Riley gik ud på den mørkelagte eng. Hans ansigt var skjult bag hans pandehår, så hans røde øjne ikke var synlige. Han hørte en lyd, længere væk, og vendte hovedet i den retning. Han var helt ubevægelig i flere sekunder, hvorefter at han lagde hovedet lidt på skrå. Gad vide hvad personen lavede?
Det lød som om at han snakkede med sig selv.. eller bare nogen der ikke var der. Han rystede kort på hovedet, og skulle til at gå igen, men blev alligevel lidt nysgerrig. Han satte sig ned i græsset, og kiggede op på himlen mens han nysgerrigt lyttede efter.
Han hev græs op af jorden, imens han ventede på en chance for at komme lidt tættere på, så han måske bedre kunne forstå hvad der skete..?