Tid: Omkring 16:00
Sted: Van Martes Forlystelsespark, Skydeteltet
Vejr: Varmt. Solen skinner, det er en perfekt dag til en tur i parken
Omgivelser: Masser af mennesker, der har det sjovt og nyder det gode vejr
Påklædning: En hvid skjorte, som er foldet op og bundet i en knude om taljen, så den afslører et stykke af hendes mave samt et par tætsiddende shorts, der går ned til knæene
Der var mange mennesker i Parken denne eftermiddag, og det var så sandelig at mærke. Effie havde nu tilbragt over tre timer i Skydeteltet, på trods af at hun skulle være blevet afløst efter de første to. Men hun kendte også godt sine kolleger, og det var ikke alle, der var lige gode til at passe tiden.
”Mænd.” brummede hun utilfreds, idet hun sende en riffel over bordet til en lille kvinde, der ville prøve lykken.
”Jeg ved, hvad du mener, skat.” lød kvindens svar, idet hun lagde an til at skyde. Effie smilede og rystede på hovedet. Det var den slags små konversationer, der gjorde det sjovt at arbejde i Parken, og hun kunne godt lide det, selvom hun ofte sagde til sig selv, hun kun gjorde det for pengenes skyld.
”Du vandt.” Effie tog riffelen tilbage, stadig smilende. ”Du må vælge fra nederste hylde.” Mens kvinden besluttede sig, tog Effie det nu tomme hylster ud og fyldte nyt i, så den var klar til næste lykkejæger.
”Jeg tager den blå flodhest, søde, den ligner min anden ægtemand på en prik.” Effie lo lavt ad denne kommentar, og rakte derefter flodhesten til damen og vinkede farvel. Damen var ikke ude af syne, før Effie havde slået sig ned på den benede stol, som var tiltænkt hende, og havde smækket fødderne op. Nok var det hyggeligt at arbejde, men hun var ved at være træt af at stå på sine fødder.