Sidder her i skoven

Hun så skræmt ud et øjeblik og gik lidt tilbage. "Hvorfor?" hviskede hun svagt, og skrabede i jorden med foden

"hvorfor hvad?"spurgte hun
og kiggede afventende på den
lille pige

"Hvorfor tror ingen på mig? Mozart kunne nynne mens han stadig lå i vuggen, men ham er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved. Jeg har et meget udviklet sprog som syvårig og mig er der ingen der tror på. Hvorfor?" svarede hun med tynd stemme. Hun gjorde sig meget umage med ikke at bruge fine eller gamle ord, men kun ord som alle børn burde kunne i en alder af syv år.

Elva trak på skuldrene"Det er vel fordi
at vi ved at der er mere mellem himmel
og jord, vi ved ikke hvad, men vi ved
at der noget, vi tager os i jagt, og sætter
spørgsmålstegn ved den mindste mistænklighed"
Svarede Elva gådefuldt

"Og det er ikke den mindste smule mistænkeligt at en baby der stadig ligger i vuggen begynder at nynne?" spurgte hun forsigtigt, men samtidtigt nysgerrigt.

"Det er mystisk, og jeg ville nok også
prøve at finde ud af hvordan, men jeg
levede jo ikke den gang, så det ville jo
nok være lidt svært, ikke?"spurgte hun

Lucy smilede og nikkede. Hun synes den sidste del af hvad Elva havde sagt var sjovt, men dog ikke så sjovt at man begyndte at grine. Alligevel var der en smule humor i det.

Elva kiggede på den lille pige, Hun var
ualmindelig bleg, i følge Elvas mening om
hvor bleg et mennekse kunne være. Hun
betragtede lidt pigen, hvordan hun så ud
og den slags

"Hvor gammel er De miss Elva?" spurgte hun pludseligt. Hun vidste at det ikke kunne komme på tale at sætte tænderne i hende, både fordi hun var så meget størrer end hende men også fordi hun spurgte så meget. Der skulle nok ikke ret meget til før hun begyndte at regne på hendes udseende og lagde to og to sammen.

"Jeg er 18, hvorfor spørger du?
spurgte hun og betragtede stille
den lille pige.

"Fordi De ikke er den eneste der godt vil vide lidt om hvad hun står overfor" svarede hun med et grin.

Hun nikkede stille"klogt sagt og tænkt"
Svarede hun tænksomt

"Præcis" lo hun glad. Uden at tænke videre over det tog hun et lille skridt frem mod Elva... Hun var jo vandt til langsomt at arbejde sig frem mod mennesker...

Elva kiggede tænksomt på den lille
pige, og uden selv at ligge mærke til
det følte hun efter sit vievand...

//Elvas far var en frygtet dusørjager, alle væsner
kendte hans efternavn og frygtede ham! Elva har lige
opdaget hvad hendes far er, og er begyndt at blive
optrænet til at blive det samme, bare lige så du ike
blev forvirret over det med vievandet (;//

//Über//

"Hvad laver De miss?" spurgte hun da hun hørte bevægelsen. Hun vidste udemærket godt hvor farligt det kunne blive for hende når mennesker begyndte at rode efter ting i deres lommer,
og der var jo den ulempe at hun som regel ikke kunne afgøre om de var dusørjægere eller ej, hvis de opførte sig snut nok.

"Leder efter min vandflaske"Svarede hun
for det var jo rigtigt nok, og vel egentlig også
meget normalt for et menneske at have en flaske
vand på sig

Hun nikkede svagt og gned sig lidt på armen. Hun blev stående hvor hun stod og var pludselig på vagt overfor enhver af Elvas bevægelser. Hun havde jo spurgt meget... Og chancen for at hn var en dusørjæger fandtes jo. Selv om de fleste af de dusørjægere hun havde mødt ville have angrebet for længe siden...

Elva fandt en pakke cigeratter frem og en
lighter"Og inden du spørg igen om hvad jeg
laver, så vil jeg bare sige at jeg bare lige skulle
finde min pakke smøger og en lighter"Sagde hun
med et skævt smil og tændte så cigeratten

"Det kan jeg godt lugte!" sagde hun og holdt sig for næsen. Hun hadede lugten af cigaretter og røgen der fra. Det stank så umådeligt slemt. Hun gik lidt væk så stanken ikke var helt så over døvende, selv om det ikke dæmpede den meget.

//Logger sorry//

//okay//

Elva slukkede stille smøgen
og lagde den ned i pakken igen

Hun tog hånden væk fra ansigtet, men rynkede stadig på næsen. "Hvorfor er De egentlig ude i skoven om natten miss?" spurgtge hun såog lagde nysgerrigt hovedet en smule på skrå

"Tja jeg tænkte at det ville være en god idé
at lære steder som dette godt at kende,
dag så lig som nat"Sagde hun

Hun nikkede lidt. "Det er nok også en god ide..." sagde hun så. Hun skarbede lidt i jorden, men smilede så.

"Tja det var jo nok det jeg tænkte"
sagde hun og kiggede sig omkring