'Hjemme' for første gang længe. -Vicente

Sted:TS
Dag:IRL
Dato:IRL
Omgivelser: Træer, og ikke særlig langt fremme hytten.
Vejr: Mørkt. BÆLDMØRKT!
Tid: IRL.

Nicholas traskede langsomt og ret så uvilligt mod hytten efter ret så lang tid, hvor han havde været sammen med Neo.. Neo han kom sammen med stadig, på trods af hans skabers forbud mod at se ham. Det var på den ene side hans eget valg at være sammen med Neo, og på dne anden side kunne han ikke andet end at gøre det. Nicholas sukkede og kiggede frem, mørket var ikke et problem for ham, han kunne se alt som var det højlys dag, bare i andre nuancer, han var snart ved hytten, ville ønske han kunne stikke af men dte ville bare gøre dte værre for ham selv da han ikke havde været i hytten flere dage..

Vicente sad alene inde i mørket. Ikke ét eneste lys var inde i hytten, kun hans røde øjne, som fungerede lidt som to små stearinlys i dette mørke, dog lyste de intet op andet end sig selv. Vicente kunne lugte den bekendte duft af en af hans skabninger. En mandlig én, så det måtte være Nich. Han havde ikke set Nich i meget lang tid, ikke siden deres store skænderi. Vicente havde for længst sluppet det skænderi. Han havde bare fortsat sine dage med sin kunst og at dræbe. Typisk Vicente.

Nicholas kom frem fra fra træerne inden han så sig om mens han kløede sin nakke.
Ingen inde, og.. Vicente siddende lige ude foran huset. Han trak vejret ind og fik med dte samme lugten i hovedet. *Selvfølgelig, godt tænkt * Tænkte han ironisk. *Hold da bare vejret!* Han sukkede og så på ham uden rigtigt at sige noget.

//Nich, Vicente sidder altså inde i hytten xD//

/JAJAJAJAJ. WHUTEVER!//

// Nånå xD//

Vicente, som sad inde i hytten, stirrede imod døren. Han hverken blinkede eller trak vejret, som vampyr behøvede han jo ikke hverken at trække vejret eller blinke, så det var han mere eller mindre holdt op med. Vicente sad på en stol ved bordet, det bord som han normalt sad ved, når han arbejdede på at skære træbilleder og lignende.

Nicholas trak vejret dybt og blinkede en gang, o kiggede mod skabningen han før havde set. Intet, han var åbenbart INDENFOR! han trak vejret dybt, ikke fordi der var nødvendigt, mere fordi det var en vane. han gik langsomt, uendelig langsomt mod hytten, udskød det så meget som muligt.
Dog gik der ikke særlig længe før han nåede til døren, han stirrede på håndtaget, Vicente vidste sikkert han var her nu, så han tøvede ikke mere end et sekund før han åbnede døren, havde ikke tænkt sig at banke på.