Vi mødes igen

Dato : 8 januar 2012
Årstid : Vinter.
Dag : søndag
Vejr : Frostvejr, blæsende
Sted : udenfor Colts lejlighed
Tid : 14:30
Omgivelser : En lille lidt lurvet sidegade med huse hvis facader trænger til maling. colts opgang ligger her.

Colt var på vej hjem fra sin løbetur. Hun havde været ude den sidste time og havde jogget byen tynd, men nu var hun klar til at komme hjem og få sig et bad, før hun kunne slappe af med Geoorgie igen.
Hun drejede ned ad sidegaden hvor hun boede, joggede forbi et par af sine naboer uden at hilse, fordi hun ikke kendte dem så godt, og satte kursen mod sin opgang.
Hendes jogginbukser var let støvede, men havde oprindeligt været flaskegrønne ligesom hendes cardigan, der stod åben og afslørede en sort tank-top indenunder. Hun bar en sportsbh inderst, fordi hun hadede når brysterne hoppede for meget, og selvom hun var godt spændt op, kunne hun sagtens få vejret. Dem der kendte hende, vidste hun løb hver dag, og det var det eneste tidspunkt man så Colt i andet end stramme jeans. Hun fandt det meget behageligt og nød sin frihed i løbetimerne hver dag, hvor Georgie var i for dårlig kondition til at kunne følge med hende.

Laroy kom stille og roligt gående for sig selv og var på vej hen til der hvor den kvinde han havde mødt ved navn Colt boede, han havde jo ladet sin bil stå fra sidst han var der som vist var dagen før så nu ville han hente den og sådan noget.
Han kom hen og kiggede rundt for at se om han måske ville komme til at møde Colt igen for det var jo ikke til at vide lige nu men skæbnen var ikke til at stole sådan helt på eller noget, han kiggede på sin bil for at se om der ikke var sket noget med den for der var jo folk der godt kunne finde på at gå og ridse biler med noget metal eller noget skarpe genstande og sådan noget.
Men det så ud til at der ikke var noget galt med hans bil og den var okay og alt det så han stilte sig lidt op af den for at slappe af i sine ben efter den lange gåtur fra hans hjem af og ind for at hente sin bil og sådan.

Colt fik øje på Laroy, der kom fra den modsatte ende af vejen af hvad hun gjorde, og hun satte farten lidt op, selvom hun var let forpustet allerede og havde ømme ben. Hun ville gerne nå at fange ham, før han kørte væk, men heldigvis lænede han sig op mod bilen, og hun kunne nå op til ham.
Da hun kom hen til ham, smilede hun bredt og trak den ene tot, der havde revet sig løs fra hendes stramme hestehale, væk fra ansigtet.
"Hey, jeg er glad for, jeg nåede at fange dig," lo hun lettere forpustet og bøjede sig forover med hænderne mod knæene et øjeblik. Hestehalen fløj fremad og landede ved siden af hendes hoved, hendes hår silkeblødt som altid.
"Jeg var lidt bange for, du måske havde været her mens jeg var væk."

Han stod lidt der i sine egne tanker og fik sig lidt at et chok da der var en som sagde noget til ham og smilte så til hende lidt efter, "når så du nåede og fange mig"sagde han med et stille grin "arrh så hurtig er jeg dog heller ikke lige"sagde han og smilte til hende "hvad laver du er du ude og løbe eller sådan noget"sagde han roligt og så på hende det tøj hun havde på og sådan noget.
Han smilte og var stille og roligt overfor hende nu kendte de jo hinanden så det var jo godt at de mødes igen og alt det deres venskab kunne jo kun blive større af det og sådan noget, og det ville jo kun være godt og alt det.
Han smilte og ventede på svar fra hendes side af om hvad hun lavede men for ham at se havde hun været ude og løbe og alt det.

Hun så godt, han fik et chok, og det spjættede let i hende også ved det, hvorpå hun lo let.
"Ja, jeg nåede det vist i sidste sekund; var du ved at køre?" spurgte hun muntert.
"Og ja, jeg er lige færdig med min daglige løbetur byen og skoven rundt. Det har taget lidt tid, men det er nu dejligt at få strukket sig lidt ... Vil det genere dig, jeg strækker ud?" Hun smilede til ham oplivet af den energi løbeturen havde givet hende og virkede meget mindre bekymret og forsigtig end om aftenen.
Hun var meget glad for, hun havde nået at fange ham for at fornye bekendtskabet, for han havde været den perfekte gentleman overfor hende, så sød og rar, og han havde også varet dejlig at snakke med. Gode ting fra en god mand.

Han kiggede på hende med et smil "du strækker bare løs du"sagde han med et smil på sine læber mens han bare kiggede på hende og viste jo godt hvorfor hun ville strække det var for ikke at få ondt i sin krop af at løbe sådan som hun gjorde.
"det var da ikke en lille tur du var ude på men mere en lang en"sagde han roligt og så på hende "nej var ikke ved at køre ville lige slappe lidt af fra gå turen her ind til bilen fra der hvor jeg bor"sagde han stille og roligt og gik lidt rundt om sig selv også kiggede han på hende igen med et smil på sine læber "men hvor er din hund henne af"spurgte han stille og roligt og undrede sig endeligt lidt over at hunden ikke havde været med ude og løbe den tur for den havde jo også brug for motion som hun havde.

Hun gik i gang med at strække sine ben; stillede sig med dem spredt godt og lagde alt vægten over på det ene, som hun sænkede sig ned på, før hun greb det strakte ben ved skosnuden og trak foden opad. Her balancerede hun, mens hun så op på ham.
"Nja, det var en god halvanden times løbetur inde fra arbejde af gennem byen og hjem. Jeg løber hver dag." Hun nikkede roligt og smilede til ham.
"Er det en lang tur? Nu glemte jeg helt at spørge i går hvorhenne af, du bor." Hun så på ham, mens han gik lidt rundt og skiftede så over til det andet ben.
"Georgie er oppe i lejligheden. Han kan ikke holde til sådan en lang tur mere, han er blevet for gammel. Jeg går med ham senere. Desuden tog jeg løbetøjet på på arbejde. Min naboo havde det med ned til mig og tog mit arbejdstøj med hjem, så jeg ikke skulle bøvle med min taske, og det var jo pænt ad ham."

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "når okay på den måde ja der kan man bare se"sagde han stille og roligt og slappede bare af mens han var glad for at de snakkede sammen og det hele. Han så på hende da hun spurgte ham om noget "jeg bor lidt udenfor byen her så der er da et godt stykke vej her fra"sagde han med et smil på sine læber, men han havde jo godt motionen som det gav ham ved at gå den tur.
Han så på hende "okay så den passer sig selv mens du er på arbejde men så må den jo også savne dig til du komme hjem"sagde han stille og roligt og smilte til hende på en sød måde og slappede bare stille og roligt af.

"ja," svarede hun med en lille latter, "Der skal lidt rørelse til, hvis man vil holde figuren." Hun rejste sig og trak det ene ben bagover bøjet ved knæet, så foden lå mod hendes bagdel, og hun strakte godt i lårmusklerne, mens hun så på ham.
"Ja det er det da! Du må have haft en lang tur så? Er du ikke træt i benene?" Hun smilede stadig og så venligt på ham, mens hun skiftede til det andet ben.
"Ja, han passer sig selv. Det bliver han ligesom nødt til, da jeg ikke har tid til at være der hele dagen, og han klarer sig også fint. JEg tror han sover det meste af tiden væk, han er trods alt ved at være ti år gammel. En fin alder for en hund, men han er nu ved at være lidt slidt i det nogen gange." Hun så godt sødmen i hans smil og gengældte på samme måde, før hun slap sit ben og bare stod overfor ham med hænderne samlet bag ryggen og betragtede ham.

Han så på hende med et stille og roligt smil på sine læber "Jo jeg er da godt nok lidt træt i mine ben men hvis man vil ha det man vil så må man jo gå efter det"sagde han roligt og så på hende "er din hund så gammel syns ikke at det virkede sådan sidst"sagde han roligt og smilte til hende.
Han var bare glad for at han havde mødt hende på den måde han havde sidst og nu kendte de jo hinanden så det var jo godt nok og sådan noget.
Han viste jo ikke hvad de skulle snakke om lige nu og her da han havde vist sagt det han skulle og når man havde det var man jo bare stille overfor den man snakkede med og sådan noget.

"Vi kan da gå op i varmen, hvis det er, eller du har måske travlt?" spurgte hun venligt og smilede til ham.
En kold vind bløste ned mellem husene, og hun slog cardigannen om sig og rystede kort.
"brrrr, det er en kold vind," kommenterede hun med et sødt smil.
"Og jo, han er ved at være gammel, selvom han ikke selv helt har opfattet det endnu. Han opfører sig stadig som en stor hvalp på mange punkter." Hun lo muntert, men med et trist glimt i øjnene, for hun vidste, hun ikke havde ham tilbage så mange år endnu.
"Jeg fik ham først for seks et halvt år siden, hvor han allerede var fuldvoksen. Han var en del af et avlsprogram og manglede et hjem, og da han så blev for gammel tila t gøre noget ordentligt ved sagen, så købte jeg ham." Det burde i alt fald give muligheden for en samtale, tænkte hun muntert, for hun havde godt fundet ud af, han ikke var så god til at føre en samtale videre.

Han så på hende "det var da godt gjort af dig men han har så viste heller ikke været for billig i mad og alt det men en hund skal jo have hvad en hun har brug for"sagde han stille og roligt og slappede bare stille og roligt af mens han var glad for at hun havde fundet noget det kunne snakke om og alt det.
Han så på hende med et "ja lad os gå indenfor så kan vi jo få varmen og snakke lidt som sidst"sagde han roligt og gik ind i hendes opgang og holdte døren for hende og smilte roligt til hende mens han ventede på at hun skulle komme ind af døren og sådan noget halløj. Han så på hende og smilte "du ser nu også meget flot ud i dit løbetøj"sagde han roligt til hende og var bare ærlig overfor hende og det hele.

"Jeg kunne ikke gøre andet; det var for dyrt at købe min egen hund, og jeg kunne ikke undvære ham bagefter, da jeg først havde lært ham at kende. Og nej, han er ikke billig at have, men han har reddet mit liv." Hun sagde ikke mere om det i første omgang; tænkte ikke på det.
Hun fulgte ham over til opgangen og indenfor, hvor han holdt døren for hende, og hun smilede varmt til ham, da hun gik forbi ham, før hun begyndte at trippe op ad trapperne.
Hun rødmede let ved hans kompliment, og smilede hen over skulderen.
"Mange tak, Laroy. JEg begynder snart at tilføje charmør til dit cv!" lo hun uden at vide hvad, hun ellers skulle sige.
Hun nåede op til døren, hvor Georgie gøede inde bagved, og hun låste hurtigt op og greb ham, da han kom løbende ud. Han fes lidt rundt i hendes arme, hans lille hale baskende ivrigt, mens han slikkede hende på halsen og kinden.
"Så så Georgie, jeg er også glad for at se dig!" Hun bar ham indenfor og ventede, LAroy ville følge efter.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "arrrh mon dog jeg siger jo bare at du er smuk"sagde han roligt og så på hende og var bare venlig overfor hende og sådan noget, han gik med hende op af de mange trapper op til der hvor hun boede og smilte stille og roligt til hende og alt det.
Han smilte og kunne høre hendes hund og sådan "han har viste glædet sig til at du kom hjem"sagde han roligt og så på hende og gik med ind i hendes lejlighed og så sig omkring og slappede bare af mens han stod der. Han var inde i hendes hjem igen det var pudsigt på en måde men dog behagelig for de kendte jo hinanden og alt det og viste jo godt hvordan de var og sådan noget.

"Det er ikke så tit, jeg får det at vide," svarede hun med en lille grimasse og nussede Gerorgie bag øret, mens hun sparkede sine løbesko af og rykkede dem op ad væggen i stuen med tæerne.
"ja, det har han," lo hun muntert.
"Bare lad som om du er hjemme," sagde hun og gik så ud i køkkenet, hvor hun fandt en godbid, som Georgie nydende gnaskede i sig, før hun lod ham ned på gulvet, og han løb hen og snusede til Laroys bukseben med en logrende hale for lige at hilse på.
Hun bemærkede godt hvordan han så sig omkring, næsten mere end han havde gjort aftenen før, og hun trak svagt på smilebåndet af det, selvom hun var pinligt bevidst om sin lejligheds dårlige stand.
"Kan jeg byde på noget?" spurgte hun med et smil.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og bukkede sig ned til den lille Georgie og nussede ham på hovede og smilte stille og roligt før han rettede sig op og så på hende.
Han tænkte lige lidt over hvad det var hun spurgte han om "øhm hvad med noget af den gode kaffe som du så godt kan lave"sagde han med et smil på sine læber og hun viste jo nok godt hvad han mente med det for det var en god kaffe hun havde lavet dagen før og sådan noget.
Han gik ind i hendes stue efter han havde smidt sine sko og sådan noget og satte sig ned for at slappe lidt af og sådan noget han havde jo været dagen før så det var jo ikke sådan at det var noget skræmmende og komme ind og se og alt det.

Georgie løb efter ham og puttede sig op ad ham i sofaen med et tilfreds lille grynt, og Colt gik i gang med kaffe og en kop sukkerfri kakao i køkkenet. Hun trængte til noget sødt efter sådan en tur og fandt sødemidlet frem fra øverste hylde.
"Jeg skal også snart have købt mere kaffe," lo hun, "Jeg er snart i bund!" Der var noget drillende i hendes stemme og latter.
"Er du sulten? Min nabo har lavet æbletærte til mig, kan jeg se, og der er nok til to." Hun åbnede skabet med tallerkener for at være klar til at tage ud til sig selv og muligvis også ham, hvis han var til den slags.

Han gik ud til hende og så på hende "mmmh æbletærte"sagde han roligt og gik hen til hende og så bare på hende "jo tak det er jeg lidt"sagde han roligt og smilte bare til hende og stod der ved hende med lidt mellemrum men det var ikke så meget igen. Han håbede bare på at hun ikke var bange for ham mere som hun var sidste gang han var der som nu var i går men alligevel.
Han var bare glad for at han måtte være der sådan nu her bare så de kunne snakke sammen og alt sådan noget, hun var jo en der havde arbejde og alt det men det havde han jo også men i dag havde han fri underligt nok men sådan var det nu bare lige. Han var godt tilfreds med hans job og alt det og det var jo kun en god ting at han var det.

Colt smilede til ham, da han kom ud til hende, mens hun tog tallerknen med en halv æbletærte og fordelte på to tallerkner, hun hurtigt tog i skabet.
"Den plejer at være god," sagde hun venligt, "Han er en ørn i køkkkenet!" Hun fandt to små gafler frem og lagde på tallerknerne, før hun kikkede i køleskabet og lo.
"Hvor er det typisk ham, han har sat flødeskum til det i køleskabet! Vil du have lidt?" Hun tog skålen med hen og hældte en ganske lille skefuld ud til sig selv, kun lige nok til at smage det. Hun var vel helsefanatiker, når det kom til alt.
Da vandet kogte, hældte hun bønner op og vandet over, før hun rørte rundt, og hun fyldte op med kakaopulver og sødemiddel, før hun hentede mælk i køleskabet og hældte op i sin egen kop. Hun smed den i mikrobølgeovnen for at varme det op efter at have rørt det ud, og hun rakte så kaffen til Laroy og smilede venligt.
"Håber den er lige så god som den plejer. Vi skiftes til at bage og deler portionen midt over, ser du."

Han kiggede på hende "okay der kan man bare se sikke en nabo og nej tak skal ikke ha noget oven på det"sagde han roligt og ventede bare på at få sit stykke og sådan noget og alt det.
han var bare sådan en der ikke ville ha flødeskum på sin tærte det syntes han at det ødelagde en god tærte og det ville han ikke tillade og alt det,
Han viste ikke hvad han skulle sige efter alt det han næsten lige havde sagt han var bare helt stille og alt det så var der ikke mere han ville sige eller gøre det var bare som om han ikke var der på en måde så stille som han var lige nu.

Hun rakte ham kagen uden flødeskummet med et lille grin.
"Jeg føler mig rigtigt som en synder nu," lo hun og stak skålen tilbage i køleskabet. Mikrobølgeovnen bippede, og hun gik hen til den, stod meget tæt på Laroy, og tog den ud. Hun smilede til ham, før hun gik hen efter sin egen tallerken igen.
"Skal vi sætte os ind?" spurgte hun smilende og ventede på, han skulle gå først, da køkkenet var for lille til at gå udenom ham.
Inde i stuen igen tog hun plads ved det lille spisebord og trak det ene ben op på stolen, så det lå mod hendes bryst.
"Håber ikke det gør dig noget, jeg er lidt uhøflig og ucharmerende, men her er lidt fodkoldt, og jeg sidder bedre sådan her - selvom jeg selvfølgelig nok skal opføre mig pænt, hvis du hellere vil have det." Hun smilede let undskyldende, let drillende til ham.

Han kiggede på hende og slappede af og nikkede bare stille og roligt og tog sin tallerken med sig ind i stuen og sagde ikke ret meget, han viste godt hun var sød og alt det men hvorfor var han lige pludselig blevet så stille han plejede at sige noget men lige nu og her var han som mundlam ikke et ord kom over ham eller noget. Det var som om han bare var en tom skal som bare sad der uden sjæl eller noget. Han kiggede rundt og sad bare der ingen ord intet tegn på sådan liv fra ham.
Han så bare at der var noget på tallerken og sådan noget men ikke andet han var helt væk fra omverden som han havde været før i tiden hvor han var helt alene.

Hun betragtede ham synke hen i tavshed, mens hun spiste lidt af tærten. Han så så spekulativ ud, og efter en tavshed på næsten ti minutter og en halvt spist tærte senere, kunne hun ikke holde sig tilbage længere.
"Er der noget galt?" spurgte hun bekymret og rakte ind over bordet, hvor hun lagde en hånd over hans. "Du virker så stille i dag?" Hun havde ikke en gang lyst til at forsøge at smile, så bare uroligt på ham. Hvad kunne der mon være galt, han virkede så.. mærkværdg i dag?

Han kiggede på hende "Nej der ikke noget galt colt jeg ved bare ikke lige hvad jeg sådan skal sige til dig lige nu"sagde han roligt og viste jo ikke om hun ville forstå det eller blive sur på ham, og dog måske var hun mere bekymret for ham end sur på ham.
Han kiggede på hende med et smil "hvorfor skulle der være noget galt colt"spurgte han stille og roligt og slappede bare af, dette her var ikke noget han ville sige og hvorfor det anede han endeligt ikke lige sådan her og nu.
Hun kunne jo se ham i øjne hvis hun ville se om der var noget galt med ham for det kunne man jo tit se på folks øjne og sådan noget.

Hun smilede stille.
"Okay så, ville bare være sikker. Var lidt i tvivl; du så ud som om der var noget, der generede dig ... nogle tanker?" Hun trak hånden til sig igen og purrede op i sit hår med et suk. "Jeg ved det faktisk ikke, tanken slog mig bare."
Hun så væk et øjeblik på Georgie, der lå på gulvet og hyggede sig med et lille kødben, hun havde givet ham den forrige dag. Et svagt smil spillede om hendes læber.