Hvad skal man lave? (Ellen-privat)

T: lidt over middag
S: Den lykkelige eng
O: Engen og et par legende børn
P: Hvid kjole, med blodrøde roser på
V: Solskin, med lidt blæst


Sierra gik over engen, mens vinden legede med hendes lange, sorte hår. Hun stod stille midt på en grøn, grøn bakketop. På bakken var der ikke andet end græs, en bænk og et par bøgetræer.
Sierra satte sig på bænken og nød udsigten over den store eng med den blomstrende flora og de legende børn. Hendes hvide vinger var slået ud, nu håbede hun bare på at der ikke var nogen der så dem. Vinden var perfekt til en dejlig flyvetur, nu manglede Sierra bare krafterne til det. Hele denne dag tegnede til at blive bedre og bedre!

//Undskyld, jeg ikke skriver så meget, har engelsk for til imorgen:( //

____________________________________________________

We lost many loved ones,
but also get many

Ellen kom lige så stille gående med den store brune labrador, Jack ved sin side. Hendes spinkle hånd hvilede på den ryg. Hendes lange brune hår dansede rundt i den blide blæst som havde lagt sig om engen. Jack luntede langsomt af sted for at Ellen skulle kunne følge med. Jack var hendes førerhund, da hun var blind. Men når man første gang kastede sine øjne på hende var det ikke sådan lige til at se, hverken Ellen eller Jack, bar udstyr som gjorde det let for andre at se. Ellen brød sig ikke om at vise det til alle og en hver, og undgik helst at starte ud med at fortælle det, selvom at hun nogle gange var nød til at sige det. Jack bjæffede da han fik øje på en pige oppe på en bænk, han sugede luften ind i sin næse da vinden bar færten med sig. Han logrede med det samme med halen da han opdagede at det var en engel. Han kunne godt lide at være sammen med engle, elvere, mennesker og nogle varulve, dæmoner og vampyrer var han ikke så glade for igen.
Ellen klukkede sin perlelatter og klappede ham på ryggen. "Ja vi kan da godt gå der op"svarede hun ham med et strålende smil og vende sit ansigt frem ad og håbede at det vende nogenlunde mod pigen.


//det er helt fint til mig :D//

Sierra åbnede øjnene, da en hund gøede. Hun så ned ad bakken tl den ene side og fik øje på en brunhåret pige og en brun hund. Pigens ansgt var rettet mod hende. Sierra rejste sig og begyndte at gå ned til hende. Hun løftede hånden og vinkede lidt for meget til hende. Så kom hun i tanke om sine vinger og fik dem på magisk vis til at forsvinde.
Af en eller anden grund vinkede pigen ikke tilbage. Sierra stoppede med at gå og studerede pigen grundigt: Hendes ansigt var vendt ned mod jorden og hendes øjne slået ned. Hunden hoppede glad ved hendes side. Sierra besluttede at blive midt på bakken og vente til pigen selv kom op til hende.

___________________________________________

We lost many loved ones,
but also get many

Ellen lagde ikke mærke til at pigen vinkede, eller at hun gik hende i møde. Jack gjorde hende dog opmærksom på det sidste af de to ting, da han blev meget glad for at pigen lod til at ville tage kontakt til dem og bjæffede glad. Ellen smilede muntert af Jack humør, hun kunne ikke lade være med at blive smittet af det strålende humør han var i og vende kort sit ansigt i retning mod solen, og kunne mærke den svage ændring i temperaturen da solensstråler gik lige imod hendes ansigt. Jack fik dog et lille knæk i sin glæde da pigen stoppede op. Men fortsatte dog med at føre Ellen hen mod hende.

Sierra opdagede til sin overraskelse at pigen foran hende ikke vinkede tilbage. hun fortsatte bare op ad bakken, mens hendes hun gøede muntert.
Sierra gik igen ned mod dem og smilte ad hundens humør. Den så virkelig sød og venlig ud, den hund. Pigen så også ret sød ud.
Sierra gik lidt hurtigere ned ad og mærkede at hvis hun satte farten lidt mere op ville hun løbe. Hunden kom glad hen mod hende. Sierra satte sig ned på hug og holdte hånden frem så den kunne snuse til den.

__________________________________________

we lost many loved ones,
but also get many

//Skriver ikke videre i dette emne, da jeg har fået ny person:)//

//Nåårh okay, du må sende en PM hvis du engang vil lave et ny ;)/

"det skal jeg nok:)//