Decembernatten - Jossi og Emilia

Tid: 00.45
Omgivelser: Menneskeløst, og alle der har den mindste fornuft er hjemme under dynen.
Vejr: Let støvregn og vind.
Årstid: Vinter

En let støvregn fik håbet om sne til at fordufte i hvert fald for denne nat og en enlig skikkelse der sprang fra båd til båd kunne heller ikke frasige sig en hvis skuffelse over den manglende sne. Julen nærmede sig så småt som den gjorde hvert år, og der var intet som sne der kunne skabe en hyggelig stemning, når man vel at mærke sad indenfor med en kop varm kakao. For Wilith havde aftenen været fyldt med varm luft, fordrukne folk og sang snarere end kakao, så det var dejligt at komme ud i den kolde luft og nyde støvregnen der satte sig i håret. Hendes hop fra båd til båd ville være ret afslørende hvis noget menneske så det, ikke at hun bekymrede sig om det lige nu, selvom hun havde tænkt tanken. Det var bare sjovt på en barnlig måde at springe fra den ene flotte og store båd til den anden. Bare for at se om hun kunne.

Hun var klædt afslappet og fuldstændigt utilstrækkeligt på en vinternat. Påklædningen bestod af en grøn bluse og et par brugte plettede jeans og hendes røde hår piskede i vinden. Pigen så ud til at være i midten af sine teenageår, og burde være til en fest i stedet for at hoppe rundt på havnen alene. Lige der gik hendes verden kun i en lille klokke, og hun lagde ikke mærke til verden rundt om hende. Den eksisterede ikke mens hun hoppede igennem luften, der var kun suset og luften igennem hendes hår. Vinden snoede sig legesygt ind over havnen og selvom den var kold så virkede den ikke til at høre til en vinternat. Regnen havde sat sig på vampyren men hun bemærkede det ikke som hun landede på en stor yacht.

Natten var atter faldet på som den var de senest 2011 år. suk hvor skønt. natten var næsten blevet kedelig efter alle disse år selv havnen var kedelig i forhold til hvad den kunne være. som i gamle dage hvor folk var nødtil at arbejde om natten ved havnen for at få en masse penge så de havde nok til vinteren og resten af året. "Skønt!"Sukkede En skikkelse højt som sad på en af de store skibe der ikke så ud til at skulle ud på det åbne havn mere. dog ude af pigen øjnkrog fik hun øje på noget eller nogen der hoppede fra skib til skib, hun lukkede kort øjnende i og opfangede med det samme duften af vampyr, og vareulv? uha. vampyre og vareulve var altid en god blanding, hun elskede at drille vareulve så de begyndte at jage hende, men med hendes mange års leve tid tabte de altid, det samme skete med unge vampyre hun drillede dem og så var slås kampen igang. uden at tænke over det rejste hun sig op og kiggede søgende rundt, til en mande stemme kom imod hende inde fra bredden, med det samme rettede hun blikket hen imod fyren som så nogenlund glad ud? hun havde aldrig forstået hvorfor folk var glade!... udover den gang hun var sammen med Oliver... Hun sukkede kort og kiggede lidt fjernt frem for sig. og rystede så hidsigt på hovedet! den dreng havde påvirket hende. godt hun ikke skulle se ham igen. håbede hun da. Hun sukkede opgivende af sig selv.
og rettede blikket hen imod pigen igen, imens hun gav sig til at gå rundt om skibet oppe på dens ræling. hendes blik fjernede sig dog aldrig fra pigen, kun når hun ville se på drengen, hun var ikke et menneske der var kendt for at være snak saglig, det var vel derfor hun altid endte i slagsmål.
Hun var iført sit normale tøj, en hvid strik trøje og et par bikinitrusser. kulden bed jo ikke på hende så hun gad ikke gå for meget op i hvad hun havde på. det kunne alle dem der havde mødt sagtens sige. for hun gik næsten aldrig i andet end sin hvide striktrøje og bikinitrusser. da hun ikke gad til at vaske en masse når hun var i slagsmål med andre væsner end hende selv, blødte da for meget nogle af dem.

En brysk stemme rev hende ud af hendes lille verden som hun skulle til at sætte af igen og hendes fod gled på den glatte båd. Balancen fandt ud til den ene side, og teenageren gled hen over dækket på yachten med den ene hånd nede på dækket for at stoppe hendes glidetur. Hun reagerede instinktivt da hun kunne se at der ikke var nogen mulighed for at hun nåede at stoppe før enden af båden gjorde hun et sidste forsøg på at undgå at havne i vandet. Hun rejse sig så meget op og satte af fra skibet lige før hun røg i baljen. Springet var kraftfuldt og sendte hende op i luften med en kraft og fart der fik pigen til at smile.
Det var dog ikke helt nok til at få hende tørskoet ind på molen igen og da hun med hvide fingre greb fat i molen for at trække sig op røg hendes ene fod ned i det vinterkolde vand.
Mukkende trak vampyren sig op og rystede foden ligesom en kat for at få vandet af den.
"Øv, den var der næsten! En meter længere!"

Hun virkede ikke rigtigt til at være sur på manden mere irriteret på os selv over at hun ikke lige havde kunnet negle springet. Det var da hun så ned på sin fod at hun lagde mærke til at manden var barfodet og hun lagde undrende hovedte på skrå mens hendes grønne øjne undrende så på ham.
"Er det ikke koldt det der? Med bare fødder og det hele."
Vinden drev væk fra hende og derfor blev lugten af varulv båret væk fra hende så hun vidste endnu ikke hvad han var. Hvis hun havde været mere bekymret eller forsigtig havde hun bedt vinden om at slå en vinding om hende så hun kunne finde ud af hvad han var og om der var andre i området... Men hun følte sig godt tilpas og var generelt godt tilfreds med nattens træning. Det sidste her havde været specielt god træning af hendes reflekser. Det vidste hun at hun havde brug for.

Emilia stod lidt og betraktede disse to inde på land. og smilede så for sig selv. af det hun kunne fange var pigen ung, så sprang hun yndefuldt og elegant hen på et andet skib og så videre hen på land til de to andre væsner. hun rynkede næsen med det samme hun var henne ved den anden pige "hvorfor dufter her af våd hund.. nej vent glem det. det er ikke svært at se forskel fra en hund og så et menneske" Hun spandt nærmest det hun sagde. hendes blik gled dog hurtigt hen på pigen der ikke så ud af meget. helt klart en ung vampyr de var jo ganske sjove at lege med, bare hun ikke skulle bruge sin tid på dem som hun skulle med den unge dreng Erik hun gøs ved tanken, fyren kunne stadig ikke fange en engel! Men nu havde den engel han jagede jo også lige været 500 år? eller mere. hun så lidt tænkende ud men på en truende og rovdyrs agtig måde, dog kom hun hurtigt til sig selv og rettede blikket imod hunden igen.
Hun elskede at jage vareulve det kunne hvis også ses på hende, med den måde hun kiggede på denne fyr, vareulve var sjove at lege med især når de ikke blev så gamle som andre væsner og derfor ikke havde få gode kamp evner når de var i menneske skikkelse, men det passede hende skam fint, bare de kunne spjætte med lidt værdi i sindet. så rettede hun blikket imod den rødhårede vampyr og hævede et øjnbryn.
"Rødhåret? du er ikke med i en tegneserie om smukke rødhårede vampyre. "Atter engang spandt hun det nærmest, jep hun var flabet, jep hun var lidt led, men hun var hende selv og var ikke bange for at sige sin mening eller jage andre.

"Ja jeg tror at jeg er i orden, men tak for at spørge."
Hun smilede stort med venlige grønne øjne og det var tydeligt at hun endnu ikke havde gættet hvad han var. mest fordi at hun ikke kunne lugte det, men da kvinden også kom inden for hendes synsfelt trådte hun tydelig utilpas tilbage imod molen for med kvinden var der ingen tvivl. Hun var vampyr og selvom det var lidt underligt var det meget sjældent at Wilith befandt sig godt med sine egne. De var ofte manipulerende og intrigante når de nåede en hvis alder, en alder som Wilith bad til at hun aldrig ville nå. Når den eneste morskab du fandt i verden var at lave intriger og manipulere med menneskerne, så havde du levet for længe og så var det ved at være tid til at sige farvel til verden.

Kvinden var klædt underligt og ikke specielt kønt. Bikini kunne være kønt... om sommeren, men nu var det vinter og hendes påklædning hørte ikke rigtigt til. Den var både afslørende og ufornuftig. Hvor mange mennesker ville gå med sådan noget om vinteren? det ville skabe opmærksomhed, noget som vampyrer ikke behøvede.. som det faktisk nok var bedst at de var foruden. Hvis vampyrer ville skjule sig skulle de ikke tiltrække sig opmærksomhed, logisk nok..
Så vendte hun sin opmærksomhed tilbage imod manden foran hende.
"kun lidt.. det ret imponerende.. så varmt er her jo heller ikke."
Sandt at sige kunne hun ikke mærke hvor varmt der var eller ikke var men hun vidste at det ville være koldt. Det var i hvert fald hvad aftenens vejrudsigt havde sagt. Det virkede måske underligt, men ja selv vampyrer så fjernsyn og hørte radio en gang i mellem.

Hun vendte sig helt om imod kvinden og så mørkt på hende. Det var først der hun indså at manden var varulv, og efter måden kvinden så på ham var det tydeligt hvad hun ville med ham.. Måske var han varulv, men han virkede som et bedre bekendtskab end vampyren foran hende. Hun sank en klump da hun indså hvilken olding det var som hun var ved at indlade sig med.. Desværre var en oldinge vampyr langt mere nervepirrende at lege med end en varulv, men hun skulle ikke bare have sin vilje fordi at hun var gammel.
"At du synes jeg er smuk tager jeg som en kompliment.. Og du er ikke med i en badetøjsreklame! Jeg troede at det var meningen at vi ikke skulle tiltrække os opmærksomhed!?"
Hun stod imellem ulven og den gamle vampyr og lignede en lille uvejrssky. Vinden var begyndt at piske voldsommere ind over havnen med det påvirkede ikke den unge vampyr. Det styrkede hende derimod, og hendes temperament rørte surt på sig over vampyrens hån. Måske var hun ung, men det gav ikke vampyren her ret til at fornærme hende som hun ville!