Skal du bruge en hjælpende hånd? - Abbigail

Dato: IRL
Dag: Tirsdag
Tid: 10:00
Sted: Sheria High School
Omgivelser: Ret mange mennesker, det er jo en skole?
Vejr: Køligt og vådt
Påklædning: Se ava og en sort læderjakke hængende over den ene skulder

Endelig pause, Jacob orkede virkelig ikke timerne lige i øjeblikket. Han var blevet helt overrasket over hvor mange af hans venner, som faktisk havde skiftet skole, fordi de ikke var tilfredse med undervisningen og sammenholdet på skolen.
Det ærgrede ham meget, fordi nu havde han ikke specielt mange at snakke med mere. Der var få tilbage af hans venner, og pigerne som han "kendte" var bare skide irriterende. Men de var begyndt at lade ham mere være og det var skønt.
Hvis ikke det var fordi at han boede i nærheden at skolen, selvom han kørte til skole hele tiden, så havde han også skiftet High School, men han synes det var åndssvagt når han var i 2.G og om ikke så længe faktisk rykkede op i 3.G, hvis han altså bestod eksamen. Som han da regnede med, da han snart havde gået i skole i ret mange år nu. Det var fordelen ved at være dæmon, man kendte en del til de gamle og nye ting at lave lektierne på og vide ting som lærerne måske ikke lige havde regnet med at man viste. Det synes Jacob faktisk var ret sjovt, når han overraskede læreren med sådan noget.
Men lige nu, kunne det vel være lige meget. Han var blevet ret ligeglad og doven med skolen. Han følte at han manglede noget, han manglede noget at glæde sig til at komme i skole til. Endelig lidt en skam, men sådan var det jo desværre.

Jacob smed sin læderjakke over skulderen, og gik ud af sin klasse for at få lidt luft. Men han kom ikke særlig langt, for han plejede nemlig altid at tjekke opslagstavlen på vej ud, selvom der aldrig rigtig skete noget spændende, som var værd at læse. Men denne her gang var det anderledes, der var blevet hængt en ny seddel op på tavlen, en som han ikke rigtig havde regnet med at skulle læse, på den her skole. Der var en pige på skolen ved navn Abbigail, som søgte et sted at bo. Han læste det lidt nærmere igennem, for at se hvad hun endelig havde at sige. Jo mere han læste, jo mere blev han overrasket, fordi hun ville både hjælpe til med de huslige pligter, som førte med når man ikke boede hjemme mere og hun ville betale halvdelen af huslejen. Jacob smilte lidt, men indtil videre så det ikke ud til at der var nogen som var interesserede i at hjælpe hende. Jacob kløede sig lidt i nakken og tænkte sig lidt om. Han var ret hjælpsom generelt, men han kunne jo ikke bare inviterer en fremmed pige ind i sin lejlighed, selvom han havde et ekstra værelse. Hvis han skulle hjælpe hende, så var han nok nød til at se hende først og lige snakke med hende. Han skød det ikke engang en tanke, at han faktisk havde stået og kigget på sedlen i 10 min, folk som gik forbi ham, gloede bare på ham. Men Jacob var ligeglad.

" Årh ha... endnu en skoledag endnu en dag.. jeg håber denne bliver bedre end den sidste" Vinter havde endelig lagt sig over den smukke by Sheria og man kunne skimte det hvide sne hidst og her, skønt vejret snart ville ændre sig igen og sommeren ville trænge på. På en måde syntes det at være varmere i dag end normalt og heldigt for Abbigail fordi hun havde det med næsten altid at dø af kulde, bare på den korte afstand hen til skolen, dog i dag var en helt anden sag.. himlen var en smuk lys blå og solen skindte og slikkede ens følsomme hud helt varm og prikkende, hvilket fik Abbigail til at betvivle hendes tøj valg, dog nåede hun ikke særlig langt med at iføre sig den lidt korte nederdel der gik hende til lårene og var i lyseblå, i det døren blev banket temmelig hårdt på. Hun var 16 år, ifølge papir, dog opførte hun sig som en på de 18-19 år og lignede skam også en på den alder, men alligevel... var der nogle hun aldrig kunne nare, skønt hun fyldte 17 år på valentine´s dag og havde boet alene uden hjælp fra forældre siden 15 års alderen, efter hendes elskede mor døde af en hjerne blødning og hun stak af fra politi og by faktisk?.

Abbigail stammede nemlig fra Paris og hendes fine flydende accent dækkede skam ikke det mindste over hendes oprindelse og fødeby, skønt hun prøvede at dække over den, kom den fine lille pige accent altid frem når hun blev nervøs eller andet, hvilket den havde gjort under samtalen med disse... "lære" på Sheria. Hun var startet i 1.G og havde gået der i ca en måned og hun var altid elite elev og den bedste i sin klasse, skønt.. lærene vidste hun var 16 men ikke eleverne, de måtte ikke vide det fordi så kunne der falde tiltale eftersom skolen ikke lukkede mindre årig ind. Men Abbigail havde været heldig og især fordi hun tiggede og bedte til at komme ind og eftersom hun boede alene måtte de sige ja. At nægte en ikke uddannet alene boende teenage pige, ville ikke se godt ud på deres papir så de havde sagt ja og netop det var Abbigail stået op for idag, som alle de andre dage... nemlig SKOLE.
Dog noget overraskede hende, fordi inden hun overhovedet nåede til skole skete der få ting der ændrede alt.

"Nej!? du kan da ikke bare smide mig ud, jeg... jeg har betalt alt" Før Abbigail nåede at sige kvinden imod, fik hun sit tøj skubbet i hånden og fik sparket ud af opgangen til lejligheds komplekset. Her stod Abbigail så, iført den flagrende lyseblå nederdel, med en lidt poset hvid striktrøje over nederdels kant, samt V skæring der blottede den lidt blålig top inden under.. og hun var ikke iført nogen sko, hvilket hun hurtigt fik fumlet op fra sin taske. Skoene var nogle slidte allstar i hvide og hun fik dem hurtigt bundet eftersom det var iskoldt udenfor. *Hvad skal jeg dog gøre!?... jeg har ingen sted at bo og ingen penge nu... * Dem hun skulle ha fået penge fra, ved at arbejde som tjenestepige havde ikke givet hende, den løn hun skulle ha haft til at betale huslejen og netop derfor stod hun nu her og med mulighed for at blive smidt ud af skolen og netop som hun kom gående der hen med kuffert, blev hun trukket ind på kontoret og fik en ovnlig skider indtil hun forslog at vis hun fandt et sted at bo, om hun så måtte blive på skolen og studere videre og modtag skoleløn?, de gik med til det.. dog den løn hun fik ville kun kunne betale det halve af hendes tabte lejlighed, så hun skulle også skaffe et job, men ingen ville ansætte en hjemløs og især ikke en uden et stabilt hjem og miljø?.

Der kom sedlen dog ind i billedet. Abbigail gik hen til tavlen midt i en af timerne og hang sedlen op hvor der stod hun ville gøre alt, støvsuge, rydde op, pynte op vis det var nødvendigt, handle og alt muligt andet.. så længe hun måtte bo ved personen og hun skulle nok betale det halve hvilket var hendes skole løn?. Abbigail strøg den lyserøde seddel over dens blanke forside og sukkede i det hun slog hovedet mod tavlen og mumlede" Jeg så fuckt... " hun skubbede sig væk fra tavlen og gik så ned af gangen inden eleverne ville strømme ud og der hørte hun så en dør gå op og så... en model!?. Hendes isblå øjne stirrede stift på Jacob der trådte mod tavlen og hun gemte sig nervøst og samtidig spændt bagved sit skabs låge for da at opdage han læste.. hans øjne bevægede sig som læste han noget... kunne det være hendes seddel måske?. Eleverne strømmede dog ud kort efter og Abbigail vidste at hun måtte slå til, skønt... hun så forfærdelig ud, eftersom hun først havde tænkt sig at klæde om til nyt tøj i idræts timen. *Okay Abbigail... tag dig sammen, han er ikke skræmmende eller noget som helst... selv... selvom det en fyr* Hun rystede let over de fine små finger i det hun nærmede sig ham i mængden og bed sig nervøst i den fyldige lyserøde underlæbe i det hun endelig kom hen til Jacob og fik næsten råbt" VENT!" hun lukkede kort øjnene i ren pinlighed, men hørte så eleverne igen fortsætte, efter at ha stoppet kort op og betragtede den råbende elev?. Abbigail åbnede de isblå øjne og så flovt på Jacob og sagde" Du læste min seddel.. gjorde du ikke!?, jeg ber dig... please... tag mig" Dog gik det først op for hende kort efter hvad hun havde sagt og så gled hun hen foran ham og viftede med hænderne som var alt en misforståelse og sagde undskyldende" Jeg mener!?... tag mig ind som din romie... jeg har virkelig brug for det.. jeg har ingen andre steder at bo.. jeg ber dig "

Jacob havde ikke i sinde at forlade tavlen lige foreløbig, fordi han skulle lige være enig med sig selv først. Det kunne dog godt lyde lidt mærkeligt og måske lyde lidt som om at han var skitzofren, men det var han altså ikke. Han rykkede dog lidt på sig, for at få lidt liv i kroppen, men blev med det samme overrasket, da han hørte en pige stemme råbe vent og så med det samme imod hende. Han nåede ikke at få sagt noget, før hun begyndte at snakke om at tage hende? Han viste ikke rigtig hvordan han skulle reagere, før han hørte hvad hun mente bagefter. Han bed sig lidt i læben, men begyndte så derefter at grine ret meget og holdte sig kort for munden, med sin frie hånd, han så kort væk fra hende, imens han grinte og holdte sig på maven, da han endelig var færdig. Derefter så han hen på hende igen og betragtede hende kort. Køn pige, uden tvivl, han kunne ikke rigtig se hvorfor hun havde brug for et sted at bo, fordi hun lignede ikke nogen hjemløs i hans øjne. Han begav sig så derefter til at smile skævt og trak lidt på den ene skulder. "Okay, du må godt bo hos mig. Den trænger til en kvindelig hånd, jeg har boet alene alt for længe" sagde han og grinte lidt igen. Han var gået i dårligt humør til godt humør på ingen tid, hvilket overraskede ham en smule.

Han så derefter på tavlen igen og tog hendes seddel ned og rakte den hen til hende. "Du har nu officielt fået dig et sted at bo, så der er vist igen grund til at den skal hænge der mere" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå imens han smilte varmt til hende. Han havde givet efter lidt for hurtigt måske, men sådan var Jacob bare. Han hadede at se folk i nød, fordi han var jo den hjælpsomme type. Så han håbede ikke at hans venlighed, måske gjorde hende lidt bange. Fordi han havde ikke i sinde at gøre hende noget, når hun flyttede ind. Han ville bare gerne hjælpe hende. Han spurgte ikke engang ind til hvor længe hun skulle bo hos ham, men lige nu var han ret ligeglad.

//Undskyld det lidt korte indlæg ^^'//

En mild rødmen gled langsomt hen over de gylden brune kinder, i mens pigen stod der og hørte på Jacob´s lettere dybe... grinen af hende og hendes uheldige ordvalg. Hun så flovt ned i gulvet og tænkte inden i * århhh... hvorfor kunne det ikke ha været en pige der var kommet og havde meldt sig eller der stod her nu... jeg så uheldig.. * hun så flovt op på Jacob igen, da han endelig sagde noget til hende og svaret overraskede hende så hun tog sig kort til brystet ved de fremvisende kraveben og sagde" Hvad!?... v-v-virkelig!" hun smilede mere eller mindre lykkeligt denne gang og sagde så taknemmeligt " Tusind tusind tak! ". Hun tog imod sedlen da han rev den ned og hun krøllede den hurtigt og smed den ned i skraldespanden der stod nær et af disse gang skabe og forsigtigt så hun hen på Jacob igen og strakte sin arm mod ham og sagde" Mit navn er Abbigail, Abbigail Lana Jones" hun gav ham et venligt men dog nervøst smil og bed sig kort i den fyldige underlæbe og prøvede at skjule sin rødmen lidt ved at tænke på noget andet, mens det lange rødbrune hår gled ned af hendes nakke og kildede hende blidt over skuldrene. * En fyr.. jeg skal bo ved en fyr* Hun kunne slet ikke tro at hun skulle bo ved en fyr og da slet ikke Jacob?, han var virkelig flot og så trænet ud og han virkede venlig, skønt.. hendes typer i fyre havde altid været de mere dominerende.. handlekraftige typer med måske lidt for meget badboy over sig, men endelig havde hun mødt en der faktisk var alt andet end det... eller virkede til at være alt andet, men heldigt for hende, fordi så behøves hun ikke at passe på med at virke for... tiltrækkende eller noget. *Jeg sikkert heller ikke hans type hehe.. eller, argh hvorfor tænker jeg overhovedet over dette? * hun tog sig kort til panden og grinte lidt over sine egne forvirrede og utrolig pinlige tanker angående Jacob og hans interesse i piger?.

Hun trak hånden til sig efter at ha hilst ovnlig på ham og sagde" her " hun gav ham en lille seddel hun havde revet af hjørnet på det lyserøde papir og sagde" Mit mobil nummer, du kan altid ringe efter klasse.. " hun vinkede kort til ham og vendte ham så ryggen og løb ned af mod kontoret og sagde" Vi ses når skolen er slut.. give me a call" hun lavede noget der skulle forstille en telefon med sin hånd og grinte kort og smuttede så ind på kontoret for at snakke med rektoren og derefter tog hun hen i sin klasse for at studere med de andre flittige 1,G´er eftersom hun rigtig skulle til at vise hvad hun kunne og derefter... da skolen endelig var slut, stillede hun sig udenfor, for at vente på Jacob. Han skulle jo vise hende hvor hun skulle bo i fremtiden, ihvertfald lige nogle måneder og eftersom 1,G´er altid fik tidligere fri, syntes hun ikke at kunne få øje på ham med det samme. Hun havde en sports taske proppet med sit tøj over sin ene skuldre og remmen gnavede sig ind i hendes skuldre så den fik et langt rødlig mærke man lige kunne skimte vis man stod overfor hende. " Årh Jacob... kom nuuuu... " hun havde fået nogle grå strømpebukser inden under den lidt afslørende nederdel, eftersom hun ikke havde haft tid til det om morgene som så mange andre havde haft.

//Gør intet :) //

Jacob kunne ikke lade være med at smile lidt over at hun blev så glad, dog lykkelig over at han havde sagt ja til at hun godt måtte bo hos ham. Ellers ville han nok heller ikke have stået og kigget på sedlen i så lang tid. Han savnede faktisk at bo sammen med nogen, det var nok ligeså meget derfor at han havde sagt ja til at have hende boende. Han ville skam ikke bo derhjemme for at få selvskab, fordi familie og venner var jo vidt forskellige ting. Han stod lidt og bare så på hende uden rigtig at tænke over det, men hendes glæde gjorde ham glad, så han kunne ikke rigtig lade være med at blive glad på hendes vegne. Man sagde jo tit at dæmoner var kolde og ikke havde nogen følelser overhovedet. Men sådan var det nu altså ikke lige i Jacob's hoved. Han vågede op fra sine tanker, da hun rakte hånden hen til ham og præsenterede sig, han smed læderjakken over i den anden hånd og tog imod hendes hånd med et smil og sørgede for ikke at klemme for hårdt omkring hendes lille hånd. "Du behøver ikke takke mig, jeg nyder blot at kunne hjælpe dig.. Men hyggeligt at møde dig Abbigail, jeg hedder Jacob Kinney" sagde han og trak hånden til sig, da hun også gjorde.

Han tog imod det lille lod fra sedlen og smilte svagt, imens han nikkede og proppede det i baglommen, hvor hans mobil også lå. Han så efter hende, da hun vente sig om da hun begyndte at løbe væk fra ham og grinte kort. "Det skal jeg nok" råbte han efter hende, så hun lige kunne høre ham og smilte så lidt igen. Men han fik aldrig rigtig ringet til hende desværre, efter pausen havde Jacob ret travlt. Deres lærer havde nemlig sat klassen i gang med et projekt, så han fik ikke engang tid til at tage mobil op af lommen et øjeblik og skrive en sms. Derfor løb Jacob ud af klassen, da de endelig fik fri og viste godt og Abbigail måske havde fået fri før ham. *Fuck, fuck, fuck..* tænkte han, imens han løb, indtil han fik øje på hende og stoppe op foran hende. "Det må du undskylde, jeg havde ret tralvt, da min time startede igen" sagde han undskyldende og kløede sig kort i nakken. Indtil jeg fik øje på hendes røde mærke på skulderen efter sin taske. Han bed sig lidt i læben, men tog så forsigtigt hendes taske fra hende og lagde den over sin egen skulder. "Vi kan jo ikke have at du står og for ondt af at vente på langsomme mig.. Kom følg efter mig" sagde han med et smil og gik derefter ned af trappen mod parkerings pladsen, hans motorcykel stod ikke så ret langt væk og han satte hendes taske fast bagi, så den ikke kunne ryge af. Derefter satte han sig op på sin motorcykel og rakte hjelmen til hende. Det var hendes sikkerhed han tænkte på først nemlig.

Abbigail stod blot og ventede som en sød lille pige, mens fyrene fra 3,G stod og overbegloede hende mens de havde idræt udenfor og var igang med at løbe. Hun kunne vel kaldes lidt af en populær pige, eftersom hun udstrålede uskyld, naivitet og havde dette søde dådyr look over sig, samt en blid gylden brun kulør og smukke isblå øjne der nærmest så direkte ind i ens sjæl og så det lange nøddebrune hår med et strejf af rødlig skær når solen ramte det, jep hun var slet ikke så gal og heller ikke hendes krop, spinkle bygget angående knogler og kropsform, dog med fyldige kvindelige former og en smuk femininitet over sig, samt den flydende og yderst sensuelle franske accent der gled så let ud mellem de fyldige læber der så nænsomme og bløde ud. Abbigail så kort rundt og sukkede i det hun ikke kunne se Jacob, så hun besluttede sig for at smutte ned af mod en af de store maskiner hvor man kunne købe alt muligt og der købte hun en lille vanilie smoothie og stak sugerøret i det, i det Jacob pludselig stod foran hende." Hm? " hun lod læberne glide om sugerørets runde form og sugede forsigtigt dets indhold til sig og lod det blive slugt lydløst, i det hun nikkede og rakte så forsigtigt sin milkshake frem og sagde" Smage? " hun grinte kort og blinkede drilsk til ham og gik så med ham ned af mod parkerings pladsen og sagde" Det gør intet Jacob, det helt iorden, desuden kender jeg skole skemaet ind og ud, ser du... jeg er nemlig elite elev, du ved den førende på denne skole med de bedste karakter der hidtil er set" hun blinkede drilsk til ham eftersom han jo så ikke var over hende, dog vidste man aldrig om han ville overraske hende, men indtil videre lå hun egenlig over alle de andres niveau og også Jacobs klasse.

Da de endelig kom ned og Abbigail fik sig set kort om, mærkede hun sin taske glide væk og greb instinktivt ud efter den og endte med at stå temmelig tæt på Jacob. " Ov.. hehe" hun smilede lidt flovt og bed sig i underlæben og trak vejret lidt hurtigere og trak sig så bagud og slap taskens rim og sagde" Tusind tak Jacob, skønt det ikke behøves " hun tog sig kort til skuldren da Jacob vendte sig om og gik hen til en motorcykel. Hun gik hen til hans side og tog imod hjelmen og så kort chokeret på ham og sagde tøvende med en tør stemme og den uskyldige franske accent" Er... er du sikker på dette er en god ide? " dog inden i hendes hoved var hun ikke helt så bange og dog... hun bar kun nederdel!? og hun skulle sidde på en motorcykel for ikke at sige... at hun ville ende med at skulle holde om Jacob?.

Forsigtigt satte hun sig om bagpå den og slog armene om Jacob, men da han satte af, skrig hun nærmest og krammede sig helt ind til ham, både med bene og med brysterne pressende ind mod hans ryg og armene klamret lettere... hårdt om hans overkrop og hendes hoved helt op af hans ryg* Scary!... Scary!... arrghhhh jeg håber jeg ikke dør!* Hun lukkede øjnene så godt i hun overhovedet kunne og åbnede dem først da de var hjemme ved Jacob, dog slap hun ikke før der var gået lidt tid. " Årh.. øhm.. hehe undskyld" hun trådte hurtigt væk fra ham og rødmede i hele hovedet mens hun mærkede sit hjerte banke hurtigere end normalt og luften ikke fyldte som den plejede i hendes lunger.

Jacob kunne ikke lade være med at grine da Abbigail begyndte at skrige, da han satte af fra jorden og kørte væk fra skolen. Hun var den første der havde skreget, så derfor kunne han godt se det sjove i det. Han kørte meget forsigtigt, han plejede at køre lidt vildere, det måtte man godt, når man jo på forhånd viste at man som sådan ikke lige kunne komme til skade og dø af det. Men nu var der jo et menneske på hans motorcykel også, så han skulle lige vise noget respekt for hende, når nu hun i forvejen også var så bange. Vinden føltes lidt kold imod Jacob's ansigt, men ellers var det meget dejligt. Hans mørkebrune øjne fulgte roligt vejen, når han drejede og holdte overfor rødt. Vinden tog lidt fat i hans hår, men det var slet ikke langt nok til at det kunne flagre helt vildt, ligesom Abbigail's hår. Han nynnede lidt imens at de kørte, han elskede musik, så han plejede også altid at nynne i badet, ikke synge, kun nynne. Han havde ikke lige stemmen til at synge, han synes selv den var lidt for mørk, dog også blandet med en lidt hæs stemme, især når han grinte, men det klædte ham.

Da han drejede ind på parkerings pladsen og slukkede for motoren, smilte han bare lidt over hele ansigtet over at hun ikke slap ham med det samme, men han syntes bare at det var sødt, at hun rødmede over det da hun steg af. "Det er okay Abbigail" sagde han roligt og sendte hende kort et venligt smil og steg så selv af motorcykel og tog hendes taske over skulderen. Han så slet ikke overanstrengt ud overhovedet da han løftede den op, for ham var det ligesom at løfte en stykke pair, andet var det virkelig ikke. Han viste hende hen til den bygning han boede ikke, og viste hende hvor postkassen var udenfor, før han låste den første dør op for hende, og lod hende gå ind først. Derefter første han hende op til 3.sal hvor hans lejlighed var, han gad hverken at bo helt nederst eller helt øverst, så 3.sal var fin nok til Jacob. Så låste han sin egen dør op og lod igen Abbigail gå ind først, lidt gentleman skulle man jo være, når man havde damer på besøg, men det var nok nu noget andet, når hun skulle bo hos ham. Han lukkede døren efter dem og satte hendes taske roligt på gulvet og strakte sig kort, "arrhhh, endelig hjemme.." sukkede han lettet og smilte kort. Han hang sin læderjakke op på knagen og tog sine sko af. "Bare føl dig hjemme, og kig dig lidt omkring, du skal jo lære at kunne finde rundt i fremtiden" drillede han og blinkede kort til hende.

Han gik halvt ned af gangen, inden han kort stoppede op og hev sin T-Shirt af, uden at tænke over at Abbigail stod der og gik derefter ind i sit soveværelse for at finde en ny.
Lidt efter kom han ind i stuen og gik over til sit musik anlæg og tændte for det, men satte volumen lidt ned, så de kunne tale sammen uden at råbe. Men efter at have tændt musikken, gik han og nynnede lidt med, imens han trak gardinerne lidt mere fra inde i stuen, så lyset kunne komme lidt mere ind.

//Musikken: https://www.youtube.com/watch?v=NAomfNQTQ5Y //

Abbigail så lidt på Jacob før hun sendte ham et smil som tegn på at hun var okay, skønt turen havde været smertefuld pinlig eftersom hun jo var iført nederdel og eftersom hun aldrig før havde sat på sådan et bæst af en motorcykel der brummede så meget som hans. Hun havde kunnet mærke den vibrerende effekt og den havde tirret hende, samt at være så tæt op af en så smukt fyr og kunne mærke den flade stramme sten hårde mave han nu havde... * Årh Abbigail.. hvad har du dog rodet dig ud i* hun tog sig kort til hovedet i det hun gik efter Jacob og endte med at gå først. Hun gik op af trapperne elegant og lidt... tøvende i det hun jo stadig var let påklædt? kunne man vel kalde det, dog da de endelig var kommet indenfor fandt hun sig til rette i sofaen og sagde" Jeg overlever skam " hun så kort rundt og betragtede rummene. * Ingen gæsteværelse? * hun så lidt op mod Jacob og sagde da han kom ind igen" Øhm Jacob.. angående værelse, eller nærmere der hvor jeg skal sove... altså en sofa er god, men vis jeg skal blive her i over en måned?... så vil min ryg ende med at tage skade" hun anede ikke helt hvad hun skulle gøre eller sige, fordi at det ville også gøre ondt på ham vis han skulle ende med at sove på en sofa i flere måneder, eller det troede hun da?.

Hun rejste sig forsigtigt op og tog sin taske og rodet lidt i den og fandt nogle lyseblå skinny jeans frem og så nogle hvide sokker og en almindelig sort tanktop. Hun smilede kort til jacob og sagde" Nårh men øhm.. jeg vil tage et bad vis det er iorden? så imens... kan du tænke over... sove problemet, fordi jeg vil ikke tillade dig at sove på sofaen hele den tid jeg er her.. og jeg er desværre for svagelig angående min krops figur og det, til at kunne holde til at sove på din sofa" hun studerede sofaen lidt og sukkede over det netop var sådan en model og ikke en af de rigtig puffede og virkelig bløde sofaer hvor man endte med at smelte væk i?, fordi vis det havde været det... kunne hun jo bare ha sovet i den.

Forsigtigt gik hun ud på badeværelset med lydløse skridt og lukkede døren halvt på klem og gik så nysgerrigt rundt på det store badeværelse, det havde et smukt boblebad og hun blev næsten fristet til at bruge det... dog vis hun endte med at bruge det ville hun sikkert glemme sig selv? i det. Hun så udmattet rundt og lod sig langsomt strippe af og så lidt tøvende på boblebadet og tænkte* Mon han har noget imod vis jeg... starter den?* hun så kort ned på den og kiggede på knapperne og trykkede så på de rigtige og hørte den starte med at sprøjte vand op, så det endte med at være fyldt og til sidst kunne det endelig bruges, med fine bobler her og der, samt man kunne starte boblerne i badet. Abbigail smilede lykkeligt over at kunne prøve sådan et smukt boblebad og langsomt lod hun sin nøgne krop glide ned i vandet og tændte for boblerne og mærkede dem langsomt glide mod hendes krop, kærligt og behageligt. * Gad vide om.. Jacob syntes jeg er en smule irriterende, eller måske... er jeg faldet for hurtigt til her og han føler sig stødt.. * hun lukkede kort øjnene i og mumlede et eller andet for sig selv, mens hun stadig hørte musikkens blide melodier glide fra stuen og ind på det halv åbne badeværelse.

Jacob havde det desværre sådan med, at når han gik og nynnede med på musik, så var han ret dårlig til at høre efter hvad andre sagde, selvom det var en pige som snakkede til ham. Så han havde ikke rigtig hørt det sidste med at hun gik i bad, for da han fik set sig omkring, kunne han ikke rigtig finde ud af hvor Abbigail var henne, godt nok var hans lejlighed ikke et slot, men man kunne jo altid blive væk fra hinanden, selvom det måske var lidt mærkeligt. Han havde skam godt hørt det med hvor hun, skulle sove. Han var så heldig at have et værelse, som han ikke brugte, han havde faktisk stilt en seng derind, man hvis hun gerne ville have mere ind på værelset, så kunne han godt finde et senge bord og nogle planter, fordi han ville gerne have at hun følte sig hjemme og ikke som en fremmed i hans lejlighed.

Jacob gik lidt rundt og ryttede op, så der kunne se nogenlunde ud, når nu at han ikke var alene mere, sådan var det jo at være dreng. Selvom man er dæmon, så er man stadig en dreng, og drenge har det jo med at rode. Han håbede dog på, at hun ikke havde noget imod hans vaner, med at sove længe i weekenderne og vente i sidste øjeblik med at rydde op osv. Men den største tanke som strejfede hans tanker, var nok når han var nød til at gå ud sent om aften og spise. Han var jo nød til at lade sin dæmon natur komme frem en gang imellem og han ville ikke gøre skade på Abbigail. Selvom musikken ikke var særlig høj, så var badeværelset, alligevel en smule langt væk fra stuen, så han kunne ikke høre at hun havde tændt for vandet. Så så dum som Jacob nu engang var, så kom han til at gå ind på badeværelset, uden rigtig at tænke sig om. Da han fik øje på Abbigail, blev han straks lidt rød i kinderne og vendte sig hurtigt med ryggen til. "Det må du meget undskylde, jeg havde helt glemt at du var herude" sagde han undskyldende og kløede sig lidt i nakken. *Det var da bare skønt, din store idiot Jacob* tænkte han og sukkede diskret. "Men hvis du har lyst, så har jeg et gæsteværelse, hvor der står en seng. Men hvis du gerne vil have et bord eller hva du nu lige har lyst til at have derinde, så siger du bare til" sagde han, stadig med ryggen til hende og tippede lidt. "Jah okay.." mumlede han så lidt til sidst og gik ud af badeværelset.

Han satte sig ind i stuen og slukkede for musikken, fordi han hellere ville tænde for tv'et, og se om der var noget spændende. Jacob var som sagt ikke ude på noget, selvom han havde Abbigail boende. Men han kunne stadig ikke komme udenom at hun var en utrolig køn pige, men stadig så ung. Han rystede lidt på hovedet over sine egne tanker og slog sig selv lidt på kinden. *Hva er det dog du tænker Jacob! Du har lige mødt hende og du er slet ikke hendes type overhovedet!* skældte han sig selv ud og lagde sig på ryggen i sofaen, imens han lukkede sine øjne og begav sig til at slappe af til tv'ets lyde.

Abbigail lagde der et kort stykke tid og nynnede lidt for sig selv men blev så enig med sig selv om at hun hellere måtte lukke døren ud til gangen ellers ville Jacob jo måske ende med at se hende når hun nu rejste sig op og skulle tørre sig og sådan, dog Jacob kom hende i forkøbet, fordi da hun rejste sig dryppende med vandet glidende ned af slanke krop med de fyldige bryster og stramme hud, samt halv skummet her og der, stod Jacob pludselig der... hvor døren egenlig skulle ha været for blot 2 sek siden. " Ja-ja... JACOB!?" hun skrig højt og endte med at glide hurtigt ned i boblebadet igen og næsten druknede sig selv i flovhed. * Omg!? han så min krop... en dreng! SÅ FAKTISK MIN KROP!!!.... Argh! dette er så pinligt, omg jeg kunne så meget dø lige nu af pinlighed!* hun rødmede over hele ansigtet og holdte hovedet kort under vandet og kom først op til at høre Jacob´s ' jah okay? ting... ' hun så kort mod døren og rødmede endnu mere og vendte ryggen til den halv åbne dør og tænkte.. * Syntes han at min krop er... kedelig? * hun så ned af sin meget hurtigt udviklet kvinde krop og syntes at den så virkelig flot ud.. men.. måske Jacob slet ikke kunne lide hendes type?... eller måske var han ikke jomfru som hende og han... han havde allerede haft gang i modeller og superstjerner og skuespiller og de mest populær piger på skolen. * årh dette er så pinligt!? hvad ville han dog nogensinde se i sådan en som mig... og han har set mig nøgen* hendes hjerte slog så hårdt og blot ved at berør sit skrøbelig bryst, kunne hun mærke sine ribben presse mod hendes fingerspidser som ville hendes bryst flække hvert øjeblik der gik. Hun lukkede øjnene af ren og skær mod og rejste sig så op og tog et håndklæde og gik hen til bruseren og skyllede sig inden hun slukkede for boblebadet og tog så håndklædet om sig og tænkte* jeg må spørge ham hvorfor.... hvorfor han pludselig stod i dør åbningen.. * hun havde ikke fået det indtryk af Jacob at han var pervers eller den form for type fyr.. han virkede så uskyldig.. så hjælpsom.. ja næsten pige agtig? * Omg... måske er han bøsse* hun sukkede kort og tænkte* Det sikkert derfor han så roligt gik ind og gik med ordene ja okay?... fordi at han allerede har set tusinder af piger men at det ikke er hans ting.

Hun gik forsigtigt ind til stuen hvor lyden fra fjernsynet kom hende i møde og der stod hun så med vådt bølgende nøddebrunt hår, isblå øjne stirrende mod Jacob og fyldige bløde læber ligeså glinsende af vand, som hendes krop der næsten så lakeret ud, de steder håndklædet ikke lige havde nået om. " J-J-Jacob.. angående badeværelset.. eller episoden.. " hun så flovt ned i gulvet og rødmede let over de høje kindben og sagde så mere eller mindre direkte" Er du bøsse?...! " hun ventede lidt på hans reaktion og vis han sagde nej, ville hun tage sig til munden og vende ham ryggen og tænkte* Argh! hvorfor spurgte jeg ham!?... selvfølgelig er han det ikke, eller... men nej! så fy, ikke tænk de dumme tanker, han er din romie og ikke andet... romie og ikke andet* og sådan blev hun ved med at sige inde i sit hoved, næsten helt ånds forlandt indtil hun vendte sig mod Jacob igen og sagde" Hvorfor... kom du ind på badeværelset.. jeg syntes at ha sagt.. at jeg tog et bad" hun roede sig lidt nervøst i håret og ventede på svar og sagde" Oh.. øhm.. angående værelse? fandt du ud af noget" Nu ville han også vide at hun netop ikke havde hørt ham, andet end hans ja okay?.

Selvom Jacob lå på sofaen og lukkede lidt af lige nu, kunne han godt høre at Abbigail kom ud fra badeværelset. Han ville helst ikke tænke på at han lige havde set hende nøgen, han ville ikke tænke sådan, eller han prøvede da at lade være. Jacob var skam ikke jomfru, men det var snart så længe siden at han havde været sammen med en kvinde, at han prøvede at lade være med at tænke på det. Det lød måske lidt mærkeligt, men han synes det var synd at de fleste drenge bare tænkte på piger som sex objekter, og ikke andet. Han ville også have følelser ind i det, for ja selvf er sex da vigtigt i et forhold, men det er ikke alt. Derfor går han ikke og tænker på sex hele tiden. Men han er jo en dreng, så selvf kommer den tanke da op i ny og næ og nu hvor han bor sammen med en pige, så skulle han være ekstra forsigtig med at tænke på sådan noget. Fordi dæmoner er ret sex glade generelt. Jacob skulle lige til at åbne øjnene og sige undskyld igen over episoden på badeværelset, da han hørte hende spørge ham om han var bøsse?! Jacob kunne slet ikke sluge det spørgsmål, så han åbnede bare roligt øjnene og så op på hende. Men han havde ikke lige tænkt over at han faktisk så trist ud, nærmest stødt over at hun tror han er bøsse. Han rejste sig op fra sofaen og så over på hende, "nej, jeg er ikke bøsse" sagde han kort og sørgede for ikke at lyde alt for trist.

Derefter gik han forbi hende, fordi lige bagved hende var køkkenet. Han hørte godt de andre ting hun spurgte om, men hun kunne sagtens høre ham ude fra køkkenet af, når han svarede hende. "Jeg lukker tit af, når jeg hører musik. Så derfor hørte jeg ikke at du sagde du gik i bad, det må du undskylde. Men ja, jeg har et ekstra værelse ved siden af mit soveværelse, hvor der står en seng. Hvis du mangler noget, så skal jeg nok købe det for dig" sagde han roligt til hende, imens han begyndte at lave noget kaffe. Han turde ikke se på hende imens han snakkede og han viste ikke hvorfor. Hun havde helt klart fået den forkerte opfattelse af ham, han ville bare ikke være som andre fyre omkring hende, med at overglo hende og studerer hendes krop, når han lige havde chancen for at se hende nøgen. Han prøvede at holde det på et minimum, fordi han synes hun var en sød og utrolig køn pige som sagt, han ville bare ikke gå over nogen af hendes grænser. Han stod og kiggede tænkende ud af vinduet, imens man kunne høre kaffe maskinen larme lidt.

Abbigail så yderst chokeret ud og tænkte over hvor dum hun virkelig havde været over at sige sådan noget. " Undskyld Jacob.. jeg.. det blot jeg hørte dig sige jah okay? så jeg troede du mente at min krop... at det du så... at du ikke var.... du ved... interesseret i en kvindes krop... eller måske bare ikke i min " hun rødmede over sine kinder endnu engang og gik forsigtigt hen af mod ham i mens hun sagde de korte sætninger med små mellemrum eftersom det føltes som om alt luften var blevet presset ud af hende og at hun nu mere end nogensinde... havde brug for at tage pauser for overhovedet at kunne trække vejret. Forsigtigt lod hun sine halv våde arme glide om Jacob´s krop og sagde flovt" Undskyld.. jeg syntes bare du så tiltrækkende og de fleste... de fleste hetro fyre plejer ikke at være så smukke i det som dig " hun slap ham forsigtigt og sagde" Kan du tilgive mig for at kalde dig for sådan noget du... tydeligvis ikke er" .

Hun smilede lidt uskyldigt og håbede at hans hjerte ville smelte over de store isblå dådyr øjne og det søde andesmil hendes fyldige læber dannet samt hendes krops position, med at stå der med armene mod skødet og lidt forover bøjet, for virkelig at fedte sig ind, sådan så hun ville ende med at se en af hans søde smil?.. eller det håbede hun ihvertfald hun ville ende med. "Forresten tak fordi du har et ekstra rum, det dejligt.. så behøves vi ikke at dele seng hehe.. " hun vendte flovt ryggen til ham og roede sig i håret lidt og kiggede fra sofa til gulv og overvejede om hvorvidt hun skulle gå ind og skifte tøj, skønt hendes tøj lå på badeværelset.

//Undskyld det blev så kort, dog er nød til at smutte nu, men skriver imorgen tidlig hehe når muligheden byder sig ;) vis du da har svaret til den tid //

Selvom Jacob bare så direkte ud af vinduet, så hørte han stadig hvad hun havde at sige til ham. Han kunne ikke lade være med at blive lidt sur på sig selv over at hun havde fået den ide med at han ikke var interesseret i kvinde kroppen, men han viste ikke om det var klogt at være interesseret i hendes? Han bed sig lidt i læben og blødte mere og mere op, jo mere hun sagde til ham. Dog åndede han tungt, men diskret ud og lukkede kort øjnene da hun lagde sine arme omkring ham. Det var helt underligt at blive holdt om igen, det var så lang tid siden at der var en som havde gidet at ligge sine arme omkring ham. Fordi dæmoner kunne også godt trænge til noget omsorg og måske noget kærlighed? engang imellem. Han bukkede hovedet lidt et lille svagt smil kom frem på hans læber, da han hørte hende sige at hun synes han var ret tiltrækkende, han blev faktisk glad over den måde hun fik sagt det på. Men han kunne ikke lide at hun slap ham igen. Så da han hørte hende spørge om han kunne tilgive hende, vendte han sig om imod hende og smilte venligt ned til hende. "Selvf tilgiver jeg dig Abbigail" sagde han og kørte smilende en hånd gennem håret.

Men da hun vendte sig væk fra ham og begyndte at snakke om at han var heldig at de ikke skulle dele samme seng, tog han forsigtigt fat i hendes skuldre og vendte hende imod sig igen og lagde sine arme omkring hende, så hendes ansigt var ved hans brystkasse. "Selv hvis vi blev nød til at dele seng sammen, så ville det jo ikke betyde at der skulle ske noget... Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget, det er derfor at jeg holder så meget igen med at kigge på dig, især hvis jeg for set dig nøgen, som skete i dag" han holdte han kort pause, og trykkede hende forsigtigt, lidt tættere på sig. "Jeg synes du er sød og en utrolig smuk pige, det skal du ikke tro at jeg ikke synes du er. Men jeg har bare ikke lyst til at være som andre drenge, som bare tænker perverst hele tiden, når de er sammen med en pige. Og du skal ikke tro at du ikke er min type, for det er du. Jeg vil bare ikke gøre dig noget, jeg er bange for at gøre dig noget.." sagde han næsten helt hviskende til sidst og begravede sit ansigt i hendes våde hår. Men han var ligeglad, han havde bare lyst til at holde om hende lige nu og han håbede på at hun ikke ville trække sig væk, fordi det var sådan en dejlig følelse for ham at kunne være tæt på en igen, på en måde.

//Det er helt i orden, og jep vi skrives bare ved imorgen (; //

Abbigail hørte hans ord og rødmede en smule, eftersom hun aldrig var helt tryk angående drenge og deres ord, man vidste jo aldrig om de løg, men denne gang vidste hun dog at det ikke var en løgn det Jacob sagde og blot følelsen af hans krop mod hendes og hans arme om hende, det fik hendes hjerte til at pumpe det brusende blod hurtigere rundt i den skrøbelige lille spinkle krop hun nu ejede og ikke nok med det, så den måde Jacob sagde alt på og lagde sit hoved mod hendes... * Årh Jacob stop... fordi det ikke kun dig der ender med at tænke perverst... * hun klemte øjnene en smule og priste sig lykkelig for at hun aldrig havde prøvet sex, fordi ellers ville hun sikkert ha sprunget på Jacob med det samme eftersom han var så lækker og tiltrækkende at det simpelthen ikke var til at bære!?. Abbigail smilede kort og slog blidt armene om Jacob og krammede ham ind til sig og sagde" Bare rolig, jeg ser dig ikke som nogen af de andre drenge... desuden så jeg jomfru, så jeg kender slet ikke til noget angående det med... du ved " hun grinte kort og sagde" Men jeg må hellere finde mine lektier frem, eftersom at de altid vil komme i første række" hun grinte kort og slap blidt Jacob efter noget tid og sagde" Vil du være med til at lave lektier?" hun smilede og ventede på hans svar og sagde hurtigt kort efter" Nårh ja!, jeg skulle jo også lave mad, eller... det skal jeg vis du gerne vil have det hehe... jeg kan lave næsten alt, du siger bare til" hun smilede og roede sig lidt i håret og ventede så på Jacob der besvarede hende.

Kort efter gik hun ud på badeværelset og tog håndklædet af og iførte sig undertøj og de skinny jeans samt top og gik så ind til Jacob igen med et smil malet over de fine bløde læber. Klokken viste den næsten var 17 hvilket var en positiv ting, eftersom at når aften ville falde på, ville hun ligeså også blive mere træt og så kunne hun ikke tænke så klart... angående hvor lækker og flot Jacob var, samt hvor meget hun utrolig gerne ville vide om ham og også om hans fortid`?. Han lignede en der havde oplevet temmelig meget og netop derfor facinerede han hende utrolig meget. " Hey Jacob?... jeg tænkte... angående når vi nu bor sammen... burde vi så ikke vide lidt om hinanden som.. fx? hvor kommer du fra" hun smilede uskyldigt til ham og satte sig i sofaen og lagde sine lektier på bordet overfor og fandt et par søde briller frem og iførte sig dem, i mens hun flettede sit hår ned af siden ved skuldren.

Jacob kunne ikke lade være med at smile lidt, da hun lagde sine arme omkring ham og trykkede ham ind til sig. Han lukkede kort øjnene igen, imens han hørte hvad hun sagde, for at være ærlig, blev han ikke særlig overrasket overr at Abbigail var jomfru, fordi hun var alt for uskyldig og så alt for uskyldig ud til at have kunnet prøve sådan noget. Han smilte lidt igen og rejste sit hoved op, så han kunne se hende ordentligt igen. "Nårh okay, men det er jeg glad for at du ikke gør" sagde han og smilte glad ned til hende. Han slap hende roligt, da han hørte hvad hun sagde bagefter, men også fordi hun slap ham og smilte svagt. "Nej tak, vi har noget projekt i klassen, så mine ting ligger på skolen. Så jeg vil ikke forstyrre dig, imens du laver lektier, så du går bare i gang, men jeg kan godt hjælpe hvis du for brug for det" sagde Jacob og kørte en hånd gennem håret. Han grinte så bagefter lidt over hendes snak om mad, men rystede så lidt på hovedet, "du behøver ikke lave mad, det kan jeg godt gøre lidt senere, så du kan koncenterer dig om dine lektier" sagde Jacob og nikkede lidt, for hun skulle jo ikke gøre alting i lejligheden. Det var ligeså meget hans pligter.

Han fuldte hende lidt med blikket, da hun bevægede sig ud af køkkenet og ud på badeværelset igen. Han vente sig imod kaffemaskinen og tog en kop, fordi han følte sig faktisk ret tæt lige nu. Men da han hørte hendes stemme igen, inde fra stuen af, gik han ind og stilte sig i dørkarmen og så ned på hende. "Jo, det ville måske være en god ide. Men jeg kommer fra England, min accent er bare ikke så tydelig mere. Hva med dig?" spurgte han nysgerrigt om og gik over og satte sig i hjørnet af sin sofa. Hans sofa lavede sådan et smart knæk ude i kanten, så man kunne ligge 2 i den og sove. Det var ikke en behagelig sofa at sove i, men den var fin nok at sidde i, så derfor overvejede han lidt at købe en ny sofa. Han stilte sin kop kaffe på bordet, og lagde sig ned på ryggen igen, med den ene arm under hovedet og tændte for fjernsynet, på en meget lav volume, så han også kunne snakke med Abbigail imens.

//Undskyld længden, men jeg er i skole lige nu Heh ^^'//

Abbigail rettede lidt på de fine skoletøs nørd briller og så kort mod Jacob og sagde" Ah, England det er et virkelig spændende sted at bo, jeg har boet der i 1 år engang men så flyttede mig og min mor tilbage til Paris, hvilket er der jeg har min accent fra" Denne gang havde hun ladt sin stemme glide ud med den franske accent perfekt, hun holdte ikke en dæmper på den i det hun snakkede til Jacob, ihvertfald ikke mere. Hendes stemme var uskyldig, blid og havde en flydende fransk sensuel klang, den var feminin og lød meget ren og tydelig i sin udtalelse. Hun smilte kort til jacob og sagde" hva med dig, har du stadig forældre?" hendes mor var jo død af en hjerneblødning for ikke så mange år siden så det var skam også derfor hun var flyttet fra Paris, hun ville nemlig ikke bo i den by hendes mor døde i, det føltes forkert på en måde...

Abbigail så ned på sine lektier og rettede kort på den måde hun sad, så hun endte med at sidde med bene krydset og lænede sig så frem af mod bordet og sagde" Hvad for noget mad kan du egenlig lide Jacob?" hun så kort mod ham med sine isblå øjne og kiggede så ned mod sine lektier igen der handlede om genetiske forsøg angående stamseller i kroppen og dets virkning og hvordan man kunne genbruge stamseller til at skabe nyre og andre organer som lever, ens indre nu havde brug for i visse tilfælde vis de nu satte ud op af årene. Abbigail bed sig tænksom i underlæben og kom med en lille pressende lyd ud mellem læberne" Mmhh... " hun bladrede hurtigt om på den anden side og fandt det hun skulle skrive ned og sagde" Forbandet lektier hva" hun grinte kort og hendes var jo på 2 niveau, netop fordi at hun skulle gøre sig egnet til at få skoleløn... eftersom hun havde spurgt ind til det jo og plaget om at få en chance. " Forresten hvornår har du fødselsdag Jacob? samt... hvilken alder har du?" hun så kort mod ham og tog brillerne kort af og tog sig til hovedet. * Læsebriller... jeg hader de dumme læsebriller.. men ellers er jeg helt blind når jeg laver lektier.. *

//gør intet ^^ //

Jacob smilte lidt, imens han lyttede til hvad hun havde at sige, imens at han kiggede ind i tv'et, man sagde jo tit at mænd ikke kunne multitarske, men det kunne jacob altså godt med nogle ting. Men han var dog ikke så uhøflig, at svare hende, uden at se på hende. Så han vendte blikket hen på hende igen og smilte kort. "Paris? Sejt, jeg har kun været i Frankrig 1 gang, men jeg kan ikke huske om det var i Paris" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. Han lyttede opmærksomt til hendes stemme imens at hun snakkede. Han kunne godt lide hendes stemme, den var helt hendes egen og ingen kunne tage den fra hende. Jacob ville heller ikke tillade, at der var nogen som tog hendes stemme. Han rykkede lidt på sig, da hun begyndte at snakke om forældre og trak lidt på den ene skulder. "Min far er død, men jeg har stadig min mor, så.." sagde han og blev kort helt stille, han kunne jo ikke sige at hans far var dæmon og blev myrdet af andre vampyrer. Han så over på hende og smilte svagt, "hva med dig?" spurgte han nysgerrigt og rettede lidt på sig, så han lå bedre i sofaen.

"Kød, kød og atter kød" sagde han kort men drillende, og grinte kort. "Ej, jeg driller bare, men jeg spiser ret meget kød generalt, men jeg elsker stærk mad. Du kan vel kun lide fransk mad?" spurgte han drillende om og blinkede kort til hende, inden han lod blikket glide over på tv'et igen. Han grinte lidt svagt for sig selv, da han hørte hendes kommentar om lektierne og nikkede bare lidt. Han fugtede sine læber lidt og rodede sig selv i håret, han lå ikke særlig stille når man tænkte over det. Men nu var han ikke den stille type, han lavede jo som regel altid noget, når han kunne komme til det. Han drejede blikket over på Abbigail igen, da hun stilte endnu et spørgsmål og sukkede kort diskret, så hun ikke kunne det. "Jeg kan ikke huske hvornår jeg har fødselsdag, men jeg er 19" sagde han tænkende og smilte svagt. Han var holdt op med at tænke på sin fødselsdag, fordi det snart var så mange år siden at han havde holdt noget. Så han havde med årene glemt det. "Hva med dig?" spurgte han så lidt efter og gabte kort diskret.

//Godt godt ^^//

Forsigtigt var det ligesom om at en aura af tristhed langsomt spredte sig om Abbigail i det Jacob spurgte ind til hendes forældre og så svarede hun ham" Min far kender jeg ikke... samt min mor døde for blot 2 år siden, af en hjerneblødning... de nåede ikke at opdage det i tide så der var intet at gøre, netop derfor flyttede jeg fra Frankrig... jeg ville gerne væk der fra og leve mit eget liv" Hun smilede lidt for at dække over hvor ked hun egenlig var over det der var sket, eftersom hun jo ikke rigtig... kunne sige det til Jacob, det ville blot gøre sådan så han så hende i et andet lys og hendes svaghed ville blot stå mere frem end den allerede gjorde. Abbigail lyste dog op da Jacob ændrede emnet til mad eftersom hun også havde spurgt ind til ham angående det og der kom der så et grin fra hende, et virkeligt og igennem lykkeligt grin. " Kød hehe og fransk mad? jamen så må jeg skuffe dig... ser du jeg er faktisk til lidt af hvert men kinesisk mad er nok mit fortrukne haha " hun roede sig flov i håret og smilede lidt undskyldende eftersom hendes spise vaner og mad smag ikke ligefrem var særlig lady like, jo mere jo bedre, sådan var det i hendes verden ihvertfald.

Abbigail tog sig lidt til hovedet og prøvede at overveje hvordan hun skulle få sagt at hun kun var 16 år? han ville jo pludselig se helt mærkeligt på hende... han ville se hende som en lille tøs og ikke som en kvinde... skønt der var en dag til hendes fødselsdag men... det kunne hun jo ikke ligefrem sige?. " Øhm.. jeg, øhm.. tjo? " hun grinte kort og mumlede så, sådan så man næsten ikke kunne høre det" jeg er 16 år.. " hun så kort væk fra Jacob og sagde" Men jeg har fødselsdag imorgen du ved... valentines dag" hun grinte kort over at ha fødselsdag der, eftersom de fleste ikke tog meget op i den dag, men det var hun jo egenlig lidt nød til eftersom hun fyldte år den dag. * 19 år? ... er han kun det... han ser ellers lidt ældre ud og opføre sig så voksent, men... det er vel et plus at han kun er 19 * hun smilede lidt lumsk og lænede sig tættere på Jacob og sagde" Hvad er din form for drømme pige?"

Nu var Jacob jo dæmon, så han var lidt bedre end et menneske til at føle om der var noget galt med den som man havde på besøg, eller havde som ven. Så han kiggede lidt tænkende på hende, da han kunne mærke at hendes humør ændrede sig, han havde lyst til at sætte sig ned ved siden af hende og lægge en arm omkring hende, for at vise at han var her for hende, hvis hun havde brug for det. Men han kunne samtidig føle at hun gjorde alt for at han ikke skulle finde ud af at hun blev trist, så derfor lod han hende være og lod hende bare snakke færdig. "Det er jeg ked af.. Men så er du jo heldig at have en ny familie nu..nærmest" sagde han for at prøve at muntre hende op, men han viste ikke om hun ville forstå hans pointe i at det nu var ham som hun kunne være sammen med, ligesom en familie, eller måske mere en dag? Han viste ikke rigtig hvad han skulle tænke. Han kunne dog ikke lade være med at grine lidt over hendes ærlighed med mad vaner, "ret sejt alligevel, at du er ærlig omkring dine mad vaner" sagde han og nikkede smilende til hende.

Som Abbigail nok havde forventet, så han lidt overrasket på hende, da hun sagde at hun kun var 16. Nu føltes den skam han havde haft da han havde set hende nøgen endnu større, fordi hun var så ung. Men han kunne dog ikke lade være med at smile lidt da hun fortalte sin alder og nikkede bare lidt med et venligt smil på sine fyldige læber, som han lige kort efter fik fugtet engang. Han blev dog lidt overrasket over at hun allerede havde fødselsdag imorgen og tog sig lidt til hovedet, så måtte han jo finde på et eller andet. "Så skal jeg nok være den første som ønsker dig tillykke" sagde han med et skævt smil og lukkede kort øjnene, fordi han lige strakte sig. Men da han åbnede øjnene igen, så han at hun var kommet tættere på ham og han blev overrasket over hendes spørgsmål. "Min drømmepige?.." mumlede han lidt for sig selv og kløede sig tænkende i håret. "Det er ikke rigtig noget jeg har gået og tænkt så meget over, for når jeg ved hun er den rigtige, så er hun vel min drømmepige. Men jeg er ret forvirret med sådan noget nu, for det er ret lang tid siden at jeg har fundet en som havde følelser for mig. Men mit største ønske til min drømmepige er ærlighed, jeg hader når folk lyver for mig. Så hellere sandheden, selvom den er slem" forklarede han stille og smilte et øjeblik varmt til hende og så over mod tv'et igen.

Abbigail smilede lidt lumsk og lænede sig tættere på Jacob og endte til sidst med at lægge sig lidt op af ham og sagde" Jeg kender følelsen, jeg har engang været en af dem der sagtens kunne stikke en lille løgn her og der, men... jeg aner ikke hvordan men en dag gik det bare op for mig hvor irriterende og hvor træls det egenlig var at lyve, så jeg stoppede simpelthen med at lyve og nu lyver jeg aldrig uanset hvad folk spørg om... dog, jeg kan sagtens finde på at være tavs vis folk spørg mig om visse ting jeg helst ikke vil svare på" hun grinte kort og nussede forsigtigt sit hoved op af Jacobs arm en enkelt gang og lukkede så øjnene med et forsigtigt gab. Hun var virkelig træt, især efter at ha stået tidligt op og være blevet smidt ud af sin lejlighed der ellers havde været så smuk, dog Jacob´s lejlighed så ud til at være noget større end hendes hvilket undrede hende lidt, eftersom hun faktisk havde boet... temmelig tæt på ham og begge lejligheds komplekser skulle vist være købt af samme selvskab?. Hun gabte kort igen og så kort på Jacob og sagde" Må jeg godt sove lidt op af dig... jeg er bare... så udmattet " hun lukkede øjnene og kort efter var hun faktisk allerede faldet i søvn, med lektierne læggende her og der og stadig med en stram fletning ned af den ene skuldre og iført stramme jeans og top, samt hun var stadig iført læsebrillerne der lå sødt på hendes næsetip.

//Sorry det kort og at jeg ikke liiiiige fik svaret igår ^^" //

Jacob gav ikke rigtig nogen reaktion fra sig, selvom at han godt viste at hun lænede sig tættere op af ham, han sank bare diskret en klump og så derefter ned på hende, imens at hun snakkede. Han kunne ikke lade være med at ligge hovedet lidt på skrå, imens hun snakkede og havde faktisk ikke troet, at hun var en person der løj, men nu fortalte hun jo også, at hun stoppede med at lyve fordi det var træls. Han nikkede lidt og smilte svagt, " det var da godt at du er holdt op med at lyve" sagde han og smilte lidt mere, han stivnede dog kort da han mærkede at hun nussede sit hoved op af hans arm, men hun ville ikke kunne mærke det, fordi at han lå ned og ikke sad op. Han hørte hvad hun sagde efter at have gabt lidt og var lige ved at svare hende, da han fandt ud af at hun allerede var faldet i søvn, han kunne ikke lade være med at smile lidt. Hvor så hun sød ud, imens hun var sad der og sov op af hans arm. Han snuste lidt til hendes hår, inden han lænede si hoved ned på hendes og faldt også derefter i søvn.

//Senere, samme dag//

Jacob vågnede utrolig langsomt, men det var nok også fordi at han bare bange for at vække Abbigail. For hun lå stadig op af ham og sov, der var blevet lidt mørkere i lejligheden, men lyset fra fjernsynet, gjorde ikke lejligheden uhyggelig at se på lige nu. Han kiggede op på uret i stuen og så at klokken var lidt over 7 om aften. De havde altså sovet i 3-4 timer allerede. *Ikke godt, så kan jeg ikke sove i nat* tænkte Jacob og kørte en hånd gennem håret. Han satte sig forsigtigt op, uden at vække Abbigail og løftede hende så forsigtigt op i sine arme og lagde hende på sofaen, han fandt et tæppe frem og lagde det over hende, så hun ikke skulle komme til at fryse. Så uden at tænke sig om, lænede Jacob sig ned og kyssede hende på håret, han lagde ikke engang selv mærke til hvad han havde gjort, før han lænede sig op igen og slog sig selv lidt på hovedet og sukkede. Han slukkede for fjernsynet, men tændte nogle små lamper i stuen, så der ikke var helt mørkt, men så lyset heller ikke ville forstyrre hende. Derefter gik han ud i køkkenet og tændte loft lyset, heldigvis kunne lyset fra køkkenet ikke forstyrre det inde i stuen. Også begyndte Jacob at lave mad, så stille som han nu kunne. Fordi Abbigail skulle jo heller ikke ligge og sulte.

//Gør ikke spor ^^//

Abbigail havde slet ikke lagt det mindste mærke til at Jacob faktisk rejste sig op og bar hende i sine arme, kinda... og derefter lagde hende ned i sofaen og lagde tæppe over hende og det hele, dog... da varmen blev lidt kraftigere var hun sådan halvt vågen og halvt sovende så hun anede ikke om det virkelig var sket eller blot var en drøm men kysset... det lille kys på håret havde fået Abbigail til forsigtigt at slå sine døsige øjne op, men der gik dog ikke lang tid før hun langsomt lod dem falde i igen og sov videre med små pivende lyde, eftersom hun ikke sov i en seng og hun stadig var iført læsebrillerne der langsomt var ved at glide ned af hendes næse. Dog da maden næsten var færdig, vågnede Abbigail endelig eftersom hendes krop nu lagde mærke til at Jacob ikke mere lagde der og det fik hende helt instinktivt til at vågne op og langsomt støtte sig med armene mod sofaen. " Jacob?" hun så kort op og så rundt, i det hun trak brillerne af sig selv og så nu klart og tydeligt.

* Hm? et tæppe* hun tog sig kort til hovedet og overvejede hvad hun egenlig skulle gøre.... skulle hun spørge ham angående kysset siden... det føltes så virkeligt eller skulle hun holde det i sig selv, eftersom det blot var et kys på håret? yderst sødt og blot... normalt?. Hun smilede lidt for sig selv og roede sig så i håret og fik fletningen op, eftersom den drillede lidt og løst hår var altid tusind gange bedre end stramt hår om morgene, skønt... hun hurtigt fandt ud af at det var aften, da hendes isblå øjne stirrede på uret foran hende." Argh... øv altså " hun sukkede og lagde sig halvt ned igen på sofaen og råbte" Jaaaacob!" hun smilede lidt og ventede på han endten kom ind til hende eller at han råbte ja? som ville han blot ha svaret mens han lavede mad. " Hvad skal vi have til aftens mad?" hun smilede forsigtigt og rejste sig op og gik mod køkkenet og betragtede det mad han var igang med at lave og sagde" Mmmhh det dufter rigtig godt, dog... var det ikke mig der burde lave mad, ifølge... indflytter kontrakten" hun blinkede kort drilsk til ham og strøg blidt sin røde tunge over sine fyldige lidt tørre læber og nærmede sig så langsomt et af skabene for at finde tallerkner frem til dem begge og sagde så" Jacob? hvor mange kærester har du egenlig haft... altså jeg tænker på, eftersom du ser sådan ud jo og du virker til at havde temmelig godt styr på dit liv... der sikkert mange du har datet eller mange der har villet date dig?" hun vendte forsigtigt blikket mod Jacob mens hun dækkede op og ventede så på svar fra ham.

Jacob kunne ikke lade være med at grine lidt, da han hørte at hun kaldte på ham inde fra stuen. Det var lidt sødt, fordi det var måske også lidt mærkeligt at vågne op helt alene og det eneste man kunne dufte var mad. Han viste ikke rigtig om det mad han havde lavet ville smage hende, fordi han viste ikke helt hvad mennesker plejede at spise, så han havde bare lige lavet det som først kom op i hovedet på ham. Han så kort hen på hende, da han kunne høre at hun kom ind i køkkenet og lod lige maden passe sig selv i et kort øjeblik, så han kunne svare hende, "øhm.. Jeg håber det er okay, at jeg har lavet kylling og pasta, jeg havde ikke rigtig andet, hvis jeg skal være helt ærlig, jeg må huske at købe ind i morgen" sagde han lidt flovt og kløede sig i nakken, "men tak, fordi du synes det dufter godt, men som sagt det behøver ikke være dig som skal lave mad vær gang, jeg har også nogle opgaver jo" sagde han kort tid efter og smilte skævt. Han lyttede til hvad hun havde at sige, imens at han fandt et lille fad frem til kyllingen og løftede det ene øjenbryn imens, " hmm.. Jeg har faktisk kun haft 2 kærester i hele mit liv, jeg dater ikke særlig meget og mange af dem som gerne vil date mig, har jeg ikke nogen interesse i.. Hvorfor er du så nysgerrig omkring mit kærlighedsliv?" spurgte han nysgerrigt og så hen på hende igen, med et svagt smil. Hvor han så derefter slukkede for komfuret og lagde kyllingen overpå det lille fad og begyndte at finde en si frem til pastaerne så han kunne få hældt vandet fra. Spisebordet, stod inde i stuen, men det stod væk fra fjernsyn og sofa, så man ikke gjorde sofaen beskidt eller lignende, hvis nu der skete et uheld lige pludselig. Jacob hældte pastaerne overi en skål, så de lige kunne køle af og satte kyllingen ind på bordet og gik så tilbage for at finde glas og bestik da Abbigail jo havde taget tallerknerne.

Abbigail så kort mod Jacob og sagde" har du virkelig kun haft to kærester?" hun kunne ikke helt forstille sig at dette var sandhed men når Jacob sagde det, tja? så måtte det jo være sandhed hvilket fik et lille smil frem på de fyldige rosen røde læber af Abbigail´s og de isblå øjne lod langsomt deres blik glide væk fra ham i det hun gik ind til stuen og satte sig ved bordet, da maden allerede var sat frem. Hun undgik dog dette spørgsmål fra Jacob, det med hvorfor hun var så interesseret i hans kærlighedsliv?. Hun så flovt ned mens hun spiste lydløst, altså uden en lyd kom fra hendes mund, andet end klikken fra deres bestik. Hun så kort op mod Jacob efter noget tid og fik så langsomt sine ord på gled om sin lyserøde tunge og sagde så " Jeg... ser du, jeg er interesseret fordi... jeg er interesseret i dig og fordi... jeg har aldrig haft en kærligheds liv?... jeg tror ikke på kærlighed for at være helt ærlig?, jeg mener det er en illusion som visse folk har skabt for ikke at føle sig ensom og når folk så prøver og være i det man kalder forhold... går det i stykker fordi vi ikke er skabt til at leve på den måde og... og sådan noget.. " hun så hurtigt væk fra Jacobs blik eftersom han sikkert ville se lidt skævt til hende, men hendes ord var den sandhed hun troede på og det var der jo egenlig ikke særlig meget at gøre ved?.

En følelse havde vokset sig lidt i Abbigail det ville hun ikke benægte, men hun ville heller ikke benægte at hun kendte til denne følelse og at den normalt gik over, eftersom det altid var en engangs crush eller blot en følelse af endelig at ha en der forstod en og var nær en? en følelse af ikke længere at være alene hvilket altid tilfredsstillede de fleste mennesker.

Jacob kunne ikke rigtig forstå at hun lød så overrasket over at Jacob kun havde haft 2 kærester i hele sit liv, men nu viste hun jo heller ikke at han ikke var født i det samme årstal som hende, og derfor var over 100 år gammel, måske endda snart mere, han havde ikke rigtig styr på det. Men ja, måske var det mærkeligt så, at han kun havde haft 2 kærester og ikke havde haft flere, men som sagt, så så faldt Jacob kun for piger som ikke løj ham op i ansigtet. Han satte sig overfor Abbigail, da de begyndte at spise og lod som om at han selv var meget sulten og nød maden, men i virkeligheden kunne han jo næsten slet ikke smage sin egen mad og mætheden eksiterede slet ikke i hans krop, når det galt almindelig mad. Han sank dog en lille klump igen, da han hørte hvad hun sagde og lagde sit bestik fra sig, for at tage en tår af sit glas. "Abbigail øhm.. det er ikke nogen god ide at være interesseret i mig, tro mig, du burde hellere finde en som passer meget bedre til dig.. end jeg gør" sagde han stille og smilte svagt, selvom det selvf ærgede ham at måtte sige det, til sådan en smuk og helt igennem sød pige som Abbigail, men han var nød til det.

Dog lænede han sig lidt tilbage i stolen og kørte en hånd gennem håret. "Det er en meget interessant tro du har om kærlighed, det må jeg sige... Men jeg kan ikke rigtig være enig" sagde Jacob og smilte svagt til hende, imens han tog et stykke mad ind i munden igen og tyggede lidt tænkende på det. "Teoretisk set, er mennesker faktisk ikke bygget til at kunne være hinanden tro, derfor er der mange forhold som aldrig ender med at være evigt, eller i særlig lang tid.. men jeg tror på, at man sagtens kan finde ægte kærlighed, nogen som kan slåt benene væk under en og virkelig få en til at føle at man lever og har noget at leve for... Ja, kærlighed kan godt være en illusion, men ikke for alle. Det er derfor at jeg også kun har haft 2 forhold, fordi for mig er det ikke en illusion, det er ægte" sagde Jacob fuldt ud alvorligt og ærligt. Han skammede sig ikke over at være så blød, af en dæmon at være. Men det viste Abbigail jo ikke, og han var også bange for at hvis hun en dag fandt ud af det, at hun så ville være bange for ham resten af sit liv.