En dag på arbejdet - Marcus

Tid: Omkring 16:00
Sted: Van Martes Forlystelsespark, Skydeteltet
Vejr: Varmt. Solen skinner, det er en perfekt dag til en tur i parken
Omgivelser: Masser af mennesker, der har det sjovt og nyder det gode vejr
Påklædning: En hvid skjorte, som er foldet op og bundet i en knude om taljen, så den afslører et stykke af hendes mave samt et par tætsiddende shorts, der går ned til knæene

Der var mange mennesker i Parken denne eftermiddag, og det var så sandelig at mærke. Effie havde nu tilbragt over tre timer i Skydeteltet, på trods af at hun skulle være blevet afløst efter de første to. Men hun kendte også godt sine kolleger, og det var ikke alle, der var lige gode til at passe tiden.
”Mænd.” brummede hun utilfreds, idet hun sende en riffel over bordet til en lille kvinde, der ville prøve lykken.
”Jeg ved, hvad du mener, skat.” lød kvindens svar, idet hun lagde an til at skyde. Effie smilede og rystede på hovedet. Det var den slags små konversationer, der gjorde det sjovt at arbejde i Parken, og hun kunne godt lide det, selvom hun ofte sagde til sig selv, hun kun gjorde det for pengenes skyld.
”Du vandt.” Effie tog riffelen tilbage, stadig smilende. ”Du må vælge fra nederste hylde.” Mens kvinden besluttede sig, tog Effie det nu tomme hylster ud og fyldte nyt i, så den var klar til næste lykkejæger.
”Jeg tager den blå flodhest, søde, den ligner min anden ægtemand på en prik.” Effie lo lavt ad denne kommentar, og rakte derefter flodhesten til damen og vinkede farvel. Damen var ikke ude af syne, før Effie havde slået sig ned på den benede stol, som var tiltænkt hende, og havde smækket fødderne op. Nok var det hyggeligt at arbejde, men hun var ved at være træt af at stå på sine fødder.

Marcus lagde også mærke til hvor mange mennesker der endelig var i forlystelses parken her til aften. Han gik rundt blandt de mange mennesker, men han viste ikke rigtig hvor han skulle begive sig hen. På en ene arm havde han en lille pige siddende, det var hans adoptivbarn som han havde adopteret af en af sine nære venner, som han havde kendt igennem det meste af sin tid som dæmon. Hun så ret lille ud, hun var jo heller ikke særlig gammel, hun var omkring de 3 år. Hun havde halvlangt fladt hår, og de største blå øjne du kunne finde på et barn. Hun sad på hans arm og suttede på sin tommelfinger, Marcus skænkede hende nogle korte blikke, men mange gange i træk, for at holde øje med hende. For hun var ikke sjæledæmon ligesom han, hun var skyggedæmon i stedet for, så lige pludselig kunne hun sagtens være væk, hvis han ikke holdte øje. Lidt efter tog han hende dog op på sine skuldre, så hun sad med et ben på vær sin side af hans hoved. Hun grinte en lille sød latter da han løftede hende op og tog derefter lidt fat i noget af hans hår. Marcus smilede skævt og gik derefter videre, han satte sig dog ned på en bænk overfor en skydebod og så kort over på den. Derefter tog han hende ned fra sine skuldre igen og satte hende på hans skød. Hvor hun derefter lænede sig ind til ham og holdte fast i hans åbne hættetrøje med sin ene lille hånd og så sig ellers lidt omkring med sine store blå øjne, men havde endnu ikke taget sin tommelfinger ud af munden.