stjålet Jeep

Dato: irl
kl: 15.45
omgivelser: Betjente, små bænke og mennesker
vejr: irl


Rasmus var taget på politistationen da hans elskede Jeep var bleve stjålet.
Han trådte hen til disken for at anmelde det. Hans ansigts udtryk var
alvorligt og surt.
Han kørte en hånd igennem sit hår da han stod ved disken og ventede
på at blive betjent.
Dog var der ingen bag disken og det irriterede ham utroligt.
Han trippede med det ene ben, og hans tanker om hvor hans Jeep befandt
sig gjorde ham urolig.
Han elskede sin Jeep. Han havde næsten lige fået den af sin far, som var
mekaniker, som ham selv. Dog var hans far blevet pensioneret, og havde
en Jeep på sit værksted, som han ikke kunne komme af med. Så han far
gav ham den, da Rasmus altid havde været helt vild med den.

Anastacia trådte ind på politistationen. Hendes elskede taske var blevet stjålet! Hun gik med hårde skridt op til disken. "For helvede, er her ingen?!" hvæsede hun, og bankede i bordet. Hun var iklædt en grå cowboyjakke med brunpelstamtam på kraven, og en grøn trøje (begge dele fra ava), og et par meget stramme cowboybukser der passede til jakken. Hun rystede på hovedet, og så gik det op for hende at der stod en ved siden af hende. Hun drejede langsomt ansigtet, og mødte et meget forførende mandeansigt. Hans hår var langt og krøllet. Han så i det hele taget meget nuttet ud.

Rasmus kiggede lidt på kvinden som stod lidt aggressivt ved disken.
Han betragtede hendes udseende, og hun så ikke værst ud.
Han bøjede sig lidt ind over disken og råbte " hallo!".
En kvindelig lidt tyk betjent kom gående ud.
" min bil er stjålet, og den skal findes snarest!"
Han havde et billede med af sin bil, og viftede med den
så hun kunne se hans Jeep.
kvinden tog papiret, og spurgte ham om mange forskellige
spørgesmål vedrørende den stjålede Jeep.
Han svarede på alle spørgesmålene med hast og kiggede
alvorligt på den lidt buttede kvinde, som sad og tastede ind
hvad han sagde.
Dog da hun havde tastet ind, bad hun ham om at satte sig og
vente et øjeblik.

"Forhelvede.." mumlede hun irriteret, og kiggede på den tykke betjent. Da manden satte sig viftede hun med en hånd. "Eh, ku' jeg få lidt hjælp her?" sagde hun med den jyske accent. Kvinden vendte sig mod Anastacia der stod og så utålmodig ud. "Ja, altså min håndtaske er blevet stjålet!" "Har du nogen billeder af den?" "Nej, det er en håndtaske." sukkede Anastacia irriteret. "Så er jeg bange for vi ikke kan hjælpe dig, Frue!" mumlede den buttede kvinde.
Anastacia vendte sig om, og satte sig ned på en bænk. Hun lagde benene over kors, og krydsede sine arme, bare for at se rigtigt trodsig ud.

Rasmus havde overvåget kvinden, der manglede håndtasken og den overvægtige
betjent. Han gik straks op efter at kvinden havde sat sig ned,
og sagde " det er håndtaske, den kan i ikke forlange et billede af? Lad kvinden forklar hvad
hun mangler af egendele der lå i tasken, og find så den taske" halv råbte han og
bankede hånden ned i disken. Betjente kaldte med de samme kvinden op igen.
Rasmus satte sig tilbage og tog sig lidt til hovedet. Han elskede den jeep
mere end noget andet.

Da manden satte sig ved siden af hende, var hun lettere lamslået. Hun vidste ikke om hun skulle gå op til kvinden, eller blive siddende hos ham. "Tak..." *Rasmus...* hvislen i baghovedet. *Cordes. Han er menneske..!* stemmen var nærmest varslende, men hun syntes det var rart at møde nogen som sig selv. "... Rasmus." Hun smilede for sig selv, og rejste sig så op, og gik op til kvinden.
"Hvordan så tasken så ud?" smilede betjenten venligt bag disken. "Altså den var sådan ruskindsbrun... Og i ruskind. Der var en masse frynser på, og så hang der en masse blå perler i. Sådan lidt hippieagtig." Anastacia lavede peace-tegnet, og smilede så venligt tilbage. "Og jeg havde min pung, en læbestift, en flaske vand, og min lipgloss deri. Samt min mobil." Kvinden søgte ned bag disken. "Vi har ingen tasker der passer til din beskrivelser." sagde kvinden venligt. Anastacia havde lyst til at skrige, men gik bare ned og satte sig på bænken igen.

Rasmus kiggede undersøgende og mystisk på kvinden.
Da hun satte sig ved siden af ham igen spurgte han med
undrende, men sød stemme " hvor kender du mit navn
fra?"
Han vendte sig lidt mod hende, og sad med sine store
brune øjne og ventede på svar.
Det skræmte ham lidt, at hun vidste det. Hvilken race
var hun?
det vidste han jo ikke, da mennesker ikke kunne lugte
racer på hinanden.
Han grinede lidt inden i da, han kom til at tænke på at
hun lavede et peace tegn til betjenten. Hun virkede som en
sjov og livrig kvinde.

Hun kiggede på denne mand ved siden af sig, smilede svagt. "Hedder du da det?" spurgte hun, med etsvagt smil på sine læber. Hun legede lidt med det krøllede hår, som bledt hang ned og kærtegnede hendes skuldre. Hun kiggede let ned på sine knæ, men rettede så blikket mod den smukke mand igen. Hun skød på at han var omkring 20-22 år, hvis ikke yngre, måske plus minus et par år.
Hendes clairvoyance var irriterende, da hun jo netop kom til at sige det hun lige havde fået af vide af kragerne. Hun rystede tanken af sig, og smilede i stedet imødekommende. Hendes hasselnødbrune øjne skød venlige gnister afsted bag de firkantede solbriller.

" det lød bare som om du sagde det, men..." sagde han med et lidt
flovt blik. Dog sendte han et charmerende smil da han rakte
hånden from og præsenterede sig.
" Rasmus Cordes ".
Han kiggede på hende. Hun var køn dog så hun lidt ældre ud en ham.
Han havde aldrig mødt en med sådan en stil som hende. Det var fedt
endelig at se en der turde skille sig ud fra mængden.
Der var utrolig mange der lignede hinanden i kvindeflokken, og han
smilede for sig selv ved tanken.

Hun tog hans hånd. Den var varm og blød, med et fast håndtryk. Hendes egne fingre var lidt køligere, men stadig med et varmt håndtryk. I forhold til hun var kvinde greb hun fat, og hendes feminime fingre lukkede sig blidt om hans mandlige hånd. "Anastacia LaCora." smilede hun venligt. Hun slap den bløde hånd. "Jeg hører du mangler en jeep. Er det sådan en rød én?" spurgte hun imødekommende. "Jeg så en stå nede i en gyde, ik' så langt herfra." Hendes accent var jysk, men charmerende, uden det var uforståeligt bondejysk.
Hun oplyste nummerpladen, og kiggede så ned på den velplacerede stillet. Den havde samme grønne farve som hendes trøje, der pressede hendes barm op, uden det så falsk ud. Ja, hun var heller ikke falsk, alt ved hende var naturligt, bortset fra hendes diskrete makeup.

//Jeg logger nu :D Svarer imorgen ;)//

" nej den er sort " svarede han og kiggede lidt efter hvor Anastacia kiggede hen.
" jeg elsker den jeep" sagde han med skuffet stemme.
Han kiggede rundt i lille rum, og var en smule rastløs.
" må jeg byde på en kop kaffe?" tilbød han og kiggede på
hen med et sød og charmerende blik. Dog var det ikke sukkersødt, da
han ikke var den type.
I højtalerne i rummet begyndte en sang at spille. Han havde hørt den før,
men hvor kan han huske. Han nynnede en smule med på melodien og
vippede lidt på hoppedet diskret mens hans fod kørte med på tempoet.

Hun smilede. "Nå, okay, det kunne da godt være det var den jeg så." Sagde hun venligt. Da han tilbød hende kaffe, smilede hun stort. Tænderne var endda blottede, og det var noget man sjældent så hos denne hippiekvinde. "Jeg drikker ikke kaffe.. Jeg drikker cola" hun blinkede flirtende, uden det var grænseoverskridende. Det virkede faktisk mere drillende på en måde. Hun legede med en lok af det blonde/brune hår, og kiggede så ned på en kvinde der stod ved indgangen.
Hun rettede igen de hasselnødfarvede øjne mod Rasmus, og nynnede lidt af Oasis - Wonderwall. Hun rejste sig langsomt fra den lille, knirkende bænk. "Gi'r du, eller ska' jeg selv betale?" Den charmerende jyske accent virkede bare så... perfekt til den høje, smukke kvinde, med den stramme, solbrune hud og det søde smil. Hun rakte hånden frem mod ham, nærmest som om hun skulle hive ham op fra bænken, selvom der overhovedet ikke var behov for det.

Rasmus rejste sig og sagde " selvfølgelig giver jeg?" sagde han med et
blink i øjet og smilede.
Han solbrune hånd kørte igennem hans mørk- krøllede hår og
viste sit charmerende mandige ansigt.
Godt nok var Rasmus en mand, men han havde stadig lidt dreng
over sig. Og det pleje de fleste pigerne egentlig godt at kunne lide.
A bad boy, kaldte de fleste piger ham, og man kan ikke sige at han
var flov over det kælenavn.
Rasmus trådte ud af politistationen og tog en smøg op af lommen,
og puttede den i mundvigen. En zippolighter, som lå i hans skjorte
lomme, smuttede frem i hans store hånd og tændte for hans smøg.
Han sugede til, og sukkede en smule, med røg susende ud af munden.

Hun fulgte efter ham, men da han fandt smøgen frem, forsvandt det bløde smil på hendes læber. Hun hadede rygere, men hun havde meget svært ved at vise den afsky. Hun prøvede istedet at tvinge et venligt smil frem, og hendes hånd søgte ned i den taske... som ikke var der. "D'uh!" mumlede hun for sig selv, og rystede på hovedet med et svagt grin.
"Nå, hvad laver du så? Altså ud over at lede efter din jeep," smilede hun, og blinkede venligt til ham. Den stramme, grønne trøje fremhævede hendes solbrune hud, og hun lignede en på en 21-22 år. Bortset fra der var et eller andet... kvindeligt over hende. Hun ville nemt kunne gå for at være 21, men den idé faldt lidt fra hinanden, når hun åbnede munden og begyndte at bruge lidt længere ord.

Rasmus vendte sig om så han fik øjenkontakt med Anastacia.
" jeg er mekaniker " svarede han og smilede charmerende ti
hende.

Hun smilede stort. "Mekaniker. Lyder spændende." Hun havde faktisk selv drømt om at blive mekaniker på et tidsunkt, men så kom der lige en uddannelse og et modeljob i vejen. Den ene mundvig faldt lidt, men den anden var stadig trukket op i et skævt smil. Da hans øjne mødte hendes, føj den anden mundvig tilbage, og hun stod nu i et tandafslørende smil. Hun havde næsten glemt alt om at han røg, da hans charmerende smil mødte hendes blik.

Rasmus gav hende et charmerende smil, og vendte så om
hurtigt, da de var nået til en café.
Han gik langsommere ned i tempo, så de gik side ved side.
Inden de trådte inden for skoddede Rasmus smøgen, ved at
smide den på jorden også træde og vride smøgen rundt, så
den blev kvalt.