Voldssager - Duff

Tid: Sen eftermiddag.
Vejr:Let overskyet, regner sådan en gang imellem, som om vejret ikke rigtigt kan finde ud af hvad det vil.
Sted:Politistationen.
Omgivelser: Enkelte forbrydertyve der hænger i krogende, og så selvfølgelig trætte politimænd.

*Nogen gange burde jeg tænke mig bedre om.* Tænkte fyren der stod med let ludene skuldre som betragtede den sukkende politimand. Med en forsigtig bevægelse gnubbede han sine knoer, de var let flænsede af at have hamret imod den fremmedes kæbe. Det var det eneste der var sket ham, skader han selv havde påført på den måde. En svag grimasse fløj over hans ansigt, fotografen ville ikke blive særlig henrykt med hensyn til dette. Hans blik gled dovent rundt i rummet, han orkede det ikke rigtigt, stodderen havde provokeret ham, så havde man vel lov til at slå igen? Han havde været godt kvæstet, havde manglet et par tænder, også selvom Mathias havde holdt igen. Hurtigt lod han dem glide ned i lommen og hans holdning blev pludselig en smule drenget, det samme med det uskyldige smil der var spredt på hans ansigt. Han passede ikke her med alle de hærgede, gamle typer. *Gamle typer* Smilet blev en smule bredere, han var langt ældre end dem der sad her. Det var tydeligt at de alle var mennesker, billeder fløj ind i hans tanker, billeder af blod og flænsede menneskekroppe. Hans mund ville have løbet i vand, hvis ikke det var fordi, at han næsten lige havde stillet sin sult. Rummet føltes lille og trangt, varmen var svedig, og lugten i rummet var en blanding af gammel mands ordeur og koldt kaffe. Et par få ord med politichefen og så en check til erstatning, og så ville han være ude. Sekunderne føltes lange, for han var optaget af noget andet, og de "vent lige 2 minutter" føltes som timer. Utålmodigheden var tydelig i hans ansigt, han smilede ikke mere, og foden vippede op og ned ved hvert sekundslag.

Duff var blevet sat i et rum for sig selv på den gamle politi station, eller hun syntes ihvert fald ikke om denne station... Glas ruderne var skumle, hun havde aldrig, aldrig nogensinde kunne lide... BLodethavde sat sig godt fast i hendes hår, og blå mærker var der over alt på hendes krop, skader... Inden i hende skreg der af smerter, det var en hel gruppe der var om en pige, en uskyldig pige.. Pigen var nu en engel, men altså.. Duff sukkede kort, da en mand kom ind, han ville have detaljer om den gruppe der havde angrebet hende... Det var for en lille time side det var sket, og det hele var først begyndt at lysne op for hende igen... "Jeg.. Jeg kan ikke huske hvordan de så ud " Sagde hun og orævede at dække alle mærkerne på hendes arme.. Hun plejede at have sådan en silke blød hud, nu var den fuld med smerter, smerter hun ikke selv var sikker på ville gå væk igen... Politi manden skævede til hende, faktisk så så det ud som om han syntes hun var fuldstændig hjerne død, men hendes hukommelse var også begtndt at venne tilbage efter en kort forsvinding...

Dunk, dunk, dunk. Hans fod hamrede hårdere imod marmorgulvet han stod på. Irriterende blikke blev sendt i hans retning, og enkelte vrissede iltert af ham, men han tog sig dog ikke af det. Der var ingen der havde turde stille sig op og stoppe ham endnu, der var noget over ham der skreg: PAS PÅ! Det følte alle i rummet, det var noget farligt og mystisk, og ingen var nysgerrige efter at finde mere ud af ham. Med lange skridt gik han hen til døren politimanden var forsvundet bag, der var vist gået en smule over 2 minutter. Døren var let på klem og med den ene finger fik han skubbet den en smule op så han kunne se hvad der skete derinde. Folk vrimlede omkring en eller anden skikkelse i midten, stemmerne var fremfusende og andre var tyssende. Han hørte ikke hvad det var personen udtalte, men han var sikker på at det ikke var mindre vigtigt end at han kunne få lov til at gå. Men ikke et ord forlod hans læber, i stedet betragtede han hvad det var det skete derinde fra den lille dørsprække.