tur i skoven//kajika//

S-den triste skov
T-00.00
O-træer
P-sorte bukser sort trøje og sko
V-lidt blæst eller ikke det vilde
D- 5/8



Jaster var inde i den triste skov og kiggede lidt rundt for at se om der var andre end ham men kunne ikke lige se hvad der var for mørket i skoven det var godt for ham for han kunne se meget godt så mørket betød ikke noget for ham.
Han kiggede rundt og gik vider gennem den triste skov *mon der er nogen her i skoven eller sådan noget*tænkte han og snuste lidt for at se om han kunne få færten af en eller anden som måske var i skoven men uden held så han gik vider og kiggede sig lidt omkring.

Kajika listede stille efter ham som en bille eller nærmest et andet rov dyr, blot et der måske var meget mere bisk og farligt end som så... Hun betragtede Jaster med de Rav gule øjne og smilede ondt over læberne der var blidt udglattet og stadig fyldige. Hendes bytte var i sigte og kajika var kendt for hendes specielle evne der var ingen der slap hende !.. hun listede stille efter jaster i det hun sprang ned foran ham og smilede lettere ondt"Jamen goddag sir er man helt alene ude i skoven og gå sig en lille..... tur"

Han stoppede op da der var en der sprang op foran ham "hvad vil du vampyr"sagde han og kiggede op hende "jeg vil ikke slås med dig hvis det er det du ude på"sagde han og kiggede på hende uden af fjerne sin øjne fra hende "så kan du fortælle mig hvad du vil"sagde han og kiggede bare på hende

kajika smilede og gik mod ham i det hun sagde"Jamen jeg vil ellers så gerne slåsse med dig !" hun grinte lettere ondt, en gang havde hun været en sød lille tøs og så senere hen blevet menneske men da hun blev menneske fanget en vampyr hende, og nu var hun gjordt ond... hun forsvandt og berørte Jaster i farten blidt og stoppede op foran ham i det hun grinte og sagde"Mmmmmh tak for din lille evne" Hun mærkede det vilde blod i sig nu... han var jo varulv denne lille fyr! hahah.... hun smilede i det hun forvandlet sig os til en ulv... Hun så på Jaster med gule øjne i det hun forvandlet sig kom en helt smuk hvid ulv frem dog med sorte poter og øre... hun så på jaster og smilede i det hun gik til angreb

Han kiggede på hende og rystede på hovedet og hoppede et stykke væk og blev til en sort ulv som var temmelig stor og kiggede på hende og knurrede af hende *hun skal ikke få mig ned med nakken*tænkte han og satte i løb mod hende da hun ville gå til angreb på ham og løb hurtigt og lige forbi hende og bed hende hurtigt og hårdt i den ene ben og drejede sig om og kiggede på hende. *hun startede selv*tænkte han

Kajika mærkede det i bagbenet og udstødte et hyl og så vredt mod ham i det hun jo havde hans evne og hurtighed os... hun betragtede ham og angreb ham, så hun fik fat i hans hale efter at ha landet på ryggen... hun bed sig fast hårdt og knurrede af ham i det hun betragtede den helt sorte ulv og tænkte*Vi nærmest som ying og jang* hun slap og hoppede mod ham for at angribe ham ved halsen... hun sørgede for at holde halen mellem bene for ikke at han skulle få fat i hendes hale

Han kiggede på hende og holdte øje med hende og ville ikke dø her så han satte løb mod hende og hoppede og over hende og fik fat i hendes nakke og holdte hende ned mod jorden *hun skal ikke have nogen chance for noget*tænkte han og holdte hende nede med et hånd bid i nakken på hende og holdte hende bare ned mod jorden med alt sin kræft

Kajika mærkede hvordan han tog fat i hendes nakke og kæmpede for at komme fri, pludselig virkede hun som den uskyldige svage pige hun en gang var... hun piv for at komme fra og skyubbede med bagbenene så hun nærmest rammede op mod jaster... hun prøvede forgæves at komme fri..."Mmmh! Slip mig" hun begyndte at knurre og prøvede at skubbe ham af sig og prøvede virkelig med alle sine kræfter... hun kunne ikke få ham af sig.. han var for stærk!?.. hun piv stille og uskyldigt

"hvorfor skulle jeg slippe dig når du prøver at slå mig ihjel"knurrede han af hende og holdte hende bare nede mod jorde hun kunne prøve alt det hun ville men han gav ikke slip på hende for hun var ikke til at stole på lige nu så det var en grund til at han ikke slap hende ud af sit greb *hun er ond helt igennem*tænkte han

Kajika prøvede at komme fri og lod den lange tunge slikke sig over munden i det hun rullede rundt så hun kom fri fra Jasters greb og landet på bene efter at ha rullet rundt.. hun smilede ondt og bed sig fast i hans hals hårdt dog ikke så det blødte men så hun kunne knuse hans nakke vis han rørte sig... dog var han mere arfaren i denne ulve skikkelse end kajika, men hun tænkte mere på strategi og det hele i en helhed... hun så rundt for at inprænte sig omgivelserne med et lettere sammenbidt hold på hans hals...

Han stod stille og tænkte sig godt om før han ville gøre noget og løftede sin ene pote op og satte klørene fat i hende og rev hul på hendes hud så det kom til at bløde meget så hun ville blive nød til at slippe hans hals lige meget hvad.



//lidt krea svigt//

Kajika mørkede det og piv højt i det hun piv slap hun ham med det samme!.. hun lagde sig ned og piv videre i det hun så vredt på jaster og prøvede at slikke sine sår.. hun tænkte ikke over at hun var i kamp lige nu.... hun betragede ham varsomt og var klar til vis han kom i mor hende... hun lod sin hale blidt stryge mod siden af sig og slikkede videre på såret og knurrede lidt i mens

"du er selv uden om det jeg sagde jeg ikke vil slås med dig"knurrede han og holdte øje med hende "hvorfor er du endeligt sådan"sagde han og kiggede på hende med sin brune øjne som han havde.
"du kunne bare ha ladet være med det"sagde han og kiggede på hende

Kajika betragtede jaster som de var i slåskamp og smilede i det hun stille løb den anden vej da hun havde chancen, og få minutter efter var hun bagved jaster, angreb ham og borede tænderne fast i hans ene bagben så det begyndte at bløde den røde saft af hans livs vægster. hun smilede og slap ham i det hun sprang bagud landede hun ikke ovenlig men på hendes eget dårlige ben og begyndte at pive og sagde"Hør det dig der ikke tør vise sig i menneske form hihii"

Han kiggede på hende og mærkede at hun bed ham i bagbenet men bed smerten i sig og vente sig om "du skulle snakke om menneske form kig på dig selv"sagde han og kiggede på hende "så du er ligeså stor kujon som mig lige nu"sagde han og kiggede på bare på hende for at holde øje med hende

Hun så på ham fra afstand nu efter at ha sluppet ham, i det hun forvandlet sig, og frem kom en hvid håret, grønlig øjet tøs. Hun så på ham med de grønne øjne, porcelæns agtig hud, og røde læber"Hmmm hva så med nu tør du forvandle dig foran mig?" hun grinte ondt og betragtede ham.

Han kiggede på hende og hoppede et godt stykke væk fra hende før han blev til menneske form men der var et problem for ham han var nøgen men det var ikke noget der gik ham på hun kunne bare glo hvis det var det hun ville gøre "ja det tør jeg som du kan se"sagde han og kiggede på hende "for de ene ben er skadet for mit er"sagde han

Kajika havde for længst healede sit ben og så på jaster vis ben der ikke var healet?. Hun smilede ondt og holdt kun øje med hans ansigt uden så meget som at skimte et blik ned mod hans lem. Hun smilede og sagde"Så tør du ikke gå tættere på den stygge vampyr hva?" hun forsvandt foran ham og stod nu bagved ham dog ikke tæt. hun berørte ham med fingerne og var så på den plads hun var før igen og sagde"Jeg ikke en almindelig vampyr skam, jeg har haft en virkelig stærk vampyr som herre hvilket har gavnet mine evner mig. men sig mig, hvad laver man her helt alene?"

Han kiggede på hende hende "fjern dig fra mig"sagde han og den indre ulv var ved at blive vækket inde i ham og blev den først vækket ordenligt gik han helt amok og ikke en vampyr kunne stoppe ham på nogen måde for så gav han ikke op før den vampyr var nedlagt på den ene eller anden måde før ville han ikke stoppe

Kajika grinte ondt og sagde"Nååårh lille varulv!" hun grinte i det hun bed sig fast i hans arm hårdt og slap og bed andre steder indtil hun mærkede noget i ham... hun slap hurtigt og gik væk fra ham i det hun kunne mærke han ville gå amok!.... hun gjorde sig klar til kamp og forvandlede sig ved hjælp af hans evne igen hun havde lånt... hun blev den hvid sorte ulv igen og smilede ondt

Han øjne blev vilde og vendte sig mod hende og løb mod hende som han var og håbede op og forvandlede sig til ulv og sprang på hende og fik igen fat i nakken på hende og ruskede hende rundt og en han varulv var jo en del større end normale ulve og alt det og han var større end hende så han ruskede lidt mere før han smed hende væk fra sig

Kajika piv i mens han gjorde det og kunne ikke fatte vis hun skulle tabe til en varulv!! og så sådan en god en!!:.. hun knurrede inderligt da hun endelig ramte jorden lå hun der forsvarsløs og trak efter vejret som en ulv nu brugte og så op mod Jaster og var klar til kamp snart igen... hun rejste sig langsomt og sprang efter ham

Han knurrede af hende og satte løb mod hende da hun sprang mod ham hoppede han efter og mod hende og bed hende i for benet og fik hende ned på jorden og sprang væk fra hende igen og knurrede af hende man kunne se at han ikke var til at lege med nu for hun havde virkelig pisset ham af



//haha jaster knurre ligesom min mave irl XD//