Ser dig igen - Ez

T: Irl
V: Koldt og regn
S: Hjemme – Ez gård
O: Træer den lykkelig eng

David var på vej til gården, han havde kun været der en gang. Den gang var de indrettede det hele, han huskede det klart. Han havde ikke set Ez, sidst gang var hun blevet kørt over. Han slog den tanke ud af hovedet, han havde ikke lyst til at tænke på det, det var nok gået 3 uger nu. Han vidste ikke hvorfor han ikke havde taget der over før, han følte sig vel stadig skyldig over det med barnet og det hele. Han sukkede stille på hovedet og mærkede vandet falde ud af hans hår. Det regnede en del lige nu, hans tøj var helt gennem blødt lige nu, men han tog sig ikke af sted. Han lænede sig op af et træ, ved gården. Han betragtede den stille med et suk. Han burdet tag ind og se hende, som han virkelig havde lyst til. Han savnede hende inderlig meget, og det hele virkede tomt når hun ikke var ved ham. Han lukkede let øjnene og bankede hovedet ind i træet før han tog sig sammen. Han håbede at det kun var dem som var hjemme lige nu, han havde nemlig brug for at være sammen med hende alene. Han gik hen over gårdspladsen. Han tøvede nogle sekunder med at banke på døren, men gjorde det så til sidst. Han kørt en hånd igennem sit hår. Han havde et par sort cowboy bukser på, sammen med en blå T-shirt.

Ez stod ovre i den store ridehal som hun havde fået bygget til dage som denne, hendes sorte hingst havde lige smidt hende af og rendte nu vildt rundt inde i hallen, imens ez sad på gelænderet og kiggede på dens vilde rid.. hun sukkede opgivende de seneste uger havde hun kun brug tiden på den da david ikke havde været der ved hende for at se hende, men det var vel hans egen sag?, En af de tjeneste piger hun havde fået til at gøre huset i stand gik hen og åbnede, "Kan jeg hjælpe dem hr?"Spurgte hun med et lille smil på læberne, pigen lignede en på 19 år, og havde langt brunt hår der var sat op i en hestehale, hendes hår var blågrønne, og hun var temmelig spinkel men havde stadig nogle gode former som man tydeligt kunne ses. selvom hun var pakket godt ind i tøj, Ez gav et irrerterende suk fra sig og lod sig så glide ned af gelænderet og ind til sin sorte hingst der endeligt stod stille og med mulen imod jorden, Ez smilede svagt og gik hen og strøg den hen over dens hals, den ville gerne snakke med hende nu men den ville stadig ikke have en rytter på dens ryg, hun vidste ikke hvorfor men hun måtte vel tage imod dens ønsker, så stille fik hun sadlen af den og gik hen og lagde den hen over gelænderet dog fulgte den efter hende med mulen imod hendes skulder og prustede tilfreds over den ikke skulle have en saddel på mere. så trak ez en stol hen ved siden af den, og kom let op på den igen, denne gang red hun bare uden saddel, hun tog dog med det samme fast i tøjlerne da den gav et utilfreds hop over den stadig skulle bære en rytter..

David blinkede lidt med øjnene, da en åbnede døren. Han rystede stille på hovedet af sig selv, var han virkelig gået forkert? Nej, han havde været her før. Han sukkede stille, og kiggede så på pigen. Kunne Ez har ansat en tjenestepige? Det vidste han ikke rigtig, han var lidt forvirret. Han var sikker på at han var gået forkert, men han kunne jo godt spørger efter hans engel. ”Ja. Bor Ez her?” spurgte han rolig, men en opgivende undertone. Han var nu mere ved at opgive sig selv, end Ez. Dagene var bare gået, mens han bare stod stille eller var på jagt. Han havde ikke rigtig lavet noget, udover at jage, læse, og stod stille mens han tænkte på sin engel. Han tog sig selv til hovedet, og lignede bestemte en som havde fået hovedpine. Han lænede sig let op af døren, han kunne hører hesten inde i ridehallen, men tænkte ikke over at hun havde heste. Så han troede at han var helt forkert på den, og hvis han var det. Måttet han vel finde sin mobil frem og ringe til hende. Men han synes bare at det virkede lidt forkert at ringe til hende efter så langt tid. ”Eller om der er andre gårdene her i nærhed?” spurgte han høflig og rettede sig med et op. Der kunne jo godt være andre gårdene rundt omkring engen, det havde han ikke helt tænkte på. Han smilte venlig og høflig til den unge pige.

Pigen sendte ham bare et smil "Fruen er i ridehallen hvis det er hende de spøgre efter, men jeg ved ikke om hun er klar til at få gæster.. hun er lidt ude af den, hvis du høre efter kan du høre hende træne hendes sorte hingst"Sagde pigen bare og pegede hen imod den store hal hvor ez var igang med at træne med hingsten som hele tiden sprang utilfredst rundt, Pigen smilede let til ham, og smuttede så ind i huset men lod døren stå open så han kunne se hun gjorde rent.. Ez gav et lille skrig fra sig i det hun fløj hen over hovedet på den sorte hingst og lanede med et brag på gulvet og stønnede efter vejret hun tog sig stille til skulderen imens den sorte hingst gik hen og stak mulen ned til hendes hovede og prustede let, hun sukkede opgivende og kom på bene, og trak den så hen i stalden hvor den skulle stå, dog blev de begge gennenblødte fra hallen til stalden.. dog så hun ikke david selvom hun gik tæt forbi huset for at slippe for den mudrede vej, stille tog hun sin hjelm af imens hun gik og smed den så bare fra sig imens den sorte hingst trippede ved siden af hendes godt sur over dens blanke sorte pels var helt våd af regnen, ez blonde hår blev også hurtgit vådt og klæbrede sig ind til hendes hals og kinder..

Han nikkede stille, det måttet vel være fruen han ledte efter så. ”Okay, tak,” sagde han blot venlig med en høflig undertone. Han kunne godt bare bruge et ja eller nej, men han måttet nu vente og se på om det var Ez, eller skulle han lede efter hende. Han kiggede mod hallen, og hørte det brag. Han var næsten på vej derhen, men blev stående. Han så lidt pint ud ved tanken om at han ikke var der til at redde hende. Han håbede inderlig at hun var okay, og at hun ikke var kommet til skade. Han håbede nu også at hun havde det godt nok, og ikke havde været på sygehuset igen, på grund af en eller anden skade. Han sukkede stille, og kiggede tilbage pigen som gjort rent. ”Vil du sige til din Fru at Hr. Willson venter på hende i hendes værelse?” spurgte han høflig om, han kunne jo ligeså godt snakke om hende. Han gik og lukkede døren efter sig, han tog skoene af mens han ventede på svaret. Han gik dog bare op af trapperne mod hendes etage, uden noget svar. Han kendte jo huset fint, da han havde været det. Han fik i det som skulle ligne soveværelse, han satte sig på en stol henne ved vinduet. Han ville ikke forstyrrer hende i noget at det hun var i gang. Han kunne sagtens vente på hende, selvom at han brændt for at se hende igen.

"Javel hr"Sagde pigen bare med et smil og gik ud i stalden til ez som stod og striglede sin hest, imens tåre pilede ned af hendes røde kinder, "Frue en willson venter på dem på deres værelse"Sagde pigen høffeligt, ez kiggede på pigen og nikkede og vidste med det samme det var david, men hun brændte ikke efter at se ham, hun følte han havde forladt hende, hvor længe var der gået. 3 4 uger? hun sukkede kort og striglede bare hingsten færdig og stilte den så ind i sin box, og gik så hen og tog sine ridestøvler af og trak i et bar kliklapper, og forlod så stalden og gik op imod sin etasje, hun havde jo den øverste da hun kunne lide højder, hun stoppede dog kort op og tog en dyb indånding, og gik så ind med rangt ryg og hovedet højt, for at vise hans fravær ikke havde påvirket hende på nogen måde, selvom den havde.. dog kiggede hun sig kun kort omkring efter ham, og sukkede svagt da hun ikke kunne få øje på ham, så hun trøffede bare hen til sit skab og slappe mere af i kroppen, og trak så sin trøje over hovedet så man kunne se det ar hun havde fået på ryggen efter et styrt i sidste uge.. hun gøs svagt da en kølig vind ramte hende i nakken imens hun trak sine ride bukser af sig så man kunne se de blå mærker hun havde på bene og op af.. hun slap ikke godt fra at ride den sorte hingst som hun gjorde, men den skulle jo vændes til det, stille satte hun sig på knæ og begyndte at gennem rode sit skab for noget passende tøj hun kunne tage på efter sit bad. endeligt fandt hun et par shorts og en top, og rettede sig så op og gik hen til sminkeboret, og satte så sit hår op i en lille knude så det ikke irrerterede hende ned langs ryggen imens hun var ibad..

Han vippede urolig med sit ene ben, han skulle ha kommet en uge før. Han burdet havde været der for hende hele tiden. Af en eller anden grund havde han lyst til at gå igen, han burdet ikke sidde i hendes soveværelse og vente på hende. Det var jo ikke sikkert at hun havde lyst til at ham igen, overhovedet. Han havde dummet sig ved at blive væk fra hende, selvom at han troede det måske ville ha være godt for hende. Han rejste sig op fra stolen, og gik urolig frem og tilbage foran vinduet. Hvad skulle han overhovedet sige til hende? Han havde ikke noget klogt at sige til hende, han sukkede stille og kiggede kort ned i gulvet. Han sukkede tungt over det hele. Han kunne jo ikke bare sige at han var ked af det, og stadig elskede hende. Det ville ikke gå synes han selv, det lød også dumt i hans øre. Han havde ingen forklaringer på hvorfor han ikke var kommet, eller jo men den lød og dum. Han burdet ikke været kommet, han skulle ha været der før.

Hun lod en hånd glide hen over sin nøgne overarm, og trøffede så hen og tog et håndklæde, og gik helt ind på det værelse hun sov i og gav et forskrækket hop fra sig i det hun så han stå ved vinduet, og faldt på røven, og gav sig til at ømme sig hun havde allerede mange blå mærker der så det var ikke lige fremst smertefrit at falde mere.. hun sukkede svagt og kom på bene igen, og bed sig i underlæben, og tog så håndklædet omkring sig for han ikke skulle se hendes nærmeste lillae krop, efter alle de blå mærker, "David"Mumlede hun stille og vente blikket imod jorden, og kunne ikke lade vær med at græde i det hun så ham.. hun havde da savnet ham men det var ham der valgte ikke at besøge hende.. og den dag hun var henne ved ham var han sikkert på jagt for det var ingen der åbnede.

Han vendte sig i det samme om, da en kom der ind. Han blinkede kort med øjnene, da han så Ez – igen ikke noget tøj på. Han nåede dog ikke rigtig at se på hende før hun var faldt og fået håndklædt over sig. Han stod larmet til gulvet i nogle få sekunder, før han sad på kræ henne ved hende. ”Ez..” mumlede han flovt, men med en høflighed i stemmen. Han sukkede kort, før han atter kiggede på hende. Han lagde mærke til at hun græd, han vidste ikke om det gik ondt eller om det var på grund af ham. ”Er du okay?” spurgte han mulende, han følte at spørgsmålet var helt igennem dumt. Men hun havde sikkert slået sig da hun faldt, også ud i hallen. Han kiggede på hende, med urolig øjnene. Han havde for en gangs skyld ikke noget smil hængende ved sine læber, han så der i mod tænkende og små alvorlig ud, sammen med noget urolighed.

Hun bed sig bare hårdt i underlæben imens tårende gled ned af hendes røde kinder, så slog hun bare sine arme omkring hans hals og begyndte at stor tude og var ligeglad med at hendes håndklæde faldt helt ned så han kunne se hvordan hendes krop var blevet mishandlet siden sidst se så hinanden.. hun havde jo ikke været for heldig med sin hest som hele tiden smed hende af og gav hende skrammer og sår over hele kroppen... hun knugede sig bare ind til david imens hun grad vildt, og vidste ikke hvad hun skulle sige..

//skal lige ned på min skole tilbage om max 2 timer, ^^

Han blinkede kort med øjnene da hun slog armene omkring ham. Han satte sig ned og trak hende ind til sig, han lagde armene rundt om livet på hende. Han lagde med et mærke til alle de lilla go blå rundt på hendes dejlig krop, han sukkede stille. Han overvejede lidt hvad det var, han skulle nok finde ud af det. ”Såså.. Shhhh,” mumlede han stille i hendes øre, han strøg hende over håret. ”Jeg her nu, og har ikke tænkte mig at gå igen min engel,” mumlede han i hendes øre. Han regnede dog stadig med at hun var røvsur på ham, hun skulle sikker på holde op med at græde før hun begyndte at råbe af ham eller noget. Han ville dog tag det som det kom, han havde jo også fortjent det.

Hun krøb bare op i hans skød og sad bare der og græd, og snøftede så svagt og havde lystil at råbe af ham men vidste det intet nyttede.. så stille pressede hun sine læber imod hans og lagde sine følser at sorg og svigt i det.. for hun havde det som om han havde svigtet hende bare forladt hende, hun havde savnet ham alt for meget.. hun var dog glad for han ikke havde set det grimme ar på hendes ryg endnu, og han skulle sikker nok få changsen for at se hvorfor hun kom så galt af stede for tiden

Han nussede hendes ryg og sukkede stille over det hele. Han burdet sige noget mere, men kunne ikke. Han kyssede hende blidt tilbage, dog tilgivende. Han slap blidt hendes læber og kiggede på hende. Han strøg hende over kinden. "Undskyld.. Jeg tænkte bare at du måske havde burg for noget for dig selv. Men jeg tog vist helt fejl," sagde han med et stille suk.

//Kreav svigt - Er tilbage om en time :3

Hun sad bare stille i hans skød med hovedet hvilende imod hans skuldre, og sagde intet for hun vidste hvis hun åbnede munden nu ville hun råbe af ham, og det ville hun helst ikke for hun ville ikke ha han forlod hende igen og lade hende helt alene.. hun brød sig ikke om det og var meget bange for at være alene, så hun lukkede bare øjnende i og nød hans nærvær og sagde intet, stille lod hun en hånd glide igennem hans hår, imens den anden hvile imod hans brystkasse, for lige at holde lidt afstand imellem dem, nok elskede hun ham men hun stolede ikke fuldt på ham mere... han lod hende alene det væreste tidspunkt han kunne gøre det.. hun snøftede kort og gned sine øjne imens hun så ned.. hun følte sig ikke hel mere sammen med ham.. mere svigtet men hun vidste hun elskede ham, og ville ikke miste ham.... hun havde det nok sådan på grund af det svigt hun følte..

//Okay, ^^

Han sukkede opgivende, hun ville sikkert aldrig tilgive ham igen. Han kiggede lidt på hende, og blev bare siddende sammen med hende. Det eneste hun havde sagt navn, så han gættede på at deres forhold var lidt forbi. Men han elskede hende nu stadigvæk, han vidste ikke hvad han skulle gør. Han tænkte lidt over om han bare skulle har været blevet væk, men lige meget hvad havde det ikke endt godt. ”Ez.. Sig noget,” mumlede han svagt med højt nok til at hun kunne hører det. Han var ligeglad med hvad hun sagde eller om hun råbte af ham. Hun kunne ligeså godt bare starte med at råbe af ham, så de kunne venner igen. Han sukkede stille, mærkede hende hænder igennem sit hår og mod sit bryst.

Hun sad bare helt stille op af ham og tænkte over hvad hun skulle sige til ham, hun vidste det virklig ikke.. "Jeg ka li kage..."Mumlede hun så typisk hende at lave sjovt når hun var trist. men det var jo ham? hun skulle nok blive god igen, desuden havde hun mange år til at straffe ham i, for det havde hun i alt fald planer om.. dog sagde hun ikke mere, lagde bare hovedet imod hans skulder og knugede sig ind til ham for at slappe af, for hun slappede faktis af lige nu... noget hun ikke havde gjordt i det uger de ikke havde set hinanden, for hun havde været alt for opkørt over uheldet, og så over han ikke var der ved hende.. han havde ladt hende helt alene.. med sine tanker og følser...

Han sukkede opgivende over det hun sagde, det havde han fundet ud af. ”Det ved jeg godt.. Men,” mumlede han stille og sukkede så igen. ”Råb af mig, hvis du vil. Jeg ved at jeg har fortjent det, jeg skulle aldrig har gjort det,” mumlede han stille, men stadig så højt at hun kunne hører ham. Han kørte en hånd igennem håret, mens den anden lå let på hendes ryg. Han kiggede på hende, han så ikke ligefrem stolt ud eller glad. Han havde nu forventede at hun ville reager meget værre end hun gjort lige nu, han havde ikke noget i mod at hun råb eller skreg af ham.

"Bare rolig, jeg skal nok råbe af dig en dag.... "Mumlede hun bare og kiggede så på ham med et svagt smil på læberne, hvad nyttede det at råbe af ham? hun havde jo savnet ham. meget enda så hun ville ikke bruge sin tid på at råbe og skrige af ham, hun ville bare nyde ham lige nu, så lod hun sine løber møde hans pande imens hun lod en hånd glide igennem hans hår og ned til hans nakkehår hvor hun nussede ham stille... hun sukkede kort for hun stank langt væk af hest og burde virklig gå i bad.. men lige nu.. nød hun bare at sidde sammen med ham, nyde han var der. for det havde hun savnet så længe nu,..

”Fedt at vide,” sukkede han stille og lukkede kort øjnene, før han kiggede på hende igen. Han forstod ikke helt hvorfor hun ikke bare gjorde det nu, han havde ikke ligefrem tænkte sig at gå lige meget hvor meget hun råbte af ham. Han vidste at han havde lavet en stor fejl, og nu måtte han bare rette op på det hele. Hvilket så ud til at være håbløs. ”Hvordan går med mave og alt det?” spurgte han stille, han regnede med at hun stadig spiste noget. Ellers skulle ha nok få hende til det, ligeså snart alt var okay igen.

Hun bed sig i underlæben da han spurgte til hendes mave, da hun slet ikke spiste normalt mere.. hun spiste måske, en gang i ugen for lige at overleve? hun så væk fra ham og kom endeligt på bene og skar kort en grimasse da hun stadig var øm efter styrtet af den sorte hingst.. hun burde virklig snart få givet den et navn, så rettede hun øjnende imod ham og sagde "Det nytter ikke at råbe af dig... du gjorde det du gjorde... af en grund jeg ik vil vide... kan vi ikke bare.. glemme det"Hun så ned i jorden hun ville virkelig bare glemme det hele og prøve på at leve som før men det var ikke let når han gjorde det han gjorde imod hende, det var meningen han skulle gøre hende munter når han var der, men det var umuligt når han ikke smilede det smil hun elskede..

Han sukkede stille, og lod hende komme fri. Han kiggede op på hende, før han selv rejste sig op. Han lyttede til hun sagde, det hun sagde gjorde det ikke lettere får ham. Han gik stille en til hende, og tog blidt hendes hænder i sine. Han lod sit blik møde hendes, hans blik var kærlig og skyldig. Han kunne ikke løbe væk fra det han havde gjort denne gang. ”Hvis det er du mest vil, så okay. Men.. Det vil sikkert ikke få dig til at stole på mig igen?” sagde han stille og lagde hovedet på skrå, han ville nu også glemme det hele igen. Men det nyttede jo ikke noget, hvis hun ikke stole på ham overhovedet. Han ville dog godt forklar hende hvorfor han havde handlet som han havde gjort. Men det var tydelig at hun ikke ville hører det.

"Jeg stoler på dig"Hviskede hun bare og pressede sine læber imod hans og knugede sig stille ind til ham imens hun begyndte at græde igen

//Kra svigt... og har en ven hængende,

Han sukkede over det hun sagde, det kunne vel ikke helt passe. Men han lod være med at gør mere ud af det. Han kyssede hende blidt igen, og lagde sin kærlighed til hende i kysset. Han håbede at hun vidste at han elskede hende ubeskrivelig meget, han var stadig sikker på at han ville gør det om mange år. Han ville gerne ha et helt liv med hende, han vidste at han altid skulle være ved hende siden til den dag hun ville ha ham til at gå sin vej. Han trak hende ind til sig, da hun begyndte at græde igen.

Hun sukkede kort og knugede sig ind til ham og stoppede så med at græde igen og kiggede op på ham, hun elskede ham det ville hun godt indrømme hun ville leve sit liv med ham, ved hans side som hans engel.. hun sukkede kort og kramede sig bare ind til ham og lukkede øjnende i "Jeg stinker af hest to sek"Mumlede hun så og kom fri af hans greb og gik hen og samlede sit håndklæde op for at at luske elegang og yndefuldt ud på badeværelset,