Politiet er ikke min bedste ven.. - Zean

Dag + Dato: Irl.
Sted: Politistationen.
Omgivelser: Politimænd, anholdte og en masse andet..
Vejret udenfor: Blæsende, småkoldt.
Tid: 21;15


Theo hvæsede hidsigt, og forsøgte at vriste sig løs af de utallige politimænd der forsøgte at holde ham fast. "Slip så! Jeg slog jo ikke engang hårdt!!" råbte han arrigt, og bed ud efter den første og nærmeste hånd, og bed til. Et hyl afbrød den ellers tumult agtige stemning, og hånden blev hevet til dens ejermand. Theo var rødglødene af vrede, han hadede politimænd og deres forbandede love! Han smagte lidt på blodet, og kæmpede så videre med at slippe løs. Et slag ramte ham i ansigtet, og overraskelsen lammede ham et par sekunder, hvilket var nok til at Theo fik håndjern om sine håndled. Han knurrede hidsigt og vred sig igen, før han sparkede ud og ramte en anden politimand i ansigtet.
En af de andre fik tvunget ham ned i knæ, og derefter ned og ligge på gulvet. En del pusten, og hiven efter vejret omgav Theo. Selv trak han også vejret lidt forpustet. De var for mange!! Forbandet også.Han vred sig lidt, for at vise politmændene at han ikke gav op! Ikke nu, og ikke senere. De fleste af politimændene forlod stedet for lidt tid for lige at skylle skader, eller gøre noget mere nyttigt, mens 3 blev stående og en af dem siddene på Theos ryg for at holde ham nede.

påklædning: sorte bukser, sort T-shirt

En lille gruppe kom ind af dobbeltdørene ind til politistationen.
To politimænd kom gående med en und mand imellem sig, han havde en almindelig kropsbygning og så ud til at være helt rolig.
Zean lod sine mørke øjne scanne omgivelserne, bordene, ting, udgange, vinduer...ja, alt muligt.
Faktisk passede det har ham ikke.
Han havde en rift over låret hvor det blødte let fra, efter en slåskamp med en anden mand som havde ment at det bytte Zean havde fanget var hans.
Politiet var blevet tilkaldt og det havde ikke hjulpet at byttet var ulovligt.
Men med sine gode talegaver havde det lykkedes ham at overtale dem til ikke at give ham håndjern på.
Han satte sig ned i den stol der blev vist ham, lige ved siden af en anden dæmon der blev holdt nede af en politimand, omgivelserne tyde på kamp.
Han studere den unge dæmon lidt.

Theo så irriteret på politimanden. Han var temmelig hidsig og overvejede kun hvordan han kunne irritere stedet og dem der arbejdede der allermest. Han ville selvfølgelig allerhelst slå dem alle sammen ned, men den fede idiot på hans ryg vejede for meget så det knagede i Theos ryg når han rykkede sig. Han lagde kinden mod det kolde gulv, og lyttede. Han bed tænderne sammen i arrigskab, det kom som jag gennem kroppen, og voksede bare for hver gang der gik endnu en blå klædt politibetjent forbi. Han hørte en stol rykke sig lidt tæt ved hans hoved, og så lidt op og fik øje på en ung fyr, og snuste stille. Dæmon. Lugten var ikke til at tage fejl af når man selv var det.
Theos øjne blev dybrøde ved lugten af blod og han vendte hovedet væk "Gider du ikke godt flytte dig fra min ryg inden den brækker?" hvæsede han iltert til betjenten på hans ryg "du er ikke ligefrem let som en fjer." påpegede han spydigt, og mærkede en kold hånd om sin nakke.
Han blev hevet på benene og placeret i stolen ved siden af den anden dæmon. Han fik strenge formaninger om at blive siddene, ellers ville de ikke tøve med at skyde. Han fnøs bare, og trak sine ben op til sig.

Han studerede roligt op trinet da en politimand satte sig foran ham.
inden politimanden nåede at sige noget smilte Zean bare
"Drop det" sagde han
"I vil alligevel ikke tro på hvad jeg siger" politimanden så lidt på ham
"Hvad har du da at sige?" spurgte han alvorligt.
"Åh sikkert en masse..." han trak på skuldrene
"...Men det ville ikke have noget med det her at gøre" politimanden rystede på hoved
"Du vil sikkert få en bøde, lige nu er vi ved at finde ud af skaderne og så får vi at se om du også skal i fængsel, men du kommer i hvert fald til at overnatte her i nat" sagde politimanden.
Zean lænede sig frem i stolen og så politimanden i øjnene.
"Det er noget du tror" sagde han ganske langsomt, pludselig ændrede politimanden sig helt og nikkede.
"Hvor nåede vi til?" smilte han, Zean lænede sig smilende tilbage
"Der var sket en fejl" politimanden nikkede
"Selvfølgelig"

Theo betragtede dæmonen og politimanden, og smilede svagt, før han så væk igen.
Det var jo også nemmere bare at bruge sin evne(r), men Theo kunne ikke nå at gøre hele politistationen døvstumme, blinde og uden mulighed for at føle hvad de havde med at gøre.
Vreden begyndte at aftage og blev erstattet med kedsommelighed. "Fuck.." mumlede han småirriteret, og begyndte at vippe på stolen, så godt som det nu gik.
Det var ikke underligt at støde på andre dæmoner på politistationerne, det var jo mest dem og vampyrerne der endte der samt mennesker selvfølgelig.
Han gabte og begyndte at rokere lidt rundt, og endte med røven mod ryglænet og ryggen mod sædet, og benene op af væggen.
Han skævede kort til dæmonen ikgen, og ville ikke afbryde hans samtale med politibetjenten.

Politimanden skrev noget ned og smilte undskyldende til Zean.
"Du må selvfølgelig gå" smilte han og gik selv.
Zean gik dog ikke med det samme men lod blikket hvile ved dæmonen ved siden af sig.
"Og hvad har du så lavet siden du er her?" spurgte han og lod kort blikket glide over omgivelserne, men der var ingen der var særlig opmærksomme lige nu, i hvert fald ikke opmærksomme nok.
Typisk politiet.

Theo pustede langsomt ud, og skævede til dæmonen ved siden af sig "absolut ingenting" mumlede han. "Andet end at puffe lidt til en eller anden selvfølgelig.. med min knytnæve" sagde han, og betragtede sine sko der var langt oppe af væggen. Blodet steg ham til hovedet og han fik rokeret rundt så han sad ordentligt.
"Det var bare ikke så hårdt som de påstår" sagde han og nikkede mod et par politibetjente, og fnøs, idioter.
Han lænede sit hoved mod væggen bag sig og lukkede øjnene lidt.

"aha" han så lidt på politimændene og på dæmonen.
Dette kunne indten lyde som om han ikke kendte sin egen styrke eller også havde menneskerne overreageret som de så tit gjorde.
"Hvilken slags er du?" spurgte han og så på ham igen, i det samme kom en anden politimand hen til ham og stoppede op foran ham.
"Det må være sket en fejl" sagde han hårdt
"Hvad har du gjort? Vores ven er jo totalt ude af den" Zean så op på politimanden
"Vi blev bare enige..."
"Jeg vil ikke høre flere af dine ord, hvad end du så kan gøre med dem!" sagde politimanden
Zean tiede stille og så lidt på politimanden mens han tænkte over sit næste træk, han kunne ikke bare gøre det samme igen, ikke nå det allerede var opdaget....Han kunne jo slå ham ud, men så ville resten af politifolkene jo bare komme...

Theo så ud over rummet med et ligegyldigt blik, og sukkede træt.
"Jeg hedder Theo.." præsenterede han sig så fraværende, og så lidt på fyren ved siden af ham. Han skulle til at svare, inden politimanden blandede sig.
Theo sendte politimanden et dræberblik, og lyttede derefter til hvad de snakkede om.
Han så fra den ene til den anden, og overvejede lidt at distrahere den unge politimand.
Et lille skridt, og så stod han op. Håndjernene var dog stadig voldsomt generende og han spændte i overarmene, og mærkede det kølige jern skære sig ind i sine håndled.
De gav dog et knæk fra sig og gik i stykker. Theo smilede lettet, før det blev djævelsk og ondsindet.
Dog skiftede han mening, hvilket lå til Theo, han skiftede konstant mening og humør hvilket kunne være ekstremt belastende for dem han omgikkedes.
Han hev fyren han havde snakket med op af stolen og trak ham hurtigt med ud af politistationen. Han smækkede de to døre der ellers stod vidt åbne, og grinede lidt mens han satte en stol i spænd. "Så" sagde han, og børstede støvet af sine hænder.

Han havde siddet og kiggede på politimanden, da hørte et svagt knæk, politimanden så hurtigt hen på Theo inden Zean blev hevet, overraskende, ud af politistationen.
Han slog ud med armene og kunne ikke lade være med at grine.
Dette her var altså en dag hvor intet kunne planlægges og det føltes faktisk dejligt befriende.
Han så lidt på Theo
"Jamen tak så" smilte han, Theo virkede stærk, men selvfølgelig, han var jo også dæmon.
Politimændene bankede på den anden side af døren og nogle af dem stod og kaldte på sine venner som var ude og patruljere.
"Lad os komme videre" sagde han og begyndte at gå.

Theo så lidt på den anden dæmon og smilede let til ham. "Måske skulle vi skride.. " mumlede han og hentydede til at der nok snart ville komme politibetjente tilbage fra deres vagt og finde deres kolleger indespærret, hvis de da ikke havde brudt døren op inden da.
"Så lidt da.." svarede han, og smilede let.
Han nikkede enigt, og begyndte at gå. Han begravede sine hænder i lommerne mens han gik.
"Jeg fik ikke fat i dit navn?" sagde han og smilede skævt.

Han lod kort blikket glide rundt på sine omgivelser.
"Zean" svarede han
"Jeg er Zean, sjæledæmon" han så på Theo
"Og jeg nåede ikke at få fat i hvilket slags dæmon du var?" han så på ham igen mens de gik.
Han stoppede kort op og kiggede på det sår han havde tværs over låret, men det var ikke slemt og var holdt op med af bløde.
Han begyndte at gå igen og indhentede hurtigt Theo.

Theo så hen mod et lyskryds, hvor en bil gassede voldsomt op. Han vendte dog hovedet da Zean præsenterede sig "Zean sjæledæmon.. " gentog han, og grinede lidt " det må jo så gøre mig til Theo, blod dæmon" sagde han, og syntes sammensætningen lød morsom.
Theo gik videre og lagde ikke mærke til Zean standsede før duften af blod igen trak i hans næsebor. Han standsede op og så tilbage på ham med mørkerøde øjne "har du skåret dig?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.
Det var jo ikke unormalt at skære sig hvis man havde været oppe og slås, hvilket han mente at Zean han været.
Han gik lidt igen da Zean indhentede ham, og så lidt på asfalten under sig.

"naaa, bare en mindre skramme, det er jo lidt svært at suge sjælen ud af nogen nå en flok politimænd angriber en" han trak på skuldrene med et smil og bemærkede også bilen.
Politiet måtte jo være på vej og så måtte de flygte...eller han måtte i hvert fald, han havde ingen planer om at kæmpe mod så mange...
"Bloddæmon" nikkede han
"Det var sjovt" han kiggede fortsat hen mod krydset og forventede næsten at se en politibil komme hvert øjeblik.

Theo så på Zean og nikkede stille. "Det kunne jeg forestille mig" sagde han forstående. Der ville jo heller ikke ske Zean noget ved den skramme, andet selvfølgelig end lidt smerter. Det var ikke tit dæmoner blev alvorligt syge, og småskrammer generede dem heller ikke specielt, dog mente Theo at knivstik var noget af det der var værst.
Theo kiggede ikke mod vejen, han fokuserede på Zean "var du oppe og slås?" spurgte han så, og nikkede mod hans ben.
Han kunne jo ligeså godt høre om hans teori var rigtig.

"ikke direkte" svarede han og kiggede endelig tilbage på ham
"Blev uenig med en anden, men han nåede ikke rigtig at gøre så meget....såret er fra en kniv, han nåede at snitte mig da politiet overfaldt mig...Jeg er selvfølgelig den slemme" han trak på skuldrene som om det var helt normalt, eller måske lige meget.

Theo rynkede på næsen af forklaringen "det lyder temmelig unfair.." sagde han og sukkede. Det var som om politiet kunne fornemme at det var væsnernes skyld, selvom de ikke kendte til dem.
"Så de tog bare dig med? Hvad med ham den anden?" spurgte han, men kunne forestille sig at han var stukket af.
Han sukkede inden han tog en pakke smøger frem. Han røg normalt ikke, men ligenu syntes han godt han kunne ryge en enkelt.
Han så lidt på Zean "hvor var du da det skete?"

"Den anden blev kørt på hospitalet og vil formodentlig dø inden for de næste 24 timer" smilte han roligt, som om det var hverdags ting...men det var det jo også, for ham.
"Jeg var ved skoven..." sagde han, faktisk hade han at snakke så meget om sig selv, men dette var jo alligevel helt nyttesløs information, så han gjorde ikke noget ved det.

Det overraskede Theo lidt, og han så overrasket på Zean, men smilte så lidt "så fik du alligevel en slags hævn.." sagde han selv om foretrak at brække nakken på folk personligt, så han vidste med sikkerhed at de ikke fortsatte deres ynkelige liv.
Han nikkede blot "mmkay.." sagde han før han tændte smøgen og tog et sug af den.
Den hvide røg steg til vejrs i et par sekunder før den opløstes og Theo vendte blikket mod Zean igen "ryger du?" spurgte han, og rakte pakken mod ham.

"Nej tak" svarede han og rystede på hoved.
"Og ja, elsker nå folk lider" han gøs sigende
"Det er så sjovt" han så sig lidt omkring, han syntes han kunne høre en sirene et sted, havde politiet allerede fået fat i deres venner?

Theo nikkede blot og askede ned på fliserne.
Et lille grin undslap hans læber "elsker det ligefrem" sagde han og lyttede til motorer der arbejdede, folk der snakkede og hvad der ellers var af larm i Sheria by. Han var automatisk på vej hjem til sig selv, det var egentligt lidt dumt af ham at bosætte sig i den eneste by med politistation.
Theo frygtede ikke politiet eller systemet for den sags skyld, han tog det ikke så nært, han havde en god advokat hvis det var nødvendigt.

Han grinte lidt, men sagde ikke noget til det.
Grunden til det var mange år tilbage i tiden og havde enlig grobund i flere ting gennem tiderne.
Men han elskede nå folk var bange for ham, nå han kunne angsten i deres ansigter, nå de ikke vidste om de skulle leve eller dø...Han grinte lidt af tanken.
"Hvor er vi enlig på vej hen?" spurgte han så

Theo så sig lidt om, der var ikke langt til hans hjem.
"Jeg er på vej hjem.. og du går samme vej" konstaterede han og grinede lidt, før han skodede den halvrøgede smøg mod en husmur. En rigtig ryger ville have kaldt ham tosset i hovedet, at skodde en smøg på den måde uden idet mindste at ryge den færdig.
Han gabte og lod sine hænder glide ned i sine lommer igen.

"Aha" grinte han
"Jamen dog" han fortsatte dog med at gå ved siden af ham.
"Hvor længe tror du der går før de får åbnet dørene og sendt nogen efter os?" spurgte han
"De vil næppe bare lade det her ligge"

Theo trak på skuldrene "medmindre du står opregistreret i deres register, eller i noget andet offentligt register finder de dig ikke.." sagde han bare "der er hundredevis af almindelige mennesker der ligner hinanden af udseende, så jeg tvivler meget stærkt på at vi bliver fundet.." sagde han med et skuldertræk.
Selv havde han intet, ingen sygehus profil, intet cpr. nummer, ingen e-mail, og ingen konkret adresse. Faktisk fik damen der boede under ham hans post, men det havde hun intet imod da hun bare fik Theo til at komme ned og hente det, og troede at Theo var fra udlandet, med de mærkelige øjne og kulsorte hår dog kunne hun aldrig præcisere en nationalitet.. måske russer?
Hans løn fik han udbetalt i kontanter.