En gang skal jo være den første... //Zean//

Tid:19.56
Dag:Torsdag
Dato:11/9
Vejr:Støvregn, overskyet og ca. 5 grader koldt.
Omgivelser: En forhørslokale på politi stasionen.

Akane var bare taget i byen for, at finde noget at spise. Så da hun fandt en mand som var meget naiv, tog hun ham med hen i en gyde. Hvor hun først bed ham i halsen, han gjorde meget modstand først men til sidst gav han op. Hun smilede for sig selv da hun havde sluppet ham. Hans hoved hang og øjnene var lukkede. Hun skyndte sig at tage hans skygge og var parat til at smutte, da en politi betjent pludselig stod foran hende. Hun havde kigget formeget bagud på den døde krop, at hun ikke havde bemærket ham indtil at hun stødte ind i ham. "Ups" sagde hun, men nåede ikke længere for han havde taget fat i hende, og skubbet hende ind i en bil.
Så nu sad hun her i et forhørslokale, og stirrede uinterreseret på den betjent der sad foran hende. Han rejste sig op fra stolen og begyndte, at gå lidt rundt om hende. *Han minder mig lidt om en høg, plus at han også har høgenæse* hun smilede. Han kiggede undersøgende på hende. "Hvad er det der er så morsomt?" spurgte han. "Ikke noget." "Okay, hør her! Her på stedet svare du når man spørger dig!" råbte han. "Det gør jeg jo også" svarede hun drillende.

Døren gik op og to politibetjente kom gående med en ung mand i mellem dem.
Den unge mand havde sorte jeans på, en sort T-shirt og hans mørke hår hang om hans ansigt da det var blevet vådt af støvregnen udenfor.
Hans arme var røde, fordi de var kolde, han havde ikke fået sin jakke med da de var kommet.
Alle de gange han var stukket af for sine domme havde de altså endelig fanget ham og denne gang havde han ikke haft tid til at bruge sin evne.
Han blev smidt ned i en stol og nærmest lænket fast.
"Der sidder du bare lige så stille!" det var tydeligt de ikke ville risikere noget denne gang og betjentene kom heller ikke alene hen til ham.
De gik fra ham og han fik lov til at sidde og kigge.
Han lukkede øjnene kort for at koncentrere sig om at få varmen igen. Han hade kulde. Han hade at være våd.

Akane sad og smilede til den skidesure betjent der stod froan hende, med en hånd løftet klar til at slå hende. En anden mand kom ind. Han satte sig på stolen. Den eneste stol der var. "Hey. Gordon tag venligst hånden ned." sagde manden. Betjenten som hed Gordon så meget utilfreds ud og stilte sig om bag stolen.
Hun sukkede og lagde hovedet på skrå.Det var godt nok kedeligt, at blive taget af politiet. *Skal man bruge sin evne eller lade var?* mens hun tænkte, stillede manden foran hende et spørgsmål som hun ikke hørte. Manden rømmede sig og så bestemt på hende. "Hvad?" sagde hun irriteret.
"Jeg stillede dig et spørgsmål." "Vil du gentage det." manden kunne godt høre, at det ikke var ment som et spørgsmål. "Okay" sagde han mens han sukkede. "Ved du hvorfor du er her?" "Fordi den idiot der slæbte mig her hen" sagde hun irriteret. Betjenten slog i bordet og skulle lige til at råbe noget. Men manden stoppede ham og sagde: "Nej, vi så dig sidde bøjet over en død mand" "Hvordan ved du/I at han ikke var død i forvejen?" hun smilede drilskt til ham og lagde hovedet bagover.
*Okay, nu gider jeg snart ikke det her længere*

Han var ikke rigtig i humør til det her! Sidste gang han var her havde det været en stædig og trættende, lidt for bestemt, betjent.
De var dumme alle sammen, prøvede at finde svar på ting de aldrig ville kunne opklare fordi de ikke kendte til racerne og troede en var sindssyg når man faktisk fortalte sandheden. Men nu var han træt af det, han var faktisk faldet til ro og havde ikke jagtet noget, desværre havde han jo stadig en lang straffeattest, men han havde ikke tænkt sig at gå i fængsel for den, hvorfor spilde sin tid der? Han havde andre ting at passe.
En betjent kom over til ham med sin ven, som om to var nok, men han orkede intet lige nu, han var træt, han var kold og våd og skide hamrende irriteret.
"Interesseret i noget at drikke?" spurgte den ene, Zean rystede på hoved som svar.
"Okay...du ved godt hvorfor du er her ikke? siger en lang straffeattest og flugter dig noget?" han orkede ikke at svare og lukkede derfor bare øjnene og lænede sig tilbage i stolen.

"Fordi der var et vidne der så dig gå ind i gyden, forfulgt af en mand" sagde manden. Akane så bare på ahm som om at han var dum. Hvilket han også var. "Nåh, virkelig?" sagde hun ligeglad og kiggede over mod døren, så vidt hun vidste ville der sikkert være mange betjente derude.
Manden havde opdaget hende blik, som hvilede på døren. "Glem det du kan ikke flugte!" sagde han skrapt. Hun grinede. "Skal vi væde?" sagde hun og aktiverede hendes evne. Hun rejste sig op åbnede døren forsigtigt. Selv om at de to mænd ikke ville kunne se døren gå op, ville dem ude på gangen kunne. Men lige i dette øjeblik var der ingen.
*Hmmm, måske har de kaffepause* tænkte hun en smugle flabet. Hun listede hen af gangen, da hun kom til en dør. Hun ventede lidt og lyttede. Der var temmelig mange personer inde bag den dør.
*Hvad skal jeg gøre?*

Betjenten smilte sejrrigt, igen havde han gjort noget for samfundet!
Zean åbnede øjnene igen og så på manden, så han i øjnene, han kunne lige så godt komme ud herfra, dette vil bare bringe mange timer med sig, mange kedelig og nyttesløse timer, fordi de var så langsomme.
"I har vel ikke en hovedpinespille?" spurgte han, betjenten nikkede og rejste, fordi han havde spurgt om sådan en lille ting virkede den anden betjent slet ikke mistænksom. Hvor var han dum.
Han så på ham og selv om han tøvede fik han også øjenkontakt med den anden betjent.
"Lås mine håndjern op" bad han, betjenten tog nogle nøgler frem og gik over til ham.
"Uden det ses tak" sukkede han, betjenten holdt om nøglerne så de ikke larmede og låse håndjernene op og rettede sig så op igen.
"Godt, du ved intet, du laver et uheld og pludselig er alt om mig og nogle få andre væk, nogle andre også så de ikke bliver mistænksomme" han sad så det stadig lignede han havde håndjernene låst.
Betjenten satte sig ved bordet og sad lidt ved computeren, kørte lidt frem og tilbage med musen, tastede lidt på tasteturret.
"Ikke med det samme, så er det jo mistænksomt" han lukkede øjnene lidt, hovedpinen blev bare værre og værre jo mere han brugte sin evne.
Betjenten lavede et eller andet og sad så og så på ham som om han ventede på nye ordre...

Akane var lidt i vild rede da en betjent kom ud på gangen. Men han så ikke ud som om, at han lagde mærke til hende. Hun kiggede på døren som han var kommet ud af. *Der er helt sikkert en person derinde, som er ligesom mig* tænkte hun mens hun bevægede sig tættere på døren.
Hun åbnede den forsigtigt og kiggede ind. Der sad en dreng på omtrent hendes alder, nok noget ældre. Hun kiggede undrene på ham, der sad en betjent henne ved en computer. Hun gik hen og vinkede med en hånd ofran hans ansigt. Han reagerede ikke. *Hmmm skal jeg hjælpe ham eller lade ham blive?* *Hjælpe* svarede en stemme inde i hendes hoved.

Han lukkede igen øjnene lidt for at slappe af i hovedet, da lugten af dæmon ramte ham.
Han åbnede roligt øjnene og opdagede en pige der stod og vinkede med en hånd foran en betjents ansigt, som ikke reagerede.
Han så sig kort omkring, de fleste havde forladt lokalet og der var ingen direkte trussel, især ikke vis hun også kunne noget nyttigt.
Han rystede håndjernene af sig og rejste sig op, han strakte sig og så kor på betjenten.
"Bare gør det" sagde han, betjenten nikkede og begyndte at taste noget ind, lidt efter stod der på skærmen: Fejl. sletter.
Zean ventede et øjeblik til han havde set sit eget navn, sammen med nogen andres, forsvinde væk fra skærmen, før han vente sig til pigen.
"Er du på betjentenes side eller på flugt som jeg?" spurgte han og så hende i øjnene, uden at bruge sin evne dog, mest for at se om han kunne stole på hende.

Akane grinede lidt lagde hovedet på skrå, smilende. Hun blev ved med at kigge på drengen. *Hmmm kan man mon stole på ham* *Det tror jeg at du kan* hun svarede ikke stemmen, men sagde bare: "På flugt."
Hun kiggede mod døren og lyttede, der kom ikke nogen lige foreløbig. Hun sukkede og så over på betjenten igen. Mennesker var vel nok dumme. De vidste ikke noget om væsenerne, men hvis du gjorde var det for det meste forkert.
Hun smilede for sig selv, det gjorde hun tit når hun bare havde lyst til at dræbe. *Skal jeg dræbe betjenten eller lade være?* *Nu vil jeg ikke lyde som en engel, men du burde lade være. Og det siger jeg kun fordi at hvis du dræber ham vil det efterlade et svineri, plus at politiet måske kan finde ud af noget om hvad du er hvis de undersøger dit spyt*
*Men hvad så med ham jeg slog ihjel i gyden?* *Hmmm ja, jeg tror ikke at de tænker over det med ham fordi at han var dit første offer, men hvis du slår en mere ihjel så vil de måske overveje at du har en trang til blod og skygger* *Jah, du har nok ret* selv om at hun var blevet enig med sig selv om ikke at slå betjenten ihjel.
Kunne hun stadig ikke lade være med at smile.

Han nikkede kort, fint nok, måske kunne han ikke stole på hende, men de ville begge ud derfra og bagefter betød det jo ikke de skulle hænge på hinanden.
Han gættede på at den vej hun kom fra nok ikke ville være en god vej, derfor vente han sig mod resten af rummet og begyndte roligt at gå ned mod døren i den anden ende, det var også den han var kommet ind af og derfor vejen til døren ud af bygningen, selv om der sikkert ventede flere betjente, men de kunne vel ikke vide hvad der er sket? og inden de gjorde ville de begge være væk.
Han smilte lidt for sig selv, næsen for nemt, han havde faktisk troet en dusørjæger ville komme efter ham, men det var altså ikke sket.
Han åbnede døren og så sig lidt omkring, ikke en sjæl på gangen, han begyndte at gå ned af gangen mod dørene ind til alle betjentenes små kontorer og dermed videre ud.

Akane fulgte efter drengen, han så ud som om at han vidste hvad han gjorde. Hun kunne ikke lade være med at smile, da de nåede udgangen.
Da de var kommet ud besluttede hun sig for at gå til venstre, den modsatte retning af hvorfra hun var kommet. *Nå, men hvis han vil med så må han komme med* tænkte hun og stemmen begyndte at grine. *Ja det er jo ikke sikkert at han vil det* *Nej det kan du have ret i selv om at jeg stolede på ham* *Stol nu ikke blindt på alle og enhver* *Det gør jeg heller ikke* tænkte hun irriteret.
Nogle gange kunne stemmen være virkelig irriterende. Men hun fandt sig i den, fordi nogle gange var stemmen alt hvad hun havde at snakke med.
Og så kunne det jo være rart.

Han havde ingen stemme i hoved, men tilgengæld kunne han totalt forandre sig hele tiden, nogen gange var han fin nok, men andre gange var han...knap så fin, altså lige som en skizofren, han forandrede personlighed.
Lige nu tænkte han dog ikke over det men gik bare af sted i modsatte retning af den hun gik.
Men kunne sikkert komme ud begge veje, men han og den han kendte og hele tiden tænkte han på man ikke kunne stole på nogen...især ikke hos politiet, hvad nu vis hun i virkeligheden arbejde for politiet, og havde til job a finde ud af hvorfor der skete sjove ting og sager? Selv om hun var dæmon...Han skubbede hende ud af tankerne og gik roligt ned af gangen mens han lyttede efter om der kom nogen.
Endelig nåede han ned til en dobbeltdør med glasruder, han kunne se den førte ud til rummet hvor politiet sad i hver deres lille bås og arbejde.
Han kunne i teorien bare prøve at gå ud men han var ikke sikker på de alle ville være ligeglade, nogen måtte have set ham blive slæbt ind og hans evne duede ikke til alle dem, han ville aldrig kunne nå at se dem alle i øjnene og han var også træt.
Han gik ind til siden og kiggede ud på rummet på den anden side af døren mens han tænkte.

Akane gik videre og kom ind i et stort rum hvor der sad vagter ved en dør. *Det må være bagdøren* tænkte hun begejstret. Så skulle hun bare aktivere sin evne og smutte forbi dem. Hun gjorde som følgene og skyndte sig ud af døre, men lige da hun var på vej ud af døren. Kom en betjent ind i lokalet og så hendes ben forsvinde ud af døren.
Hun satte i løb. Hun løb forbi nogle containere og ud i en lille gyde. Betjenten var sat efter hende, da hun var nået ud på gaden. Hun løb ikke længere og prøvede bare, at falde i et med menneske mængden. Hun kiggede sig over venstre skulder og kunne se tre betjente kigge sig forvirret om. De begyndte at gå hen af gaden. I samme retning som hende. *Lort* tænkte hun og skyndte sig så hurtigt af sted, som hun kunne uden at det så mistænkeligt ud. Hvilket var svært men det gik fint, og da hun kom til et vej kryds var hun heldig. Hun nærmest løb over og gav sig til at vente på at det andet lyste grønt så hun kunne komme videre.

Han besluttede sig, åbnede døren og gik ud i rummet.
De fleste var slet ikke interesseret, han var ikke deres sag, men nogen så undrende på ham da de havde set ham blive slæbt ind tidligere.
"Hei!" sagde en af dem og rejste sig, han så ham i øjnene
"Jeg blev sat fri, misforståelse" smilte han roligt, betjente virkede tøvende men satte sig så tøvende.
Resten af dem der var mistænksomme sagde ikke noget, når en havde sat måtte det vel være sandt? Eller måske ikke...Hvad var det nu de havde fået af vide?
Zean smilte roligt og gik roligt over til døren.
Bare for nemt! Men pludselig fik han endnu et anfald af træthed og betjenten fra før rejste sig op og pegede på ham.
"Hei! Vent!" nogle andre betjente rejste sig op.
Zean tog kort sagt benene på nakken og løb ud af dørene og ud på gaden hvor han straks løb til en af siderne.
På et tidspunkt opdagede nogle betjente som gik længere oppe af gaden, sikkert efter hende den anden.
Han drejede af og gik direkte over vejen uden at blive kørt ned, og forsvandt hurtigt ind i en gyde og rundt om nogle hjørner, han håbede på at ryste dem af.

Det skiftede til grønt og Akane styrtede over vejen. Betjentene stod og ventede på at de kunne komme over den første vej, som hun bare var løbet over.
Heldigvis var hun nu noget foran dem, men de havde stadig en chance for at fange hende. Selvom hun ikke ville tillade det. Hun løb hurtigt igennem nogle gader, men stødte ind i en da hun var på vej hen imod en åben plads.
"Undskyld.." sagde manden hun var stødt ind, men han fik ikke noget svar for hun var allerede på vej hen af gaden igen. Hun blev ved med at løbe indtil at hun kom til en lille gyde som førte ud til en stor markeds plads. Der var fyldt med mennesker på markeds pladsen, så politimændene ville nok ikke kunne finde hende der.
Hun begyndte at gå, da hun kom ud på markeds pladsen.

Han vidste han nok legede med ilden, men han kunne på en måde ikke lade være, det var også lidt synd for dem, de dumhoveder.
Han ventede til han var sikker på de var lige efter ham, før han begyndte at løbe igen, en god jagt var altid forfriskende.
På et tidspunkt var han alene med en betjent i en gyde, han tog hurtigt hans sjæl og mærkede hvordan varmen og energien strømmede igennem ham, han elskede den rus! Han overvejede at tage en mere, men lod være da det var en hel flok betjente der kom nu.
De stoppede forskrækkede op og så på deres døde kammerat der sank sammen, død.
Zean begyndte hurtigt at løbe igen og endte pludselig på markedspladsen, hvor han straks blandede sig med mennesker.
Betjentene fulgte ikke efter, de stod bøjet over deres kammerat mens en ambulance var på vej i det fjerne.
Men det ville være forgæves.
Han smilte for sig selv.

Akane var igang med at mænge sig med mængden. Hun kunne ikke se politimændene længere. Men hun var sikker på at de var der ude. Hun gik ud og ind imellem menneskerne. *Hmm gad vide hvor de politimænd blev af. Nå pyt, de kommer nok hvis de vil noget* tænkte hun med et smil om læben. Hun grinede lidt og forsatte i rask gang, hun ville ikke gå for hurtigt eller for langsomt* Hun lukkede øjnene, og da hun åbnede hun dem igen så hun ham. Ham drengen hun havde mødt på politistationen.
*Skal jeg gå over til ham eller lade være?* stemmen svarede ikke.

Han så uinteresseret på en bod med tørklæder og andre sjove ting, men så sig så tilbage, de var ikke kommet, vis de ville, ville han også næsten være væk.
Han overvejede hvor han skulle flygte hen, han kunne ikke vende hjem, dog skulle han lige hjem og hente nogle ting.
Han så op og gik videre da han så hende fra politistationen så på sig.
Han smilte lidt og trak ud til siden, nu ville det ikke gøre så meget at snakke lidt med hende, selv om de intet rigtig havde at snakke om.
Han nærmede sig hende igen fra siden nu.
"Slap du væk?" spurgte han, hvilket lidt var et dårligt spørgsmål, dog ville han bare være sikker på hun ikke blev forfulgt endnu.

"Ja" svarede Akane lidt tørt. Stemmen var kommet igen og denne gang ville den i hvert fald gerne svare på hendes spørgsmål, hvis hun stilte nogen. "Neej, jamen se, er det ikke ham fra politistationen* stemmens drilske tonefald gjorde hende irriteret, så hun havde ingen intensioner om at svare.
Hun kiggede om bag drengen og så efter, om der skulle være flere politimænd på vej. Hvilket der ikke var, hun kiggede på drengen igen.
Hun virkede egentlig meget irriteret, hvilket der også var en rigtig god grund til. Stemmen havde besluttet sig for at deltage i samtalen i hendes hoved. *Spørg ham om hvad han er* nærmest kommanderede den. *Nej* *Hvorfor ikke?* hun sukkede. *Ikke endnu* stemmen fnøs irriteret inde i hendes hoved.
*Århh så lad mig dog være!* skreg hun nærmest til stemmen. Og den adlød, den sagde i hvert fald ikke mere. "Hvad havde du egentlig gjordt?" spurgte hun.

//Hov...Havde glemt emnet...Kan slet ikke huske så meget fra det mere, skal vi ikke sige vi starter et nyt vis vi begge stadig gider emne?//

//Hehe jo jo det kan vi godt. Men du laver. ;)//