Stille ved midnat

Omgivelser: Nobody.
Tid: Sen aften.
Vejr: Stille, ingen vind. Lummert.
Sted: Midt inde i skoven.

Jazz lod et tungt suk forlade de buttede læber, i det hun langsomt satte sig på en stub. Stubben var en anelse skæv, men englen var ligeglad. De ildrøde lokker faldt om hendes svedige ansigt, og hun kæmpede for at genoprette sin normale vejrtrækning. De gennemsigtige vinger, hvor de tykke røde blodåre kunne skimtes, var stadig fremme. Der gik ikke mange minutter, før englen havde rejst sig op igen. Hun samlede en mængde luft, holdte den i lungerne for nogle sekunder, før hun langsomt lod den sive ud af munden og næseborene. Jazz samlede vingerne sammen, og skar en grimasse da smerten meldte sig i ryggen, før hun langsomt satte den ene fod foran den anden. Derefter begyndte bladene under hendes fodsåler at knase, og hun blev straks efter beroliget af lyden, som summede som sød musik i hendes øre. Englen var barfodet, men bar lyse stramme jeans og en hvid trøje uden ærmer. Hendes unaturlige ildrøde hår faldt elegant om hendes smalle ansigt, for hvert et skridt hun tog. Det oplyste som en kæmpe lanterne. Da Jazz havde gået nogle lange minutter, nåede hun til sit mål. Ved et lille træ, stod der et par kondisko. Hun smilede taknemmeligt, da de blev hevet over hendes fødder.

Træernes duft var fantastisk denne aften. Det havde regnet dagen før, og nu havde varmen lagt sig over træernes blade, så duften fyldte hele skoven. Éowyn lænede sig tilbage mod træets stople og samlede benene på grenen. Månens skær strålede ind mellem bladene og ramte Éowyns strålende blå øjne. Pludselig hørte hun en sukken. Hendes øjne åbnedes vidt. *Hvad var det?* tænke hun. Hun tog fat i en gren ovenover hende og lænede sig ud over træet. Hun kunne intet se. Smilet bredte sig på hendes røde læber og hun rystede misbilligende på hovedet.. Det var sikkert noget hun bildte sig ind, mente hun. Knasen, som når blade berøres hørtes pludseligt. *Der ER nogen!* tænkte hun og kravlede langsomt og elegant ned af træet. *Hvad mon? Det er sent..* - det dæmrede for hende. *En vampyr?* - hun blev bleg. Alligevel gik hun på listetæer hen mod lyden.

Jazz gispede svagt, og tog sig til halsen, da en fremmedartet lugt ramte hendes næsebor. Hun stod som forstenet i flere sekunder, før hun ganske langsomt bukkede sig ned. Hendes tynde lange fingre greb om en tyk gren, og hun sank en besværet klump. Lyden kom langsomt nærmere, og hun snurrede rundt i sin vilde fantasi om, at om lidt skulle hun kæmpe for sit liv. Med en del besvær fik hun slået de næsten gennemsigtige vinger ud, og hun sank en klump. Den hvide trøje var allerede ødelagt, men det afholdte ikke englen fra, at bevæge sig et skridt eller to tilbage fra fodtrinene. Jazz havde svært ved at koncentrere sig om to ting; at trække vejret nogen lunde regelmæssigt, og samtidig begyndte at fremmane sin evne. Det lykkedes hende næsten og hun holdt forsvarende grene op foran sin brystkasse. Jazz kropsbygning lignede en på 14-15 år. Hun var ikke særlig udviklet, og virkede en anelse ranglet. Derudover var hun mager og med et ildrødt hår. Men hun var smuk, med de store mørkegrå øjne og de fyldige læber.

//jeg lover at svare hurtigst muligt. Jeg har været på sommercamp siden søndags, men nu er jeg simpelthen for træt til at svare emner. Men jeg lover at svare indenfor tre dage! :)//

Éowyn mærkede frygt i nærheden og hørte vinger som slog ud.
*EN ENGEL!* tænkte hun straks, og ved sin store ophidselse, stod hun pludselig foran englen. Hun blev stum.
Éowyn havde så mange andre gange mødt engle og hun var virkelig facineret af deres smukke sind og udseende - ligesom hende selv. Éowyn rødmede og så at hun havde forskrækket englen. Hun løftede hånden, tog et skridt frem.
"Undskyld mig!" sagde hun med en hvisken. "Jeg vil dig ikke ondt."
Hun smilede venligt til englen.

//krea has gone away//