Everything could happen... (Cherlyn)

Cher følte hvordan hans hånd slap hendes hals, og sugede taknemmeligt luften i lungerne. Hun landede hårdt på knæene på det hårde gulv, eftersom han havde revet hende frem i stolen. Hun hostede kort, og hev luften ind, og berogeligede sig selv, da hun kunne trække vejret normalt igen. Hun undlod at se op, for hun kunne allerede føle hans kolde øjne stirre mod hende. "Jeg sagde jo, at det var svært at kontrollere! Er det værd at tage livet af din redningsmand for?!" Hun snerrede hidsigt det sidste, og mente hvert et ord. For det første var det en gammel vane, og for det andet havde hun jo ikke direkte kaldt ham en hund, og for det tredje var hun på randen af sindsyg. Man kunne jo ikke vide hvad hun ville sige, ikke engang hende selv. Hun rejste sig, og børstede sine bukser af. Først da hun igen så på ham, forstod hun hvorfor han pludselig var blevet så stille.
*Horn?! En varulv med horn?*
Hun så studerende på ham, og noterede at han måske var en kende speciel, af en varulv, at være. "Og du var.. Fuldblodsulv?" Uden at vide det, hævede hun langsomt hånden, og kørte den langsomt hen over hendes egne to små horn. De var intet i forhold til hans, men de var der. Hun tænkte sjælendt over dem, men de fik hende til at tænke på, om han muligvis også var lidt dæmon.

Han lagde og trækkede vejret meget tungt, og ret voldsomt. Efter som at hans evne krævede mere energi end man kunne forestille sig. Han kiggede på hende med hårde øjne, de var ikke længere så kolde. han forstod udemærket hvad det var hun mente med at man ikke kunne vide sig sikker da han ikke selv var til at blive rigtig klog på. Han kiggede ud over sengeknaten selvom det gjorde ondt at vride sig på den måde.
"Tror du, du er den eneste der har noget der er svært at styre?"
Han spurgte hende meget oprigtigt, da han ikke var typen der stillede retoriske spørgsmål, overfor folk. Hvis der var noget han mente de gjorde forkert ville han bare sige det lige ud til dem. Han undrede sig over det hun sagde fordi det kom vel enligt an på hvad man så som en fuldblodsvarulv, fordi han var jo blevet bidt men han havde måske altid haft lidt varulv i sig fra sin far men han vidste det ikke.
"Jeg er født som menneske af et menneske og en varulv og er så blevet bidt senere hen"
Han håbede det besvarede hende spørgsmål, men han fandt det interessant at hun pludseligt spurgte om den slags, og han ville gerne vide hvorfor.
"Hvorfro spørger du?"

Cher så hidsigt på ham. "Nej det tror jeg ikke. Men undlad venligst at vride halsen om på mig næste gang" Hun kunne se på ham, at han havde smerter, tydeligvis fra lidt af hvert. Han så også træt ud, men det var klart. Hvem bliver ikke udmattet, at lidt kontakt med døden. Hun tog sin hånd ned, og greb om den med sin frie. Den skulle ikke ryge derop igen. At hun havde horn, var sådan set fint nok. Men de kunne da godt have været bare lidt længere. Når hun så hans horn, følte hun sig en smule magtesløs. Men svagheden i hans ansigt, fik hende hurtigt på dupperne igen. "Lig nu stille. Du er træt, og ødelagt. Det var en fejl" Hun gik roligt og forsigtigt hen, og lagde sine hænder på hans skuldre, og skubbede ham blidt ned at ligge igen. Både på grund af hans tilstand, og at hun ikke ønskede at han skulle flyve op, og anhribe hende. Selvom han var svag, var han tydeligvis stærk. Og for en gangs skyld, var hun ikke sikker på at vinde denne kamp. Hun prøvede at slappe af, og så roligt på ham da han spurgte. "Jeg spørger fordi det ikke er normalt for varulve, at gro horn ud af panden. Det ved selv jeg" Hun lagde ekstra tryk på ordet varulv, og håbede at han forstod, at det var slut med hundeord og andre fornærmelser.

"Undskyld, jeg hader bare når folk kalder mig for en hund!"
Han var ikke vred længere men hans stemme bar stadig spor af agrresivitet og kølighed. Han kiggede kort rundt i lokalet inden Han kiggede ned på hende igen, for blot at se hende smide ham tilbage og presse ham ned i sengen. Det gjorde lidt ondt, da hun gjorde det men han valgte at ignorere det og bide smerten i sig. Han undrede sig meget over at hun faktisk snakkede til ham som om hun var lidt bekymret for ham, og de kendte jo ikke engang hinanden.
Da hun sagde det med hornene grinede han lidt af hende, fordi det var ret morsomt at hun havde troet han var andet end varulv på grund af dem.
"Når derfor det er bare en evne jeg har, jeg har dog ikke så meget styr på den endnu.."
Han grinede igen af det, hvilket fik en lille bølge af smerte til at gå gennem hans krop, som fik hans stemme til at knække over, og han begyndte at hoste og hakke i det.
"Jeg kan gro dem over hele kroppen ikke kun i panden.."
Han smilede skævt til hende, og flyttede lidt på sig for at ligge bedre. Han undrede sig stadig over hvad der enligt havde fået hende til at vælge at redde ham hvad var årsagen, ville hun noget med ham.
"Hvorfor valgte du enligt at redde mig?"

Cher fnøs en kort, og kørte sin hånd omkring halsen, og om bag nakken. "Det siger du ikke.." Hun så ned mod døren imens at hun snakkede. Ikke fordi hun var bange for at nogen kom ind og afbrød, tvært imod. Men hun ønskede ikke at se på ham, fordi at det ikke var til at vide både hvordan hun eller han reagerede. Hun vendte dog hovedet, og stirrede lidt med et hævet øjenbryn på ham, da han startede på at grine. Grinet som ikke blev til ret meget, eftersom han lod til at blive halvkvalt efter det. Hun undlod dog lige at gøre noget, så sukkersød var hun heller ikke. "En evne siger du? Det er da ganske interessant.." Hun var oprigtigt interesseret, for når nu han skyldte hende en tjenste, var det godt at vide hvad han kunne. Ligemeget om der var kontrol.
Hun kunne ikke lade være med at smile en smule skævt, da han nævnte det. "Hele kroppen.. Som overalt? Det lyder ganske underholdende på sin plan" Hun grinede kort, både over det han kunne, og sine vilde tankegang. Men det var den normale side af hende. Altid en smule udkig, og glad for at finde en ny at lege med. Måske var han bare ikke lige typen, at lege med. Han virkede.. for fjern, og en smule uniteresseret. Hun blev hevet ud af tankerne, ved lyden af spørgsmåle. For et øjeblik stod hun bare, og stirrede på ham med et roligt udtryk. Uden rigtigt at vide hvad hun skulle svare, sukkede hun stille. "Jeg ved det ikke.. Ingen idé overhovedet" Det var det eneste der kom over hendes læber, mens hun roligt blev stående og så på ham.

HAn vidste ikke helt hvad hans kulle sige til hende, eller om der faktisk var noget han skulle sige til hende. Han var stadig lidt i vildrede over at hun faktisk havde reddet ham. Han var sjældent blevet reddet af folk, mest fordi han for det meste kunne klare sig selv, men denne gang havde han simpelthen valgt at gøre det så voldsomt at det krævede hjælp fra en anden end ham selv. Han hørte hende tale om hans evne og om at den var interessant, ikke noget han faktisk havde tænkt over før, men den var da altid meget effektiv specielt når folk kastede sig over ham for at overraske ham, men den var dog lidt farlig hvis det var venne der gjorde det.
"Ja den er da meget nyttig ofte"
Han kunne ikke lade være med at smile let over det næste hun sagde, da han godt kunne høre at hendes tanke gang nok ikke ligefrem var ren som sne. Han fandt det ret morsomt at hun sagde det på den måde, og at hun faktisk kom til at tænke på den måde. Han kunne da heller ikke selv lade være med at få lidt tanker der gik i den retning, da hun jo enligt så utroligt godt ud.
"Ja over hele min krop. Hva er man lidt fræk i sin tankegang?"
Han grinede lidt over det og smilede så til hende. Han havde ikke kunnet lade være med at spørge hende om det. Da hun svarede på hans spørgsmål, overraskede det ham ikk at hun ikke helt vidste hvorfor hun havde valgt at redde ham.
"Nå jamen okay, jeg er jo også bare glad for at du gjorde det, og jeg står i dyb dyb gæld til dig."
Hans stemme var præget af en varme og fasthed. Han mente et hundrede hvad det var han sagde til hende, han stod i dyb gæld til hende og han sagde det ikke bare for at sige det, men fordi det var sådan han havde det.

Cher satte sig på stolen igen, og lænede sig roligt tilbage. Nu hvor anspændtheden godt og vel var væk, gad hun ikke stå der og flagre som en anden idiot. Hun så roligt på ham, uden at være alt for stirrende. Hun skulle ikke nyde noget af at pirre ham igen. Nok var de begge udmattede, men han havde det lidt ekstra slagkraft lod det til. "Evner har det med at være meget nyttige.. i de rette situationer" Hun tænkte kort tilbage på tidligere i dag, om han mon var ved bevidsthed nok til at opfange hende, bruge sin evne til at redde hans liv. Sådan kunne man da se på det. Hun mindes ikke at nogensinde have brugt den til at redde liv før, men samtidig var det nok ikke lige det man regnede med kunne redde nogle. Omvendt nærmere. Hun grinede til ham, og smilte for sig selv, da latteren stilnede af. "Du skulle bare vide. Det her er vist endda af mine stille dage" Hun smilede afslappet til ham, og fornøjede sig med at det var sandt. Og han var da mere end velkommen til at peppe den op. Nok var der sket meget, men han holdt sit maskuline, og veltrimmede ydre godt. Skidt så han slet ikke ud. "Det er jeg taknemmelig for.. du lader til ikke at være så værst at have i baghånden. Til det ene eller det andet" Hun smilede chamerende til ham, og lagde sine ben over kryds.

Han lagde lidt og tænkt mens han lyttede til hvad hun sagde om evner, og at de kunne være nyttige i de rette situationer. Det var noget han kendte rigt meget til det med at evner kunne være meget nyttige, specielt når man brugte dem på den rigtige måde. Hans egen evne havde da reddet ham en gang eller to. Han kunne ikke lade være med at lade sit blik glide over hende. Han smielde lidt over det, at han kiggede sådan på hende. Han kom kort til at ænke tilbage på nogle af de ting der var sket gennem hans liv hvor den havde været en nytte, hans evne. Han smilede let over det næste hun sagde om hendes egen tankegang, det var meget morsomt at hun var så åben omkring det.
"Nå jamen så lader det da ikke til at være skidt at opleve dig en af dine mindre stille dage"
Han smilede skævt til hende, og var ikke længere så bange for at kigge hende i øjnene som han havde været i starten. det var nok fordi nu følte han sig mere på fod med hende, og ikke følte sig i alt for stor gæld, selvom han godt vidste hvor emget han faktisk skyldte hende. Han smilede skævt over hendes kommentar med at have ham i baghånden, hun var da slet ikke sky eller genert.
"Ja du sige bare til, hvis der er noget du kan bruge mig til"
Han besvarede hendes smil.

Cher lod en af sine skarpe negle køre ned langs de stramme læderbukser, der nu førte ned til nogle bare fødder. Hun frøs ikke, men det var samtidig en smule særegnet at gå rundt uden sko. Især når hun var vant til højhælede støvler, næsten 24-7.
Hun løftede hovedet da hun havde siddet og stirret lidt ned, og så på ham med et roligt, men stadig chamerende smil. "Fordi jeg redde dig? Eller fordi jeg kan være underholdende uden for de dage" Hun sagde det sidste med et lille glimt i øjet. Det var vist ret sikkert, at de to havde hver deres form for underholdning. Men noget sjov med ham, kunne hun sagtens diske op med. Hun bemærkede at han så hende direkte i øjnene nu, i forhold til fra før. De havde vist begge to lige kommet et skridt videre. Hun respekterede ham mere, og han turde godt se på kvinden der trods alt lige havde reddet hans skind. Nu hvor de havde fået det på plads, og måske lige set hinanden an, virkede stemningen ikke så akavet som før. Hun strakte sig dovne i stolen, og lænede sig bagover. Lidt af hendes slanke gyldenrbune mave blev blottet kort, inden hun satte sig normalt og smilede lumsk til ham. "Jeg kan skam finde på en ting eller to at bruge dig til" Hun grinede lidt, og kørte igen blidt sin negl frem og tilbage over hendes lår. Han fattede nok hurtigt pointen, men hun gav ham god tid, til at acceptere den hun var. Ikke alle helte var åbenbart så dydige som man skulle tro. Hun smilede for sig selv ved tanken, af hende som en helt.

Han lagde og kiggede på hende fra sengen, der var ikke rigtigt noget andet han kunne, da et jo ikke ligefrem var nemt at bevæge sig når man havde brækket mere end halvdelen af sine ribben, og havde fået lappet en punkteret lunge sammen igen. Han lagde mærke til hvordan hun kørte den ene negl op og ned af hendes ben, og kunne ikke lade være med at følge den et kort stykke tid. Det næste han så lagde mærke til var det hun sagde.
"Det er der vel kun en måde at finde ud af på"
Han smilede skævt til hende, med et lille glimt i øjet. Han blev ved med en gang i mellem at følge hendes finger der kørte op og ned af hendes ben. Han kunne godt lide synet af hendes krop, hun havde en smuk krop. Han lagde mærke til hvordan hun fik blottet noget af hendes mave, ikke fordi det var meget men det var lidt som en appetit vækker.
"Tænkte jeg nok du ville kunne."
Han smilede igen skævt til hende, da han godt kunne se hvad det var hun mente, og det var da interessant da det var sjældent at helt eller heltinder var på den måde, de blev jo for det meste fremstillet så uskyldige og rene.
"ja du er ikke ligefrem den typiske uskyldige, rene heltinde"
Han grinede lidt over det, fordi hendes udseende sagde også noget helt andet end at hun var uskyldig.

Cher bemærkede kort med et smil på læben, at han diskret fulgte hendes negl. Smilet blev dog en smule større, og en masse fantastiske tanker og idéer ifølge hende selv, begyndte at spirre. Han lod åbenbart til at være lidt mere frisk på nogle af de punkter hun ikke havde regnet med. Det var da en klar bonus, oven i hans nydelige udseende. "Sandt. Men det er ret svært at bevise noget her" Hun så studerende rundt i det lyse lokale, hvor man kunne høre læger, og patienter rende rundt udenfor døren. Hun så tilbage på ham, med et smil lidt mindre end sidst. "Og desuden går der nok lidt tid før du kan have det sjovt igen. Ved du hvornår du er rask, eller bare hvornår du kommer ud?" Hun så nysgerrigt på ham, med et lille glimt i øjet.
Jo før han kom ud, jo før kunne han da bevise noget. "Du havde måske allerede dine tanker om mig?" Hun havde jo selv nogle tanker fra før, men de blev en smule modbevist jo mere hun lærte ham at kende.
"Og nej.. uskyldig har jeg aldrig været" Hun smilte til ham. Han kunne få det at mærke at hun havde erfaring hvis han ville. Hun lænede sig en smule frem, og ind over sengen.

Han kunne ikke undgå at lade sit blik glide hen over hendes krop en gang i mellem. Han ville måske bare lige gøre sig selv sikker på at hun ikke var falsk og at hun faktisk var ægte. Hans tanker kørte rundt i baner de ikke havde gjort længe. Han havde meget længe undertrykt den slags af forskellige årsager, men ligenu kunne han ikke holde dem tilbage. Han hørte det næste hun sagde og smilede lidt over det.
"nej der er nok nogen der vil råbe lidt af os så."
Han grinede lidt over sin kommentar, hvilket fik det til at gøre ondt men han bed det bare i sig, da han ikke ville vise sig som svag, og det var han jo heller ikke. Han blev lidt irriteret over det hun sagde med at han ikke kunne have det sjovt sådan inden for det næste korte periode, det var ikke på hende han blev irriteret men mere over det faktum at det jo var sandt.
"Jeg er jo hvad jeg er, så jeg heler da lidt hurtigere. Jeg kan da også holde til lidt mere, men lidt tid går der nok. Hvis vi skal lytte til lægerne er jeg først klar om nogle uger, men hvis det er op til mig går der et par dage. Han tænkte lidt over det næste hun sagde fordi han gerne ville se om han havde tænkt noget om hende.
"Ikke andet end jeg kunne fornnem du er vild og helt klart ikke genert. Rammer jeg helt ved siden af?"
Han var ret sikker på at det ikke var helt galt det han sagde, men mere vidste han dog heller ikke om hende. Da hun lænede sig ind over sengen smilte han først lidt skævt over det hun sagde og kommenterede det også.
"Det tror jeg ikke helt på"
Han smilede til hende, et meget drilsk smil. Han lod kort sit blik glide ned fra hende øjne til hendes bryst, og lod det så glide op igen til hende øjne som var kommet tættere på. Han troede enligt talt ret meget på hende, men kunne ikke lade være med at sige det, bare for at se hvad det førte til.

Cher kunne sagtens fornemme hans veltrænede krop, selv under dynen og de mange forbindinger. Ikke bare fordi hun sad så tæt på som hun nu gjorder, men hans tydeligt markerede krop, gav en smule genskind i den gyldne hud, som hun ville kalde det. Hun smilede til ham fra sin plads, og grinede lidt af hans kommentar. "Det ville de nok, men de kan da bare komme" Hun smilede drilsk, og en smule lillepige agtigt. Som sagt kunne de bare komme. Hun var ikke sky for at have det sjovt, om stedet passede til det eller ej, fik hun lavet om på. Hun studerede nøje nogle af hans skader, selvom det var ret svært under alt det andet, inden hun igen så på hans ansigt. Et kønt ansigt. Det havde været svært at bemærke midt i det hele, med blod og smerte. Men nu så han en smule mere frisk ud, og havde fået både smilet og farven tilbage. "Det kan jeg se. Du ser allerede en smule bedre ud. Og jeg gætter ikke på at du er typen der lytter til lægerne, eller blev liggende hvis nogen bad dig" I stedet for sine stramme bukser, kørte hun neglen videre over på dynen, hvis kant lige strejfede hendes knæ. Hun holdt sig fra at røre for meget ved ham, og pillede bare roligt ved dynen. Hun fastholdt dog roligt hans blik imens, med et smil, der ofte ikke kunne undgå at blive en smule større over de fleste af hans ord. "Lige plet faktisk. Bortset fra at du ikke helt tror på mig.. hvordan kan det lade sig gøre?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, så det bølgede i det flammende hår. Hun så på ham med et smule nysgerrigt blik, men med en rolig facade.

Han hørte hvad det var hun sagde omkring lægerne, hvilket han fandt på et eller andet punkt ret så frækt. Han havde ikke lige været forberedt på at hun var så frisk og ugenert. Han havde selvgølgelig fornemmet at hun ikke var genert men at hun var så vild og frisk var lidt overraskene.
"jeg kan lide at du er lidt vild og rebelsk"
Han smilede over sine egne ord, fordi det lød som det gjorde men det var jo mest bare fordi han fandt det frækt, og at det tændte ham lidt. Han kunne lide at måde en person som hende som var så frisk og vild i det. Det var rart med noget afveksling fra andre personer han havde mødt her på øen for det meste. Det hun sagde om at blive liggende kunne han ikke lade være med at tænke lidt over.
"Nej jeg lytter ikke til lægerne. Jeg kan skam godt blive liggende hvis grunden er den rigtige..."
Han smilede til hende og lagde mærke til hvordan hun begyndte at rode ved dynen. Han syntes hun virkede lidt som et frækt vild dyr. Han kiggede på hende og fulgte for det meste hendes finger.
"Jeg ved det ikke... Du kan jo bare prøve at modbevise mig."
Han smilede lidt til hende, som en invitation. Han kunne ikke lade være med at tænke på den måde, da det simpelthen var for længe siden han ahvde tlílladt sig selv det.

Cher smilede til ham, og nikkede lidt for sig selv. "Det kan jeg også. Men jeg kan nu bedre lide, at du ikke er en pivskid, men tør svare igen" Hun smilede til ham, men så direkte i hans øjne, så hun var sikker på at han kunne fornemme at det var gode ord. Han var slet ikke så værst i sig selv. Når han blev frisk, ville hun da yderst gerne se ham, især hans livlige side. Når man kunne være så frisk og chamerende i en hospitalsseng, hvad så ikke på hjemmebane? "Og hvad ser du så som en rigtig grund til at blive liggende? Ikke engang få timer fra døden, lader til at kunne få dig til at blive" Måske kunne hun godt komme på en ting eller to, der sandsynlivis kunne få ham til at blive. Hun havde kunne få andre mænd til at blive, til de faldte døde om, af forskellige årsager. Hvad skulle hun ikke også kunne holde ham for? En udkåren måske? Nej. Ikke sådan som hans frække svar begyndte at tage form. Han virkede som en man da kunne hygge sig rigtig meget med, så det var en sær ting at han ikke lige havde fundet en mage. Hende selv havde ikke tid til den slags. Desuden var hun altid frisk på noget nyt, så det med en mage, var lidt en dårlig idé for hende. "Modbevise dig? Hvad med det faktum at jeg har slået ihjel siden min barndom, og at jeg kunne hygge med dig her på stedet lige her og nu, hvis du var klar" Hun smilede lidt over sin rappe bemærkning, men hvis man ikke kunne tage hende, så var det bare ærgeligt. Så kunne de pakke, og skride af pommern til. Hun fortsatte roligt med dynen, og rykkede sig en smule tættere på den, uden rigtigt at tænke over det.

Han kunne sagtens fornemme hvad hun mente med de ord hun sagde, og hun havde da også så evindeligt ret. Han var jo ikke pivskid, og han sagde sin mening om alting, og han fandt sig ikke i at folk behandlede ham som skidt. Han vidste godt at han ikke var den rigeste eller fineste person man kunne finde, men han var da noget, og han var ham.
"Ja jeg har trodsalt fået en del knups gennem tiden..."
Det var også noget der kunne se på hans krop den var arret af mange sår han havde fået gennem livet, og nogle var større end andre. han skubbede dyne ned af sin overkrop så hele overkroppen var fri, og begyndte så at kradse under den bandage de havde sat om hans side. Han trak hånden op igen, som nu var blevet lidt rød på grund af blod, så aåret blødte stadig, han slikkede blodet af håndryggen og kiggede så på hende. Han kunne godt lide hende kommentare.
"hvad der er en god grund? Det har jeg på fornemmelsen at jeg ikke behøver fortælle dig."
Han smilede kækt til hende mens hans slikke lidt mere blod af håndryggen. Han vidste godt at han ikke skulle have pillet ved sit sår og få det til at gå op igen, men det var lidt lige meget. Han smilede lidt over hende rappe kommentarer.
"Se nu ønsker jeg jo at blive klar i løbet af de næste par minutter"
Han smilede til hende og grinede over sin egen kommentar, den var ikke ment så seriøst. Han gad virkelig ikke blive liggende i denne seng meget længere. Han ville nok inden længe forsøge at skride hvis han følte han havde kræfterne til det.

Han ligner lidt en vildmarksmand. En rigtig hardcore en af slagsen. Præcis som jeg kan lide dem, og til hekendfeldt med i om der er penge eller ej. "Det tør jeg sagtens tro. Du lader ikke til at være en bange en af slagsen. Hvad lavede du forresten ude ved klipperne?" Den tanke slog hende pludseligt, at hun ikke anede hvordan han var havnet dernede på klippen. Ja vinden var voldsom, men har var pænt stor, og rimelig tung. Men han var formegentlig kvik nok til at holde sig fra kanten. Så det der var sket, anede hun intet om. Hun grinte og slap dynen for en stund, da han pillede i sit sår. "Sandt nok. Og du er da en værre slubert. Man piller ikke i sår" Hun grinede lidt og prikkede til hans småblodige hånd. Hun opdagede dog hurtigt hvor friskt blodet var, og kunne ikke dy sig for at køre tungespidsen over. Hun var både udmatte, en smule sulten og nysgerrig for at finde hans smag. Hun kunne sagtens lege med folk, uden at tage blod fra dem. Men hun foretrak klart en, hvor der blev unværet lidt fra partneren. "Og det kan du nok også hurtigt blive. Ved du hvor der er noget rent tøj? Sig frem, jeg finder det og vi er skredet" Hun smilede ligeså kækt igen, og lænte sig tilfreds tilbage i stolen.

Spørgsmålet slog ham hårdt, hvad han lavede ude ved klipperne. Han kunne lyve om det eller måske skulle han bare bøje den lidt. Han tænkte lidt over det. Han fandt frem til at han ville fortælle hende den lidt bøjede sandhed, da han jo var lidt flov over at have forsøgt at begå selvmord. Han kiggede på hende og svarede hende så.
"Jeg var ude og prøve grænser, da jeg har en hvis svaghed for smerte"
Han smilede lidt kækt til hende. Han havde aldrig været flov over at han havde den svaghed for smerte, da han jo bare altid havde kunnet li smerte. Han kunne godt lide hvordan hun reagerede over for både det han gjorde og så hvordan hun slikkede hans hånd. Det kilde lidt da hendes tunge gled hen over hans hånd.
"Nå man kan da nok godt lide blod? Du kan nok få lidt når vi kommer væk"
Han smilede til hende. Han havde jo intet imod at skære sig selv, eller at hun bed ham eller hvordan hun kunne finde på at tage af hans blod. Han smilede over at hun var frisk på at de bare skulle skride derfra.
"Ja når jeg har været her plejer der at være noget i skabet i hjørnet men det er låst. Nogle gange er man endda heldig at det er ens eget bare vasket."
Han smilede og kom så til at tænke på at hans ben stadig var bundet ind i gips og det samme var hans ene arm. han tog fast i armen og rev gipsen af, den var nogenlunde brugbar. Han flåede så gipsen af sit ben, og satte sig op selvom det gjorde ondt.

Cher så for første gang en smule undrende på ham, da han lignede en der havde fået kastet en spand isvand i hovedet. Han havde nok ikke regnet med spørgsmålet, ligesom hende og det andet. Men hun blev da lettet da han svarede. Mænd og deres grænser altså. Men det var hun fuldkommen forståelig med, og måtte indrømme overfor sig selv, at hun blev en smule ivrig efter at prøve ham af. Hun elskede at få folk til at føle smerte, om det var godt eller ej, var det ren næring for hende. "Kender jeg godt. Jeg har mødt folk før, med samme "Trang" som dig. Og jeg har bare den ting, at også holder af smerte, bare på en lidt anden plan nogen gange" Ud fra at dømme fra forvandlingen fra det overraskede udtryk, til det kække smil, havde han enten fundet den perfekte undskyldning, eller var en smule glad over at indrømme noget, som muligvis gav point fra hende. Hun trak sig lidt væk fra hans hånd, men smilte imens. Hun blottede derved halvt ubevidst, hendes skarpe hjørnetænder, som ofte blev sat i brug med stor glæde. "Om jeg kan. Og det ville skam være yderst forfriskende. Men tving mig ikke til at redde dig anden gang" Hun smilede drilsk, og kørte tungen over hjørnetænderne. Skarpe som altid. Hun så over mod et af de skabe han nævnet, og smilede for sig selv. "Låst siger du?" Hun rejste sig roligt fra sengen, og vendte sig kort om mod ham. "Godt, du er allerede ved at gøre dig klar" Hun smilede chamerende, og gik over mod skabet. Hun standsede lige foran det, og så det an. En klassisk en, men uden hængelås. Smadretid er legetid. Hun hævede benet, og lossede skabet uden besvær. Da det ikke gav sig første gang, men bare kom med en klagende, knirken og larm, lossede hun det for anden gang, og så hvordan skabets dør gik op. Hun smilede tilfreds, og tog en stak tøj ud. Han skal nok ikke have det på ret længe, så skidt med hvad det er. Hun vendte sig og kastede tøjet over på sengen. "Skift du bare, jeg skal nok kigge" Hun grinede lidt, og lænede sig op af væggen med krydsede arme, mens hun betragtede ham.

Han var glad for at hun ikke stillede flere spørgsmål til det. Han brød sig nemlig ikke om at blive spurgt indtil det emne, da det jo var lidt pinligt at man forsøgte at tage sit eget liv, som godt nok endnu ikke var lykkedes ham. Han kiggede på hende, mens hun snakkede. Han nød synet af den kvinde foran hende, som var lækker.
"Nå jamen hvis du er til den slags, så kan du godt glæde dig til at prøve mig. Jeg er nemlig ret sikker på at dem du har prøvet ikke holder til det sammen."
Han kunne godt lide at sen hendes tænder, der var et eller andet ved skarpe tænder der tændte ham. Det havde nok noget at gøre med at det gav hentydninger mod smerte og blod. Han blev lidt forvirret over hvorfor hun sagde det med at redde ham, hvad skulle hun redde ham fra.
"Hvad mener du med at redde mig? Tror du ikke jeg kan holde til at miste lidt blod?"
Han smilede til hende. Mens han stadig sled i sit gips så de kunne komme ud fra det her lorte hospital. Han ventede så bare på at hun smed noget tøj over til ham.
"Ja, du skal da ikke vente."
Han smilede til hende og rullede ud af sengen og tog så imod tøjet hun smed over til ham. Han begyndte bare stille og roligt at tage tøjet på. Han var ikke genert over at hun skulle se ham nøgen, da hun jo nok kom til det senere alligevel, men han kommenterede stadig det hun sagde.
"Ja jeg begynder at tro på at du ikke er genert, men er dog stadig ikke helt overbevist"
Han grinede lidt af det og smilede til hende, han var ikke helt overbevist, men han hvade en fornemmelse om at hun nok skulle få det modbevist inden længe.

Cher nikkede, og trak en smule uskyldigt på skuldrene. "Jeg vil tage det som et kompliment, men jo det er sandt. Sjælendt kan de mænd jeg får fingre i, klare mosten. Men man vænner sig jo til det" Hun sendte ham et chamerende, og smule udfordrende smil. De kridhvide tænder kunne tydeligt ses, mod hendes mørke hud, selv fra den afstand, der nu lå i mellem dem. Hun lagde vægten over på den ene fod, og betragtede ham tavst mens han flåede gipsen af. "Tjo det kan jeg se at du gør. Men en nærdødsoplevelse, tærrer vel lidt på kroppen"
Hun fulgte ham roligt med de nu, mørkebrune øjne, da han rullede ud fra sengen, og begyndte at påklæde sig. Ikke et øjeblik, kigge hun væk, smilede forlegent eller rødmede. Hvorfor skulle hun? Synet af ham der klædte sig på, var ren guf, selvom hun på nogle punkter mest havde lyst til at flå tøjet af ham igen. Tålmodighed er en dyd, men hvad ved hun om det?
"Ikke overbevist? Det skal jeg nok få lavet om på, så snart vi er væk fra alle disse galehoveder og dette lalleglade hospital" Hun smilede over kommentaren. Hospitaler var meget hjælpsomme, og redde mange liv. Ja hurra for det, og giv dem en præmie. Men når man bare vil have det sjovt, og der render psykopater med spalter rundt uden for, er det knap så fedt. "Men hvad gør vi nu? Vader vi så bare ned til bilen, som jeg smed af i farten? Du er trods alt bleve opereret for mindre en tre timer siden" Hun flyttede blikket fra hans krop, og så på hans ansigt igen. "Og du bør nok forresten fjerne dine to venner, horny et og to inden vi går. Ellers prøver lægerne bare at save dem af" Hun smilede lidt, og glædede sig for en gangs skyld, over at hendes horn var så små, at de ikke blev bemærket.

//Skal smutte nu, skrives i morgen ;3

Mens han tog tøjet på stod han også og betragtede hende, lidt synd at der ville gå noget tid før de kunne komme videre med deres planer, men som man sagde kom alt til den der ventede. Han regnede med at det nok skulle blive en god tid med hende. Han lyttede til det hun fortalte omkring de mænd hun havde haft fat i, og fik da lidt ondt af hende når det var den slags hun gerne ville have.
"Ej det var da trist at høre. Det skal jeg nok ændre på!"
Han smilede til hende. Han hørte hvordan hun kommenterede det han selv havde sagt om blod tab, og fandt det udfordrende han havde næsten lyst til at udfordre hende til at skulle tage så meget blod fra ham som muligt, til han fik det dårligt, men den lagde han hurtigt fra sig igen.
"Lidt ja men også kun lidt, de værste her var den punkterede lunge."
Han smilede og grinede let over kommentaren. Han stod igen bare og kiggede på hende, mens han langsomt gik tættere på hende for at se hende lidt tættere på. Han grinede lidt over hendes frække kommentar, det var da ihvertfald en med meget selvtillid.
"Ja det må vi jo se om du kan"
Han tænkte over hvordan de skulle komme væk, ja en bil ville nok være smart nok, men han havde trods alt taget derfra et par gange uden at blive stoppet. Han tænkte at de næsten bare ville være det nemmeste at bare løbe. Han blev lidt folv over at have sin horn fremme eller nok mere på grund af det hun kaldte dem. Han fokuserede på dem og de forsvandt langsomt igen.
"Jeg synes bare vi skal l'be ud til bilen og så køre"
han løb frem mod hende og greb fast i hende og rev hende med ned af gangene og ud til bilen. Hvor de så bare kunne sætte sig ind og køre.
"Din lejlighed?"

Cher kunne ikke lade være med at le over hans kommentar. Han havde tydeligvis en lidt mere ivrig og lysten side, der var ved at bryde igennem. Men hun måtte indrømme overfor sig selv, at hun glædede sig til at han kunne lidt mere, end at regenerer. Så skulle han virkelig opleve hvad det ville sige, at have med hende at gøre. "Du skal skam ikke have ondt af mig. Men jeg glæder mig til dine ændringer så" Hun sendte ham en skævt smil, mens latteren roligt stilnede af. Hun studerede hans krop færdigt, og konstaterede smilende at hans krop allerede var forbedret en del. Det ville bare tage hans lunger lidt ekstra tid, men det er vist det hele værd. "Du kommer dig nok hurtigt med den, du lader jo til at vær en stor og stærk ung mand" Hun kunne ikke lade være med at smile, over hendes sygeplejske-agtige toneleje. Hun var vist stadig lidt småskør, oven på hendes anfald af skitzofrenien. "Det tror jeg nu nok jeg skal få klaret" Hun skubbede sig blidt ud fra væggen, med skulderen. Hun kunne godt fornemme at han efterhånden var ved at miste grebet om sin teori, selvom den var for sjov. Hun mærkede svagt en jag gennem maven, og kneb øjnene halvt i. Men ligeså hurtigt som det var kommet forsvandt det igen, og hun så normalt på ham. Hun var aldrig syg, så det var nok bare sulten der plagede. Hun så glædeligt at han var kommet en smule tættere på, men blev dog en smule overrasket da han greb hende og løb. Hun fandt hurtigt rytmen, og løb roligt og elegant ved hans side. "God idé det med løben, men min lejlighed tror jeg ikke lige går"
Hendes tanker fløj hen på Jaelyn, som hun delte lejlighed, og de to tog sjælendt nogle med hjem, for det var der de havde fred. Men hvis han insisterede, måtte de vel tage den. Det var heller ikke sikkert, at Jaelyn lige var hjemme. Hun skyndte sig hen til bilen ved hans side, og smed sig ind på føresæddet. Det var trods alt hende der havde nøglerne. Hun så over mod ham, og ventede på han havde sat sig til rette, muligvis med en ny idé.

Han var ved at blive en smule ivrig, både efter det hun havde at tilbyde men også bare efter at komme væk fra det her dødsyge hospital han var blevet fanget på igen, for gud ved hvad nummer gang. Han glædede sig til at komme væk derfra og få lov til at komme sig på den måde han gerne ville komme sig på.
"Det var da godt, og det kan du også godt glæde dig til"
Han blev lidt overrasket over hvordan hun sagde det næste, og at hun sagde det overhovedet. Han begyndte da også at grine lidt over det hun sagde, da det var ret så morsomt at sige den slags, selvom hun jo havde fuldt ud ret i det.
"Ja det plejer jeg da ihvertfald, og med det der lige nu venter forude skal jeg nok komme mig endnu hurtigere, så du ikke skal vente for længe."
Han smilede til hende, et skævt men oprigtigt smil. Han var ved, ikke længere at kunne finde på noget at fortælle hende omkring det med at være uskyldig.
"Ja, vi får at se gør vi!"
Hans stemme var fyldt med morskab mens han sagde det.

Han fulgte bare efter hende ind i bilen, og blev lidt overrasket over at de ikke kunne tage hjem i hendes lejlighed da tanken om en kæreste slog ham, mon hun havde det? Det var godt nok ikke så tit man mødte dæmoner med kæreste men måske hun havde. Han var dog få tændt af hende til at det skulle stoppe ham.
"En kæreste måske? Så kan han da bare blive misundelig"
han smilede skævt til hende igen, fordi ud fra hende at bedømme ville det være årsag til at blive misundelig, sådan som hun virkede og sådan som hun så ud.
"Jeg bor selv kun i et telt, så jeg ved ikke hvor godt det er?"
Han havde ikke selv rigtigt overvejet telte men hvem vidste måske var det den slags hun kunne lide, sådan steder hvor man kunne risikere at blive opdaget.

Cher satte sig til rette i bilen, og spændte sig for en gangs skyld fast. Hun gad ikke til at ordne politi på vejen, nu ville hun bare afsted, og væk fra dette galehus. Selvom de nok kom til at have fart på, så var sikkerheden sjælendt noget hun havde i tankerne. Hun satte igen hænderne på rattet, og så smilende over mod ham. Hendes ansigt blev dog fuldstændig udtryksløst da han nævnte en kæreste, men det blev hurtigt brudt af hende der grinede lystigt. Hun hostede svagt, for at dulme latteren. "Undskyld det var ikke sådan ment. Men nej bare rolig ingen kæreste her, der er kun min søster" Hun smilede stadig til ham bare en smule mere roligt nu. Kærester havde hun haft, men hun kasserede dem somregel hurtigt når de var for kedelige, brugte eller døde. Så hun forholdte sig glad og fro som single, bare boende med sin søster. "Men godt at høre du er ved at være så ivrig, at du ville trodse min ikke eksisterende kæreste" Hun lænede sig afslappet tilbage i sæddet, men satte hurtigt foden på speederen, og trykkede den i bund. Hun svingede hurtigt og elegant ud fra pakeringspladsen, og fortsatte et godt stykke ud af landevejen, inden hun svarede ham. "En telttur lader til at være lige det, som vi har brug for. Bare væk fra det hele, og ud i skoven. Eller hvad?" Hun kiggede kort, og udfordrende på ham, inden hun igen koncentrerede sig om vejen. Godt nok ragede sikkerhed hende ikke, men hun gad ikke blive anset for at være en dårlig føre, ved ikke at kunne køre ordentligt. Hun fortsatte roligt sin kurs mod skoven, og nød de ganske få billister omkring dem.