Just a walk or? [Kallitsto]

"Jeg bor i udkanten af byen, du ved lille lejlighed som man nemt kan få klaustorobi af" hendes stemme rystede lidt idet hun forsøgte at skjule den lede hun følte over den lille lejlighed

da Bella landede skyndte Kallisto sig at lukke munden, denne hunds forkærlighed for hendes ansigt var ved at blive velkendt. med et fast tag i bella fk hun den fglade hvalp skuppet væk så den bare lå på hendes lår og kunne slikke hendes hånd alt hvad den ville

"Jeg er ikke så god til dyr" med en fast hånd strøg hun Bella over pelsen

"Hvor gammel er du egentligt?"

''Hyggeligt nok. ^^ Vi må mødes noget mere.''

Naya smilede forsat til Kallisto, og greb fat i et stykke papir. Hun hev en hurtig kuglepen op fra lommen af, og skrev hendes telefon nummer ned.
Hun skubbede det over mod Kallisto.

''Du kan altid ringe, hvis der er noget.''

Hun smilede forsat, og begyndte at grine lidt over Bella..

''God til dyr, er der vel ingen der er. Det er vel mere dyret der er bedst med mennesket''

Naya grinte lidt for sig selv, over det.
Sjovt nok, var Bella hendes barn, men det var mere Bella da passede Naya end omvendt.

''23.. Hvad med dig selv?''

Naya så spørgende på Kallisto og forvendte hun var lidt ældre end Naya.

Overrasket tog Kallisto imod sedlen med Nayas nummer. Lettere forfjamsket begyndte hun at skrive sit eget nummer ned på en seddel til pigen.

"min telefon er en fastnet, så det vil for det meste kun være om aftenen du kan fange mig på den, har ikke fået købt en mobil i nu"

Med et fangede hun tjenerens blik, hun så hvordan den unge dreng gik imod dem med noget der lignede modvillige skridt, en lille irritation begyndte at sprede sig i hendes krop.
Hvorfor skal mennesker altid være så modvillige når det kommer til deres arbejde

"hunde er deres egne herre, nok vil vi gerne være deres herre, men de vil altid være deres egne"

Den unge tjener nåede ned til dem, som han stod foran dem i sin uniform, med en kuglepen og en lille blok i hænderne stod han og lignede en som hellere ville ære alle andre steder.

"en kop kakao tak" hun sendte drengen et smil

"jeg er omkring 23"

''Det okay. ''

Naya tog imod nummeret, og pakkede det ned i en lomme.
Hun smilte derefter til Kallisto. Da blikket rettede sig ned mod Bella

''Sandt. Men, hvis det er mellem hund og menneske, er det mere hunden der er mennesket ejer.''

Naya grinte lidt over sin egen kommentar.
Det var underligt nok, Bella var som en hidsig teenager, får hun ikke hvad hun vil have, bliver hun som en mokkedulle.
Surt nok. Men også dejligt.

Naya vendte blikket op mod tjeneren.

''Goddag, og en.. kop kakao også til mig.''

Hun smilede til drengen ligesom Kallisto.

''23? Hyggeligt, så er vi på samme alder.. Hvad går du så rundt og laver?''

Naya så roligt på Kallisto da hun senere rettede blikket ned på Bella, hun var begyndt at gnave lidt i Kallistos tøj.. Naya rakte lidt over, for at puffe hende blidt som et tegn på det var forkert, da Bella derefter bare lagde hovedet ned og så ud af vinduet.

Hun kiggede ned på Bella. Kallisto kunne godt se hvordan hendes ene bukseben var blevet lidt gennemtygget. Hun havde dog oplevet værre ting fra andre dyr.

"lige for tiden er jeg bartender, dog kun et par timer hver aften, det giver ikke så meget, men nok til huslejen, resten klarer drikkepengene" hun sendte Naya et smil.

Med en bakke balancerede på den ene arm, kom tjeneren langsomt tilbage til dem. Kallisto kunne se at han havde taget en gang flødeskum med ned til dem.

"hvad laver du selv? Jeg mener det er ikke for at være uhøflig eller noget"

Hun kiggede ned på Bella. Kallisto kunne godt se hvordan hendes ene bukseben var blevet lidt gennemtygget. Hun havde dog oplevet værre ting fra andre dyr.

"lige for tiden er jeg bartender, dog kun et par timer hver aften, det giver ikke så meget, men nok til huslejen, resten klarer drikkepengene" hun sendte Naya et smil.

Med en bakke balancerede på den ene arm, kom tjeneren langsomt tilbage til dem. Kallisto kunne se at han havde taget en gang flødeskum med ned til dem.

"hvad laver du selv? Jeg mener det er ikke for at være uhøflig eller noget"

''Lyder hyggeligt, mit liv fungere lidt sådan, bortset fra, at jeg nærmest vælter i penge, fordi mændene tydeligvis elsker min røv.''

Naya grinte kort, og smilte derefter til Kallisto.
Naya tog en af kakaoerne, og drak lidt af den med små sug..

''Altså, primmert arbejder jeg i et diskotek. Ellers passer jeg på den lille balade mager der''

Naya smilede let.

''Og så leder jeg efter den eneste ene''

Hendes smil gik hurtigt væk efter denne kommentar.
Hun havde haft mange kærester, men de fleste var altid bare skredet.. Uden nogle rigtig ordenlig grund.
Inten lå de rent faktisk i ske med en veninde, ellers legede de bare med hende for at få flere ''ting''..

Kallisto kiggede lidt vurderende på Nayas bagdel, godt nok var det et stykke tid siden hun sidst havde kigget ordentligt på en røv, men hun kunne da godt forstå hvad det var mændene så i den, men at betale penge til en røv havde hun aldrig forstået.

"Den er okay, men ikke min stil, jeg er mere en brystpige hvis det skal komme til piger" hn grinede lidt.

Hun tog et lille sip af kakaoen, den smagte godt, men manglede måske lidt sukker, hurtigt samlede hun en sukkerknald fra skålen og puttede den i kakaoen, med en cirkulær bevægelse begyndte hun at røre i drikken. Hun så hvordan det lille lag skum som lå i toppen, begyndte at bevæge sig sammen med skeen.

"jeg er ikke sikker på at den eneste ene er det værd, man kysser så mange tusser inden man finder den rigtige frø" hun legede lidt med skeen "men jeg er ikke så god til det med mænd, tager gerne de forkerte og beholder dem i længere tid"

Kallisto så hvordan Nayas ansigt udtryk ændrede sig, forsigtigt lagde hun en hånd oven på hendes. Det var et stykker tid siden hun havde haft fysisk kontakt med en menneske uden at det var på menneskets betingelser.

"men hvis du tror på det, så skal han nok komme en dag"

Naya trak på skuldrene..
Hvem siger overhovedet man har den eneste ene?
I virkeligheden kunne den eneste ene, sagens være en utro med en anden..
Så har ens eneste ene jo smadret ens liv fuldkommen? Så har man det jo
aldrig lykkeligt med den eneste ene? Naya troede ihvertilfald ikke på det, med den eneste en
det var noget vås nogle sikkert bare havde fyret at, for at folk skulle tro
på det med kærlighed.

''Smag og behag''

Naya grinede lidt over Kallisto, bryster er da også meget bedre end en røv.
Røv kan være irriterende en gang imellem. Og så kan de være giantiske, og så er der
ingen der vil have den. Men med bryster, vil mænd altid have dem, store eller ej, bare
de er fyldige.

''Jeg tror ikke rigtigt på det.. Det virker for.. uvirkeligt''

Naya smilede en smugle til Kallisto, hun prøvede da ihvertilfald
Det var sødt af Kallisto at bruge lidt af hendes tid på Naya, det var
da ihvertilfald også dejligt.

''Du sød Kallisto.. Bor du slet ikke sammen med nogle?''

Det fløj bare ud af munden på Naya, uden hun rigtigt havde tænkt sig om.
En sød pige/ kvinde, skulle da have nogle at bo sammen med.
En veninde, en ven, en kæreste, eller hvad som helst? Hun skal da
ikke være helt alene.

Nayas spørgsmål bragte Kallisto ud på en kant hun ikke havde prøvet længe, joh hun boede alene, eller sådan, kunne minder betragtes som en bofælle, minder som kom ud af det blå og blev i flere timer, minder hun ikke vidste om de var hendes egne eller historier som andre havde fortalt hende.

"Jeg bor alene" hendes stemme havde fået en trist klang "Hvad med dig selv, bor du sammen med nogen ud over skønheden der?" hun fik et smil placeret på læberne da hun pegede på den lille skønhedsdronning til Bella

En lignende samtale slog hende, for længe siden, men det havde været en gammel dame.

Hun kiggede lidt vurderende på Naya, hun var en smuk pige, for bleg til Kallistos smag, men hun kunne godt forstå hvad mændene så. Men ud fra pigens syn på kærlighed, var hun sikkert blevet skuffet et par gange.

"Hvis der er noget du en dag vil snakke om, så er jeg en exceptionel lytter"

''Min mor kommer sommetider, ellers er det kun med hende der.''

Naya fangede hurtigt Kallistos blik..
Det var måske bedre at bo alene, end at bo sammen med en bofælde, man slet
ikke kunne med? Så hellere være for ever alone, end at skulle skændes med
en hver dag, om ligegyldige ting, som, hvis en hårbøste lige lå oven på et tv.
Naya fik et hurtigt smil på. Hendes tanker fløj rundt. hun lyttede til hvad kallisto sagde,
men hun tænkte også meget over tingene.

Det var måske lidt tid siden hun havde snakket med en person sådan her.
.. Altså, bare taget med ude fra gaden af, og begyndt at snakke med. Men man
skal altid tænke på venligheden først.

Naya rettede hurtigt blikket imod tjeneren der tabte nogle glas ned på gulvet, nær en
kunde, heldigvis var kunden ikke kommet tilskade.
Naya rejste sig op, og gik roligt hen for at hjælpe tjeneren der havde tabt sin bakke
med glas på.

''Er du okay?''

Selvom tjeneren havde tabt noget, havde hun stadig følelser..
Det sjovt som alle mennesker altid klager når tjenerene inten er forsinket med tingene
eller taber noget, så skal der altid klages.
De er menneske ligesom os andre? De opvader os som var vi små hunde der skulle have
alt ..
Det gik hende lidt på nerverne, at ingen af de andre gæster havde taget sig tid til at
hjælpe tjeneren der havde tabt det. Mennesker er kold hjertet, men alligvellet, også
en smugle godhjertet af sig selv. Nogle mennesker var bare aroganter på høj stil..

Kallisto så hvordan Naya havde rejst sig for at hjælpe tjeneren. Det bar længe siden hun havde set den slags venlighed fra mennesker, de fleste tænkte ikke på at være venlige før deres sidste tid kom, og der var det kun forde de frygtede døden. Få mennesker tænkte på andre.

Måske var det derfor Kallisto havde fundet frem til denne pige så ofte, et tegn på at mennesket ikke var så ondt som hun var begyndt at mene.

Som på auto pilot rejste Kallisto sig og hjalp de to med at samle skår op fra gulvet, et par af skårene havde taget sig en lang glidetur og var endt ved fødderne af den gamlenmand som ellers havde siddet i hjørnet. Af gammel vane gik hun efter disse skår først.

Først da alle skårene var samlet op enste hun sig for at sætte sig tilbage

"Det er længe siden jeg har set noget hjælpe andre" hun smillede

Naya rejste sig op, og satte sig tilbage, da de endelig var færdige med
at samle de sidste glasskår op.
Hun smilede til Kallisto over hendes kommentar. Det var dejligt at høre fra en
anden, at man havde et hjerte og ikke var ligeså egoistisk som de fleste andre
mennesker..

''Os mennesker, er ved at blive egoistiske. Vi burde virkeligt tag og
mande os mere op, og vær venlige overfor folk.
Tænk på, i den ældre tid, hjalp folk altid hinanden, for at overleve,
og se hvordan vi er blevet nu, fordi vi har penge? Og jobs hvor man
tjener meget? Hvis jeg kunne, ville jeg da helt klart sætte en stopper for det.''

Naya begyndte at blive en smugle sur i det, imens hun snakkede. Hendes stemme
blev en del dyber, samt hendes smil ændrede sig til en smugle mere trist.
Da hun blev færdig, ændrede hendes smil sig tilbage. Hun var igen glad, og så..
spekulerede hun meget over, at Kallisto var gået med hen og hjulpet og ikke bare
siddet og gloet med, som de andre mennesker. Det rørte Naya en hel del.

''Det var da også super dejligt, at du gik med hen og hjalp.. Istedet for bare
at sidde og glo, som alle de andre gæster herinde gør.''

Gæsterne der sad tæt på Kallisto og Naya begyndte at kigge en smugle fornærmet
bag ud, på dem.
Men hvorfor skulle Naya tage skade af det? Hun fortalte jo kun sandheden..

"Jeg lærte fra en gammel dame at det at hjælpe andre ofte ender med at hjælpe dig selv" Kallisto tænkte lidt på den dame som havde taget sig af hende, hun savnede hende stadig.

Hun kiggede undersøgende på Naya, vurderende, som prøvede hun at læse hendes indre.

"Du kan ikke lide folk som ikke vil hjælpe andre? Folk som hellere vil side og drikke deres kaffe, end hjælpe en tjener som er uheldig?" Kallisto var begyndt at forstå en del af denne pige. Men hun var ikke sikker på at dette menneske selv ønskede at være et menneske

''Altså.. Hvis du vil forstå det på den måde, så ja.. Det underligt hvor koldhjertet
folk egentlig kan være.. Hvorfor ikke bare hjælpe folk.. Nogle har besvær med nogle
ting, og alligevellet, vælger man at tænke mere på sig selv, end på de mennesker
der har problemer.''

Naya begyndte at spekulere en del omkring det.. Hun sagde jo sin meninge, det
hun mente var sandheden, men den kom måske ud på en forkert måde..
hun kunne tydeligt mærke, at hun var tæt på at græde, men holdte tårene inde..
Det rørte hende en del, at mennesker er så egoistiske at de vælger dem selv
frem for at hjælpe en andre?
Kallisto havde ret i det hun sagde. Når man hjælper andre, hjælper man også
sig selv.

Naya så ned på hendes ur.. Klokken var gået hen og blevet ret meget.. Hun skulle
nå en masse. Hun skulle se til sine forældre, og fodre Bella..
Bella skulle sikkert også tisse en tur, og måske lave noget..

''Klokken er blevet mange, men jeg tænkte på om du måske ville med hjem
til mig og mine forældre at spise?''

Det gjorde Naya rigtig glad, at hun endelig havde fundet en veninde, der var
lidt ligesom hende, men heller ikke helt.

Kallisto kiggede lidt på den anden pige, hun var ikke helt sikker på om hun havde ment sit tilbud seriøst. Det var jo kun anden gang de havde snakket med hinanden, og hun ville allerede have hende med hjem og spise, gav det nogen mening.
Hun var ikke sikker på om hun var mere mistroisk end hun burde være, men det sad i blodet på hende. Det var længe siden hun havde stolet fuldt ud på mennesker. Dette lille uheld havde fortalt hende hvorfor, mennesker ville generelt kun deres eget bedste, men måske var det på tide at åbne op for et enkelt nyt menneske, hun skulle trods alt ikke vide alt om hende, men det ville da være dejligt med en ny som hun kunne gå i byen med, måske kunne de gå en tur i biografen en dag, men først måtte hun tage med Naya hjem, det ville også blive rart med en afveksling i maden, hun var blevet lidt træt af den fast Food som hun fortærede til dagligt.
 
”I will love, to go and have dinner with you and your parents. But is there anything that I can bring? I think that I might have a bottle of red wine at home, we can get it there if you have the time”
 
Hurtigt fandt hun sin pung frem fra frakken, et par sedler som burde dække begge deres drikkevarer blev trukket frem. Med tanke på den unge tjeners uheld, besluttede Kallisto sig for at ligge en seddel til ham i drikkepenge, det var ikke meget, men det var hvad hun havde råd til

Naya smilede en anelse af det, og dog ikke. '' Nu skal jeg
hjælpe dem. ''
Hun rakte en arm ned til Kallisto så hun kunne komme op
igen. Bella løb hurtigt over til Kallisto og begyndte at slikke
hende i ansigtet.
'' De må gerne give. '' Naya smilede en anelse og lod hende
føre an, imens hun bare fulgte hendes bevægelser.
Naya havde aldrig været længere ned af denne gade, siden
hun var helt lille.