Hmm??

Dato :: 27 feb.
Årstid :: Vinter/Forår.
Dag :: lørdag.
Vejr :: lidt sne hist og her, tørt men blæsende.
Sted :: Nede på gaden.
Tid :: 18:00
Omgivelser :: Ingen, de fleste mennesker er inde og spise aftens mad.'

Absalon vidste ikke hvad hun skulle fortage sig, hun havde ingen veninder at tage hen til, da alle hendes gamle venner og veninder havde droppet hende efter som hun valgte ikke at svømme i penge, hun gad ikke side alene oppe i lejligheden og havde sat sig ned på en lille bænk også selvom hun ikke havde spist, men hun kunne ikke finde ud af at lave mad, så hvorfor prøve på det?, hun sad i sine egne små tanker i mørket under gadelampen, hun boede på en ret stille vej, så der kom ikke så tit mennesker forbi og det ærgrede hende, for hun ville gerne i snak med en eller anden, måske møde en hun kunne blive gode venner med?, hun gav et lille suk fra sig og så ned på sine hvide sneakers som var lidt små beskidte, hun så lidt ned af gaden da der kom en lyd, men fik øje på en kat og så så op på himmelen som var buldrende mørkt, stjernerne havde endnu ikke haft tid til at dukke frem.

Neil kom gående i ført en læder kappe der gik ned til anklerne, han havde nogle sorte løse bukser på, hvor en masse kæder holdt til, på hans overkrop var en tætsiddende sort t-shirt der bare lignede en normal t-shirt endelig, ikke noget specielt ved den udover en rund ring med to krydser der sad ved siden af hinanden og en streg der vendte ned af med en tunge lignede ting hængende udenfor, det ville sige at der var et rundt smiley hoved der var dødt på den. Et lille suk røg ud af hans læber, han vidste ikke hvad han skulle lave, eller hvad der helt præcist var at lave? Eller jo, han kunne jo sidde i sin lejlighed hvor han kunne skrive nogle historier og få tjent lidt penge, men faktisk havde han tjent en god sum penge ved den sidste bog han havde udgivet.

Absalon så lidt ned af gaden, hun kunne i det første øjekast ikke lige for øje på drengen, men da han kom til syne inde under en gadelampe, dukkede et lille smil i mundvigen frem på hende, så var der rent faktisk liv i den her gade, hun studerede ham kort fra afstand, hans stil var ikke dem hun plagede at omgås med, men nu var hun også forandret, måske var han en ven for hende?, hvem ved, hun havde jo aldrig gevet sig tid til at snakke med folk der ikke var snobbede og klædte sig i det nyeste tøj, selv havde hun valgt at smide alt sit mode tøj ud og starte på ny, så hun havde været nød til at købe tøj i genbrugs butikken, da hun ikke havde særligt mange penge, hun ville jo ikke have hjælp af forældrene, hun var lige nu iført en rød jakke, et par slidte cowboy bukser med et hul i knæet og et par hvide sneakers, samt et hvidt tørklæde viklet om halsen, hun blinkede kort med øjnene og så væk fra drenge, da hun havde kigget pinligt længe på ham fordi hun var faldte lidt i staver.

Neil var tavs som altid, og kiggede op da han kunne mærke en se på ham, dog stillede han ikke yderligere notes til det, og var faktisk ligeglad, om det var på grund af hans tøjsmag eller bare den kolde atmosfærer der var omringet omkring ham vidste han ikke men det kunne være lige meget endelig, hvis han begyndte at snakke med et nyt menneske, ville mennesket eller det kunne jo lige så godt være menneske til væsen, men pointen var at han alligevel sikkert bare ville blive vent ryggen. Han kiggede nu hen på pigen da han stadig kunne mærke hendes blik og undrede sig over hvad det var der kunne være så spændende? Han lod en hånd kører op til håret og ruskede let i det så det ikke hang og så kedeligt ud, han betragtede stille gaden og smilede meget svagt et smil der næsten ikke kunne ses, eller nej det kunne ikke ses, fordi han smilede indvendig, men pågrund af dette indevendige smil, var fordi at denne gade mindede ham om tiden hvor en dusørjæger havde ment at Neil var hans nye offer, og vejen til den gode succes, men Neil måtte have skuffet ham da han havde formskiftet sig til noget som ikke engang denne dusørjæger havde øjne for, eller han havde måske en smule mistanke men havde ikke skudt ham ned med den der specielle pistol..

Absalon så dog alligevel op på ham, hvis hun skulle møde nye mennesker, blev hun åbenbart nød til at tage det første skridt, hun var ikke sikker på om hun skulle vinke eller bare sige hej, hun bed sig svagt i inderlæben og smilede så et lille halv genert smil og vinkede til ham, hun følte sig dum ved at gøre det her, men vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre, hun var jo vant til at folk kontaktede hende når de ville have et venskab med hende, eller for at være korrekt hendes penge, hun sukkede lydløst og håbede ikke drengen tænkte hun var ondsvag, så havde hun jo allerede ødelagt det hele, men så måtte hun vel bare gå op i sin lejlighed og forsøge at lave lidt mad, selvom det hele nok bare endte i kaos, hun havde dog købt sig en kogebog, en børne kogebog for at være præcis, men det var det ´der havde set lettest ud, hun kunne jo ikke gøre for at hun aldrig havde fået lært at lave mad, hendes forældre kunne sikkert heller ikke lave mad, det havde de jo tjenere til.

Han undrede sig faktisk over hvorfor hun smilede, og dernæst vinkede til ham, det havde han ikke set ske endnu, folk plejede som regel bare at sige et eller andet, og så faldt de vel i en snak, men det havde dog kun sket ved ganske få personer, da Neil ikke var den person der åbnede sig op efter bare en halvtime, man skulle virkelig grave i ham for at få nogle nyttige informationer fra ham, det var nok det Neil syntes var allermest sjovest, at se folk prøve at komme ind til den person han var, men opgav så hurtigt fordi de mente han var kold, det var virkelig humoristisk efter hans mening, men de kunne vel ikke se at hvis man holdte den kolde facade at man så fik de nærmeste og mest betroede venner, nogen som man snakkede mere med end som bare to gange og så var man venner for evigt. Han fandt også sådanne ting sjove, at man lige havde snakket sammen i en halv time, også troede man at man var bedstevenner for evigt, men det ente jo altid med at man blev skuffet, eller at man fik den kolde skulder. Et kort træk på skuldrende kom fra ham, og han gik hen og satte sig ned ved siden af hende uden rigtig at sige noget.

Absalon så lidt på ham, nu da hun kunne se ham helt tæt på, hun så dog lidt ned og sagde ikke noget, for hun synes det var en anelse mærkeligt, men tog sig sammen "Eh, Absalon" sagde hun så og rakte ham hånden, det var vel normalt?, at række hånden ikke?, hun synes faktisk det var lidt pinligt, her var pinligt stille og hun havde svært ved at finde ud af hvad hun skulle sige og hvor åben hun nu skulle være, selvom hun aller mest bare havde lyst til at det hele ikke var så svært, det med at begynde et nyt liv havde hun troet var lidt lettere, men det var en del svære end hvad hun havde troet , måske var drengen slet ikke en der ville være venner med en som hende, men hun kunne jo ikke vide det, måske var han psycopat men man kunne bare ikke se det på ham, måske'måske'måske!

Han tog hende i en kort betragtning, og tænkte lidt "Neil.." svarede han kort og tog ikke imod hånden, ikke for at være uhøflig, men det fik det bare til at følelse som om de allerede kendte hinanden i bund og grund, han kløede sig lidt i håret og fugtede sin underlæbe med tungen imens han tænkte over om der var mere han skulle sige, det mente han nu ikke, hvad mere var der at fortælle. Han kiggede lidt rundt med øjne for at tage de mange mennesker i øjesyn. Rolig, stadig rolig, helt rolig, sådan var han bare, en rolig dreng der først gik i panik når det virkelig gik galt, eller han gik faktisk os i pænt meget panik når der var for meget rod omkring ham, sådan noget kunne han ikke tage, og det var os derfor han brugte halvdelen af sin dag på at rydde op i sin lejlighed. "Ny?" kom det i en kort stavelse men med spørgende tryk på.

Absalon trak hånden til sig og nikkede kort, hun så lidt ned på sine sko og tænkte på alt for mange ting, hun tænkte alt for meget lige for tiden, hun tænkte over hver eneste ting hun gjore, som var hun et nyfødt barn der lige havde opdaget at verden og livet ikke var som man læste i eventyre og så på film, hun rettede blikket fra sine sko til hans ansigt da han spurgte om noget "Ehm, ja det kan man vist godt sige" sagde hun så *På en måde er jeg vel ny* tænkte hun og så lidt ned igen, måske skulle hun spørge ham om noget?, hvad spurgte man fremmede mennesker om?, hvordan for folk dog venner når alle spørgsmål virker så kiksede og dumme, hun så tænksomt ned af gaden så hun vendte hovedt væk fra ham "Snakker du tit med fremmede mennesker?" spurgte hun så, selvom det var et underligt spørgsmål, men hun havde bare tænkt ´meget på det, måske havde han lige så svært ved at se pointen i at folk kunne blive venner med fremmede, når det hele virkede så Akavet.