Forandring.

Raquel sank den klump, der var ved at danne sig i hendes hals, og gav så efter. Hun bed hårdt tænderne sammen, og ventede på at mærke hans tænder begrave sig i hendes hals. Fandens til igle... Han havde været lidt for stærk... Et hændeligt uheld.. Et livsfarligt uheld... Nå, men der var ikke rigtigt så meget at gøre ved det nu.

Vicente lænede sig ind over hende og lod sine spidse hjørnetænder synke ind i hendes hals. Blod, dejligt blod flød ud på hans tunge og hans drak. Han nød det og lukkede sine øjne imens han lyttede til hendes hjerterytme. Han ville stoppe, så snart den var langsom og så ville han få hende til at drikke hans blod. Han blødte forskellige steder allerede, så det ville ikke være den store udfordring.

Raquel fnøs kort, da han lod tænderne synke gennem hendes hud, men sagde dog ikke andet. Stirrere bare overraskende roligt op i loftet. *I det mindste er det er respektabelt sted...* tænkte hun stille for sig selv, og lod kort et svagt smil kruse hendes læber. Hun var overbevist om at han ville slå hende ihjel. Og faktisk gjorde det hende ikke rigtigt noget. Hun havde i den grad dræbt mangt et væsen gennem sin tid som jæger. Langsomt blev hendes hjerterytme mere og mere stille. Hendes åndedrag blev tungere.

Vicente trak sig tilbage og tog så kniven, som han før havde lagt fra sig. Han tog den og fik med besvær, skåret sig i armen og holdte det så hen over hendes mund, så hun kunne drikke hans blod. Når hun havde drukket hans blod ville der gå et par dage og hendes krop ville så skille sig af med alle væsker og processen ville være fuldendt.

Overrasket så Raquel på ham, da han trak tænderne ud af hendes hals... Han ville ikke slå hende ihjel?... Da han skar sig armen, gik det op for hende, hvad det egentlig var han havde tænkt sig. Først spændtes alle muskler i kroppen på hende, men så slappede hun af igen. Hun havde ikke krafter til at kæmpe mere imod ham nu... Da han lod sit blod løbe ned i hendes mund, stirrede hun et øjeblik rasende på ham, før han sank det...

Vicente så ind i hendes øjne og et lille smil bredte sig på hans blege læber. "Nu.. Er du som jeg." Sagde han og strøg derefter hendes kind blidt. Der ville ikke gå mere end et par dage, før hun var som ham. En vampyr. Han ville oplære hende, tage hende til sig og gøre hende til sin partner. I livet var hun en god jæger, i døden ville hun være en endnu bedre jæger.

Raquel rystede svagt på hovedet. "Jeg vil aldrig blive som dig." hviskede hun let, før hun krympede sig under en bølge af smerte.
Fandens vampyr... Lige meget... Som det stod nu havde hun en hel evighed til at gøre det af med ham... Og før eller siden... Skulle det nok lykkes hende...

//Skal vi spole lidt i tiden, og sige et par dage senere? xD//