Var der nogle der sage ballade?? ( privat Procella rettet)

Dato: 9 juli. 2012
Tid: 19:00
Sted: politistationen i en celle
Vejer: mørkt og køligt
Tøj: en løs T-shirt som før var hvid men nu beskidt, et par slidte blå jeans, og et lidt løst bælte samt et par blå all stars

Klokken slog 19:00 og politistationen var fuld af liv dog ikke ved cellerne som lå lang inde på stationen, de fleste celler var tomme dog sad der i celle nummer 13 en ung mand. Denne unge mand havde snart siddet der inde i tre fire timer uden at der rigtigt var sket noget, kun i ny og læ kom der en betjent forbi for at spørger ham om et eller andet helt tåbeligt som der enligt ikke vedkom dem, han sad på en slidt træ briks over i hjørnet med ryggen vendt mod den kolde grå væg. Han var en ung høj mand dog spinkel af bygning, hans hud var lys men bar dog præg af at han var opvokset i Italiens varme men nu var han dog langt væk fra sit hjemland selvom han til tider savnede det, hans hår var mørkebrunt samt kort normalt sad det pænt men efter slagsmålet sad det uglet og strittende. De gråblå øjne så søgende rundt efter noget nyt at lave da han allerede havde talt alle fliserne på gulvet, samt alle revnerne i loftet og alle tremmerne der holdt ham fanget, eller retter sagt det var det betjenende troede men i virkeligheden ku han nemt som ingenting komme ud dog måtte han ikke afslører at han var varulv og langt stækker end den spinkle fyr de havde kæmpet mod.

Elon hed denne unge varulv, han sukke svagt og drejede hovedet hen mod tremmerne dog skete der stadig intet, for fire timer siden havde han ganske fredeligt siddet i baren på et diskotek og drukket en rom og cola med et strejf af citron, og slappet af efter en lang dag han havde troet at denne aften også ville været rolig men lige pludseligt begyndte folk at slås på diskoteket. Han havde selv været nød til at slå et par knytnæver samt tæske nogle folk for at komme væk, dog nåede han ikke væk før strisserne kom de tumper udpegede et par folk som de regnede med havde startet det og selvfølelig var Elon en af de udvalgt. Han havde kæmpet imod dem men var dog endt nede på jorden med fire betjente siddende på in ryg imens en femte lage håndjern på ham, efter det var han blevet skubbet ud i en politivogn som så havde kørt ham til dette helvede af kedsomhed. De havde da han nåde frem kropvisiterede ham for at tjekke om han bar våben men da de så intet fandt, fik de ham anbragt i denne døds syge celle som han nu sad i.

Elon tænkte tilbage på den rom og cola han havde drukket, han nåde ikke engang at drikke den færdig sikke en skam, han rejste sig tungt op hvorefter han luntede han til tremmerne som han let greb fat i hvorefter han ruskede i dem”så luk mig dog ud i Hundehoveder” råbte han surt men sukke så svagt da det intet nyttede, han vidste at det var ham der sku sidst til afhøring så han måtte vente, han gled ned på de kolde fliser og lænede sin ryg mod tremmerne hvorefter han lod sig lige ind i sine tanker.

Det var nu anden dag på to dage at han var endt her på dette guds forladte sted, hvorfor skete det altid for ham? nå men han måtte jo bare vendte på at ku komme ud i den friske luft.

Pludselig gik lyset. Lyden af langsomme skridt nåede varulvens ører. Lyden af tungt læder mod stengulv, og et afsluttende smæld af noget...Metallisk?

"My oh my..."

Lød en kvindestemme gennem mørket. Den var dyb, magelig. Doven.

"Look what the...cat...dragged in..."

Ved afslutningen af sætningen blev en lyskegle rettet skarpt mod Elons ansigt, så refleksglansen spillede kort hen over hornhinden. Lyset blev ikke fjernet. Skridtende i mørket kom tættere på.

"I guess it's to late for puppy-school. Human euthanizing is the only option at this point. Funny how easy the dog-jokes come to me."

I mørket blev glitrende tænder blottet i et koldt smil. Der lød et flik fra en negl da sikkerheden blev taget af pistolen.

"Tsk tsk tsk...Elon my frieeend. You have been a bad boy. Come on. Show me your teeth. Give me a little growl"

Stemmen faldt til en hvisken

"I promise I wont tell...trust me..."

Der var en spændt atmosfære. Det her var kattens leg med musen. Elon var lukket inde. Hvem end kvinden udenfor var - så var hun ikke. Og hun lod til at have lidt for meget viden og lidt for meget overblik til at det her kunne være tilfældigt.

//hmm tænkte på om du ville skrive på dansk da jeg ikke er god til engelsk?//

Elons gode hørelse opfangede lyden af skridt, det fik ham hurtigt op på bene hvorefter han trådte lidt væk fra tremmerne og så tænksomt mod dem. Da lystet blev kastede mod ham hvæsede han surt imens han prøvede på at vænne sig til det skarpe lys, først nu fik hans øjne overblik og han ku nu skimte en kvinde ude på den anden side, kvinden morede sig meget over ham selvom han ikke vidste hvem hun var og hvad hun sku her for betjent tvivlede han stærkt på.

Elon knurrede vredt af hendes ord"hvem er du?"lød det surt fra ham hvorefter han igen vidste tænder dog ikke normale men ulvetænder fordi han var rasende, han rette sig helt op imens han stirrede ud gennem tremmerne mod kvinden"hvad vil du her?"tilføj han letter surt imens han nu let trådte et skridt frem"du er ikke betjent"tilføj han vredt og hvæssede igen af hende.

((Det er en smule uvant for mig, da jeg skriver alt hvad jeg siger på engelsk, men jeg vil godt give det et go ;) ))

Procella rullede med øjnene og sukkede. Stod han rent faktisk og knurrede af hende. Hold nu kæft altså...

"Årh wauw. Regnede du den ud helt selv? Det er lige før du får en kiks for dén. SE hvis jeg ikke er betjent, og hvis jeg svanser rundt foran dit lille bur..."

Den tunge lygte daskede let mod tremmerne så det sang metallisk. I mørket der stadig opslugte jægeren skar hun lidt ansigt over lyden og slugte en brummen. Procella trak lygten til sig og vippede kort keglen mod sin anden hånd. En lille glimten af metal. Pistolen var ikke større end at hun faktisk kunne gemme den i håndfladen. Jægeren lukkede hånden.

"Så du dén? Godt. Se jeg har ikke behov for at slå dig ihjel med en kugle. Du helbreder det jo bare. Næ jeg har kun behov for at ramme dig"

Lyden af støvlerne blev genoptaget da Procella ude af stand til at holde sig i ro, vandrede frem og tilbage foran cellen.

"Sølv. Delikat opfindelse. Jeg kan nyde synet af hvordan det breder sig langsomt i din blodbane. Hvordan dit usle system forgæves prøver at skille sig af med giften ved at få dig til at skide i bukserne og brække dig. Du vil sikkert tigge mig om at have nåde i sidste ende. Klynke som den lille bastard du er, og længes efter udfrielsen fra smerte og ydmygelse ved at være reduceret til en skælvende bunke affald."

En dyb rumlende lyd fra mørket. Var det en spinden eller en knurren? Der var noget forventningsfuldt over den. Noget længselfuldt. Et dragende mørke der vidnede om at hvem end kvinden var, så var hun virkelig ligeglad med Elon mente om hendes planlægning. Der lød en ildevarslende latter, der nok ville få hårene til at rejse sig på de flestes arme, eller få det til at løbe koldt ned af ryggen.

"Hm...hm-hahaha. Du kan kalde mig Destiny. Jeg kunne prøve med noget storladen som Hope, men det ville give et forkert billede af aftenens udvikling for dit vedkommende tror du ikke? Med mindre du du virkelig håber du kan tåle sølv. Man siger håb kan flytte bjerge....kan du?"

Spørgsmålet var sukkersødt og grusomt i sin leg. Der var noget udpræget sadistisk over den måde der blev leget med Elon på. Og noget vidnende om at kvinden nød det. Lidt for meget. Alt for meget faktisk.

Elon hvæssede vred af hende hvad bildte hun sig ind? komme her og håne og true ham selvom han intet havde gjort? dette gad han ikke finde sig i, han stirrede vredt ud i mørket imens han prøvede på at få et glimt af sin modstander, hun stod og legede med ham dog tog han sig ikke så meget af det det der generede ham var at hun kom her og troede at hun bestemte.
Elon knyttede hænderne imens han stirrede mod den pistol hun holdt i hånden før han så mod hende igen"hvad har jeg gjort dem?"spurgt han letter vredt hvorefter han trådte lidt væk fra tremmerne, dog tog han ikke blikket fra hende på noget tidspunkt.

Elons liv havde aldrig rigtig været rart og nu var han enlig ved at falde til i denne krop, og så kom hun her og truede ham på livet"og du kender vel mit navn Destiny"sagde han letter surt imens han let satte sig ned på briksen igen imens han så mod hende. Han forstod intet af dette var dette på grund af hans job de måske havde sporet sig frem til eller hvad? det ku de vel ikke finde ud af, han hvæsse svagt"hvorfor viser du dig ikke frem, eller vil du blot stå der og lege hundefører?"spurgte han vredt og lidt opgivende.

Procella rømmede sig kort i mørket. En fod tappede utålmodigt mod gulvet i rytme til den indre opgivenhed der allerede meldte sig. Ulve...de var en bunke sørgelige loppebefængte pelsklumper der ikke engang egnede sig til at tørre fødderne af i.

"I betragtning af at jeg mere eller mindre lagde ud med at sige dit navn, skal vi så ikke springe pænt hen over delen med åh-nej-hvem-er-du? Med mindre du ryger så meget tjald at din hjerne er ristet og jeg allerede skal starte forfra fordi du har glemt første del af samtalen?"

Der var en hvinende sukkersød tone i hendes stemme, der tydeligt talte sit eget sprog. At sige hun talte ned til ulven ville være noget nær årets underdrivelse. Hun fandt ham dybt debil.

"Men på en mere konverserende note, så lader du til at tage det forbløffende roligt at du bliver truet med at få sølv i dig. I betragtning af at du hiiiiidser dig op og vil have mit navn, er der kedelig mangel på respons i henhold til at jeg kender til hvad du er, og ved at sølv har bemærkelsesværdig effekt på dig. Du kan selvfølgelig også vælge at sidde og surmule som den store farlige ulv du er, og så håbe på at din tøsefornærmede attitude keder mig ihjel før jeg når at skyde dig...men det er en meget usikker hest at satse på...eller hvad mener du...Elon?"

Derpå lød en dyb latter i mørket

"Seriøst? Hundejokes fra et rabiesbefængt gadekryds? Hvis jeg havde været hundeføre, så havde du været druknet som hvalp. ikke et større tab for verden hvis jeg selv skal sige det. Hvor meget af samtalen skal jeg gentage? Skal jeg sende dig en sms så du kan huske den, eller er der mulighed for at du kan huske starten denne gang? Lad os prøve igen. Du - Elon. Mig - kvinden med pistolen. Dig - surmulende uldtæppe i en celle. Mig - kvinden med sølvkugler der finder legen mindre og mindre stimulerende efterhånden. Løsning...? Jeg er åben for alternative forslag...hvis du skulle have nogle?"

Der var en faretruende drejning af den sukkersøde tone, der afslørede at hvem end der stod i mørket, var hun faktisk begyndt at kede sig over banaliteten i samtalen. Procella undrede sig oprigtigt over ulven. Hun havde lige beskrevet hvordan ulven risikerede at dø af sølvforgiftning og reaktionen var at han satte sig ned og var prinsessesur? Hvad fanden handlede det nu om?!