Landing on the Station

Dato : 12. april
Årstid : Forår
Dag : Mandag
Vejr : Mørkt, halvlunt
Sted : Togstationen
Tid : 12.03
Omgivelser : Not an eye
Påklædning : Beskidt sort tanktop, og meget slidte, beskidte jeans.

Raven sad på jorden, og så efter toget der forsvandt. Hun snøftede, og rejste sig. Tørrede øjnene, og tværede derved den sorte make-up endnu mere ud. Hun sukkede. *Okay så... Nu gølder det bare om at holde hovedet koldt..* tænkte hun i et forsøg på at være tapper. Dog havde hun mest lyst til at sætte sig ned og hyle. Hvor var hun egentlig? Hun missede med øjnene, og prøvede at læse skildtet, der bekendtgjorde hvilken station hun var havnet på, men måtte give op. Pokker tage det! Hun så fortabt rundt, og rettede på toppens strop, der var gledet ned over skuldere.

Påklædning : http://farm3.static.flickr.com/2084/2273216054_674970b812.jpg

Fie kom gående nede på togskinnerne, hun smilte, og så lidt rundt. Hun rettede lidt på sit hår, og smilte skævt. Det var længe siden hun havde været i den by. Hun gad normalt ikke komme der, da hun ikke rigtig kendte nogle der, eller syntes det var en sjovt sted. Hendes øjne søgte langs stationen noget der kunne være spændende. Men det eneste hun fik øje på var en grædende pige. Fie bed sig kort i læben, og smilte koldt. Hvad mon der var sket. Fie nærmede sig pigen, og hoppede med lethed op fra skinnerne, og gik nu langs kanten. Hun smilte og så på pigen så nu kun var nogle meter fra Fie. "Hvad er der galt?"spurgte hun, Fies lyse og klare stemme kunne have været en engels, men det var den langt fra. Hun smilte vermt til pigen, og gik hen til hende.

Raven vendte sig, da hun hørte nogen tale. Hun havde ikke opfanget nogen komme, da hun havde været for optaget af at finde rundt i situationen. "Eh.." Det var hvad det blev til lige i starten. Så rankede Raven ryggen, og strøg noget hår om bag det spidse øre. "Intet" svarede hun så, og lidt på pigen hun havde identificeret som vampyr. Hendes stemme var lidt hård i kanten, men sådan var Raven bare... Hun ville hellere dø end at lade nogen have medlidenhed med hende...

Fie smilte og så på hende. "Hvorfor sad du så og tudede?"spurgte i en lettere kold tone. Hun smilte dog stadig varmt til pigen som om at hun var en dukke eller noget ligene. Hun så lidt op på skildtet, men så på pigen igen. "Er du alene?"spurgte hun igen i en varm og venlig tone. Hun rettede lidt på sin t-shirt, og smilte. Hun var i det perfakt humor til dette. Hun gik et skridt tættere på pigen, og smilte stadig. Hendes ansigt fortrak sig ikke den mindste smule da hun bevægede sig.

Raven sukkede kort. "Nej jeg er da sammen med hele familien." svarede hun sarkastisk, og undlod bevidst at svare på det andet spørgsmål. Hun lagde armene let overkors, og så kort rundt på stationen. Hvad var det dog for et sted de havde dumpet hende?!... "Har du nogen ide om hvor jeg er?" spurgte hun så, og så på pigen. Raven var ikke meget for at spørge om hjælp, men hun var mildt sagt på røven nu...

Fie smilte stadig til hende, og nikkede. "Det kunne jo være at du ventede på en ven?"sagde hun, og så på hende. Hun så kort rundt, og nikkede igen. "Dette er La Sunisha"sagde hun, og smilte. "Velkommen til en af byerne hvor alting sker"sagde hun, og strakte armene ud til sidene. Hun så igen på pigen, denne gang uden at smile. "Hvorfor er du her?"spurgte hun igen i en lettere kold tone.

"Ja, det undrede jeg mig også over." svarede Raven, stadig hård i kanten. Aha... Så hun var i La Sunisha? Jubi... Hun gned sig kort på armen, mens hun funderede over hvordan hun skulle komme videre... Måske hun skulle prøve at kontakte Arven?... Nej, ikke endnu. Det måtte altså vente, først måtte hun lige have styr på hvad hun skulle gøre herfra.

Fie så på hende, og sukkede kort. "Gider du godt at svare mig!?"spurgte hun koldt. Hun puffede kort til hende, for at fange hendes opmærksomhed igen. Hun så på hende med et roligt blik, og vendtede på det svar hun ville have. Hun strøg en hånd igennem sit pandehår, og smilte så til pigen igen.

"Nej, det gider jeg faktisk ikke" svarede Raven hårdt igen. Raven havde aldrig været bange for at svare igen, også selvom det måske var til nogen der var både større, og farligere end hende. Hun løftede svagt hagen i trods, og så på vampyren med et surt blik.

Fie så på hende med et koldt blik, og bed sig kort i læben. Hun langede hende en lussing. Fie smilte bare koldt og roligt til pigen. "Svar mig en anden gang"sagde hun, og vendte sig om for at gå.

Raven var tydeligt overrasket over lussingen, men sagde dog intet til den. "Det skal du ikke regne med." svarede Raven blot, bed sig svagt i læben, og vendte sig så for at gå den anden retning. Der måtte vel for fanden da være et eller andet sted i byen, hvor hun kunne overnatte?...

Fie smilte roligt imens hun gik. "Jamen så farvel"lød det sukkersødt fra hende. Hun så ned på sine sko, og grinede lidt over det hun lige havde gjordt. Hvorfor havde hun ikke bare dræbt pigen? Fie grinede stadig imens hun gik. Det var en typisk ting, at hun ikke havde gidet at dræbe sit offer.

Raven mumlede noget der kunne lyde hen imod 'Åndsvage idiot', og bed sig svagt i læben. Sukkede så tungt, og gik med lettere slæbende skridt langs stationen.

Fie hørte det godt, og vendte sig om. Hun bed sig hårdt i læben, og begyndte at følge efter hende. Hun skulle da slet ikke kalde Fie sådan noget! Hun ville hvis hun kunne komme til det rive hovedet af pigen.

Raven kunne godt høre på skridtene, at pigen nu fulgte efter hende, men hun var simpelthen for træt til at gide at tage sig af det. Hun rodede lidt i sit hår, og sørgede for at det hang ned over hendes ører. Bare tilfælde af et menneske skulle vælge at slå sin vej forbi...