadrede 15 mand?, hvorfor tror du jeg dræbte en mand i fængslet?, for at vise de andre at vis de kunne tage hævn kunne jeg også, alt de kan, ville jeg også vise jeg kunne og ved du hvad jeg fandt ud af?... Mennesker er nogen svin." sagde Zack og smilede til hende.

Amor sendte en kort tanke til sin mor, og måtte så give Zack ret. Mennesker var virkelig nogle svin. "Der er bare ikke så meget at gøre ved det." sagde hun så, og trak kort på skulderen. Hvad skulle man også kunne gøre? Forbyde folk at være dumme? Det ville jo ikke blve overholdt, det var der rigeligt med eksempler på..

Zack kiggede lidt rundt og stak hænderne i lommerne, han fulgte bare Amors stille og rolige tempo, han kunne jo vel heller ikke gøre så meget andet tænkte han smilende.

"Du, Zack?" spurgte Amor lidt halv-forsigtigt, og skævede kort til Zack. Hun brød sig ikke om stilheden.. Stilhed havde det med at forråde en når man mindst ventede det...

"Ja, Amor?" Sagde Zack spørgende og kiggede ned i jorden mens han gik ved siden af hende.

"Hvor bor du?" spurgte hun så, og så lige ud. Hun var nysgerrig efter at vide mere om Zack, men at spørge om ting, der var sådan lidt inde på livet af folk, var ikke hendes stærkeste side.. Det var jo langt fra alle oplysninger hun ville udlevere selv..

"Errhmm, hos sådan der en familie, der, i en villa, jeg bor i kælderen" fortalte Zack og trak lidt på skuldrene "Men vi taler sjældent sammen, de taler kun til mig når jeg skal ud af huset eller have skæld ud." sagde Zack og grinede så lidt, for som om han tog sig af deres ballade?.. Hallo? han havde jo været i fængsel før, han behøvedes ikke at frygte en smule ballade mente han.

"I et lejet værelse?.. Eller er det din familie?" spurgte Amor, og blikkede kort. Tænk at bo i et lejet værelse, hvor folk ikke koncentrede sig om en.. Amor var mildt sagt godt træt af at blve 'kastet' rundt mellem forskellige familier.. Hun kunne selvfølgelig bare begynde at opføre sig ordenligt, men nej.. Det gad hun simpelthen ikke...

Zack lo "Nej plejeforældre, du ved." sagde Zack og smilede til hende, han håbede hun lavede sjov, for hun burde da vide hvad plejeforældre var, de var flinke nok, men de afskyede Zack, de syntes han var et lille forbryderspirre som bare skulle smides i fængsel til han rådnede op, og så have banket noget fornuft ind i hovedet, men de turde ikke selv prøve at banke noget fornuft ind i hovedet på ham.

"Plejeforældre?" gentog Amor, og skævede igen til Zack. "Der kan man bare se." sagde hun tænkende, og så så op i himlen. Hun smilede svagt. Et eller andet sted lignede hende og Zack egentlig hinanden ret meget.. Tea ville hade ham.. Amor lo ved tanken om sin søster, og rystede svagt på hovedet. Hende og Tea var vidt forskellige skønt de lignede hinanden til forveksling..

"Er der da noget galt i det?" spurgte Zack og smilede nervøst til Amor mens han kiggede hende i øjnene og spurgte så "Forresten, hvor bor du entenligt selv henne i byen?", hun måtte jo bo et sted her, tænkte han, sammen med sin familie, som vist også var småkriminel, Zack smågrinede.

"Udover de er røvirriterene?.. Nej, så skulle der da ikke være noget galt med plejefamilier" svarede hun, og blinkede drillede til ham. "Pt bor jeg hos en familie i Werclare.. Men nu må vi se hvor længe de holder.." svarede hun så, og smilede igen. Amor så ikke noget godt ved plejefamilier, men nu havde hun jo heller aldrig gidet at bnde sig til dem.. At Zack boede hos en plejefamilie passede hende egentlig ret godt.. Folk der boede hos deres egen familie havde det med at forstakle plejebørn..

"Det er de, men de er bange for mig" lo Zack "De spiller macho for mig og prøver at tale til mig med street slangs når de taler til mig, en dag troede de man skulle true folk med en pistol for de forstod det, så de truede mig med en pistol og så sendte jeg manden på hospitalet 4 gange den måned" Zack smilede lidt, det var en lidt mærkelig familie, de fandt på de sjoveste ting, men de smed ham aldrig ud.

Amor smilede svagt. Sukkede så kort. Jeps, Tea ville helt klart hade ham.. Det var egentlig latterligt.. Deres navne.. Dea og Tea.. Verdens mest ubrugte navne... Også rimede de. Hvor fint da!... Tvillinger med rimende navne!.. Suk altså..

"Hvordan er der hvor du bor?" spurgte Zack meget intresseret, for de var da noget der lignede venner, i det mindste da, så han håbede hun ville fortælle ham det.

"Eh... Der er vel.. Sådan meget... Jah-vi-er-en-stor-lykkelig-familie-og-du-kan-også-være-med-agtigt." svarede Amor, og trak let på den ene skulder. Hun anede ærlig talt ikke hvordan hun ellers skulle beskrive det, men fru Lennon havde altid travlt med at gøre det klar for Amor, at hun var lige så velkommen i familien, som Georg Lennon, sønnen.

"Jeg hader sådan nogen familier, de er bare så.... Jah, hvad skal man sige, alt for sympatiske, og snager for meget i folks ting." Zack smilede til hende og gik ned til hans bil som holdt under 10m fra dem "Vil du have et lift?" spurgte han, bilen var fuldt tanket op, han havde fået en af sine venner til at stille bilen her til når han kom ud, for han gad da bestemt ikke at gå hjem.

"Præcis" lo Amor til det om familierne. Hun kunne ikke have sagt det bedre selv. Så fra bilen, til ham, og tilbage igen, da han tilbød hende et lift. "Ja.. Tak" sagde hun, og smilede. Biler var godt nok ikke Amors ynglingskøretøjer, med de var lettest at komme rundt med... Også selvom ejerne måske ikke altid indvilligede i at men brugte deres biler..