the underworld (tristan, camille, crasie)

sakref satte sig op og kiggede på dem. "hør her. det er selvmord at gå ud i vores tilstand. det vil være som at jagte en gruppe såret dyr for dem hvis vi flygter og det kan også være det er selvmord at vente her og så er der chancen for at det ikke vil være selvmord. det kan være vi får en bedre mulighed for at flygte uden at vi bliver dræbt og uden at halvdelen af os er såret. de andre havde ikke sagt noget endnu de alle sad stille og kiggede på sakref som om de viste hvad sakref tænkte og mente. det samme med præstinden. hun så også ud til at være meget enig med sakref. hun rejste sig op. "vi kan intet gøre lige nu i den situation vi sidder i lige nu. det kan godt være vi alle er stærke men udødelige er vi ikke og vores krafter vil hurtigt blive drænet efter nogen få minuter i kamp med dem alene. plus deres leder er magtfuld. han ville kunne som sagt alene kunne bare genoplive alle disse necromancer igen som var det ingenting" sagde hun og kiggede på dem allesammen. der gik ikke lang tid før alt det betakle de allesammen havde lavet. især camille og mina som bare var begyndt at dræbe de forskellige necromancere i deres søvn og smide stole efter dem. pludslig ud af det støreste telt kom et kåbeklædt væsen ud. hans stav var som et kæmpe skelletspyd der havde gennemboredet et helt skelet og hans kåbe så ud til at dampe med sort energi og hans øjne var så grønne som jader der lyste under hætten. han lignede dog ikke et normalt væsen. han lignede en af dem der var en af de udøde ligesom hvad bron var. han gik hen imod deres bur. han stopppede op foran deres bur og de andre necromancer gik med ham hen til dem. "nå så er i endelig vågne små insekter. det er rart at møde jer allesammen i lavede noget af en kamp for mine elever så jeg ville gerne møde jer allesammen personligt mit navn er Dhuum og jeg er necromancer herren over denne skov" sagde han med en stemme så dyb som var det et spøgelsesstemme fra helvede af.

Tristan satte sig bare tilbage i buret og opgav et diskutere noget. Either way var alt dette tæt på håbløst og han orkede ikke til at de skulle diskutere, det ville bare dræne alle for yderligere energi.
Han fulgte den stol Camille lige havde kastet i nakken på en vagt og smålo stille. Manden kiggede sig dumt omkring og gned sin nakke. Så rystede han på hovedet og gik videre... Dumme var de også de vagter..
Han sad lidt stille og roligt og rejste sig så som den første da denne 'leder' kom ind i teltet. Han bevægede sig et skridt hen imod tremmerne og svarede roligt.
"Jamen hvilken glæde at møde dem.. Normalt ville jeg have været mere imødekommende, men af en eller anden udvis grund er mit humør lidt ødelagt ... " Han satte sig ned igen og smilede stadig ironisk nok. Han var irriteret og vred og træt. Hvis de alligevel var screwed , så kunne de vel få lidt sjov ud af det.

Camille var glad for at Mina i dét mindste kunne forstå hendes lyst, hendes trang til at gøre oprør og ikke finde sig i at være...fanger.
Dét var ikke første gang hun reagerede sådan, hun havde et seriøst problem med at blive kommanderet rundt og blive bestemt over...og dette, helt ufrivilligt snuppet og taget med, dét huede hende ikke spor.
Da deres selvbeskikket herre kom rejste hun sig også op.
Hun lod Tristan tale først og bagefter sagde hun med mild stemme, og kun dem der virkelig kendte hende godt ville kunne høre hvor anstrengt den var..." Mit navn er Camille St.Clair, jeg er læge og ønsker jeg intet ondt og dét gør mit selvskab heller ikke.Hvad har vi forvoldt af skade for at fortjene dette ? Jeg kræver at de sætter OS fri...nu " hun forsøgte at få øjenkontakt.og hendes stemme var her tiden holdt i et neutralt og mildt leje, for ikke at give et hoverende indtryk.

Mina lændte sig op af Cellens ene væg og havde sin hætte trukket over hovedet, så hendes ansigt var henlagt i mørke og kun hendes øjne var tydelige. Hun havde armene over korso g var ved at blive godt utålmodig. Hun kiggede på de alle de andre, og hende øjne faldt på præstinden. Galt deres aftale stadigvæk? Det gjorde den vel, Mina havde lovet det. Gad vide hvad denne præstinde ville lære hende? Så kunne hun tydelig mærke en med stor kraft komme hen imod dem. Hun tænkte for sig selv med et smil på læberne, der er vist en der godt kan lide at prale? Mina borede fingrene let ind i huden på hende selv, fordi det var svært at lade vær med at bruge hendes evne på ham. Hvordan ville han kunne gøre noget imod dem, hvis han ingen knogler havde i hans krop? Hun kunne næsten forstille, hvordan alt kalken bare ville sive ud af ham, og så ville han ligge som en klump kød. Hun havde gjort et par gange med andre før, og det var altid så sjovt. For tit havde det været nogle kæphøje typer, som dengang prøvede at spille smart over for hende og tæve hende. Men de fandt ud af hvor svært det var, når man ingen knogler havde. Hun havde også før, fordi nogen genere i et fitness center en anden en, så fandt de lige pludselig deres fødder vendt 180 grader om. Så havde de bare lidt problemer med at gå. Hans ord påvirkede hende ikke, det var bare ikke andet end ord, og hvis det virkede som en potensforlænger hos ham, så var det hans problem. Men dog kunne hun tydelig mærke hvor kraftig han var. Hvis ikke stærkere end Sakref? Hvis dette var deres ende, så måtte det være det. Dog ville hun dø i forsøget på at nedligge flest muligt af dem, hun ville ej dø som en kujon. Men måske kunne de snyde ham? Hun fik et god ide, eller en bedre ide end ingen planer. Hun havde kun prøvet dette få gange, så hun var ikke skrap til det, men hun håbede på at det virkede. Så hørte sakref en udtydelig stemme i hans hovede, som lød lidt som Minas. For mina vibrerede i den lille fine hår der er i øret, som modtager lyden som vi høre. Fordi der er en smule kalk ude på hårene på grund af vand, f.eks i bad som er kalk indholdigt udtørre og efterlader kun et fint lag kalk tilbage.
"Se normalt ud, så han ingen mistanke får. Men hvad nu hvis vi viser lidt af vores magt. Jeg kan vække disse skeletter i live og i overtage necromancernes kroppe, ved at styre deres knogler. Men så skal du bare vise din kraft frem, så det ser ud som om du gør det. og ikke mig. Fordi så virker du mere truende"

sakref rystede på hovedet af minas plan. man kunne godt mærke at sakref var meget svag lige nu. hvis han overhovedet ville kunne holde sin kraft oppe i et stykke tid så ville det ikke være mere end fem sekunder. men der var noget galt med ham der Dhuum. noget der var mistænktsomt. som om han slet ikke var bange for nogen af dem. heller ikke mina eller nogen af dem. Dhuum begyndte at grine af dem. "hehe jeg kan se der er lidt uenighed imellem jer. den unge herre ser ud til at have et selvmordsønske og pigen mener at hun har noget at sku have sagt. men ingen af jer har noget at sku have sagt til mig det er jer der er mine fanger ikke omvendt og jeg hvis i undre jer hvorfor jeg gemmer jer så er det fordi i interessere mig i er en ny race jeg aldrig har set før. hvilken hemmeligheder der kan gemme i jer og hvilken interessante ting jeg kan gøre ved jer" sagde han og grinte igen og derefter blev han dybt seriøs igen og kiggede på dem. "jeg ved allerede hvad for noget ballade i har lavet fx i har allerede dræbt to af mine elever her imens i var herinde. så enten kan en af jer teleportere med lynets hast eller så er der en af jer der kan gøre et eller der gør at folk dør bare. men så kommer det store spørgsmål. hvem af jer det er og hvorfor gør i ikke det imod mig. kom bare gør det bare. hvis i dræber mig må i gå jeres vej ud af dette bur og ud i skoven uden at mine elever vil skade jer. kom så vis hvad i kan" sagde han med en pressende stemme. han rystede med sin stav imens han småråbte af dem som gjorde at det lignede som om det skelet der hang på hans stav grinte af dem.

Tristan sad bare op ad den ene væg og betragtede fyren. Han smilede stadig overbærende, men det ville ikke vare længe inden det var væk. "Selvmord ville være mere ærefuldt end at dø for din eller dine elevers hånd... Desuden lyder hun som om hun har en bedre pointe end dig.." Svarede Tristan bare utålmodigt og nikkede imod Camille. Ikke fordi han overvejede selvmord.. Det var alligevel for dumt..
"Jeg er sikker på at jeg kan finde mere kreative og spændende ting at udsætte dig for..." Mumlede han til sidst og stoppede med at smile inden han kiggede væk. Det kunne godt være at han var den eneste der var 'dum' nok til at komme med sådanne kommentare, men han var ligeglad. De andre var meget ældre end ham, undtagen Camille, men hun var en pige. Han havde ret til at være barnlig. Og desuden, hvis det var enden, så skulle han nok daffe af med et noget så flabet brag..
Han sagde ikke mere for nu... Fristelsen til at angribe fyren var der skam. Sende ham en ordenlig chokbølge eller bare et velfortjent slag... Men det ville ikke virke alligevel og ville bare sætte dem i en værre situation.

Camille trådte lidt tilbage.Fyrens vrede var ikke til at tage fejl af, heller ikke hans intentioner .
"ikke videre galant eller særligt prangende manér " mumlede hun og tænkte at der kunne de da godt lære ham, som en slags ekstra bonus hvis dét skylle være
" my god...du hidser dig op , vi har ikke ondt i sinde...men dét har du ?Vil du kæmpe mod hver og en af os for at finde din overmand eller for at stive dit ego af ? "vrissede hun.
Dumt ? Absolut ! Men hun var ved at blive bange, og at sidde indespærret som et såret dyr hjalp ikke på dét, og så måtte de andre bare blive vrede
Var Mina og Sakref ikke helt vilde stærke...og Bron...han kunne stjæle hans evner med lidt blod .
"snit ham " hviskede Camille til Bron.

Hvorfor ville han ikke kæmpe? Ville han dø liggende istedet for dø stående? Mina kunne ikke lige regne den ud, sakref havde sikkert en god grund til det. For Mina havde aldrig anset ham som en der gav op. Men måske kunne det være en ny side af ham? Da ham leder necromanceren snakkede blottede Mina sine sylespidse tænder i et smil, så de var synlige under hætten. Hvor var han dog kæphøj! Men desværre for ham gjorde Mina intet, hun ville ikke bide på hans madning. Hun ville helst selv vælge tid og sted med sine kampe, og ikke hoppe på hans madning som om det rørte hende. Selvfølgelig fortjente at han blive sat på plads, men ikke lige nu hvor det kunne udsætte de andre i fare. Mina forstillede sig tydeligt hvordan hun ville kun flå hans kropsdel i to halve og så derefter flå knoglerne ud af hans krop. Eller hvis der havde været et kalklejre under dem, kunne hun ha brugt til at forme en massiv stor drabelig skeletdrage, som vil være usårligt. Fordi den er jo død og ikke levende, så normalt magi ville ikke skade den. Andet hvis det er et eller andet som kan smadre kalken, som at kaste en kæmpe sten. Men der kan hun bare samle kalken igen af det, der end falder ned på jorden. Hun kunne godt lide at det virkede til Tristan havde fået lidt mere ryggrad, respekt for det. Men hvis det bare er ord, så hjælper det ikke ligefrem. Hun kunne også godt lide at se Camille prøve at stå imod, godt nok kun med ord. Men det var bedre end bare at forholde sig tavs, som alle de andre gjorde.

Dhuum fnøste af den manglene effekt af modstand imod ham. "så i ønsker at blive derinde fint nok." sagde Dhuum og vendte sig om. en af eleverne gik hen til Dhuum. "hvad skal vi med dem herre" spurgte han. og Dhuum lagde bare sin hånd på sin elevs hovede og man kunne se hvordan elevens øjne gik i brand af grønne flammer og det lignede som om der gik ild i eleven inde i kroppen på ham. Dhuum gav slip på hans hovede og den døde elev faldte til jorden. "pak dem sammen vi tager afsted ved solnedgang" sagde Dhuum bagefter og alle eleverne begyndte at løbe afsted. Dhuum begyndte at gå afsted og han slog sin stav ned i jorden og pludslig begyndte den døde elev at rejse sig op og begynde at blive levende igen og nu var eleven levende igen men lignede en af de udøde. gad vide hvad han ellers kunne?
teltene blev meget hurtigt pakket sammen og deres bur blev puttet op på en meget uhyggelig kørevogn. de heste der kørte vognene var rent skelettermen var kontrolleret af magi og magiske runer det blev aften og da solen var helt nede fra den tunge og triste himmel begyndte vognene at køre og de begyndte at køre afsted. Dhuum red i spidsen imens deres vogn var i midten af hele dette tog af vogne. Dhuums hest var kul sort og så ud til at være en slags dæmon hest som også var død. den havde grønne flammer under sine hove og havde også flammer i sine øjne og i sin manke og hale. den så meget uhyggelig ud.

Tristan gad ikke mere. Han var træt og havde ondt. Kunne de ikke bare komme ud af det bur også kæmpe for det? Det var jo ikke fordi fyren Dhuum ville lade dem gå hvis de ventede. Tristan smilede lidt for sig selv. Dhuum navnet lød lidt som 'Durum rulle' .. Var det ikke en slags kebabrulle?
Han sagde ikke så meget mere. Gad vide hvor han ville tage dem hen? Nej vent, han var ligeglad.. Hvorfor var det lige at de ikke i det mindste tog flugten da Durum rullen red foran dem på hesten? De ville vel kunne løb inden han nåede at opfatte hvad der skete.. Hell, låsen havde Camille allerede åbnet.
"Dumme Durum Rulle Retard.." Mumlede han for sig selv og vilede hovedet på tremmerne bag ham. Hvad skulle dette gøre godt for.
"Skal vi stemme om det?" Sagde han pludseligt til de andre.
"En demokratisk afstemning på hvad vi gør.. Bliver her og venter, eller gør et forsøg på at flygte.." Han kiggede rundt på dem. Sakref ville nok vinde sagden alligevel, med hans lærlinge der nok ville stemme for hvad han stemte.. Men de måtte da gøre noget, også selvom et flugtforsøg ville være svært. De fleste i buret var skadede , indklusivt ham selv.

Camille søgte vilkårligt mere nær Tristan.
Såret eller ej, dét havde ingen betydning .Han var den hun følte sig mest tryg ved.
Hun sendte Crasie en varm tanke.Hun havde sparket røv her og nu.Camille så hende som en der kunne redde enhver situation, hun var så stærk og magtfuld.....og ikke tilstedeværende desværre.
Hun skulede til Mina , dét var jo hendes skyld , kunne man roligt sige.
Hun sad nu ved siden at Tristan og kiggede omkring på alle de uhyggelige væsner og heste.
Hun sukkede, og dette skulle have været en eventyr aften med dans, musik og....
"Sakref....jeg håber meget du har en plan ?ellers slår jeg dig selv ihjel "sagde hun med et malplaceret humoristisk smil op læben.Hun vidste han var omkring en million gange stærkere end hun selv.
Men bakkede op omkring forslaget Tristan pludselig slyngede ud "Hørt....lets fight for our right...and break free " hviskede hun opildende.

Mina kunne ikke lade vær med at smile af Tristans kommentar og grinte lidt, den var lige perfekt. Hvis denne herre durumrulle, vidste hvad det betød. Så ville han nok blive så ville han nok blive gal i bolden. Hun mærkede tydeligt den bebrejdende blik fra Camille af, og Mina så spørgende på hende. Hvad er der nu galt? Sagde hun med hendes blik. Men så gad hun ikke at tage sig længere af det, hun lyttede til de andre, som så gerne ville prøve at bryde ud. Så hun så hen på sakref med et dybtindtrægende blik. Hvis Sakref kiggede den anden vej, ville han nok kunne mærke hendes blik. Det hele var op til ham sådan set. Han var nok den der kendte dette sted bedst, og han var den der var stærkest. Derfor så Mina ham for en halvleder. Hun sagde med en lav stemme til Sakref.
"Vi kan bruge planen som jeg forslog, eller vi kan total forvirre alle, og bruge den mulighed til at kunne slippe væk. Jeg kender en simpel måde, som nok kan forvirre total herre durumrulle. Dog har det en chance for at tære mig så meget, hvis jeg også skal gøre noget ved alle de andre, at jeg vil gå i koma. Så hvis du siger ja, så har du også ansvaret for mit liv"
Hun så dybtindtrægende på ham med stor alvor. Hun havde nemlig kommet på den ide, at selv herre durumrulle er så stærk osv. Men hvis hun fik den lille knogle i hans hovede, som holdte balancen til at fucke fuldstændigt op. Så ville han ikke kunne stå på sine egne fødder, og ville nok blive totalt på stedet søsyg. Hun puttede kun hendes liv i hans hænder, fordi hun stolede på ham og hun ikke så andre muligheder, og at hun var godt træt af at sidde her. Hvis det havde været præstinden der havde bedt hende om at blive her, så var hun allerede skredet for længst, men hendes løfte holdte hende på plads. De andre ville nok undre sig over, hvad hun snakkede om. Fordi de havde jo selvfølgelig ikke hørt den plan, hun har forslået til ham.

sakref tænkte sig lidt om. "hmmm det lyder som den eneste plan vi end til videre har i den her situation. du skal dog kun gøre noget ved deres leder. han ser ud til at holde dem sammen. hvis du kan klare det så kan jeg klare resten men det kræver så at i løber jeres vej meget hurtigt jeg vil holde dem tilbage i et stykke tid til i har fået et forspring og så løbe efter jer. løb ind i skoven og gem jer der. jeg skal nok finde jer. men vi skal skyn..." mere nåede sakref ikke at sige før der pludslig skete noget. spyd og pile og økser fløj igennem luften og ud af skoven begyndte der at løbe store væsener der var mindst 2 meter høje med store muskler og kæmpe våben og de løb afsted og angreb alle de der necromancerne. selv Dhuum. nu havde de deres chance.
"allesammen ud nu vi har chancen at løbe nu!" råbte sakref og sparkede til selve tremmedøren og den fløj ud af sine hængsler og de andre begyndte at løbe ud. melvin forsvandt pludslig ud i den blå luft og dukkede op igen foran dem med alle deres ting igen. "vi skal nok bruge dem her" sagde han med et smil og gav dem alle deres ting igen. nika fik to ringe af noget der lignede flydende metal med runer på som begyndte at flyve rundt om hver af hendes arme og hun begyndte pludslig at skyde flammer ud af sine arme og op i himlen og det begyndte at regne ned med ild og skabte en ring af ild rundt om necromancerne og angriberne. hendes tøj blev lettere ødelagt men ikke så meget. dog nok til at man kunne se hendes sorte bløde hud og se nogen af de grønne mærker hun havde på kroppen hvordan de lyste op. de begyndte allesammen at flygte ind imod træerne og skoven.

//hvad synes i så om min nye profil allesammen? :) //

Tristan smilede over at Sakref gav sig. Yes, så skulle de andet end bare at sidde her! Han var allerede på benene og tog imod sine ting. Hurtigt gemte han dem sikkert væk og var klar på at springe ud, men inden Sakref nåede at sige mere lød høje råb og det så ud til at hr. Durrum rulle blev angrebet.. Eller hans togt gjorde.
Tristan hoppede med hovedet først ud af burets låge da Sakref sagde det og lavede et rullefald hen af jorden. Han skimtede hurtigt omkring for at få et overblik. Kiggede tilbage for at se om alle var kommet med. Han tjekkede først om Camille havde brug for hjælp, men hun kørte den gode stil som altid. De andre lærlinge var allerede suset afsted forbi ham.
Han sagtede farten lidt så han løb hen ved siden af Mina. Hun havde virket træt, udmattet og sløv.
"Brug for hjælp?" Spurgte han hende og rakte en hånd frem. Bedre at han hjalp end at hun faldt på vejen. Hvis han ikke behøvede det var det også fair, så kunne han bare løbe videre.

//Lidt kort igen sorry :I//

//Din nye profil... well...
You're a bitch, but we love you anyway,
You make us sick, but don't ever go away!...
Arrrhjjjj.... Nice nok, men for at være ærlig kunne jeg bedre lide den gamle profil... Hende her ligner mest af alt en der gerne vil 'get laid' :i Men stadig awesome nok//

// Sakref...vi kan vel ikke skrive videre , når de har lukket Mina /Sawyer ? //

// Tristan.....dét ser ud til emnet er slut, da både Sakref og Sawyer er slettet nu ?jeg ved Sawyer bad om en måned, hvilke hun tilsyneladende ikke fik. Så desværre kan vi ikke emne videre.
Ærgeligt som folk nedlægges og forsvinder

// Camille: Ved godt jeg ikke er indbudt i emnet, men ved du hvorfor Benjamin blev slettet/banned?

//Det ved jeg. Kig PM//

// Og dét klage indlæg blev så slettet igen, både dit og Camilles..
Eller camilles blev låst, men næsten det samme...

// ja...jeg undskylder til alle på siden, dét sidste jeg ønsker er at sprede dårlig stemning, men selv admins står til ansvar og jeg mener af mit hjerte at sletningen af en bruger som Benjamin er helt over the hill.
Og der bør være en saglig diskution af hvad der kan forudsage at man som bruger bliver slettet, med dét samme.
Jeg håber ikke at ytre mine holdninger inspirerer eller inviterer til jeg lider samme skæbne, nu hvor jeg igen har fået en advarsel.Derfor understreger jeg at admin ikke kan tage fejl, det handler ikke om ret eller vrang...men om holdninger.Og jeg står ved mine.

//Det er fuldstændig åndsvagt alt det her... Siden falder lidt fra hinanden...//

Officiel advarsel hermed givet til følgende brugere:

Hana
Camille
Tristan

Denne tråd låses

Mvh.
Team-Admin
- der ikke tolerere at man prøver at skjule ofgamedebatter ved at lave dem i ingametråde når man ER bedt om at stoppe flere gange. I trækker den liiiiige til grænsen de damer og herre.