Løbet hjemmefra (Jordan)

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Søndag
Vejr : Overraskende lunt
Sted : Skoven
Tid : 17.32
Omgivelser : En masse træer

En stor, rød-pelset ulv løb rundt i Den fredfyldte skov. Denne ulv var ikke en almindelig ulv, det var faktisk et menneske. Det menneske hed Harley. Nogen ville sikkert spørge om det var lige som motorcyklen, hvor hun så ville svare: "Nej, som mennesket" med et skævt smil. Hun hadede når folk troede hun var blevet opkaldt efetr en motorcykel. Derfor havde hun også taget sin fars efternavn, Mason, i stedet for hendes mors, Davidson. Alt for mange misforstod det ellers.
Hun nød at det var lunt, selvom hun godt nok befandt sig i La Sunisha, der jo var den by hvor solen skinnede mest. De andre byer var meget mørke og dystre i forhold til La Sunisha. Det var helt sikkert hendes yndlingsby, men hun havde ikke råd til at bo der. Det var et sted hvor de fine og rige mennesker eller væsner boede. Hun var ikke rig. De eneste kontanter hun havde, var på hendes hævekort, som forældrene heldigvis ikke havde spærret endnu. De glemte det sikkert.
Hun var løbet hjemmefra for et par uger siden og havde opholdt sig i ulveskikkelsen i et stykke tid. Dog havde hun bundet noget tøj rundt om sit ene ben, da det hun havde haft på var gået i stykker under den sidste forvandling.
Det var bare så dejligt at være i sin uvleskikkelse. Bare at løbe hurtigt rundt og nyde sin frihed. Ingen strenge forældre, som havde løjet. Mere fantastisk kunne det ikke blive.

En basken fra den fredfyldte skov, kunne lige skimmes oppe i luften og hvis man hørte rigtig godt efter samtidig. Det var Jordan som havde sat sig i hovedet at han ville flyve sig en tur rundt omkring, han var faktisk snart træt fordi han havde fløjet fordi de fleste byer nu, så han besluttede sig for at lande i et af træerne i den fredfyldte skov og så sig lidt omkring. Han holdte kort vejret, imens han trak sine vinger ind i ryggen og ømmede sig kort, det var det eneste han hadede ved sine vinger, det var at det gjorde så skide ondt at trække dem ind igen og det kunne han sagtens undvære. Dog efter at han havde trukket sine vinger ind, fik han overbalance og røg ud over grenen som han stod på. Han ramte træet en gang med ryggen, men nåede så at få fat på en anden gren inden han røg helt ned på jorden og sprang så forsigtigt det sidste stykke og landte roligt på sine fødder. Jordan ømmede sig igen, fordi han havde fet en stor hudafskrapning på ryggen og noget af hans skjorte var også gået i stykker på ryggen. Det fik ham til at bande meget højlydt, for det var hans nyeste skjorte, så nu var han nød til at købe en helt ny imorgen. Dog fik det ham til at tie stille, da han fik færten af en varulv, ikke noget man mødte hverdag, så Jordan rettede sig lidt op og begav sig til at se sig lidt omkring, inden han begyndte at gå for sig selv. Jordan lod sine hænder glide ned i lommerne og nynnede stille for sig selv, imens han holdte øje med hvor færten af varulven kom fra og om den kom tættere og tættere på ham. Ellers var han meget roligt og smilte svagt for sig selv.

Harley hørte det hele. De baskende vinger, ømmelsen, faldet og bandende ordene. Lugten havde dog fortalt hende det meste. Den lette, søde duft var aldrig til at tage fejl af. Det var en engel, der tilsyneladende var kommet til skade. Og englen var på vej hen mod hende, det kunne hun tydeligt høre.
Derfor stoppede hun op og så direkte hen mod den retning som lugten kom fra.