En dejlig ro - Dominica

Tid: 17:00
Dato: 29/5-12
Omgivelser: Mange træer, men ingen levende væsner.
Vejr: Meget dunkelt i skoven.

Det ellers så gode vejr, var ikke at se inde i den triste skov. Solens stråler blev tilbageholdt af træerne, hvilket frembragte et dunkelt lys i skoven. Malou der med rolige skridt gik gennem skoven, fandt dette meget beroligende. Hun holdte af at være i den fredfyldte skov, væk fra byens støj og de mange mennesker. Det var da også et af Malous oftest besøgte opholdssteder, når hun ikke befandt sig i sin lejlighed. Efter en travl dag på et nyt arbejde, hun lige havde fået tilbudt, var der ikke meget energi tilbage i Malous ellers så livlige krop. Selve arbejdet var ikke særlig krævende, det bestod blot i at servere kaffe i en halvdød café, det var nu mere den glade facade med det falske smil, der tog på kræfterne. Det lå ikke naturligt hos Malou, og vise sin venlige side til fremmede mennesker, men efter at være blevet fyret fra adskillige forskellige jobs, indså hun, at det var en nødvendighed at behandle kunderne godt, uanset hvor urimelige de til tider kunne være.
Malous tøj var som altid, meget neutralt. Hun havde et par sorte bukser på, mørkebrun løs trøje, og en tynd jakke af somme farve. Med et søgende blik, gik hun gennem skoven. Det var nu ikke noget bestemt hun søgte efter, blot et sted at slå sig ned. Hendes blik landede på en væltet træstamme, der formegentlig var væltet af en storm. Det var en tyk stamme, som lå på højde til lidt over knæene. Hun kløede sig overvejende i håret og satte sig ned på træstammen. Trætheden væltede over hende med ny styrke, nu hvor hun sad ned. Derfor var hun ikke længe om, at lægge sig ned på ryggen. Stammen var netop bred nok til, at hun lå utrolig behageligt. Hun lukkede øjnene, lyttede til stilheden og et lille smil listede over hendes læber.

påklædning; se evt. profil

Lyden var beroligende, når man var træt i hovedet af byens larm. Med en nat i byen havde tømmermænd en vane at følge trop.
Og trods hendes hurtige stofskifte, der tillod hende at spise næsten alt, var disse tømmermænd ret ondsindede.

Hun sukkede mens hun gik gennem skoven, mod sin ynglingsplet - et lille væltet træ som man kunne sidde på i mangel på en bænk.

Men da hun nåede få meter fra træstammen, sad der allerede en ung kvinde.
Kort overvejede hun om hun kunne tillade at sætte sig der også, træet var jo ingen ejendom.
Derfor gik hun derhen, helt roligt, og satte sig lidt væk fra kvinden, på træstammen.

Malou som langsomt var ved at bevæge sig over i et univers med underlige drømme, blev langsomt hevet ud af disse, ved lyden af fodtrin. Det var vel nok bare et dyr i skovbunden, tænkte Malou, der næsten var alt for døsig til at kigge. Der tegnede sig et lille undrende rynk på panden, da lyden af grene der knækkede, syntes at komme mod hende, og endnu mere undrede hun sig, da den i næste øjeblik var borte igen.
Langsomt åbnede hun øjnene, drejede hovedet til den ene side, men syntes ikke, at kunne se noget.
"Hvad i?!" udbrød hun forskrækket, sprang på benene, da det gik op for hende, at der sad et menneske på træstammen ikke så langt fra hende. En irriteret brummende lyd, der næsten kunne lyde som en knurren, kom fra Malous læber, da hun ikke brød sig om at blive overrasket på denne måde. Et kort øjeblik overvejede hun, om hun blot skulle gøre en ende på hendes liv, som hun havde gjort med mange andre mennesker før, men hun orkede næsten ikke smerten det ville påføre, at skifte til sin ulveskikkelse. Altså stod hun nu bare og skulede vredt til mennesket, med et meget fjendtligt kropssprog, som kunne hun springe på hende, hvornår det skulle være.

hun smilede ndskyldende.
"skønt vejr, ikke sandt?" spurgte hun og så op på himlen.
langsomt rejste hun sig, og begyndte at gå væk fra hende.
"undskyld jeg forstyrrede." sagde hun roligt mens hun gik roligt mod et andet træ

"Det er fint," svarede hun kort for hovedet, mens hun fulgte mennesket med blikket. Hun gjorde vel ingen trussel, men Malou havde dog droppet idéen med at tage en lur på træstammen. Hun kunne heller ikke lade være med at undre sig over, hvad hun lavede i skoven helt alene. Ofte når Malou stødte ind i mennesker, var det folk der tog billeder af den lidt dunkle og uhyggelige skov.
"Du er vel klar over, at det ikke er helt ufarligt, at befinde sig i denne skov," begyndte Malou, med et lille lumsk smil på læberne. Hvor hun normalt bare ville have mennesket passe sig selv, havde hun lige nu lyst til, at "prikke" lidt til den fremmede, ved at skræmme hende.

"der er aldrig sket mig noget ved at færdes her?" sagde hun roligt mens hun gik og så undersøgende på enhver lille ting.
hun nynnede lidt og smilede mens hun kiggede sig omkring

"Så du er altså af den opfattelse, at denne skov blot er et hyggeligt sted, hvor man kan opholde sig, uden nærmere eftertanke?" hun løftede spørgende øjenbrynet og kiggede på den naive pige. Med et hurtigt blik omkring sig, satte hun sig ned på træstammen igen, og hvilede ryggen op af et opretstående træ ved siden af den væltede stamme. *Hun er et heldigt menneske* tænkte Malou med et lille smil. *Var jeg ikke så utrolig træt, ville jeg gøre en ende på hendes lykkelige liv* hun kløede sig let på næsen og afventede pigens svar.

"jeg ser dette for at være et sted jeg kan tage hen, når jeg ikke orker byen. jeg kender til skovens farer." sagde hun bare, sammenbidt.
Hendes tømmermænd ødelagde ret så meget hendes humør.

"Så du kender til skovens farer..." gentog hun, og afventede en dybere forklaring på dette. Måske havde Malou her med et menneske at gøre, der allerede var bekendt med, at der fandtes væsner, som måske lignede menneske, men langfra var det. Malou lukkede kortvarigt øjnene, før hun igen hvilede blikket på pigen.

''jeg har bare set lidt af hvert..'' sagde hun bare mens hun studerede et træ lidt nærmere, ved barken.

hun nynnede forsat, når hun ikke talte, det var hendes måde at slappe af.

((Seneste svar skal ændres da Dom ikke har en jordisk chance for at vide hvad Malou er, ud over en tilfældig pige i skoven - og med mindre andre har SAGT til hende at de var noget andet, har hun heller ikke nogen anelse om hvad de var. Det bedes alle huske))

((Mangler stadig den hvor hun omtænker sego, da kirketråden nu er 2 dage senere end skoven. Det giver forrykning i tid))

//Jeg kan også bare lave datoen om, altså.....//

((Nej for den anden tråd ligger d. 31, og fremtidstråde er ikke tilladt. Så det er Dom der skal få et overblik over sine datoer))

//jaer, opdagede det også lige........//