something new?

T : Nær Midnat

O : Ingen i nærheden desværre?

S : Skoven

V : Varmt, månen lyser skoven op og gør den smuk og dyster


Jaden gik i sorte stramme shorts med en hvid trøje der var stram med U skæring så hendes bryst blev meget
blottet, dog ikke brysterne eller kavalergangen, hun havde langt løst bølgende lidt glat forneden hår, der
var sort og smukt, hendes blå krystal klare øjne skindte i natten som et dådyrs, og hun havde fyldige smukke
lyse røde læber. Hun smilede for sig selv og gik der på stien inde i skoven og berørte let træer og bark
dette var utrolig smukt. Hun havde nogen smukke stiletter på der var lidt høje, så hun kunne ikke rigtig løbe?
men hun var slank og formet.

Demetri sad oppe i et af træerndes store grene,
han sad stille inde i mørket på hug klar til at springe
fra træ til træ, eller hvis han nu skulle, kunne han springe ned.
Hans metalliske grå øjne lyste svagt i natten, og små glimt
kom fra dem.
Han iagtog englen, som han iagtog alle der kom i hans nærhed.

Jaden kiggede stille til alle sider og smilede lidt, hun strøg håret let til siden og flettede det ned af sin skuldre på den ene side, så den var lettere løs og smuk. Hun kiggede rundt med de engle agtige dådyrs øjne der skindte så smukt klare blå og snuste ind af indtil.."Hvem der" hun kunne fornemme der var en nær hende, og ikke en engle nej... nærmere en vampyr? en mægtig en, endda. Jaden gik lidt væk fra det sted hun troede han var og stod nu op af et træ temmelig bange, hun slog langsom de smukke utrolig hvide dugnede vinger ud og kiggede lettere mistænkeligt rundt...? hvor kunne han dog ha gemt sig eller hende

Demetri gav sig stadig ikke tilkende, men stirrede som en rovdyr
på den smukke engel.
Han kravlede nu lidt på grenen.(lige som samara gør i the ring)
Og stoppede så og igen.
Han mærkede den søde duft fra Englens hår, dog kunne han behærske sig mere end andre,
især vampyr hanner havde svært ved at behærske sig.
Men Demetri var så gammel at, den lokkende følse mest af alt bar føltes som sult.

Jaden stillede sig helt op af træet og tog sig til brystet og sagde"Ha...hallo? er der nogen jeg ber dig træd frem! eller jeg... jeg ?" hun rømmede sig lidt og kiggede til siderne og sagde"hallo? en eller anden" hun tog sine høj hælet af og gik hurtigt væk fra træet og begyndte at løbe fra det sted hun kunne fornemme vampyren var sådan ca, og slog sine smukke ikke for store feminine vinger ind i ryggen og løb hurtigt væk fra demetri, hendes puls slog hurtigt og hun var bange...

Demetri kiggede efter englen som løb for sit dyrebare liv, og så forsvandt han i mørket.
Han var ingen steder at se men hvor skulle englen også se hen, hun kunne føle hans tilstede
værelse, men var ikke stærk nok til at mørke præcis hvor han var endnu.
Skoven var stille og kun træernde blæste og lavede lyde engang imellen.

Jaden stoppede op og sagde"Okay så det... det godt" Hun vendte sig om hurtigt og tog sine stiletter op til sin arm og lod den ene hvile der mens den anden var i hendes hånd, klar til at kaste den, efter som hun ikke vidste hva det var elelr hva hendes kræfter er?. Hun kiggede rundt og følte sig sårbar. hva sdkulle hun dog gøre?.
Hendes øjne flakkede fra side til side, mens det mærkes som om brystet flækket
fordi hjertet hamrede så meget i hendes krop.

Demetri glad i det samme o bag hende, "Godaften" hviskede han og tog i det samme fat i hendes håndled da hun skulle til at slå ud efter ham med den.
"Rolig rolig" sagde han og kiggede gemmentrangende på hende med et smil.,

Jaden vendte sig om med et ovenlig slag og opdagede han havde fat i hende i stedet for hun havde ramt ham, som hun troede hun havde. Hun rødmede lidt over kinderne fordi han sådan sagde til hende og kiggede på hende, hendes klare blå øjne betragtede ham med en gennemskærlig had fordi han havde skæmt hende og sagde"Hva... hva skulle det til for, hvem er du" hun så lidt på sit håndled og sagde"langsomt til ham"slip mig..

Han slap hendes hånd i det ordene kom ud af hendes mund.
"Tja du løb jo og hvis jeg først løb efter dig ville du bare tro mere" sagde han
med en mørk og mandlig stemme.
Hans metalliske øjne så koldt og køligt på hende, og dog havde han et svagt
ufølsomt smil på sine læber.
Han kiggede ind i engle øjnene men det var som om at hans egne øjne slet ikke
opfangede liv eller havde liv i sig, dog var de lokkede smukke dyster og mytiske.
Han stirren blev ved men ikke af nogen særlig grund, hun var ny for ham og grunden
til han var rolig entil videre.

Hun rødmede over kinderne og tog blidt sin hånd til sig og sagde med en meget blid kvindelig engle stemme der lød flydende som ville engle ha besvimet over denne smukke stemme"Jeg undskylder, måske burde jeg ikke ha dømt dig fra starten af, trods du er en vampyr" hun så lettere bestemt på ham, fordi hun vidste skam godt hva han var, med den fart og styrke han indebar. Hun betragtede hans form og hans kropsbygning og holdning for at finde et svagt punkt vis dette skulle ende med en kamp"angående mit spørgsmål hvem er du så`"

"Demetri Jack Klusisska" sagde han og tog hendes hånd hvorefter han igen tog hendes hånd og kyssede den, hendes hånd duftede så godt, af roser og af renhed.
Imens han kyssede hendes hånd kiggede han op på hendes ansigt, og slap derefter hendes hånd, "Men hvad med dig selv" sagde han og syntes at det var lidt underligt hun ikke selv havde præsenteret sig først når hun nu så gerne vile vide hvem han var.

Hun så lidt på ham og sagde"Mig årh.. mit navn er Jäden Biancö Francis" hun smilede lettere kært og dog med et nervøs smil i siden, fordi hun kendte ham jo ikke, dog de kys han havde givet hendes hånd, de føltes underlige fordi de var så kolde, vamåyr var jo kolde af natur?. Jaden betragtede Demetri og sagde"Hmm? lad mig gætte du er ikke ligefrem en ny vampyr" hun kiggede på ham med et skjult smil og strøg sig op af armen og gik ubemærket et lille skridt fra ham, for at være på en lettere sikker afstand

Han rettede sig op og så stirrende på hende, "Hvorfor?" sagde han spørgernde, og gik et skridt frem mod hende.
Hun kendte tydeligvis hvis ikke Klusisska familien, hvilket ikke undrede ham særlig megt han havde aldrig set denne engel pige før, og hans søskende var ikke lige dem der snakkede med sådan nogen som hende. Det var mere Demetri at snakke med maden først.

Demetri lagde hoved på skrå, "Hvad skal du" sagde han og lagde hoved tilbage igen imens han kiggede langt efter denne engel.
Han bevægede sig ikke den mindste men ventede bare på at hun skulle svare ham lige så roligt og fint på det han havde sprugt om.

Hun vendte sig om så håret flagrede efter hende, mens de blå øjne betragtede ham og et lille smil kom frem på de lyse pinke læber af hendes."Årh.. jeg tænkte blot at jeg måtte komme hjem af" hun strøg håret i højre side let til siden med finger spidserne blidt strygende mellem lokkerne og gik stille videre og tænkte*hm..? han virker sød men jeg tror nu der noget lusk over ham*

"Men du skal ikke gå nu" sagde han i det han pluselig dukkede op foran hende og gik direkte mod hende, hans øjne lyste nu svagt i nattens mørke, han havde et bestemt
blik og en bestemt krops sprog der betød at hun ikke skulle nogen steder før han sagde det.
Han sorte strittende hår stod stift op i luften som når en kat eller hund rejste børster.

Jaden gik stille for sig indtil!?. "Ah!" skrig hun højt da han stod foran hende, hun faldt af forskrækkelse over sine egne ben da hun ville gå bagud og landet blidt på røven, fordi engle vejede normalt ikke særlig meget. Hun så skrækslagen op mod Demetri og kiggede rundt og prøvede at finde et eller andet!?. Hun havde ingen! evner... eller noget? så hva skulle hun dog gør mod en vampyr!?. Hun bed sig let i underlæben og rømmede sig da han nærmet sig, mens hun endelig kom på bene igen og sagde meget hårdt"Jo! jeg skal..." hun slog sine vinger ud og så temmelig klar ud til kamp, dog håbede hun at han ikke havde fundet ud af, at hun ingen evner havde..

Demetri rykkede kort i sine skuldre imens han gik og i det voksede der ogsgå vinger ud på ham, han havde lyst til at lege! En LEG SOM han var kendt for at udføre.
"Sssh" sagde han bare imens han snart var over ved hende.

Jaden så på ham helt! lammet, han havde vinger!? en vampyr med vinger!!. Jaden så på ham og satte i løb og i det hun satte i løb spredte hun vingerne, og gik ned i knæ og satte med en høj fart af, og var oppe i luften nu. Hun så sig bagud og hun var ikke hurtig, kun ned af fordi hendes vinger var smalle og lange, adratte og gode til at sætte af fra ting eller komme igennem små passager. Hun kiggede sig over skuldren og prøvede at flyve så hurtigt hun kunne, men det var som at være en fugl der prøvede at flyve fra en høg!..

Demetri var lige nu ikke til at se.
HVis han angreb hende nu ville hun med største sandsynlighed
ikke kunne forsvare sig eller andet der fik Demetri stoppet.

Jaden skyndte sig ned på jorden da hunvar ude af skoven og slog vingerne så småt ind
og kiggede sig skrækslagen til alle sidere mens hendes hjerte hamrede
hurtigere end det havde gjordt nogen sinde før?. Hun så lidt
rundt og bed sig i underlæben og sagde"Pyyh" hun skyndte sig at gå hjem af og
kiggede stadig til siderne, forfærdeligt at hun boede så tæt på skoven nu,
hva vis han havde fulgt efter?

Demetri fløj i det samme ned i hende.
Så hun nærmest blev rykket ned i jorden med hele sin krop imens han lå oven på hende.
"Nårh" sagde han og hev fat i hendes hår og rev hendes hoved bagover.
"Har du fattet at du ikke skal sige mig imod" sagde han imens han dukkede sig ned til hendes hals imens han lå over hende lige som når man lavede doggy-style. XD

Jaden hørte ham dog godt og kiggede op men for sent. Hun landet mod jorden temmelig hårdt og skrig da han tog fat i hendes hår og mærket hendes hals muskel stramme da han hev hendes hoved lidt bagud så halsen var helt blottet og strukket. Hendes puls var helt oppe og hun mærket hendes hjerte nærmest slå hul i brystkassen så forskrækket og bange var hun. Hun så lidt mod ham og sagde"Ah! slip mig!!! slip mig så"