Party In da Club / Crasie og Åbent for ALLE

Hun lagde en hånd på Tristans arm og sagde " dét er ikke sådan...dét var et slags vædemål " Hun kunne godt høre dét lød underligt så hun skyndte sig at tilføre "en slags 'dare'", dét ville han nok bedre kunne forstå når nu han kendte hende rimeligt godt.
Isabella var kommet til og dét var da tydeligt at hendes bekymring om Tristan og hende havde planer for resten af aftenen, havde været indvendige.....der var mildelst talt kold luft mellem dem.
"Ja, jeg klarede dét.. er du ikke stolt af mig..." Smilede hun varmt til Isabella.
Hun skulle til at spørge Isabella hvordan hun havde klaret dét , men inden hun kunne pjatte lidt videre havde Isabella og Tristan snerret lidt af hinanden og Isabella var med et begyndt at gå...der var da noget galt, helt off.
Hun så spørgende op på Tristan "Har du kysset hende ? Ja...hun er min veninde.." Spurgte hun og imens hun ventede på et var tog hun fat i hans arm og træk ham med efter Isabella.Hun kunne da ikke bare gå, havde Camille såret hende eller gjort noget galt...måtte dét udredes lige med dét samme.

Tanker som ikke var hendes begyndte at mase sig på i hendes hoved. *kom nu lad mig komme til, bare i et par minutter andet behøver jeg ikke* sagde tankerne lokkende. Isabella tog sig til sit hoved og begyndte at småløbe, hun var lige ved at støde ind i en. Disse tanker som var lilliths begyndte at lamme hende. Hun følte at hun ikke længere kunne styre sine ben og stod stille. Da tristan og camille kom op til hende vendte Isabella sig om imod dem, og de fik nok noget af et chok. Hendes ellers søde blå øjne var blevet røde som lillith, dog var de ikke katteagtig som lilliths. Hun så skræmt på dem begge og hun var blevet desperat. Pga hendes desperation brugte hun bare sin evne uden at vide det. For nu kunne tristan og camille mærke at de ikke det mindste kunne bevæge sig ud af stedet. Isabella så med tåre rendende ned af kinderne og med et undskyldende blik på camille. Hun trak sig bagud og begyndte at løbe så hurtigt hun kunne på sine højehæle. Hun kunne tydelig mærke hvordan lillith prøvede at trappe hende for kræfter. Hun fandt en bænk og satte sig på den, hun havde lukket øjne og prøvede at tænke på alt andet end camille og tristan. Camille og tristan var fri for hendes magi.

Tristan lavede en irriteret grimasse da han blev trukket med, det var jo ikke hans sag, hvorfor skulle han med. Han kiggede på Camilles baghoved og ønskede halvt at han ikke var kommet. Han rodede sig altid ud i noget lort når det kom til klubber.
"Jeg har ikke kysset nogen! Jeg kender hende jo ikke engang!" Svarede han irritabelt og kom op på siden af hende.
De nåede frem til Isabella og Tristan folede armene over kors og stoppede op. Han ventede på at Camille ville sige noget og redde det, som hun altid gjorde, men før hun nåede dte skete der et eller andet som om handlede et par røde øjne og at han ikke kunne bevæge sig i adskillige øjeblikke.
Han var frosset til stedet lidt inden han endelig fik kæmpet sig ud af det. "det var dæmonen fra lufthavnen ikke?" mumlede han til Camille uden at vide om hun var i stand til at bevæge sig endnu.

Camille kastede et blik på Tristan imens de løb og havde meget svært ved helt at tro på hans ord.Dét var jo Isabella der havde været på spil.Sød, smuk og forførende.
De nåede frem og lige som hun skulle til at tale til Isabella og finde ud af hvad der skete, drejede hun omkring med øjne så røde som blod.
* åh...shit...Lillith er på vej* tænkte hun og ville række ud efter Isabella og se om hun med en omfavenelse kunne hjælpe med at holde hende væk.Men hun var frosset fast.

Hun kunne ikke hjælpe sin veninde, kunne bare se på hun var ulykkelig og dét var nok lige en sådan situation Camille hadede som pesten.At føle sig magtesløs og ude af stand til at hjælpe.
Isabella begyndte at løbe væk, med tårer på sin kind og efter lidt tid kunne Camille også bevæge sig igen.
Hun pustede tungt ud...nu skulle hun have Tristan til ikke at blive vred.
"Jo...dét var Crasie...eller en del af hende Isabella....dét er gode piger Tristan, normalt ! Men Lillith kan ikke rigtig styres. Men de andre er...mine veninder, vær sød ikke at være vred" sagde hun spagt.
Hun vidste at dét han var dusørjæger ville påvirke hans syn på sagen, ville han kunne accepterer hendes valg af venner ? Hun ville gerne efter Isabella, men hvis Lillith var brudt frem, var de ikke længere i sikkerhed.
Dét mest sikre sted ville være inde i clubben, mon Lillith ville søge dem ud derinde ?

Tårene trillede ned af hendes kinder, og folk gik bare forbi. Nogle kiggede undrende på hende, men var ellers skideligeglad. Hun begravede sit ansigt i sine hænder og trak så knæene op til sig på bænken. Hun så hurtigt hen på Camille og ønskede så meget, at hun kunne være hos hende, men det er for farligt, for farligt. Hun mærkede, hvordan Lilliths følelser og tanker stille og roligt gik i baggrunden. Hun kunne tydelig mærke, at Lillith var meget vred over, at hun var så tæt på at bryde ud. Men det måtte for alt i verden ikke ske, mens Lillith havde adgang til kære Camille. Så forsvandt Lilliths følelser fra hende, men Isabella havde ikke nogen lyst til at gøre noget, som helst af det hun plejede. Så stille og roligt blev hun til Crasie.
Crasie kiggede forvirret omkring og mærkede tåre på sine hænder. Havde hun grædt? Havde Isabella grædt? Det lignede hende slet ikke, så begyndte minderne at komme. Men Crasie huskede intet fra da Isabella blev klar over Lilliths tilstedeværelse, så endnu engang var hun ikke klar over at Lillith eksisterede. Hun rejste sig op, Tristan er her og Camille. Hun huskede sidst, hvordan hun havde leget med dem begge, men intet om hvad der skete i skoven. Kun at hun vågnede derefter i sin egen lejlighed efter. Hun så over imod dem, og lagde straks mærke til, at der var noget galt. På den måde deres kropssprog var på, og den måde de så på hende. Der var sket et eller andet, men hvad vidste hun ikke. Nu blev hun usikker om hun overhoved skulle gå derovre? Havde hun gjort noget forkert eller Isabella? Var det derfor hun græd?

Tristan kiggede lidt væk og sagde ikke noget først. Han slog sine brune øjne hen på pigen på bænken lidt væk. Så sukkede han.
"Jeg er ikke vred, jeg er frustreret. Det er dit valg og det skal du have lov til" Svarede han og skød endnu et blik imod dæmonens retning. "Og okay, jeg lover heller ikke at skade din 'ven' for nu, men hvis den 'ting' tager over igen og prøver at skade dig igen, så mærk dig mine ord at jeg vil og kan få ram på den denne her gang" Sagde han seriøst og forsøgte at få øjenkontakt.
Så satte han i retning af Crasie raske skridt. Det kunne jo alligevel ikke gå at hun bare sad der. Han nåede frem før Camille gjorde og satte sig ned på hug foran bænken imens han modvilligt 'cleared his throat'.
"Ey, det er ikke fordi jeg har lyst til at hjælpe, men hende der derhende" Et nok over imod Camille " Begynder at blive rimelig bekymret, og det går ikke, så jeg foreslår at du bare går frivilligt med hen til hende og siger at du er okay." Sagde han tørt og løftede et øjenbryn og kunne ikke helt holde et slævt smil tilbage.

Camille lyttede til Tristan men hendes øjne forlod ikke bænken, hvor nu Crasie sad og havde et virkeligt forvirret udtryk over sig.
"ja..ja..ja.." sagde hun taknemmeligt til Tristan og blev meget glad over at se ham sætte kurs over mod Crasie...hun havde fuld tillid til han ville hjælpe.
Hun var mindre hurtig, hvilket med garanti var grundet skoene, ellers skulle hun nok have indhentet ham, men hun håbede at Crasie var okay med ham.
Hun nåede frem..knælede ved bænken , overfor hende og ved siden af Tristan
".Crasie...hey, er du okay?" Spurgte hun og efter at have sendt Tristan et kærligt smil som tak fordi han hjælper til, lagde hun begge hænder på Crasies knæ.

Crasie kiggede på ham med intet udtryk, men fulgte dog med hendes øjne da han pegede hen til camille. Et spørgsmål brændte inde hendex, hvad var der sket? Og Isabella var ikke her til at forklare det der var sket mens Isabella havde styringen. Så kiggede hun tilbage til tristan, og så gav hun et lille smil til ham, mens hun trak sin sorte hætte, som nu henlagde hendes smilende ansigt i mørke. Det var nok bedst at hun gjorde som han sagde, men inden hun nåede at rejse sig, var camille her. Så slog et minde fra Isabella igennem hende og hun spurgte ude af den blå.
"har du kysset en pige?"
men så kom crasie i tanke om at det var fordi de to havde indgået et væddemål, typisk Isabella. Hun undrede dog over, hvorfor camille havde gjort det. Selv at hun har kunne modstå Isabella, men okay Isabella havde godt nok heller ikke brugt sin fulde evne inde for hendes forførelses kunst. Hvis hun havde gjort det, havde det nok været enten en del akavat eller omvendt.

Tristan lavede en lille grimasse af det ikke eksisterende svar han fik, men istedet blev næsten ignoreret. "Godt nok, jeg tager det som et 'jeg er ok'" Mumlede han og bakkede væk. Måske skulle han bare lade dem snakke, eller måske skulle han finde Cody?
Han sukkede og tog sig til hovedet, han havde mest af alt lyst til at finde Cody og drikke ham under også drille ham med det dagen efter.

Camille gav Tristan et 'dig bliver bare lige her du' blik og så igen på Crasie.
Ved hendes spørgsmål fik Camille næsten et mindre hosteanfald og så forvirret fra Crasie til Tristan...nu troede de begge hun rendte rundt og kyssede på fremmede, til og med piger.." nej Crasie...altsår jo...dét vil sige ..hun kyssede mig. Dét var et vædemål med Isabella."
Hun håbede ikke Crasie var vred på hverken Isabella eller hende og slet ikke på Tristan.
Dét eneste han havde gjort var at modstå Isabella, nok den eneste mand på clubben der kunne dét, men han havde kunne modstå den skønneste engel. Hvis han altsår ville.
"Bare du er okay...og Isabella er okay...kan du give hende en besked ...at jeg er glad for mit armbånd og at...alt er godt" kiggede hun spørgende på Crasie.
Til Tristan sagde hun.."Vi skal have noget at drikke om lidt "

Crasie så på hendes armbånd og et smil kom på hendes læber, men forsvandt hurtigt, da hun kom i tanken om at tristan var her. Crasie viste virkeligt aldeig normalt følelser, men hun kunne ikke lade vær når camille var til stede. Hun huskede også på den første dag de havde mødt, hvor camille opfordrede hende til at vise følelser. Da camille forslår at drikke kom et blegt smil.
"jo det kan vi da godt, men jeg vil vædde med at jeg kan drikke jer under bordet"
sagde hun mens hun så vendte blikket imod tristan, og som blev lidt venligt. For selvom tristan havde jagtet hende før har hab jo ikke sådan rigtig gjort noget ved hende, og desuden var tristan camilles ven. Så hun skulle nok være venlig. Camille kunne sikkert nok huske at camille havde smagt før på det stærkeelvervin, og vidste nok at det ikke ville blive let at drikke crasie under bordet.

Xee sad helt for sig selv ved et af bordene tæt på baren. Hun sad med en halvfuld øl og tre tomme glas. Det var altså hendes fjerde fadøl men hun kunne stadig ikke rigtig mærke noget. Måske lidt.
Xee havde set nogle personer der sad ved bordet et par meter væk fra hende. De havde det vidst rigtig sjovt og de havde vidst også drukket lidt. Hun kunne ikke lade vær med at smile da hun hørte dem grine.

//Jeg håber det er okay jeg bare sådan braser ind i emnet?? :P//

//Jeg tror det er ok, så længe du følger 'svar rækkefølgen ;)//

Tristan tog hænderne op foran sig ved Camilels blik og vidste at han var tvunget til at blive. I hvert fald for nu. Han havde armene folet over kors og med let utilfredst udtryk. Han lyste dog en smule op ved Camilles ord. "Om vi skal!" Svarede han og kiggede så på Crasie med et fornyet udtryk af anerkendelse. mest for Camilles skyld kunne han vel godt prøve at være venner med dæmonen. "Er det en udfordring dæmon?" Han smilede lidt bredere og satte kurs imod klubben igen med ordende. "Your up for it".

//Hvad er rækkefølgen??//

Camille beamede af glæde over de to kamphaner virkede til at holde fred, for nu ihvert fald.
"eh...Du Tristan at drikke om kap med Crasie...kan ikke anbefales, hun drikker meget stærke sager...som elvervin " forsøgte hun at advare.
Hun vidste han lå inde med et kæmpe konkurence gen , men fortrak ham stående oppe på begge ben.

Hun grinede til Crasie.." nu ter du dig pænt du " og blinkede til hende.
De var tilbage ved klubben nu.

Rækkefølgen er Tristan, mig. Crasie og dig.

//ok:P//

Crasie på ham med et smil og hvor man kunne se de sylespidse tænder tydelig under hendes hætte, og hun havde et stort morende glimt i øjnene.
"Du kommer til at fortryde det"
Sagde hun og så udfordrende på ham. Hun havde drukket i så mange, mange år, at hun ikke blev påvirket længere af bare alminde alkohol eller for den sags skyld ren vodka. Hun kiggede over på Camille, og kunne ikke lade vær med at grine lidt af hendes bemærkning. Crasie trak hendes hætte ned igen, og hvis Camille har lagt mærke til det før. Så gjorde hun det kun sådan set, når hun var i godt selvskab, som når hun var alene med Camille.
"Jeg skal nok betale, nu hvor jeg har udfordret dig"
Sagde hun mens hun gik ind på baren igen. Hun kunne tydelig lugte denne engel, og hendes blik fandt hen til en yngre rødhårede engel, hun så vurderende på hende og trak hætten op igen over hovedet, og satte sig til rette ved baren og tog en tyk tung pund frem, og lagde flere 100 kr sedler på bordet, og barmanden kom hen for at tage imod en bestilling.
"Hvad skal vi så starte med, shots eller noget andet?"

Xee blev med at kigge på de tre personer ved bordet ved siden af. De skulle vidst igang med en drikkekonkurrence eftersom der lå så mange 100 kr-sedler på deres bord. Xee drejede hendes stol så hun bedre kunne se uden at få hold i nakken.
Xee tog mod til sig og tog hendes stol med sig over til deres bord. "Hvad laver i?" Spurgte Xee og kiggede en efter en på dem. *Gad vide om de angriber mig?*

Tristan smilede triumferende og blev ikke bange af deres advarsler. Han rakte bare tunge af dem og satte sig ned imens han trak Camille med hen i hendes håndled. "Glem det, du er også med" Sagde han med et smørret smil og kiggede ned på pengene.
"Shots, self, drikker vi bare eller er der et spil?" Fortsatte han og kiggede på Crasie som var hun en idiot. En pige kom hen til dem og spurgte om noget. Han gav hende et imødekommende smil der nok ikke helt machede den ligefremthed i hans ord.
"Drikker, er du med?"

Camille lod Tristan hale hende afsted, hun var glad over udsigten til en dejlig aften med to hun holdte af, måske de kunne lære at...udholde hinanden også.
Hun tog plads til højre for Tristan...og så Crasie ligge penge klar " kamikaze " mumlede hun og tænkte om de skulle hyre nogen til at bære dem hjem hvis de skulle følge med Crasie.Det ville ende slemt.
"Selvfølgelig...jeg er jo champen ik "drillede hun dem og så på den nye pige.
"hey..jeg er Camille. Og her har du min veninde Crasie og ham her er ...Tristan. smilede hun venligt.

Crasie kunne ikke lide englens tilstedeværelse, for engler kunne være fjendtlige. Måske prøvede hun at komme tæt på hende, strøg nogle tanker i hendes hoved. Men så rystede hun let på hovedet, det kunne vel ikke skade. Crasie gik der op til baren og fik købt en bakke fyldt med masser af små shotsglas, med alle mulige forskellige alkohol. Lige fra små blå, osv i alle mulige farver og små. Crasie kom også med nogle terninger.
"Vi kan spille mandemod. Det er hvor man slår disse to terninger og det som øjnene på terninger giver, så mange shots skal alle drikke. Hvis man ikke vil være så er man ude, i starten kan vi starte med en. Bare for at komme igang. Ellers kan vi også starte med tår og drikke øl eller en lettere drink end shots"
Hun så udfordrende på Tristan, det var en leg man kunne blive utrolig hurtigt fuld af hvis man vel og mærket, ikke kan tåle særlig meget.

Xeera gav manden et smil "jada" svarede hun ham. "Jeg hedder Xeera" sagde Xee til alle ved bordet. Hun lænede sig tættere på dæmonen og hviskede så: "Jeg er ikke farlig bare så du ved det". Xeera smilede og vippede tilbage så stolen ikk ville vælte. "Det lyder som et sjovt spil" sagde Xee for at være mere inde i varmen. "Hvad hedder i?"

Tristan kiggede udfordrende tilbage på Crasie. "Top, men vi bruger en terning, der er kvinder til stede" smilede han tilfredst og nikkede hen imod englen og Camille som om han ikke anerkendt Crasie som en kvinde.
"Jeg er - som Camille sagde - Tristan" Han smilede til englen igen og vinkede kort med sin høre hånd.
Han kiggede ned på bakken med de mange shots og havde allerede næsten bestemt hvilke han skulle gå efter. Dette skulle nok blive godt.