Hunter's victory [Stefan + Procella]

Lukket emne. Fortsat fra: http://deploratus.heavenforum.org/t7694-who-s-afraid-of-the-big-bad-wolf-tammy

Dato: Fredag d. 31 August 2012
Tid: Omkring 8:30 om morgenen
Vejr udenfor: Støvregn, men af tidspunktet lunt fremfor morgenkoldt. Morgensolen er nået et godt stykke op over halvdisen.
Sted: Politistationen
Nærmere omgivelser: Isolationsgangen.
Tilstedeværende: Stadigvæk forholdsvis øde, men der er begyndt at komme tegn på liv, længere væk på stationen.
Tamoras udseende: Officiel politiuniform og håret i hestehale.

Med et blik der næsten brændte lige så meget, som halsbranden der rasede efter hendes lille forsøg med ilden, hastede Tamora ned mod isolationsgangen, hvor hun søgte efter blot én bestemt beboer. Hun var sådan set ligeglad med, om denne "Sandy" kunne følge med hende i øjeblikket.. For noget sagde hende, at der var langt mere i Sandy, end man skulle tro ved første øjenkast. Faktisk turde hun egentlig ikke helt stole på den luskede rengøringsdame i øjeblikket, men hun havde sådan set ikke noget valg. Damen havde informationer, der i værste fald kunne koste hende livet. Og Marcus, hvis dagen da kunne blive meget værre.

Endelig kom hun til den bestemte celle, som hun søgte efter. Der var stadig spor efter Sandy's ufærdige rengøring, men hun orkede ikke engang at pege fingre af hende. SÅ lavt var hendes job alligevel ikke - at holde øje med mistænksomme rengøringsdamer, der lugtede værre end de formåede at skabe renhed.

Med en irriteret mumlen, greb hun fat om nøglebundet, som sad klikket fast til bæltet der matchede hendes uniform skræmmende godt, og flåede det fri. Nøglerne blev hver og en skimmet igennem, indtil hun fandt den eftersøgte, og stak den i låsen.

"I'm letting you out now, kid."

Blev det sagt lettere mere knurrende end nødvendigt, hvorefter hun drejede nøglen en enkelt gang, og det sædvanlige "klik" fra en lås der gik op kunne høres.

"... You will follow me nicely and sign whatever I tell you, okay? And when we're done with the papers, you'll leave with Sandy.. You'll never speak of this, and you won't return! 'Cause if you do, there won't be any cleaning lady to save your ass."

Hun sukkede træt, og trak døren åben, og trådte til siden, imens hun fejede en hånd ud i friheden. Nu var det blot at vente på, om knægten faktisk opførte sig lige så dresseret, som Tamora følte sig i selskabet med Sandy.

Stefan kunne høre nogen længere nede ad gangen, men der var ikke nogen yderligere reaktion fra ham som han stod og hang lidt op ad væggen, det blev alligevel lidt ubehageligt at side ned for længe - også blev man hurtigt restløs i en firkantet kedelig celle.

Han kiggede kort forvirret op da nøglen til hans celle blev sat i og døren gik op. Han stod kort og først da hun sagde at hun lod ham gå, gik det op for ham at han var fri "Øh Okay" sagde han så og rettede sig op og gik pænt ud af cellen. Han nikkede lidt til det hun sagde med papirene, der var ingen grund til at være på tværs, lige nu i hvert fald.

Han kiggede kort på 'Sandy' og var ret forbløffet over at hun havde formået at få ham ud, det var alligevel talent - og noget han blev nødt til at spørge indtil senere.

Bag Tamora svansede Procella afsted med et liiiidt for stort grin plastret ud over ansigtet. Da døren ind til Stefan blev åbnet stod hun et par meter bag ulven, og i en vinkel så hun kunne se ind i cellen. Hun hævede sig på tåspidser og vinkede på en ganske flabet måde ved udelukennede at vippe med fingerspidserne. Derpå rakte hun tunge og gjorde sig skiløjet bag ulvens ryg og med vinke-hånden lavede hun jabbende-bevægelser.

Da hun kortvarigt fangede at kvinden måske at se på hende ud af øjenkrogen, blev hendes barnlige grimasse til et alt for stort og sødt, og næsten tænderhvinende falsk smil, og den jabbende hånd blev en meget klassisk og hurtigt jeg-klør-mig-i-håret-bevægelse.

"Oh yes! You better listen up when the law is talking to ya kiddo!"

Blev der hurtigt bakket op med overdrevne nikkebevægelser, og lidt for store øjne. Man var nok blind, døv OG dum hvis man ikke fangede der blev gjort tykt pis med det hele fra "Sandys" side, men alligevel var der ikke noget direkte hvor man kunne sige at det var en fornærmelse. Alting var bare...lidt for meget af det gode.

"No more asssaving! The lady said so. Come on now. We need to get you shoes and shit! Oh Excuse my language officer!"

Procella slog hånden for munden som havde hun begået en dødssynd. Hun slog en klo i nakken på Stefan da han virkede en smule handlingslammet og trak ham vaklende ud af cellen og ned af gangen. Støttende havde hun en arm om skuldrende på ham, hvilket så enormt underligt ud for Stefan var en god del højere end Procella. Hun strakte sig og hviskede ham let i øret imens hun sørgede for at tale i en tone som han kunne opfatte, men ville være for mudret for ulven at skelne klart

- "Walk now, bitch later. Just pet the freak and make her think she is in charge. Politeness never killed any-...fuck it, it actually did. Just go with it and behave. Mkay? By the way apparently we are dating. Enjoy it while it lasts" -

Alt imens Tamora fik skubbet Stefan ud af cellen, hurtigst mulig, fornemmede hun svagt ud af øjenkrogen, takket være jægerens vinkel, hvordan noget viftede rundt i baggrunden, som ganske kort mindede hende om et par fagter. Men da hun kort drejede hovedet, og kastede et blik over skulderen, havde damen selvfølgelig "trukket" sig, og stod i stedet, meget klassisk, og sendte hende sit bedste tandpastasmil.

"Oh yea.. The law."

Mumlede hun småfornærmet over tydeligivs slet ikke at kunne skabe sig nogen form for respekt hos Sandy. Den dame havde virkelig ingen skam i livet!

"Oh, that's okay, Sandy! Don't you worry your pretty little head about that!"

Efterabede Tamora usandsynlig kækt, med et smil, med et sukkersødt smil der slet ikke nåede øjnene, og et tonefald der dryppede af sød sirup.

Da først Sandy havde slået kloen i Stefan, smækkede hun døren celledøren i bag dem, med et smæld der nok ville få flere folk omkring på stationen, vil at løfte et øjenbryn. Imens hun betragtede Stefan og Sandy hviskende lunte ned af gangen, fik hun fumlet nøglerne på plads igen, efter at have låst cellen.

Kort efter hastede hun op på siden af Sandy, hvorefter hun stak sit hoved en anelse ned imod det søde "par", og muntert tilføjede nogle ekstra ord.

"You can spare the kisses, loverbirds. Polices aren't that happy about making out in the station, but I'm sure you'll get plenty of time, when you're out of here, right?"

Henvendte hun sig til sidst imod Stefan, inden hun standsede op foran døren til kontoret, hvor både Stefans ejendele og papir befandt sig. Hastigt fik hun også åbnet denne dør, hvorefter hun gled ind på kontoret, imens hun høfligt holdt døren åben for dem begge, og afventende lagde øjene på Sandy. Tamora var udmærket godt klar over, at hun virkelig selv pressede den, men det lå ikke længere til hendes instinkter at lade sig tryne så groft af en dame, som hørmede af tyggegummi.

Stefan skulle lige til at brokke sig til Sandy, Datede?! Aldrig!? men måtte dy sig og lade det ligge til efter de var kommet ud. Han smilede til Tamora da hun kom frem i deres talefelt og nikkede "Jo .. Selvfølgeligt" sagde han så stille og måtte bide tænderne sammen for ikke at komme med et nervøst grin. Han rettede lidt på sit hår, som for en gang skyld ikke var alt for langt for en dreng.

Han fulgte med Tamora ind på kontoret, der var ikke mange ejendele at finde, andet end en gammel mobil, en nøgle med en grim nøglering og et lidt små penge. Han var heldigt at han ikke havde haft mere på sig, specielt ikke ting der evt. kunne koste ham ekstra i fængslet. Han kunne godt mærke at han blev lidt svedig i hænderne, damnit, han hadet sådan noget her hvor man skulle spille skuespil, han var så bange for at sige noget forkert eller gøre noget forkert.

Procella/Sandy slog let ud med hånden for at henlede Stefan på at han bare skulle fortsætte som han var startet. Hun mumlede ud af mundvigen meget lavmælt

"...Said the woman with the nightstick and the handcuffs. But suuuuure..."

Hun hostede kort og rømmede sig. Da de kom ud i kameravinklerne igen var hun meget påpasselig med hele tiden at vinkle sig så der aldrig kom et klart fokus på noget som helst andet end hendes baghoved. I uniform og iklædt en paryk ville det kunne bruges til mindre end *intet* hvis nogen skulle vælge at stirre undersøgende på videooptagelserne. Alt de ville se var den eddikesure Stefan og kaffe-ulven.

"Oh gawd, I'm just so pretty. I don't like...worry bout stuff. It gives like...wrinkles and stuff. Plus the lady just told me to not worry, so I like...don't"

Procella/Sandy kværnede løs på et imaginært tyggegummi og stirrede på de to med en tomhjernet alvor så det faktisk ikke virkede som om hun tog pis på nogen, men at hun faktisk oprigtigt troede på at hun var blevet kaldt køn og at forsikret om at alt var i den skønneste orden. Der var noget grundliggende foruroligende over det.

Indeni var Procella ved at brække sig af grin. Hun morede sig kosteligt lige nu, selvom hun glædede sig til at få en varm stak pandekager og en kop et eller andet så hun kunne komme i seng. Det føltes tidligt.

Tamora noterede sig egentlig ikke Sandy's meget påpasselige opførsel, med hensyn til kameraerne. Det var en faktor, som hun havde glemt, faktisk kunne bruges imod den lettere vanvittige rengøringsdame. Hendes tanker var mere ledt hen på retningen, om hvorvidt det var muligt at flå hovedet bar på Sandy, uden det ville forstyrre Stefan for meget i hans allerede lettere kriminelle hoved.

Den pludselig dullede skræppen fra Sandy, fik ikke ret meget andet fra ulven, end et mærkeligt blik om, hvorvidt den hørmende dunst af tyggegummiet faktisk kunne have skadet hovedet, på den sære rengøringsdame. Hvis det var tilfældet, så vidste hun snart ikke, hvilken af personlighederne hos Sandy, som hun kunne lide mindst. Hun sukkede tungt, og overhalede parret.

Inde på kontoret tog det ikke mange minutter at finde alle Stefans ejendele, samt de papirer, som hun havde kunne opsnappe. De var kort blevet skimmet, men det var ikke fordi hun ønskede at nærstuderer dem, for så at finde ud af, at hun muligvis lod en morderisk ung mand gå på fri fod. Nej, det var bedre at leve i uvidenheden. Men indtil videre, så tingene da ikke SÅ slemme ud.. Udover Sandy's tilstedeværelse næsten svitsede hende af ubehag.

"Sooo.. Stefan, right? I guess this is yours."

Med en doven hånd kastede hun posen, som indholdt de få ejendele, som han der var blevet konfiskeret fra ham, da han ankom, over i hans retningen, i forhåbningerne om, at knægten faktisk havde reflekserne til at gribe den.

"And if you'll just sign this.."

Tamora, som havde stillet sig om bag et stort bord, som så ud til at indholde langt flere mapper, noget tykkere end Stefan's, lod et enkelt papir glide frem, hvor der var en tydelig linje, klar til Stefans underskrift. Pennen rullede pænt bagefter.

".. You'll be free to go. Just remember: Stay out of trouble. Stay with your.."

Hun viftede opgivende med hænderne i retning af Sandy, usikker på, hvad man efterhånden skulle kalde dem, eller om det i det hele taget, var et specielt klogt makkerpar. Hvis ikke selv knægten fik rodet sig ud i problemer, så kunne Sandy nok få ham ud i noget. Mon hun ville se nogen af dem igen? Her?

Stefan var nær ved at få posen i hovedet, men til hans held greb han den akkurat lige i et lidt kejtet greb. Han tog posen på skødet og hostede kort, for at få stemmen frem "Tak" mumlede han så lavt og nikkede lidt, uden at se betjenten i øjnene.

Han var ikke helt sikker på hvor meget han kunne love betjenten, men et eller andet sagde ham at det måske var nu det skulle til at ændre sig med hensyn til at komme i ballade og derfor også besøgende hos politiet.

Han tog imod kuglepennen og kiggede på papiret, men gav sig ikke tid til at læse det igennem - Han ville nok ikke få noget ud af at brokke sig over det der stod, hvis det skulle være. Han skrev sin underskrift, som var noget sjusket kruseduller, men det var ikke ligefrem noget han gjorde så forfærdeligt tit.

Really? Stay out of trouble?

Procellas ene øjenbryn kravlede op, ganske uden at hun kunne forhindre det. Der var bare tidspunkter hvor hun ikke kunne skjule sin manglende benovelse over folks ytringer.

Thanks? Well, I guess that's about the only thing you can say when an officer goes parent-apeshit on your ass

Hun gled ind i rummet, de måtte åbenbart alle 3 reddes ud af den her meget underlige situation. Hun skævede ned på papiret og sugede de printede ting til sig, lagrede dem til senere brug.

"Yeah. Remember it mkay? Stay out of trouble...the lady said so"

Det var en gentagelse af Tamoras ord, men Procella stirrede fast på betjenten imens hun sagde det. Sætningen blev sagt langsomt.

"Funny thing. Freedom. It's so easily lost Officer Cohen."

Procella havde snappet navnet der var skrevet, meget let og lagde ikke skjul på at denne leg kunne blive farlig.

"Freedom is for the rich. Which explains why you keep getting locked up..."

Hurtigt vendte hun sig mod posen i Stefans skød, snappede den ud af hænderne på ham og dinglede den drillende lige uden for rækkevidde, imens hun lavede et let hovedkast mod døren. Nu ville hun gerne have dem fysisk ud før det her blev for pinefuldt og der kom for meget bullshit, eller generelt folk på stationen.

Tamora fulgte kedet med i Stefans bevægelser. Ingen af dem kunne gøre noget godt for hende nu, og de var egentlig bare problemer, som hurtigst mulig skulle fejes ud af døren. Dog virkede det heldigvis til, at Sandy havde det på samme på.. Og ikke mindst Stefan. Han var i hvert fald den, som kom med de færreste indvendinger, eller bare i det hele taget ord. Da papirerne var blevet underskrevet, nikkede hun tilfreds, og rakte atter ud efter det, samt kuglepennen.

"You're right about that... Sandy. Don't waste it this time, kid."

Hun flyttede ikke blikket, som var blevet fæstnet imod "Sandy", imens hun trak papiret tilbage imod sig. Måsen havde hun placeret solidt i den bløde kontorstol, og der ville hun nok ikke flytte sig fra det næste stykke tid. Alt for mange tanker kørte rundt. Hvad i alverden havde hun lige gjort?

Papiret blev akiveret pænt og hektisk, imens hun fulgte processen, hvordan Sandy tydeligt forsøgte at lokke Stefan med ud af rummet.

"Freedom is a choice.. You always have a choice. But when you go wrong, there's no way back."

Det sidste mumlede hun, egentlig mest for sig selv. Det hele lød egentlig meget plat, og mest som noget, der kunne stamme fra en plat film, hvor alle replikkerne næsten var kendt i forvejen. Hastigt fik hun sat et kejtet smil op, og vinkede sløvt.

"Goodbye, Stefan. Goodbye, Sandy.. Should I expect to see you here again?"

Prøvende hævede hun et øjenbryn. Egentlig ville hun helst være fri for synet, men hvis Sandy var fastansat, var det lige før, at hun selv overvejede karriererskift.

Stefan rejste sig fra stolen og tog fat i posen med sine ting, i en lidt fornærmet attitude. Hans fingre føltes glatte mod plastikken på grund af hans svedige håndflader og han var glad for at betjenten ikke lagde op til at skulle give hånd.

"Jeg skal nok opfører mig pænt" sukkede han så lettere træt over at det skulle nævnes igen og igen. Han havde ligsom forstået det.

Han gik ud af døren efterfulgt af Sandy og var ved at indebrænde over at skulle holde sin mund, der var så meget han blev nødt til at spørge 'Sandy' om.

Han vendte sig halvt imod betjenten og smillede forsigtigt "Nej selvfølgeligt ikke" sagde han så og var næsten ved at begynde at løbe i det han kom udenfor - men måtte beherske sig, det ville virke en anelse mistænkeligt. Det var bedre at tage det helt med ro indtil de var helt udenfor fare.

Han tog så fat i Sandys overarm og trak hende med om bag ved bygningen væk fra indgangen "Hvad fanden?" spurgte han så " .. Hvad gik det ud på?" begyndte han så og han var ikke helt sikker på om han var vred eller lettet - det hele virkede lige lovligt mystisk og forvirrende på samme tid.

Freedom is a choice? Oh lord. What a load of crap...

Procella/Sandy vinkede med fingrene på den ene hånd da der pludselig lod til at være ild i røven på Stefan. Hvilket efter kvindens mening efterhånden også var på tide, men bedre sent end aldrig.

"Wont spoil the surprise. Hold your breath!"

Svarede hun bagud, med vilje manipulerende med den klassiske sætning der originalt lød på "DON'T hold your breath" - men hvis Cohen var en smule vaks ville hun nok alligevel godt fange hvad Procella hentydede til.

Procella sørgede for at dukke hovedet umærkeligt i skjul ved Stefan der ragede op over hende, så hendes ansigt ikke ville blive fanget vinkler man kunne se hende, men alligevel så diskret at hun ikke så ud som om hun brugte Stefan som skjold...så ville folk bare notere sig den underlige kvinde der prøvede at gemme sig på en video. Det handlede om at få det til at se tilfældigt "uheldigt" ud. Altså uheldigt hvis man sad og kiggede en video igennem og forsøgte at få et brugbart ansigt ud af det. Det var på ingen måde uheldigt for Procella selv at hun ikke kunne genkendes, selvom hun umiddelbart burde være dækket ind med ansigtet smurt ind i make-up, paryk på, "kostume" og gemt bag Stefan, der udgjorde en mere mindeværdig figur end hende selv.

"Dude...stop dragging me..."

Protesterede hun da de var kommet ud af bygningen. Hun sukkede da han trak hende med om på bagsiden af bygningen og begyndte at sprutte af hende. Hun lagde sine fingre omkring hans, og uden at gøre vold på hans hånd, men stadig bestemt, åbnede hun hans fingres greb og gjorde sig fri med en bestemt bevægelse, dog uden at hun virkede sur.

"What it was about? You need some coffee it seems. I promised to get you out. I did. Don't tell me you have a moral dilemma about lying...do ya?"

Jægerens kommentar var rolig, en smule tør, men blev til sidst nysgerrig. Stefan slog hende ikke umiddelbart som en gut med en særlig høj morale, men ind i mellem havde folk nogle sære ideer om hvad man måtte, men specielt hvad man IKKE måtte. Det kunne da godt være at han havde et verdensbillede hvori det var okay at tage stoffer, drikke sig pivstiv, lege juicebox for overnaturlige, men ikke måtte lyve. Guderne skulle vide at Procella ikke ligefrem selv have et moralkodeks der på nogen måde ville give mening for almindelige mennesker...nok heller ikke de fleste overnaturlige.

"And I think I promised pancakes too. Want some breakfast, or do you have something urgent to do?"

Hun regnede egentlig ikke med at Stefan havde de store planer, taget i betragtning at hun lige havde fået ham ud af fængsel, og nok også før end han havde haft regnet med, men hun gav ham chancen for at "stikke af". Hun kunne ikke helt lure om han overhoved var glad for at være ude, eller om han stadig var stiv eller høj på et eller andet. Hun håbede lidt han ikke ville gribe muligheden for at stikke af, så hun måske kunne prikke til ham og faktisk finde ud af lidt mere om hvem faen han var, og hvorfor han altid endte op i så kedelige situationer.

"I'll give it a shot.."

Tamora nøjedes bare med at sendte et kort nik efter dem, da de hastigt fik travlt med at samle benene på nakken. Blot få sekunder efter rejste hun sig fra stolen, og lukkede stille dørene efter dem. Hovedet lod hun hvile imod døren, imens hun sukkede tungt. Hun var udmærket klar over, hvad Sandy mente. Men, hvad hun ikke helt præcist vidste var, hvad hun havde rodet sig ud i.. Det skulle nok blive en lang morgen. Men ikke uden kaffe!

Døren blev beslutsomt åbnet en gang til, hvorefter hun bevægede sig sammenbidt ned imod personalestuen igen.

//Out.

Stefan lod sin hånd falde ned langs siden og rystede på hovedet "Nej .. Selvfølgeligt ikke" lo han så, Stefan måtte være en af de sidste mennesker i verden der med god samvittighed kunne sige at det ikke var okay at lyve. Han gled hånden igennem sit hår og kiggede sig kort omkring som hvis han tænkte over et eller andet vigtigt.

Han kiggede så på hende og sukkede så "Okay, Kaffe og pandekager .. men spyt helst det tyggegummi ud først, hvis du stadig har det i munden .. det lugter som om en slikbutik er sprunget i luften omkring dig" sagde han så og kiggede lidt væk, med den mine kun en teenager kunne gøre.

Ja han var glad for at være ude, men helt ærligt det var sgu da ikke særligt fedt at en kvinde skulle komme og hjælpe ham og han var ikke ligefrem stolt over hvad der var sket. Det var ligesom ikke særligt sejt at være rebel længere, specielt ikke når det hele bare flød og var kaos .. og ikke fordi han prøvede at være sej for nogen.

"Har du en bil eller?" spurgte han så og var faktisk ret sulten, det var næsten en 24 timer siden han rigtig havde fået noget at spise ... og flere uger siden han havde fået pandekager - og han havde ikke ligefrem store planer - overhovedet.

Procella hævede et øjenbryn

"Hm? Gum? Erhm. It's the cleaningsproducts. Gum is nasty! And of course I have a car! I've been driving since I was 14!"

Den tilladte alder for at køre bil var egentlig 16, og det var med "støttehjulskørekort" og en ældre person i bilen. Den slags havde de dog aldrig taget så tungt hos Ripper. Det var også lidt mere sikkert at jerne afsted på en grusvej ude på landet i sydstaterne, end at skulle navigere rundt på de meget befærdede veje på Deploratus.

"Do you even have a drivers-licence Stefan? Not that I would let you drive my car..."

Jægeren havde ingen anelse omkring Stefans betænkeligheder ved at blive "reddet" af en kvinde. Det var nok noget af det sidste hun tænkte på. Det slog hende stadig som forundrende når folk undervurderede hende fordi hun var lille og en kvinde. Hun havde lært at udnytte det groft. Hvad hun kunne buge mod folk - om det så var egne fordomme - benyttede hun sig skamløst af det.

Procella lukkede øjnene et øjeblik og snusede ind. Der var en snert et sted. Hvoooor gemte den sig henne? Hun mistede den lille fært hun havde fanget af Cohens bil. Der var for mange lugte herude. Pokkers. Det kunne ellers have været ultimativt at snuppe ulvens bil så un skulle gå hjem.

Hun trak på skuldrende, som for at feje tanken fra sig. Der var jo ikke noget at gøre ved det når hun ikke kunne skelne den. Det var ikke ligefrem fordi hun gad at lede efter den. Så vigtigt var det heller ikke.

"Keep up kiddo"

Sagde hun hen over skulderen, da hun gik over til og igennem et lavt hegn af buske. Hun holdt jo naturligvis ikke i nærheden af politstationen. Tænk hvis hun fik noget så grimt som opmærksomhed for en...parkeringsbøde eller sådan noget?

Stefan kiggede lidt op og ned af hende "hm, det stinker" mumlede han så og fulgte med hende.

Han fnøs kort "Jaer ... Nej" mumlede han så det sidste "Altså jeg har da kørt lidt .. " sagde han så og det var sandt nok, han fik nogen gange lov til at styre den gang hans far stadig levede og han havde da kørt ulovligt - ikke noget han var stolt af. Specielt ikke den del med at bilen ikke var hans, men det var en anden historie. Hvad havde han overhovedet opnået de sidste to års tid? Han havde ikke en gang et kørekort.. Damn it.

Han så sig lidt undrende om sig, da de blev ved med at gå væk "Hvorfor holder du så langt væk?" spurgte han så "Der er massere parkeringspladser" mumlede han så og pegede hen imod politi stationens parkeringsplads. Men trak så på skulderen og gik med hende. Hun havde sikkert en eller anden god grund til det.

It stinks? Said the guy from jail. That's tragic. Thank god it's not my clothes

Tænkte hun en smule tørt. Stefan virkede ikke umiddelbart som om han var sart, men det kunne være at rengøringsprodukter var grimme i hans verden. Procella skævede bagud. Det skulle ikke undre hende med det udseende. Måske skulle hun tilbyde ham noget mango-shampoo.

"Do me a favor okay? Never try to be a secret agent. You suck at it..."

Jægeren begyndte at grine. Helt nede fra maven.

"If you are lying to the police, it's kinda stupid to place your car in the parking lot...in FRONT of the policestation. Don't you have any kind of streetknowlegde? I can't figure out if it's pretend-stupid or you really are the worst surviving human in the history of humankind?"

Det fik hende så til at holde op med at grine igen. Det var faktisk lidt tragisk. Hun sukkede lidt og tittede lige ned i et sidespejl på en varevogn da hun gik forbi den. Derpå stak hun en finger i øjet på sig selv og fiskede den forhadte kontaktlinse ud. Åååårh det var rart!Det føltes som om hun havde grus i hele øjet nu. Tingesten krøllede sammen på hendes finger. Hun nulrede den som en bussemand og flikkede den ud i verden hvor dens skæbne var uvis.

Stefan stoppede op, i det hun stoppede op for at fjerne kontaktlinsen "Ja undskyld vi ikke alle sammen er super sneeky agenter .. med kontaktlinser og alt muligt" sagde han så og sukkede "Jeg plejede havde venner og kontakter som jeg overlevede igennem, jeg plejede at kunne flirte mig ud af det meste, jeg plejede rent faktisk at ha' et hjem .. Men hey så kom der en vampyr og ødelagde mit liv, hurra for mig" udbrød han så, Det var første gang han rent faktisk havde sagt det lige ude, at Alias havde ødelagt hans liv, han havde ikke rigtig helt indset det selv. Han gik lidt væk fra varevognen, men ventede stadig på hende. Han ville jo gerne køre med hende og han vidste ikke hvor bilen var.

Han havde måske lidt følelser i klem, men hvem bebrejdede ham, han havde ikke ligefrem haft nogen at kunne snakke med noget som helst om. Nu gik det så bare lige udover Procella, desværre for hende. Men han mente det han sagde, specielt det med at han meget snart ville stå uden et hjem at bo i, han kunne ikke leve evigt på resterne af Alias.

Procellas læber krøllede sig tilbage fra hendes skarpe tænder i et smørret grin. Hemmelig agent?

...Bloody hell. I'm goddamn Bond!

"HAH!"

Udbrød hun højt, og direkte fra hjertet. Hun gav Stefan et godt klap på skulderen. Jægeren følte sig vildt underholdt over tanken. Det eneste der ikke helt fungerede var at ham tingesten drak vodka. Eller...var det vodka han drak? Nej vodka var vidst en russer-ting og Bond var engelsk.

Stefans fortsættelse fik dog hendes humør til at dale en smule. Hun gled over i at have en smule ondt af ham.

"...fucking freaks...Is the fanger still alive? I'll kill him for you if you want me to. Or help you do it yourself"

Der var et mørkt løfte i hendes stemme. Den slags vidste Procella hvordan man gjorde. Det var hendes hjemmebane.

"I can, and will help you. Forget about your old friends. Friends are there for you. A home can be rented easy. We will get you a new life."

Et nyt liv var ikke det mest besværlige at skaffe. Slet ikke når man som Stefan var så tæt på bunden. Spørgsmålet var om Stefan skulle have et normalt liv eller han skulle udstyres til et overnaturligt.

Could he...should I?

Procella lagde hånden mod Stefans ryg og gav ham et lille vejledende puf mod en sandfarvet volvo. Hendes tanker kørte på højtryk. Stefan var nok lidt for gået i stykker til at kunne blive en "rigtig" jæger. Og dog. Normale jægere startede aldrig ud som Procella havde gjort det. Og Stefan havde en grund til at slå tilbage. En vampyr havde smadret hans liv. Taget alt fra ham. Hans hjem, familie, venner. Var der nok hævntørst og bitterhed i den unge dreng til at han ville slå tilbage?

Jægeren åbnede sidedøren på bilen og slog inviterende ud, hvorefter hun lod døren stå åben og gik over på sin egen side. Hun knappede unformen op og vred sig ud af den. Midt i det hele stod hun så der i en sort bh-top og hipsters. Hun krøllede uniformen sammen og åbnede bagenden på bilen. Fra en taske hev hun et par jeans og en hvid t-shirt frem som hun smuttede i. Derpå trak hun nogle skjulte hårnåle ud, og fik endelig lov til at purre op i det fladtrykte hår. Hun kradsede vildt i hovedbunden. Det føltes som om hun havde en million lus nu, fordi alting kløede.

"Much better..."

Sukkede hun med et smil og smækkede bilen sammen igen. Så satte hun sig ind på føresædet og stirrede direkte på ham. Indgående. Intenst.

"Could you kill a vampire. How much do you actually know about the supernatural world?"


Motoren blev vækket til live og Procella rullede dem ud i en vågnende morgentraffik.

Stefan fulgte med hende og stoppede ved bilen sammen med hende. Han tænkte over det hun havde sagt, om at ville slå Alias ihjel. Han satte sig tavst ind i bilen og skævede lidt ud til hende " .. Altså jeg ved ikke om han er død .." sagde han så ud til hende, for han vidste det faktisk ikke, Alias var bare forsvundet pludseligt. Kom aldrig hjem og havde ikke lagt en eneste besked og svarede ikke nogen beskeder eller opkald.

Han skævede godt at hun var ved at skifte tøj og kiggede så kort lidt ned af hende da hun satte sig ind igen, For at se hvad hun havde skiftet det andet tøj ud med. Han kiggede så lettere overrasket på hende over hendes spørgsmål "Mig? .. Hvad .. Jeg kan da ikke .. jeg er jo bare et menneske, har du set hvor stærke sådan nogle er .. Altså jo jeg var da tæt på en gang .. men de er jo ja .. stærke" sagde han så lettere forbavset. Han kiggede ud af vinduet og kiggede lidt på et par der gik forbi "Jeg ved ikke nok .. så vidt jeg ved" mumlede han så. Han havde en fornemmelse af at der var meget han ikke kendte til. Han vidste at der fandtes Vampyrer og .. dæmoner. Men han vidste meget lidt om dæmoner - hvis et var det de blev kaldt overhovedet.

Procella smilede skævt til Stefan

"A fanger is dead. You just need to remind them of it. It's not really that hard. Just a bit...hm...tricky"

Jægeren viftede ham let af

"Hunters are humans. You don't have to match their fucked up shit to kill them. You just have to know their weaknesses"

Hun havde været lige ved at tilføje "Humans like me", men inden det var sluppet ud af hende var det gået op for hende hvor selvmodsigene det faktisk var. Hun satte kursen mod en diner som hun huskede noget om faktisk havde anstændige pandekager. Et løfte var et løfte, og nu havde hun lovet morgenmad.

"...at least you know enough to realize you don't know shit. That helps. Erhm...I hope..."

Mumlede hun for sig selv og sukkede tungt da hun måtte trampe på bremsen af en cyklist der tog den over for rødt.

"...damnit! Who the fuck needs sups when people lack brains! WEAR A DAMN HELMET JACKASS!"

Den sidste del blev brølet hidsigt. Hvilket nok var det underligste Procella havde sagt i en hel uge.