Just a street - (Hailey)

Dato: 25. juli, 2012
Tid: 15:47
Årstid: Sommer
Vejr: Lunt med strålende sol. Regnvejrsskyer i det fjerne.
Sted: En gade i Werclare By.
Omgivelser: Blandede personligheder, der spiser sen frokost på restauranterne, shopper i butikkerne eller bare går en tur og nyder den skinnende sol. Både rige og fattige, gamle og unge.
Påklædning: Outfit

Theresa åbnede sin dør. I sidste øjeblik greb hun en sort perlekæde med et elefant-vedhæng og trak den ned over hovedet. Hun trådte over dørtærsklen i sine elegante, sorte aftensko og lod døren smække bag sig. På trods af den til tider upraktiske smæklås, tog hun alligevel i døren. Den var låst. Godt. Hun vidste ikke selv hvorfor, men hun tjekkede per automatik altid om døren nu også var forsvarligt låst. Hun havde aldrig prøvet, at den ikke var låst. Alligevel kunne hun aldrig lade være med at tjekke. På det punkt var hun nok en smule paranoid. Men på den gode måde. Ingen har vel lyst til at komme hjem til en røvet lejlighed eller en tom pung, man ikke selv har tømt.

Hun bevægede sig halvt løbende, halvt gående ned af trapperne til stueetagen. De sorte sko larmede på trappen. Det var da også underligt at tage fine, dyre aftensko på til en ganske almindelig gåtur. Sagen var den, at hendes sko var splinternye. Hun ville dels vise dem frem og dels gå dem lidt til. Nye sko havde det med at gnave og hun ville gerne undgå irriterende vabler. Da hun nåede til gadedøren, trykkede hun ned på en kontakt, der sad på døren. Hun havde nu tyve sekunder til at åbne døren. Den tunge dørs håndtag blev trykket ned og hun trådte udenfor i den dejlige, varmende sol.

Efter hun have stået et par sekunder og nydt de livgivende stråler, rev en smækkende dør et par huse væk hende ud af sine drømmerier. Hun rystede det af sig og gik mod venstre. Hun boede i en noget skummel gade med pushere på gadehjørnerne og prostituerede på de få barer, der lå i gaden. Hun skyndte sig forbi et par ret så fulde mænd med bukket hoved. Hun vidste udmærket godt hvad de ville og det var ikke noget godt efter hendes mening. Da hun var nået to gader væk så hun igen op. Her var flere mennesker og hun følte sig mere sikker her. Barerne var mere respektable her og der var længere mellem dem. Et par unge stod og røg ved busstoppestedet og hun undrede sig lidt. De kunne umuligt være gamle nok til at købe cigaretter. Ikke en eneste af dem var over rygealderen. Ikke så vidt hun kunne se, i hvert fald. Nå ja, de havde sikkert fået storebror eller storesøster til at gøre. Nogle af dem havde måske hugget fra forældrenes lager. Hun tænkte, med fare for at lyde gammeldags;

Youth…

Hun sukkede let og gik videre. Det var vel deres egen sag.

påklædning: Ligesom på profilbilledet, også et par hvide converse.

Hailey stod på et gadehjørne, langt væk fra den skumle side af Werclare, her var bare lidt dysters og trist, ensomt og forladt!
Men til gengæld følte man sig ikke forfulgt, eller betragtet af alle de mennesker Werclare bar på, sommetider var det lidt skræmmende den måde de nedstigerede en på!
Hailey dykkede sin fine og meget femineme hånd ned i en lille håndtaske hun havde trukket over skuldrene, da hånden kom til syne igen, kom en pakke cigaretter op.
Hun åbnede pakken og trak den sidste smøg op, og smed pakken som var tom, og ingen lagde mærke til hun smed pakken, da der ingen mennesker var til syne.


Smøgen blev trukket op til den smalle mund, også fiskede hun efter sin lighter i tasken, efter et stykke tid uden at finde den, blev hun ivrig! "Hvor er den Lighter henne! " Mumlede hun vredt, og i vrede bevægelser fandt hun den neon farvede lighter i bunden af tasken, gemt under lidt af hvert!
Lighteren slog gnister, og en glød blev tændt i smøgen, hun tog et dybt hvæs, inhalerede og pustede røgen ud, en tung røg kom ud af munden på hende.

Tungt lænede hun sin ryg ind i mod muren, dybe indåninger, inden hun igen trak smøgen op til munden og røg et hvæs, den lette aske fløj stille ned på jorden.
Lidt efter skodede hun smøgen i muren, og gik ud på gaden med tunge skridt, hun fortsatte ned mod en gade hvor der var kioske, og barre, og sådan lidt af hvert!
Hurtigt fik hun øje på en billig kiosk, hvor de stadigvæk havde 19 smøgs pakker tilbage, hun skyndte sig derind, og smilede til betjenings damen. " 3 pakker North state " Sagde hun smilende, og fik sine smøger og betalte prisen, så havde hun smøger til et par dage i hvert fald!

I sit hurtige, men ikke løbende tempo, passerede hun en pige, der stod og røg. Eller, pige var vel så meget sagt, en kvinde, der stod og røg. Hun var ikke helt præcist den stereotype ungdoms-kæderyger. Hun så mere… Elegant ud, end de fleste andre rygere på den alder. Da hun var nået forbi pigen og et par hundrede meter længere ned af gaden, satte hun sig på en træbænk i skyggen af et stort piletræ.

Bænken var hvid, ligesom piletræets bark. Malingen var skallet af visse steder og under den hvide skal kunne man ane en brunlig træfarve. De lange, brede brædder, den var lavet af, blev holdt sammen af tynde, iskolde, grålige metalstænger. Forskellige steder på bænken var der skrevet kærestenavne, trusler og ord man ikke siger. De var skrevet med sprittuscher og graffiti. Hun rystede lidt på hovedet af det og hev en lille notesbog frem fra sin taskes dyb. Fra en af sidelommerne i håndtasken fremdrog hun en kuglepen. Hun bladrede lidt i den allerede temmelig fyldte blok og kom til sidst til en side med overskriften: Det Nye År.

Hun havde dedikeret denne side til nye undervisningsmetoder til næste sæson på dramaskolen. Hun havde fået et tilbud om, at lade det store hold optræde til en mindre festival på Sheria og hun havde, med forældrenes samtykke, omgående svaret ja. Det var jo en enorm chance for at gøre skolen kendt på hele Deploratus. Det var ikke fordi, de havde for mange elever. Nærmere tværtimod.

Hun begyndte at skrible ned med rynket pande. Hun skrev navne ned på nye lege, små bidder af manuskripter, som eleverne kunne lære udenad og små improvisationsøvelser. Efter godt ti minutter lagde hun kuglepennen og så på sit arbejde. Alt hvad hun kunne se var en side i en lille notesbog, overfyldt med navne skrevet med lille skrift. Hun sukkede lydløst og prøvede at tyde sine kragetæer, men uden held. Det var umuligt at læse de alt for små og alt for grimme bogstaver. Hun klappede bogen sammen og smed den irriteret i tasken.

Hailey trådte ud af kiosken, åbnede tasken og fyldte den op med pakker af cigaretter, dejligt med nogle smøger til et par dage, det var bare ikke praktisk at ryge, da der er så meget farligt i dem, og det sænker leve tiden, men når man først er afhængi, er det svært at ligger nikotinen til side!

Hun betragtede lidt omgivelserne, nogle unge mennesker i et busskur som stod og røg, havde de ikke andet at foretage sig, end at at stå der og spille smarte, og prøve at imponere piger ved at ryge!
Kort efter kiggede hun tilbage fra den vej hun kom fra, sad den pige som gik forbi hende før på en bænk, måske havde hun brug for lidt selvskab?
Hun gik lidt ned af gaden, med et muntert smil på læberne, på en måde ville det være akavet at gå ned til en fremmed pige og snakke til hende, men alligevel på den måde kunne hun lære at lade vær at være genert!

Hendes skridt blev tungere, som om hun opgav det, men man skal som regel altid stole på sig selv, og håbe på det bedste, såå hun nærmede sig pigen, med et smil på læben, til sidst stod hun helt tæt på hende.
" Hej, kan jeg sætte mig her? " Spurgte hun venligt.