Engens stilhed.

Dag: Torsdag.
Dato: D. 8. april
Tid: 01:00
Vejr: Mørkt, Stjerneklart, Blæsende, men tørt.
Omgivelser: Blomster,Græs, græs og græs.
Sted: Den Lykkelige Eng.
Årstid: Forår.
Påklædning: http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=4246464

Talia løb ned af den kilometer lange eng, hans kjole dansede svagt i vinden mens han løb og hans sorte hår blafrede svagt om ørene på ham. Han stoppede op midt ude på marken og faldt ned på knæ, han lagde sig ned i græsset og så op pås tjernehimmelen " .. Stjerner" mumlede han for sig selv, mens han stadig var en smule forpustet "Stilhed .." sukkede han lettet og lukkede øjnene.

Caden lå på ryggen i det bløde græs og kiggede op mod stjernerne. Han lod et enkel græstrå trille mellem sin tommel og pegefinger, det kildede.
Han sukkede dybt og nød fornemmelsen af den kølige aftenluft der fyldte hans lunger. Vinden skiftede pludseligt og hviskede blidt i hans ører: 'Der kommer nogen'
Han stivnede men blev liggende hvor han var.

Talia lå ikke i lang tid, før han kunne dufte han ikke var alene, han satte sig hurtigt op og så sig omkring, han fik øje på en skikkelse i det høje græs lidt længere væk, han rejste sig hurtigt op og gik forsigtigt hen mod skikkelsen. Han var ikke sikker på om det var et dyr eller et menneske, men da han kom tættere på, var det tydeligt at dette var en dæmon, en dæmon ligsom ham selv, en ombra dæmon.

Caden havde lukket øjnene og lod som om han sov. Han kunne mrke vibrationerne fra personens fødder da den langsomt nærmede sig. Han havde munden halvt åben - mere for efektens skyld - og indsnusede let lugten af dæmon. Dæmonen var nu tæt på og han måtte kæmpe mod sine instinkter for at blive liggende. #Rolig# sagde han til sig selv, #Hvis personen vlger at angribe er jeg parat# Hans sanser kørte på maks og angsten for den ukendte var begyndt at sive igennem, men han blev stadig liggende.

Talia stoppede lidt op da han så han sov, han lagde hovedet på skrå og gik helt tæt på, han satte sig på hug ved ham og prikkede ham så i maven. Han var helt tavs og kiggede på hans ansigt, han prikkede igen og ventede så til en reaktion, han prøvede at vække den fremmede i et håb om at få lidt selskab.

"Fo-For helved det kilder!" kom det halvkvalt fra ham og vendte sig om på maven og kiggede op mod den skyldige. Dæmonen var en - ja hvad var han enlig? Hans udseende skreg pige men hans lugt sagde dreng. Personens sorte kjole blafrede let i brisen og de sorteste øjne han nogensinde havde set kiggede tilbage på ham. Caden blev pludselig klar over at han havde stirret op på drengen (pigen?) i et godt stykke tid uden at sige noget. #Tænk hjerne, tænk!# "Øhm... hej" #Flot.Virkelig. Var det det bedste du kunne komme med?# tænkte han sarkastisk og fik lyst til at rulle med øjnene af sig selv.

Talia så på ham og et smil plantede sig på hans læber "Hej, du sjov" sagde han så og satte sig helt ned og satte sig i skreder stilling " .. Hvem er du?" spurgte han så og lagde hovedt svagt på skrå, han var af mystiske grunde ikke usikker ved denne fremmeds selskab og det gjore Talia for første gang i lang tid glad , sådan helt igennem glad.

Han slappede af i skulderne. Det virkede ikke som om der var nogen fare, bare en der manglede selvskab. Han strøg de blonde og blå lokker væk fra ansigtet og smilte skævt. "Navnet er Caden, og du?" #er det uhøfligt og spørge folk om de er en dreng eller pige# tænkte han imens han genoptog sin sidste beskæftigelse, at rulle et græsstrå mellem fingrerne.

Talia smilede til ham og så på ham "Mit navn er Talia " sagde han og rykkede sig tættere på ham, han lagde armene om ham i et kram og knugede ham svagt, Talia lagde ikke mærke til hvor mærkeligt det var, da han synes kram var en god ting og derfor noget man kunne gør når som helst, hvor som helst med hvem som helst.

Caden stivnede af den pludselige kontakt. Selv var han ikke van til nærkontakt og det gjorde ham nervøs. Langsomt lagde han en arm om Talia i et blidt knus, men hurtigt en smule tilbage for at skabe distance. Han havde intet imod Talia, det var slet ikke det. Men det hjalp selvfølgelig heller ikke at han ikke vidste om han havde med en pige eller en dreng at gøre. Talia var bare så... uforudsigelig og det gjorde ham utilpads. normalt ville han kunne læse en person lige så hurtigt som det tager ham at knipse med fingrerne. "Erhm.." Begyndte han. "Jeg håber ikke du har noget imod at jeg spørger men er du en dreng eller pige?"

Talia slap ham stille og så på ham, han havde fået det spørgsmål mange gange og gav for det meste det samme svar "Jeg er det du vil have mig til at være" sagde han så og smilede, han så på Cadens øjne og så på ingen måde faretruende eller fjendtlig ud, faktisk så han ekstremt venlig ud, måske lidt skræmmende ud med de knald sorte øjne.

Tja det gjorde ham jo ikke særlig meget bedre tilpads eftersom han var til begge køn (mest til sit eget men det ville han aldrig indrømme)
"O-Okay" sagde han nervøst og overvejde om han skulle lægge mere rum imellem dem. Hans øjne gled over græset i et forsøg på at undgå de sorte dybe øjne og fandt et femtakket blad. Han fokuserede på bladet og fik det til at lette og danse i en bue rundt om dem. Han fulgte det svirvlende blad i fasination og glemte næsten at Talia sad ved siden af. "Så" sagde han, hans stemme mere fast. "Hvad laver du på et sted som her?" på en eller anden måde havde bladet beroliget ham

Talia trak kort på skuldern og fjernede ikke sit blik fra ham selvom han kiggede væk "Møder personer som dig" sagde han så og smilede, han lagde hovedt svagt på skrå så hans sorte hår bevægede sig lidt på hans hoved "Hvad med dig?" spurgte han så og fjernede omsider sit blik og så på en gul blomst ved siden af sig, han plukkede den og pillede bladende af.

Caden betragtede de gule blomsterblade der langsomt dalede ned og forsvandt i mellem græsstråene. "For at tænke" sagde han efter et stykke tid. En pludselig tanke slog ham at han enlig intet vidste om Talia og at det måske var en dårlig idé at afsløre for meget.
Istedet spurgte han henkastet "Hvad fik dig til at gå hen til mig?"