Begyndelsen ~ Tristan & Crasie

Sted : Lufthavnen
Omgivelser: Et fly, passagerer og en bunke af baggage.
Tid : Lige efter frokost.
Vejr : køligt med uden storm og blæst, måske mange lufthuller...med det håber vi da ikke.

Camille stoppede hendes billet tilbage i tasken, et lille stykke papir hvor en ældre dame, med et udtryk af kedsomhed malet i hendes buttede ansigt , havde sat sin krusedulle af en signatur på, som dokumentation på at Camille måtte tage plads i flyet.
Hun gik gennem flyet, til hun fandt pladsen der var hendes.
Hun sukkede , og måtte stille sig op på tå for at nå at skubbe hendes baggage ind i det lille rum, dertil beregnet.
Hun tog plads ved vinduet, og forsøgte at få sit åndedræt lidt under kontrol.
Camille havde et snært af flyskræk og var derfor " billigt til salg" hver gang hun var nødsaget til at flyve.
Hun sad derfor meget stille, med lukkede øjne og fokuserede på at trække vejret. hendes finger krammede det nederste af hendes sorte tanktop og hendes sorte nederdel med de små gule blomster lå pænt om hendes ben.
Camille håbede ikke der kom en voldsom overvægtig person der skulle sidde på sædet ved siden af, ikke at hun havde fordomme mod overvægt...men den sparsommeplads og hendes følelse af ikke at kunne trække vejret frit, var alt i alt en dårlig kombination.

Tristan sukkede inderligt da han endelig fik mast sig igennem kontrollen til flyet og ud i den lille gang ind til flyet. han var iført et par slidte blå jeans, en sort t-shirt, en mørkebrun efterårsjakke, et rødt og hvidt stribbet langt tørklæde, et par cowboyblå allatars sko og en stor grå sportstaske over skulderen. Der var næsten mennesketomt i den lille gang fordi de fleste allerede var i flyet. han selv var kommet lidt for sent og måtte skynde sig for at nå flyet. Endelig nåede han flyets indgang og fik mast sig ind af åbningen imens han hurtigt nikkede til besætningen der trådte til side så han kunne komme ind. Inde i flyet lød en blød summen af folk der snakkede dæmpet til hinanden med forventningfulde miner til den kommende flyvetur. Et sted kunne man høre et lille barn græde lidt, den mest irreterende lyd i verden. Han fortsatte ned igennem flyet imens han spejdede ned på sin billet med plads nummer. halvt nede igennem flyet snubler han pludselign over en anden taske og måtte kæmpe for ikke at vælte. Efter at have genvundet balancen hostede han irreteret og lage mærke til at nogen kiggede grinende på ham. Han kiggede hurtigt ned og fortsatte ned til sin plads og lod sig dumpe ned i det store sæde efter at have pladseret sin taske et godt sted. Han lænede sig let tilbage og kiggede til sin ene side for at se hvem han havde fået som sidemakker. Med sit held var det nok et lille barn, eller en nørd der snakkede helt vildt. Hans blik ramte personen ved siden af ham imens han overrasket spærrede øjnene op. Det var en pige, en pige. Hvor heldig kunne man være? Og grim var hun jo ikke. Han havde sort tøj på og nogle gule blomster på nederdelen. simpelt, pænt.

Hun kunne fornemme en der rumsterede tæt ved og slog derfor blikket op.
Hun kiggede nysgerrigt op, parat til at få hendes fordomme om uheldige sidekammerater indfriet, men hun blev positivt overrasket , da en ung fyr stod på gangen lige ved den ledige plads på sædet ved siden af hende.
Alderen var vanskelig at bedømme...men måske nogenlunde samme alder som Camille, ihvertfald havde han et ungdommeligt ansigt og det samme var hans påklædning.
Hun havde bemærket hans allstars, et "gammelt favoritmærke " af Camilles, og hun lovede sig selv et nyt par i røde, så snart hun fik råd.
Hun sad stadig med blusekanten nulleret sammen mellem hendes fingre, da nervøsiteten for at skulle flyve ikke så let lod sig mane væk, men det var ingen forhindring for give fyren et sødt smil, hvilket hun gjore. Det var en "total favorit fly makker" tænkte hun ved sig selv og højt sagde hun bare " Hej... skal du sidde her?"

Tristan kiggede sig hurtigt omkring for at bedømme de andre passagere omkring ham. Udover pigen ved siden af ham, havde han ikke været heldig. Det skrigende barn sad lige bagved dem og på sædet på den anden side af midtergangen sad en anden pige lidt ældre end dem. Hun var temelig tyk, havde rottehaler, briller og munden fuld af metal. Hvis han ikke vidste bedre ville han tro hun flirtede med ham med det smil hun lavede. tristan lavede en hurtig grimasse inden han vendte hovedet imod sin noget pænere sidemakker igen. "Øhm jah, det skal jeg.." svarede han og skød hende et skævt smil.
Over højtaleren kunne man høre et besætningsmedlem gøre folk opmærksomme på at spænde cellen osv.
"Jeg går så ud fra at du er min sidemakker" fortsatte han med et glimt i øjet og sørgede omhyggeligt for ikke ikke at komme til at kigge på pigen på den anden side af midtergangen.

Camille så lidt forbi ham da hun kunne se en bevægelse i luften bagved, det var som den buttede pige med de meget fæle og meget uklædelige rottehaler, på den anden side af gangen, ville i kontakt med hende?
Camille søgte øjenkontakt med hende måtte denne gang kvæle et lille smil. Det var ikke hende pigen ville noget, nope....hun sad og pegede med en lille tyk pegefinger mod fyrens ryg.Det stod nu tydeligt at hun signalerede til Camille om at give ham besked om a dreje sig om og få kontakt med pigen. Camille kunne se hendes pegefinger havde en nedbidt negl, med afskallet lilla neglelak på.
Camille overvejede om hun skulle ignorerer pigen , der nu viftede med en hvidnusset serviet, da hun fejlagtigt ikke troede Camille havde set hendes havde et muntert glimt i hendes øjne da hun hviskede " jeg tror sørme der er een der ønsker din opmærksomhed ".
Pigen blæste en pink tyggegummi bobbel ud af munden i samme øjeblik, naturligvis sprang den og rester af tyggegummiet sad fast på næse og mundvig.

Tristan sukkede dybt ved det næste hun sagde og skar en grimasse. "Ja, charmerende er den ikke?" viskede han tilbage kun så hun kunne høre det og vendte sig så kort om imod det tyggegummi indsmurte ansigt bag ham. Med et meget anstrengt vinkede han kort imod pigen. Hun så fornøjet ud og skulle lige til at sige et eller andet da han hurtigt vendte sig rundt igen. ikke tale om at han ville tilbringe hele turen med at snakke med den.
"Hjælp mig.." viskede han sammenbidt hen imod pigen ved siden af ham, måske kunne hun et eller andet trick der fik andre piger til at tænkte 'nå okey' og gå væk eller sådan noget. det burde piger da kunne.
han strøg en hånd igennem det orange hår og bed sig let i underlæben - gammel vane, alt imens han trippede lidt utålmodigt i sædet.

Camille mente næsten det var synd , både for ham og for pigen hvis hun skulle sidde hele flyturen og sukke efter ham.Desuden forudså hun at der hele tiden ville blive irriterende forstyrrelser og al for megen unødvendig uro.
Der farede en lille djævle i hende da hun hørte hans lille "bøn om hjælp, så hun hviskede et lille hurtigt "OK" tilbage tl ham og så satte hun hele showet i gang.
I en noget højere stemmeleje end Camille normalt talte i, hvilket var nødvendigt for at sikre at "tingen" ville høre det hele, rakte hun sin hånd op imod fyren og sagde med en stemme der dryppede af honning" Nårr, der er du skatter...jeg var ved at blive helt bange for du ikke nåede med , kom sæt dig her "Hon´" og så klappede hun fint på det tomme sæde.

Tristan kiggede først bare dumt på hende, men da det gik op for ham hvad hun rent faktisk lavede åndede han lettet op og gav hende et taknemmeligt blik. "Øhm, ja undskyld jeg kommer så sent.." svarede han i samme stemmeleje som hende og dumpede ned på sædet. Han tøvede lidt i det han tænkte lidt over hvad man sagde i sådanne situationer. "Godt at se dig igen skat, tak for sidst..". Et smil brød frem på hans læber ved det sidste og han vendte kort hovedet for at sikre sig at pigen havde forstået en hentydning. Han havde heldigvis opgivet og vent sig rundt imod sin sidemakker. "Tak.." viskede han til hende igen med et smil og lænede sig lidt tilbage i sædet.

Men hvad han ikke nåede at se var de meget sure...nærmere onde øjne hun efter et øjeblik kastede efter ham.
Camille smilede til ham, og tænkte at hvis de talte normalt nu, ville hun ikke kunne høre dem, så de kunne droppe forstillingen igen. Inden hun slap den helt, var der dog en ting hun lige skulle afprøve...bare for også at drille fyren lidt.
Så da hun svarede " I lige måde ska" løftede hun hånden og roede lidt rundt i hans orange strit hår.
Hvis pigens øjne kunne dræbe, ville Camille ligge død på stedet.

Tristan kunne ikke lade være med at kigge lidt forlegent ned et øjeblik inden han hurtigt kiggede op på hende igen med et taknemmeligt smil. Han havde allerede mødt hende, men synes allerede godt om hende. "Så.." begyndte han i normalt toneleje igen. "Jeg er Tristan" Han rystede lidt på hovedet for at det orange hår skulle sætte sig normalt igen.
En let rysten kunne mærkes i flyet og det begyndte at tage fart på. Han skyndte sig at spænde cellen hvilket han helt havde glemt i 'kampens hede'.
Han var glad for ikke at have fået pladsen ved siden af monster rottehale pigen og istedet var kommet til at sidde med en frisk og pæn pige.

Camille lænede sig tilbage i sit sæde påny.
Hun slap ham dog ikke med sit blik og smilede stadig , da hun sagde " Hej Tristan, jeg er Camille".
Men så såre hun havde præsenteret sig falmede hendes glæde smil og kuløren forsvandt fra hendes kinder.
"Årh, shit... nu begynder løjerne" mumlede hun mere til sig selv end til Tristan.
Hun greb efter bæltet men det ville ikke rigtig i hak, hvor typisk tænkte hun og hendes øjne flakkede til det lille skilt der lyste i neon med advarelsen om alle skulle være spændt fast.
Den sure pige sendte en smil til Camille der kun kunne tolkes som skadefro, idet hun samtidig trak lidt i sit eget fastlåste spænde.

Tristan kiggede lidt forvirret ved Camilles næste ord. "Hyggeligt at møde dig.." mumlede han imens hans eget spænde klikkede i lås. Det tog et par sekunder for ham at opfange at hun ikke rigtig kunne få hendes til at virke, og han rystede kort på hovedet. "Her lad mig hjælpe.." sagde han så og lænede sig ind over hende for at ryste hendes celle fri. Et hårdt ryk og den var fri. Han klikkede den hurtigt i. "There you go" afsluttede han og flashede hende et skævt smil.
Var hun bange for at flyve måske? Så måtte det være irreterende ar sætte sig op i en flyver. han smilede lidt for sig selv og lænede sig tilbage imens der kom mere fart på.

Camille hadede at være afhænig af andres hjælp...måske fordi hun var så klodset eller uheldig, så hun ofte fandt sig i situationen hvor hun havde brug for hjælp.Men lige nu var hun bare glad for det pokkers bældte blev lukket.
" tak..jeg er vist lidt klodset...og så hører jeg ikke lige til dem der nyder at lette...eller at lande for den sags skyld" hun holdt en lille pause og trak vejret ned i maven.
"Kommer jeg til at klemme din arm eller dit lår undervejs...så giver du mig bare en skideballe " sagde hun mest i sjov og lo lidt.Hun bemærkede rottehale pigen så skuffet ud,imens hun roede i en usmageligt hæslig lyserød håndtaske med filt hjerter på....så fiskede hun et spejl og en læbestift op imens hun kastede længselsfulde blikke efter Tristan.

Tristan gav hende endnu et smil. Han kendte det alt for godt det med at være klodset. "Fortæl mig om det, jeg er indbegrebet af klodsethed" svarede han grinene og rystede på hovedet af det lille snuble nummer han havde lavet før.
Det var nok også den klodsethed der gjorde at han var så dårlig med at fange og dræbe væsner, men det ville et almindeligt menneske nok ikke forstå. Samme grund han havde taget imod tilbuddet fra Sakref.
"Jeg er her kun fordi jeg er blevet hyret til at de kan klemme mig så meget du vil" svarede han med et drillende glimt i øjet. Han rynkede kort på næsen da en smagløs duft af noget der minede om 3 forskellige parfumer + en mande parfume ramte ham og han vendte sig hutigt rundt for at få øje på pigen fra før med en stor lyserød parfume som han var i gang med at tage bad i så at sige. Med forfærdet grimasse vendte han sig rundt igen, uden at sige noget.

Aha, en lidende artsfælle, tænkte hun da han indrømmede at også han var håbløs klodset.
"Sikke et kønt par vi ville være...den ene mere klodset end den anden " lo hun og kunne mærke at angsten for flyveturen trådte lidt i baggrunden, så hun slappede lidt mere af.
" Nå ...så du er lige frem hyret til at lade mig tage fat i dig...hvem har dog min psykiske tilstand så meget på sinde?" sagde hun i et drillende tonefald og lavede et eftertænksomt ansigtsudtryk.
Hun så at de var på vej rundt med kaffe og lune boller på en rulle vogn og "tingest" slikkede sig om munden imens hun stak hånden ned i sin tee shirt og rettede på hendes pænt store tunge barn og skulede over på Camille.

Tristan lænede sig lidt mere tilbage i sædet da 'letningen' var overstået. Han rettede hurtigt på det tynde tørklæde der hang om hans hals og smilede afslappet. "Et kønt par.. Tja, vi ville jo nok snuble over hinanens ben.." tilføjede han og rystede lidt på hovedet med et smil.
"Jeg er ked af det, men det er fortroelige oplysninger, du ved" svarede han med en gengivende drillende tone. Nu og da spejdede han nervøst over skulderen for at sikre at pigen fra før ikke hoppede på ham eller noget. En madvogn var allerede på vej rundt og der lød en begejstret summen i flyet af sulte mennesker der snakkede.
"Hvor er du så på vej hen?" spurgte han spontant og vendte sig rundt og kiggede på Camille igen.

Camille smilede ved hans spørgsmål..."Samme destination som dig, vil jeg da håbe, ellers er det da gået helt galt med indtjekningen !" Hun lo stille.
"Jeg skal ud og hente den hellige gral , til at stå ved kaminen.cool ik ?"hun blinkede hemmelighedsfuldt.

Tristan løftede hurtigt en finger og svarede oplyst. "Aha... Ja, er dette ikke flyet til sydpolen?" hans tone var på en gang drillende og på en gang sarkastisk.
"Meget cool, hvorfor ikke trække sværdet ud af stenen nu når du er igang?" Han løftede det ene øjenbryn og kiggede kækt på hende. Et flabet smil havde pladseret sig på hans læber idet han svarede.

"Jamen?! Hvordan kunne du dog vide det?" Sagde Camille påtaget chokeret og hviskede til ham "det er en sf de bedst bevaret hemmelighedder at nisserne er i besiddelse af den hellige gral ".Camille så sig omkring ,som var hun opmærksom på at de ingen uønskede medlyttere havde.
Den buttede pige, nu med en rædsom farve læber, sad med åben mund og stirrede på dem.
Camille smilede,men brast i høj latter da Tristan forslog sværdet i stenen.Hun så igen på ham...denne gang lidt mere interesseret.Hvem mon "gemte sig " bag det lidt udfordrende smil?
Han kunne jo ikke vide at sagnet om Camelot og sværdet i stenen, havde altid været Camilles favorit , eller kunne han ?
Naturligvis ikke...Camille så ind i hans øjne og svarede "Var der ikke noget om en ung knægt allerede har snuppet det ? Jeg ville vist komme for sent,men hvis du ved hvordan jeg kan anspore det så jeg lutter øre " hun sendte ham et sødt smil men hendes glimt i øjet var lidt mere ...udfordrende.

Tristan grinnede højt ved hendes nisse kommentar "Det vil jeg huske den dag jeg møder en nisse" svarede han og skød et blik bag sig på den buttede pige. Han kunne mærke de små hår på nakken rejse dig da hun lavede en trutmund imod ham.
En kort kvalmen kunne mærkes i halsen ved tanken om 'væsnet' bag ham. Når han tænkte over det ville han faktisk hellere være støt på et væsen end den buttede pige.
Han satte sig lidt mere op i sædet og kiggede lidt mere intresseret på hende. Hun var ikke helt til at gennemskue med det hemmelige glimt i øjet. "Tsk.. Når ja, jeg har jo snubbet det for næsen af dig" svarede han ironisk og låste sine øjne fast i hendes med et smøret smil. "Hvis det besejre mig i en sværd duel en gang kunne du måske overtage det" fortsatte han sarkastisk. Selvom han sagde det sarkastisk kunne han ikke lade være med at tænke på det ironiske at han faktisk lige nu, gemt i det ene bukseben, havde et antikt sværd, hvis han nu skulle støde ind i et væsen.

// Skal vi til at tænke på at lande flyet så Crasie har en chance? ;)//

Camille morede sig storartet, hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde det under en fly tur..hvis hun da nogensinde havde gjort det.
" Jeg tager dig måske på ordet...et du god til duel Tristan ?" Ville hun gerne vide.
Camille så på sit lille armbånds ur , de nærmede sig landningstiden.
Hun sukkede, det var altid værre...en større angst at takle,end når man lettede.
"Tristan, vi skal til at lande nu" sagde hun og smilet var falmet...bare en smule.

// naturligvis...alt du siger.//

Tristan beholdt det smørrede smil på lidt endnu. Han tøvede lidt ved det næste hun sagde. hmmm god? Han var sikker på at han var elendig i forhold til andre dusørjægere og mange væsner, men i forhold til mennesker? "Det kunne du jo vælge at finde ud af." svarede han hemmelighedsfuldt, mest for at undvige spørgsmålet.
Han løftede kort det ene øjenbryn og lænede sig lidt ind over hende for at se ud af vinduet som var på hendes side. "Du har ret.." svarede han og bed sig i læben. "Har du brug for en arm at klemme om?" han rakte hurtigt armen op for at tilbyde hende den.
Langsomt kunne man mærke flyet bevæge sig nedad, det føltes altid som en evighed inden man landede.

Flyet landede fint nok uden problemer på landingsbanen. Tristan havde fuldstændigt glemt at slukke sin mobil under opstart til flyveturen. Så den ringede i bukselommen på ham. Hvis han kiggede på den ville han straks se at det var en besked fra hovedkontoret. De plejede ikke at skrive hvis det ikke var meget vigtigt. Hvis han læser beskeden ville han læse.

Vi har en opgave til dig. Når du straks lander vil det være et særdeles farligt væsen, som er i stor risiko til at gøre langt større skader. Så vi beder dig om at finde dette væsen og holde øje med den indtil der kommer forstærkninger, men desværre først om lang tid, for dette er ikke et væsen for 3 rangs dusørjæger.
Men selvfølgelig hvis du nu klarer dette væsen og for fat i den gerne levende. Så ville der komme en beløning det er i hvert fald sikkert.
Beskrivelsen: Vi er desværre ikke helt sikkert hvilke evner dette væsen har selvom, vi har prøvet at fange det i over 500 år. Men vi har regnet ud af den kan i hvert fald skifte form. Så du må endelig ikke blive opdaget før du når at finde den. Hun plejer at være lav, har en hættetrøje og har altid en gammeldags tynd stok i sin ene hånd. Hun vil være lige i lufthavnen for hun er lige landet med et fly lige få minutter efter dig. Hvis hun opdager dig så blev ved med at holde øje med hende selvom hun skifter form.
Dette her er en stor chance, så lad vær med at ødeligge det.

Godt jagt.
Hovedkontoret.

//Vi køre vel den stil at det så er Camilles tur til at svare også mig og Crasie og Camille osv. ikke??//

//Lyder som en god ide :) Eller kan man let blive glemt i emnet :D:D://