en tur... længesiden

dag: irl
tid: 20.00
vejr: støvregn, køligt, små skyet

Taron gik på en lille tynd sti inde i den triste skov for første gang i flere måneder. han havde ikke gået der siden han søster døde. han havde begravet sine hænder dybt ned i sine lommer og stirrede tænksomt ud i luften. det var sjælent han var ude på sine tænke ture. selvom han egentlig tit kunne trange til det, men han havde bare altid lidt mere lyst til at drikke hjernen ud og finde noget lækkert blod at mæske sig i. og måske også lidt hygge med en eller anden trunte. han rettede sig lidt op, da han var begyndt at hænge lidt, og strækte sig så godt han nu kunne. han knappede de sidste knapper op på sin sorte skjorte og nød den blide regn der ramte den kolde hud.

Forsigte skridt bragte Felicia rundt mellem stammerne. Det var længe siden hun havde været der, i denne skov. Mest fordi hun viste, at det var her Han holdte til. Men eftersom hun allerede vidste, at ligegyldigt hvor hun var, så kunne hun ikke vide sig sikke for ham, så havde hun ikke noget imod at udfordre skæbnen yderligere. Desuden ville hun ikke lade den åndsvage igle bestemme hvor hun kunne være, og ikke være. Hvilket også var grunden til at er let smil hvilede på hendes læber. Hun havde været i godt humør den dag, og hun havde bestemt sig for at det skulle holde, lige indtil hun gik i seng den aften.

det værste ved regn var det ødelagde frisøre. det ødelagde hvertfalt Taron's. det provokerede ham rimelig meget, da han hadede når hans hår ikke sad godt. det var nok et punkt hvor han var meget feminin. han stoppede så brat op, da han duftede den søde duft af engel. det gjorde ham nærmest helt saglig. han elskede virkelig den duft, det mindede ham nemlig om engle blod. helt klart hans faverit blod. han begyndte at gå igen, men nu en mere bestemt vej, nemlig efter den søde duft.

Felicia snoede let en tot af det røde, fugtige hår omkring en finger, da lugten af vampyr nåede hende. En bitter grimasse løb hen over hendes ansigt, før smilet igen fandt vej til hendes læber. Fandme nej! Ikke om hun ville lade sig påvirke på den måde! Desuden kunne det jo være, at hun var heldig, og det var en mæt, venligsindet vampyr, og ikke en af de glubske monstre, der så mange gange havde været efter hendes blod. Uanfægtet gik Felicia roligt vidre, og holdt dog lidt bedre øje med omgivelserne. Bare for en sikkerheds skyld.

Taron gik efter duften og der gik heller ikke længe før han fik øje på englen længere fremme. hurtigt var han henne foran den rødhårede engel og havde lagt armene om livet på hende, så hun ikke bare lige kunne slippe væk. han havde et venligt smil på læben og nogle utrolig charmerende øjne "gud hvor smuk lille engel jeg har fundet her" sagde han venligt og med en meget mild stemme. han ville ikke havde englen skulle til at blive bange. det var meget nemmere hvis hun bare ville slappe af. han trykkede englen let tættere på sig og betragtede hendes ansigt, stadig med et charmerende blik.

Felicia gispede forskrækket, da vampyren lagde armene om livet på hende. Utilfredst satte hun - mere eller mindre hårdt - sin ene pegefinger mod hans bryst. "Mmh, og slip mig så, ellers kunne den lille engel gå hen og blive meget lidt sød." sagde hun, og så misbilligende på ham. Kunne de vampyrer, da ikke bare lade hende være i fred?!..

Taron slap hende med det samme og så undskyldende på hende "undskyld?" sagde han bare og lod som om det ikke havde været meningen at hun skulle blive sur. han tråte lidt væk fra hende "det var ikke meningen ey gøre dig vred" sagde han undskylende og virkede som en meget flink vampyr. det var en af hans store talenter. at virke flink. da han engang havde været det.

Felicia nikkede let, og rettede så på den tynde jakke hun havde på, da han slap hende. "Det er okay." sagde hun langsomt, og smilet vendte tilbage til hendes ansigt. "Jeg har dårlige erfaringer med vampyrer, der kommer brasende på den måde." sagde hun så i et let tonefald, og et muntert glimt i de grønne øjne. Derefter satte hun sig i bevægelse igen. Ville vampyren have hendes selvskab måtte han følge efter hende. Hvis ikke, så måtte han fortsætte som han havde gjordt før.

//Skal spise nu ^^'//