i kædernes knirken - Demetri

Han kiggede ind tid ind i hendes øjne, hv0refter han slap hende
han havde fåetalt den infomation han skulle. og kort til efter
bredte sig et smil igen på hans kolde døde og stive læber.
Han nu bare og så studerende på hende med det underlige
smil som han endnu engang havde på sine læber.

Chiro gik nogle skridt bagud da han gav slip på hende, og kiggede usikkert og spørgende på ham. *hvad betyder dog at give hånden frem også bare kramme en ind til sig, også smile på den lidt skræmmende måde efter at have givet slip? Nu er jeg da for første gang rigtig i tvivl om hvad han dog vil*

I det samme stak han i løb.
Han kiggede sig ikke tilbage, og hvis hun ville
vide hvad han skulle kunne han jo bare prøve at følge med.
Men det var risikabelt, man skulle aldrig stole på Demetri.
eller kort sagt en Klusisska.

Chiro stod bare der, nærmest frosen. Hun blev bare ståene mens han spænede frem af. *hvad skete der lige der?* tænkte hun chokeret, og vendte hovedet i den retning han havde løbet i. *du må løbe efter Chiro, ellers får du aldrig svar på hvad det var han mente* hun begyndte at tage lidt mod til sig og begyndte hastigt at løbe efter.

Men Demetri var allerede væk, hans duft og hans aura var ingen steder af finde.

//out//

Chiro stoppede bradt op da hun ikke kunne føle hans eksistens mere, dette var nu bare et stort mysterium der aldrig ville blive opklaret, eller hvad? Chiro løb sin vej ud i mørket, hun var væk.

//out//

//Tak for emnet...der kommet nok et andet emne engang ;D//