Down the sun goes

Dato : 17. Februar 2010
Årstid : Sommer
Dag : Onsdag
Vejr : Tørt og utrolig lunt
Sted : Stranden
Tid : solnedgang
Omgivelser : Ingen overhoved

Sam gik langsomt langs strand kanten, han havde et lille tæppe lidt længere inde på stranden hvor hans sko lå, hvilket betød at han gik med bare tær rundt i vand kanten, han havde kede sig umådeligt meget så han havde besluttet sig for at lave en lille piknik. Han havde taget noget hvidvin med, egentlig ikke fordi han ville drikke den mere fordi det bare så godt ud i kurven. Nogle vindruer, æbler, pære, jordbær og melon. Der ud over en masse slik som han bare slet ikke kunne få nok af. Han sukkede lidt og kiggede ud over det stillestående havvand og betragtede den sol der langsomt var ned at gå ned, den spredte virkelig et underligt smuk skær ud over det hele. Meget underligt at tænke på at solen kunne skifte farve på den måde når den stod højest på himmelen og når den så var ved at gå ned eller op. Han fugtede langsomt sine læber og savnede virkelig at dele dette øjeblik med nogen, en god ved, bare en ven, eller noget der var mere. Faktisk var han ligeglad bare nogen han kunne dele det med. Han gik langsomt hen til tæppet og satte sig ned på dette med et lille suk. Langsomt lod han tungen glide hen over hans læber inden han lod sig bumpe ned på ryggen og lukkede øjnene.

Mitzi kom let ridende på sin hvide hest i vandkanten, hun havde ikke det specielle tøj på, faktisk noget ganske enkelt noget som yderligere bestod af nogle mørkegrønne posebukser, en langærmet trøje i hvid også endelig bare nogle hurtige gammeldags lædersko, som nok havde været der under ridder tiden, disse sko havde hun dog selv lavet. Hun skridtede let på sin hest mens hun kiggede ud over havet, dets mange bølger gjorde stedet til noget specielt og dog var det første gang hun var her, men hun elskede stedet, og det kunne hun roligt blive enig med sig selv om. Stille lod hun hendes hest stoppe lidt og klappede den roligt på halsen. Dette var jo bare en af hendes sædvanlige rideture med hendes hest Enou. Det havde været nogle utrolig dejlige dage hvor hun havde mødt et lille antal mennesker, men dog betød antallet ikke noget men personligheden der gjorde det hele meget bedre faktisk. Det havde været en behagelig lettelse for hende at folk var så imødekommende når man først var i gang med at gå rundt i byen, og hun havde ikke været blevet overfaldet af nogen from for varulve eller dusørjægere. Det slog hende lidt at hun ikke kunne glemme episoden omkring varulven, så slemt havde det nu heller ikke været.

Han pustede lidt luft ud og havde ikke lagt mærke til at Mitza red den vej hvor han lå. Han kunne dog godt hører hestehovene der slog mod jorden da den vibrerede ret meget. Han sukkede og rejste sig langsomt op og kiggede rundt, han måtte være for hurtig han kunne da ihvertfald ikke umildbart se nogen hest med en rytter på eller bare en hest for den sags skyld. Han mumlede noget for sig selv og tog en klase vindruer op og begyndte langsomt at spise af den. Han kiggede lidt rundt og vente igen blikket ud mod solenedgangen og følte et stik af hjemveg mod Australien, der havde været i flotteste solnedgange, han havde kunne svømme rundt blandt delfiner og dykke ned i de flotteste koralrev. Bare synd han var blevet smidt væk hjemmefra? Han kunne vel ikke gøre så meget ved det, hvis han virkelig havde ville blive der havde han nok også kæmpet for det der var hans, men så længde hans far levede ville der aldrig være en chance. I starten havde hans mor skrevet til ham og holdt ham opdateret, men efter hånden var brevende blevet kortere og kortere og kortere og til sidst var der slet ikke kommet noget.
Han løftede igen hoved og fik nu øje på en helt hvid hest og ja med en rytter, med det samme kunne han se hvem det var. Et lille smil bredte sig på hans læber mens han mumlede noget for sig selv.

Mitzi kiggede stadig ud mod søen og bad så hesten Enou om at skridte let videre ind til hun mærkede et blik hvile mod hende, hun opfangede så dog en lettere velkendt skikkelse kigge på hende. Det var jo Sam, hun havde nu endelig ikke forventet at se ham her på stranden, men han var jo os elver, og elvere elskede natur, så vidt hun vidste da hun jo selv gjorde det. Hun svang stille benet over hestens ryg og landede på jorden ved siden af den høje araber hest. Hun smilede let hen til Samuel “Sikke en overraskelse at se dig her nede…” sagde hun så og kiggede på ham med en lille latter. Hun klappede hesten kort på hestens lår, som tegn på at den sagtens kan tage turen hjem alene, hun kiggede på ham og kunne ikke lade være med at se ham hernede, da det havde kommet bag på hende "Så hvad laver du her helt alene?" spurgte hun endelig og kiggede hen på hans lille piknik, som han havde taget med, måske ventede han på en date? Det var ikke til at vide jo. Hun gik stille hen til ham og smilede let mens hun undersøgte kort med blikket om hvad han havde med.

Han smilede roligt og venligt til Mitzi der svang sig ned fra heste ryggen, han grinede lidt og kiggede rundt inden han langsomt åbnede munden "Well, jeg tænkte at jeg ville tage mig en lille tur nede ved stranden" sagde han roligt og trak på skuldrene, "Har aldrig været her nede for, og ville se hvordan det var i forhold til Australien" mumlede han lidt svagere mens han fugtede sin læbe og tænkte over hvordan det egentlig ville se ud at han sad sådan her med piknik kurv og det hele, selvfølgelig ville de se ud som om han ventede på en date, hvilken fyr tog på stranden bare sådan også uden at have en ordenlig grund? Nok ingen tænkte han ved sig selv og klappede på tæppet "nu er jeg ikke alene mere?" grinede han og smilede skævt og rykkede lidt på sig og kurven så der var bedre plads til hende, hvis hun altså havde lyst til at holde ham med selskab. Han fugtede lidt sin læbe og håbede på det, hun var nok en af de få som han virkelig havde haft en ordenlig følelse af der kunne være en god forbindelse end med de andre han havde mødt ind til videre.

Selvom han igen mumlede hørte hun det stadig ret tydeligt. Det fik et lille smil frem på hendes læber, da det var noget underligt noget at hører fra person som ham, "De er vel ens, hvis du ser bort fra at i Australien er der delfiner og alle de der hav planeter, end som her, men så i stedet tænker at de deler det samme vand som går hen over det meste af jorden." sagde hun og gik hen til ham, for hendes øjne lignede det mere eller mindre som om det var en date han var ude på, men på den anden side, man kunne jo også sagtens bare gå på en lille udflugt for sig selv, sådan bare for at slappe af og ikke lade sig bekymre at noget specielt af den grund. Hun satte sig ned ved siden af ham og smilede let "Nej nu er du vel ikke alene mere..." gentog hun ham mere for at bekræfte det overfor sig selv, og ikke på nogen til at gøre grin med ham. Hun tog sit ene ben op til sig og lod sit hoved hvile på det mens hun kiggede på ham med et let smil, det havde været en utrolig behagelig oplevelse at have mødt en person der var lige som en selv, en man kunne snakke om tingene med, sådan tale om dem sådan som man selv så det, og fylde hinanden med visdoms ord.

"hmm.. også alligevel ikke" mumlede han stille og lod hånden lægge på jorden "alt jord er anderledes, dog også ens da alt jord kommer fra den samme plant morder jord som vi kalder den" sagde han stille og smilede til hende, han løftede hånden og der var kommet en hvid rose frem, han plukkede den langsomt og tog den mellem sine fingre for han bøjede sig over mod hende og satte den i håret "Hmm, klæder dig" grinede han let og sendte hende hans charmerende smil inden han tog en dyb indånding og kiggede rundt, hvad skulle de nu lave eller skulle de bare sidde og snakke? Han kunne bedst lide den sidste idé da han ikke var den helt store, 'lad os lave noget' person, så hellere snakke, sidde ned og bare tage det roligt, dog ikke fordi han ikke godt kunne lide at lave andre ting end at være roligt, han holde forfærdelig meget af at løbe hurtige ture i skoven hvor da bare skulle gå så hurtigt som muligt, også helst ikke hen af stien men igennem skov tæregnet. Han tog en dyb indånding og vente så igen hoved hen mod hende og betragtede hende lidt med sine brune øjne, der var et eller andet over hende, som han bare ikke kunne beskrive, han trak lidt på skuldrene af sig selv og kiggede rundt og til sidst faldt blikket på solnedgangen der nu snart var væk, mens stjernerne snart var helt synlige, sjovt at tænke på at stjernerne var på himmelen hele dagen, man kunne bare ikke se dem fordi at solen blænede os. Kunne man også se når man en gang imellem havde sol formørkelse. langsomt lod han igen sin tunge glide hen over sin læbe, han gjorde det nu af to ting, ren vane, og når han tænkte, man kunne aldrig hvide hvornår han gjorde hvad. Eller jo hvis han gjorde det mens han kiggede tomt ud i luften kunne man være sikker på at det var fordi at han tænkte mens hvis han taler og lytter til nogen var det bare fordi det var af ren vane.

Hun nikkede til det han sagde og smilede let, det var nu nok rigtigt, men faktisk havde alt en eller anden forbindelse på dets egen måde, man kunne vel kalde den dag jorden kom til ude i universet, da det stadig var en kæmpe røg af sky, der cirkulerede rundt om sig selv, og dermed gjorde dette i mange millioner af år, til sidst havde den så dannet dette vi kalder mode jord. Hun tænkte over det, det ville nu give god mening, da jorden var i forbindelse med alt, lige meget hvor langt det ene lå fra det andet. Hun vågnede op fra sin verden da han satte en hvid rose i hendes hår. Hun smilede skævt og kiggede op på den fine rose der nu sad i hendes hår "Tak..." sagde hun og kiggede så på ham og hans charmerende smil der fik hende til at grine lidt. Hun fulgte hans blik rundt omkring og lod sig betragte det hele, fra himlen til hav, til sand, fra et enkelt lille sten som var blevet knust til et korn af støv, der havde forvandlet sig til det man kendte som sand. Hun tænkte lidt og kiggede så hen mod den vej hun havde sendt sin hest afsted, længere henne af den vej boede hun i sit lille hus, med den lille stald der var til, faktisk var hustes grundplan ikke særlig stort men dets have areal havde nærmest været som en mini mark. Hun smilede stille.
Så kiggede hun hen på ham da hun kunne mærke han kiggede på hende, "Noget galt?" spurgte hun og smilede stille mens hun kiggede tilbage ind i hans øjne og grinede lidt da han lignede han var helt væk i sine tanker. Hun vendte blikket op mod himlen og betragtede hver en enkelt lille plet af dem, hun vidste de var forskellige sole, og planter i det fjerne. Hendes blik gled hen på en rød stjerne og smilede let, det var Mars, som netop lige kunne skimtes på himlen, hun kiggede så på solen, tanken om at den en dag ville ætse sig selv op kunne aldrig få hende til at tro det, hendes sind ville altid tænke på solen som om den altid ville være der. Hun lod sit blik glide ned på sandet igen og smilede stille, roligt lod hun plante sin pegefinger ned i det, mens hun lavede et lille hul i det.

Han vente hoved mod hende og røg ud af sin tanke verden "Mitzi, alting har sin tid hvor ting går galt, jeg har det bare sådan at alt er galt" han trak på skuldrene og smilede "Men jeg kan ikke ændre det der skete i fortiden, men må få det bedste ud af fremtiden.. du lever ikke i fortiden, du lever ikke i fremtiden. Du lever i nutiden så brug det vel, fortryd ikke, for i enden var det du gjorde præcis det du ønskede" sagde han stille og kiggede ud over havet hvor solen nu bare var nu kun en tynd helt mørkerød stribe der langsomt forsvandt mere og mere. "hmm.. jeg ved ikke helt, jeg tænker bare utrolig meget når det kommer til stykket, nok det de fleste folk bliver irriteret over, min positivitet og at jeg tit kan snakke i gåder" han grinede lidt og kiggede stadig på solen der gik ned. Da der næsten ikke var mere tilbage at se af den vente han sig mod Mitzi igen "Tag endelig, jeg har alligevel pakket for meget til en person, men hvad.. jeg kan godt lide at spise" grinede han og tog en banan op som han langsomt skrælle den. Han tog en indånding og kiggede rundt inden han begyndte at spise den "Hvad med dig selv, hvad laver du her ude?" spurgte han lidt efter og smilede skævt til hende, da det nok var et lidt dumt spørgsmål for mange ville jo se der som at hun jo tydeligvis var ude og ride med sin hest, mens han bare så det som en lille part i hvad hun havde tænkt sig. Der kunne jo altid være noget hun ville og heste var bare hendes 'fartøj' til det sted hun ville hen, man viste jo aldrig. Hellere spørger en gang for meget end en gang for lidt.

Hun kiggede på ham, og vidste ikke helt hvor han fik det fra, hun hævede det ene bryn og tænkte igennem før hun svarede "Du lever selv i nuet.." sagde hun så og nikkede stille "Eller du prøver.." rettede hun sig selv og gav et lille nik fra sig, hun tænkte lidt da hun syntes det han havde sagt før det lød meget forkert, at det slet ikke passede og rystede kort på hovedet "Der er intet der går galt, det kun dig selv der vælger at se dårligt på det.." sagde hun stille og kiggede nu ud mod havet igen, det virkede lidt negativt det han kom med, og det gad hun ikke helt at hører på, så fik hun noget nyt at vide, og tænkte lidt "Hmm... folk har forskellige syn på alt, dem der synes du snakker i gåder, dem der synes du er for positiv, virker ikke som mennesker man færdes for meget rundt med, da de bliver irriteret over hver enkelte gang du siger noget positivt, det kan være svært at blive helt gode venner med dem, uden at gøre personen irriteret, men det er idet hele taget svært at gøre folk helt tilfredse, der vil vel hele tiden være noget der irriterer en her og der.." sagde hun og havde helt glemt at lade være med at tænke højt, det faldt hende bare naturligt at skulle snakke med sig selv, og stille spørgsmål og råd til sig selv om hvad hun skulle gøre og hvad hun ikke skulle gøre. Hun kiggede på ham da han tilbød hende noget frugt og smilede glad, da hun jo ikke var kød æder men vegetar og kunne få fornøjelsen af at spise frugt. Hun tog en vindrue i mellem sin pegefinger og tommeltot, tog den så op til munden hvor hun åbnede den og tog den ind. Hun smilede stille og spiste den stille og roligt. Hun kiggede på ham da han spurgte og grinede lidt, i grunden kunne hun godt forstå hvorfor dette spørgsmål faldt ham ind. "Jeg tager hver aften en ridetur på min hest, så hun ikke går hen og mister styrken eller lysten i at være uden for stalden." forklarede hun og smilede let til ham. Hun tog et æble op i sin ene hånd, og legede lidt med den mens hun kiggede på den.

Han grinede og smilede skævt til hende "ingen kan være positiv i nogen øjne, fx virkelig jeg sikkert nogen gange negativ i dine tanker mens jeg i mine tanker er positiv og omvendt, vi kan ikke rigtig ændre på hvem vi er" sagde han stille og roligt, han kunne godt forstå hvordan han kunne virke negativt men han mente det ikke som sådan på den måde, mere at hvis man hele tiden så tilbage i nutiden ville man glemme at der også er en fremtid og derved gå i stå "Men det er også ret svært at være positiv når man har haft en far der hele tiden var negativ, dog ikke ment med at jeg skal være det, men der har en stor indflydelse på hvordan man tænker og er, med hvordan man er blevet opdraget, nogen vil blive det helt modsatte af deres forældre, nogen vil prøve ikke at ligne dem, mens andre bare ligner dem fordi de gerne vil, er jo op til vært enkel person hvordan man vil have ens liv skal se ud" han kiggede roligt på hende og tog en ny bid af bananen mens han tænkte lidt "Du har ret, man burde ikke lægge sig under dynen med hvad andre folk siger, det er kun deres mening, man skal gøre det man føler sig bedst tilpas med" mumlede han og nikkede "alle har deres synspunkt og det skal man respektere dem for selvom man ikke altid er enige, men kan altid lærer noget nyt, så længe man vil lærer, som sagt man er aldrig for gammel til at lærer noget nyt" grinede han da han mange gange hørte den klassiske 'jeg er for gammel til alt de her nye stags', "Man er kun for gammel til at lærer noget når man sige man er for gammel, hjerne er jo ikke så klog når det kommer til stykket, den gør det vi bedre den om" mumlede han egentlig bare til sig selv og ikke til hende da han også havde det med at snakke med sig selv, sikkert en ting der kom når man ikke særlig mange folk havde der forstod hvad det var man talte om.
Han rystede lidt på hoved over at igen at være faldet ind i sin egen verden og nikkede lidt "Det lyder som en dejlig tradition i har køreren, jeg er ked af at jeg ikke har andet med min kat at jeg sidder og ser tv vær lørdag og ikke laver en skid" grinte han da det var sandt, vær lørdag lå de begge og slangede sig i hans dejlige bløde sofa og rejste sig kun op for at få noget at spise.

Hun smilede stille og nikkede, tog så en bid af æblet og lyttede til hvad han havde at sige, "Det er svært at sige man er fuldkommen igennem positiv, da der altid vil være noget man så lidt dårligt på.. Men ja vi kan ikke ændre os selv helt, da vi er den vi er, og i det hele taget skal vi ikke tage os af hvad andre mener om os, selvom det er en svær ting.." sagde hun stille og kiggede tomt ud over havet hvor der var nogle lys striber fra solen som var ved at tage hen til den anden side af jorden. Det virkede lidt underligt at en sol, en lys kugle der kunne brænde dag og nat faktisk, og at den roterede rundt om jorden på bare en dag, mens det tog jorden et år at dreje rundt om sig selv. Hun tænkte over det næste han sagde da hans stemme trængte igennem hendes tanke gang, hun kiggede stadig ud mod havet som var hun hypnotiseret af den, hun lyttede imens han talte og nikkede stille åbnede så munden igen og tog en bid af æblet, hun tyggede af munden og kiggede på ham "Man bestemmer selv hvordan man vil se på verden, men man bestemmer også selv om man vil være en efterfølger hos sine forfædre... Men selvom man har haft en negativ baggrund behøves man ikke selv at se negativt..." Hun smilede stille og lavede en lille håndbevægelse "Det kan være forskelligt fra person til person, man bestemmer jo selv hvordan man vil se på det.." sagde hun med et stille smil. Hun grinte lidt af hans svar til det han sagde og nikkede et par gange, "Folk er alt for godtroende og tror det som de andre siger er rigtigt.." hun smilede og strøg en hånd igennem det lange silke bløde lyse hår. Efter noget tid tog hun endnu en bid af sit æble, det var så godt, ikke for sødt, ikke for surt, ikke for hårdt, eller for blødt, nej lige tilpas. Et bredt grin røg ud igennem hendes læber da hun hørte om hans lørdage, "Det lyder da til du for tiden til at gå med noget.." sagde hun så og smilede lidt "Jeg er selv ikke meget for elektroniske ting, udover selvfølgelig cd afspilleren... Ja okay jeg er måske lidt gammeldags.." indrømmede hun og smilede bredt ved tanken om hendes dage hvor hun bare sad og kiggede ud af sit vindue hvor hun hørte noget fløjte spil.