Så lang tid siden! Åbent....

Dag:irl
Dato:irl
Omgivelser: Står tæt på vandet, der er bølger og det hele er bare gråt.
Tid.18.36
Vejr:Gråt og koldt, måste kommer der regn.
Årstid:Efterår
Sted:Stranden
Tøj:øH...dET samme som på billedet.



Cortez stod og så ud over vandet, det var ved at blive ekstra mørkt allerede selvom klokken kun var 18.36
Hans metalliske grå øjne kiggede tomme og kolde ud over intethedens vand som bare blev ved med at skyde
vand op på strandkanten, snart ville det fryse til is!
Han havde ikke set havet i meget lang tid, faktisk havde det været så sjælden at han så vandet at han ikke
kunne huske at vandet var det sted der var allermest liv i.
Han sagde intet, der var intet at sige, Intet.

Yurie sad på en stor sten på toppen af en skrænt ved stranden. Hun sad bare der og kiggede ud på det smukke hav som brusede helt vildt. Det hvide skum sprøjtede op på klipperne. Der var så koldt at vandet kunne fryse til is på 5 sekunder.
*Hvad var det!?* Yurie synes hun hørte noget. Hun kiggede først til højre... Der var ingenting. Så kiggede hun til venstre og så en mand som stod og kiggede ud over havet.

Cortez så så sørgmodig ud at man skulle tro at han havde mistet en slægtning
men inden under de triste øjne, fandtes et uhyr der tilhørte Klusisska familien.
Hvis Yurie ikke kendte Klusisska familien skulle til at lære det da de var en af de
farligste vampyr familier i The lost worldt.
Hans metalliske grå øjne som var et kende tegn på man var en Klusisska stirrede
døde og kolde ud i havet intethed, dog var de samtidig lokkende, smukke, mystiske
og dyster.

"Øhh, undskyld!" Råbte Yurie til manden på stranden. Han så ret farlig ud af en vampry og være. Ja hun havde set han var en vampyr. Yurie hoppede ned fra stenen og kiggede på manden med nysgerrige øjne. Hun gik langsomt hen mod ham. "Hvad laver du!?" Spurgte Yurie og var kommet tættere på manden."Du må ikke gøre mig noget!" Råbte Yurie o gik videre.

Han vendte sig stadig ikke om, "Rolig"
var det eneste han sagde.
I det samme vendte han sig om og så
stirrende på hende med sine metalliske grå
øjne, ikke et eneste smil var på hans læber.