Aften afslapning

Dag: Fredag
Dato: 16 okt.
Årstid: Efterår
Vejr: Lidt køligt, men vindstille
Tid: Aften, tusmørke
Sted: Stranden

Bølgerne skyllede blidt ind over stranden og efterlod våde spor. Længere oppe sad Tannis i sandet med benene trukket op til sig. Han nød det rolige vejr, stilheden og udsigten over havet. Det gjorde han rolig og fik ham til at slappe af.
Han var lige kommet og havde stadig en hue på i tilfælde af, der skulle komme nogle mennesker. Det var tit, når han sad der, at der kom et par gående med en hund på denne tid.
Mørket faldt langsomt længere og længere ind over himlen, og Tannis begyndte så småt at spekulere over, om det ikke var klogest at vende om og gå tilbage, inden han stødte på noget eller nogen, han ikke havde lyst til at møde. Han lod det dog ligge og gav sig i stedet tid til at nyde øjeblikket.

Evelyn kom gående. Hun svævede nærmest over sandet. Vinden tog fat i hendes hår og lod det flagre fra side til side. Hun havde en for en gans skyld, jeans på, og en sweatshirt. Hun holdte sine sko, i hænderne, så hendes tæer kunne mæske det dejlige sand. Hendes vinger var trukket ind i ryggen, og hun lignede et helt normalt menneske.
Hun kunne se at der sad en længere henne, men kunne ikke lugte hvad han var, pga hendes dårlige lugtesans.

*Der kommer nogen..* Tannis drejede hovedet og strakte nysgerrigt hals for at se, hvem det var, der nærmede sig. Selvom personen først bare lignede et almindeligt menneske, fandt han hurtigt ud af, at det dog bare var et synsbedrag.
Det lignede næsten, at hun lyste området op og fløj hen over sandet, så Tannis kunne næsten ikke lade være med at se efter hende. Han tog dog sig selv i at kigge for meget, så han så hurtigt væk.

Evelyn elskede havet, det fik hende til at slappe af, og glemme alt og alle, og bare være sig selv. Hun lagde mærke til at drengen kiggede, og grinede lydløst, og hun nærmede sig stille og roligt.

Tannis begyndte at få på fornemmelsen, at han var blevet opdaget. Han kiggede op på hende igen; denne gang med et lettere forlegent smil. "Jeg troede ellers, jeg var den eneste.." sagde han, og smilet falmede en smule, inden han grinede kort af sig selv.

Evelyn kiggede på Tannis, "Næh, jeg elsker havet.. faktisk så kunne du godt ligne en sten, langt fra..", sagde hun, og rødmede lidt. *ups..Det var vidst ikke så sødt sagt*, tænkte hun, og smilede svagt til ham.

"Øhm.. Tak, tror jeg.." svarede han langtrukkent, hvorefter han begyndte at grine. Det var jo ved at blive mørkt, og hun måtte havde gået langs stranden og så set ham langtfra. "Og du ligner en.. vandrende.. pind?" tilføjede han og skar en grimasse, inden han rystede kort på hovedet med et let smil.

Hun grinede, "Tak", sagde hun og smilte over hans forsøg på at svare igen.

Han smilede lidt for sig selv, mens han kom op at stå på benene. "Jeg hedder Tannis," præsenterede han sig selv og smilede venligt til hende. Han rakte ikke hånden ud af visse personlige grunde, og så foretrak han også et venskabligt smil i stedet for en tilfældig gestus.

"Evelyn", sagde hun og smilte. Hun lagde mræke til at han ikke gav hånd, som de fleste andre nok ville gøre..
Hun kiggede ud over havet og faldte i staver *Hvorfor giver man egentlig hånd?*

Han børstede noget sand af bukserne med hænderne. "Det var ellers ikke meningen, jeg skulle spulere din tur," sagde han med et let smil og så på hende, selvom det så ud til, at hun var mere fascineret af havet lige nu.

Evelyn kiggede over på ham, "Neijneij, det gør du da ikke".. Hun smilte til ham, og prøvede at aflæse hans ansigt..

"Hvad laver du her ude så sent?" spurgte han og skævede op mod himlen, som blev sortere og sortere for hvert sekund. Han undrende sig også selv lidt over, hvad han lavede herude efterhånden.

Hun kiggede undrende på ham "Tænker.. havet beroligere mig, og det hjælper når jeg har brug for at tænkte", sagde hun, og smilede svagt.. "Hva med dig?"

"Det er nok den samme grund," fortalte han og smilede let. Han rodede lidt i sandet med skosnuden. "Men det er svært at sige, hvad der er i mørket, så jeg tvivler på, det er så trygt at blive her meget længere," tilføjede han og smilede skævt.

//Logger for i dag ^^//

Hun kiggede spørgende på ham, "Er der da noget i mørket?". Hun tog sit hår om på den ene side og nussede det, mens hun ventede på svar..


//Okay, skrives i; //

"Ikke lige nu.." svarede Tannis tænksomt, mens han mærkede efter, men kunne ikke mærke nogen andres tilstedeværelse. "Men man kan jo aldrig vide," tilføjede han med et skævt smil og trak kort på skuldrene.

"Tell me about..", sagde hun ironisk.. Hun ville aldrig glemme dengang der pludselig sad noget i mørket..

"Tell me about..", sagde hun ironisk.. Hun ville aldrig glemme dengang der pludselig sad noget i mørket..