STJERNESKUD!!! - Emmett

Dag : Irl
Dato : Irl
Tid : 01:07
Vejr : Varmt og sky frit
Sted : Den Lykkelig eng
Omgivelser : Ingen mennesker, hun Fie og en lille mus der kravler rundt i græsset.
Påklædning : https://media.photobucket.com/image/airica%20macabre/TheSceneQueenss/l_dfdd32e48578e6f65b09bc0ad4f544de.jpg?o=134

Fie sad ude på engen blabdt alle blomsterne som nu sov i månens lys. Hun sad og så op på himlen, stjernerne lyste og blinkede blidt på himlen. Fie hade det meste af sin aften og nat siddet der og set på himlen, hun havede ikk haft lyst til at lave noget andet. Hendes blå og sorte hår hang ned af hendes ryg, og lidt ned over hendes øjne. Hun var som altid helt bleg, og lyste næsten op i mørket, man alligevel ikke. Hun bed sig i læben, og så et stjerneskud ser gled over himlen, og smilte lidt over det, men så så ned.

Påklædning: http://www.cheapmonday.com/assets/products/big_charles_tank_black_f.jpg

Der kom en nogle lyde over fra nogle træer eller det var mere alle de grene som lå på jorden, og der kom en nynnen fra en mandelig stemme. og hvis man kiggede godt efter så kunne man også se nået bevægede sig mellem træerne, det var endelig meget tydeligt at se da det som bevægede sig ikke på nogen måde bevægede sig hurtigt. det var faktisk mere langsomt i det og man ville nok blive irriteret hvis man skulle gå ved siden af, dog var det jo bare et tempo som var roligt og et eller andet sted dejligt at gå i. lidt efter kunne man se en ung og flot fyr på omkring de 18-20 år, han havde mørkebrunt hår hvor nået af det hang ned foran hans øjne. hans tommelfingere ved nede i lommerne og han havde ikke lagt mærke til duften, dog når han havde nået et stykke ud på engen stoppede han hurtigt op og så sig omkring. hans overleve røg lidt op så hans tænder blev blottet mens han snerrede lidt, da han ikke ligefrem stolede på vampyrer

Fie havde godt hørt og lugtet Varulven. Hun sagde eller gjorde bare ikke noget. Hun smilte bare roligt, og så stadig op på himlen. Der gik dog ikke lang tid for at hun hørte snerren fra ham, det fik hende til at blive usikker i det. Hun værkede hvordan hendes nerver kick startede i hende, og hvordan hun blev nersøv, og ikke vidste hvad hun skulle gøre. Hun så på Varulven, og bed sig usikker i læben. Der gik et kort øjeblik, og så så hun igen ned i jorden. Hun ville ikke slås med ham, og hun havde slet ikke i sinde at gøre ham noget, men det var forståligt at han alligevel var på vagt. Hun havde faktisk aldrig mødt en varulv før nu, og det skræmte hende meget.

Emmett fik lidt efter øje på vampyren og stoppede med at snerre, da det var nået ved hende som fik ham til at tro at hun var mere bange end han var. han var dog heller ikke bange på nogen måde og viste med sig selv at en vampyr aldrig ville skræmme ham, han var dog meget på vagt og var klar på at forvandle sig om hvis hun prøvede på nået. tanken om at han skulle købe nyt tøj havde slået ham, og han tænkte faktisk på hvad han dog skulle købe. han slog det hurtigt ud af sit hovedet og tog sine tommelfingere ud af lommerne, mens han langsomt gik tætter på hende så han blot stod nogle meter fra hende "hej" sagde han med en dyb og mandelig stemme

Fie betragtede ham lidt, med usikkre øjne. hun blev dog stadig siddende selvom han kom nærmere. Hun ville ikke vige tilbage selvom hun mærkede hvordan hun rystede. Hun så ned, og bed sig hårdt i læben, og prøvede at samle mod. Hun så igen på ham, da han sagde hej til hende. "Hej.."sagde hun stille, med en meget usikker lys stemme. Hun så på ham i lidt tid, men så ned igen. Hun havde ingen idé om hvad hun skulle gøre nu, hun havde aldrig været oppe og slås med en varulv før, og hun havde faktsik heller ikke lyst lige nu.

Emmett så bare over på hende og fjernede ikke et eneste sekund sit blik fra hende, det var som at hans blik havde blevet sat til at se på hende og kun hende. han hørte hendes stemme og tog det mere roligt i det, da han kunne høre hvor usikker hun var. dog var det ikke på nogenmåde at han begynde at stole på hende for den grund, han viste at usikre vampyrer kunne være lige så farlige som dem som ikke var usikre. han lod sine fødder dog bevæge sig tætter på hende og stoppede op blot 2meter fra hende "hvem er du?" spurgte han om selv om han viste at det var høfligt at sige hvem han selv var først

Fie så på ham, og bed sig hårdt i læben. Hun rejste sig langsomt op, og så usikkert på ham. Hun var rimligt lav og meget tynd, men hun havde dog alligevel former som piger nu skal have. Hun så op på ham, og tog et halvt skridt tilbage da han bevægede sig tættere på hende. Hun var slet ikke sikker på hvad hun skulle svare. Hun var som om hendes hjerne og tanker kun kunne fokusere på hvor bange hun var. Hun bed sig i læben for at vække sig selv lidt. "Jeg er Fie"sagde hun stille og så på ham. "Hvem er.. du?"spurgte hun forsigtigt og usikkert. Hendes stemme rystede lidt, men ikke meget.

Emmett smilte lidt af lykke inde i da hun gik væk fra ham, da det bare betød at han havde ret at hun virkelig var bange. selv om Emmett viste at han ikke var den type der var oppe i slås kampe, da han endelig ikke kunne lide at gøre så andre kom til skade. så var han dog alligevel glad for at se frygten i vampyrens øjne så han viste at der ikke ville blive nogen slåskamp, han ville dog holde sig et stykke væk fra hende så han var sikker på at hun havde plads til at flygte så hun ikke overfald ham hvis han gik over hendes grænser. han lyttede så godt med som han kunne på hvad hun sagde, selv om det var stille i det så kunne han stadig godt høre det "jeg er Emmett" sagde han og uden at tænke over det så spænde han i hele sin krop for at vise hvor stor han var

Fie så på ham, og nikkede kort da hun hørte hans navn. Hun kunne ikke lide at han stadig stod og gloede på hende. det gjorde hende mere utryg ved ham. Hendes ene fod rykkede igen lidt tilbage så hun kunne tage et skridt væk fra ham, men hun opnåede istedet for at falde bagover. Normalt ville hun ikk have været faldet, men hendes krop reagerede ikke på at hun faldt, hun mærkede kun da hun ramte jorden med et lille bump. Hun lå på ryggen og så op på ham. Hun så meget bange ud nu end før, men det var mest fordi hun vidste at det ville tage farten af hende nu hvor hun lå ned.

Emmett blev bare ved med at se over på hende og fulgte alle hendes bevægelser, for at være sikker på at hun ikke tog en bevægelse som han ikke havde regnet med. dog blev han overrasket over at hun falde, og startede faktisk med at give et grin fra sig. inden han hurtigt gik over til hende og rakte sin hånd ned til hende "du er vist en meget klodset vampyr" sagde han og havde seriøst aldrig set en vampyr falde før, og derfor blev han nød til at holde et grin tilbage. selv om det var virkelig svært og der faldt et lille grin ud efter hinanden

Fie så op på ham, og blev helt stille da han begyndte at grine. Hun forstod det ikke helt. Hun så på hans hånd der kom tættere på hende for at hjælpe. Hun bed sig i læben, men fik så tvunget sig selv til at tage imod hjælpen. Hun tig blidt fat i hans hånd, og lod ham hjælpe hende op og stå. Hun så på ham, og nikkede. "Ja, det ved jeg godt..."sagde hun stille, og å lidt trist ned, det skete ikke så tit for hende, men alligevl så skete det at hun faldt og sådan.

Emmett hjalp hende bare op og stå og tog derefter sin hånd til sig, og han lod sin håndflade gnubbe lidt mod hans lår for at få varmen i den. han nikkede langsomt til det hun sagde og synes stadig det var ret så sjovt "okay godt" sagde han og vende sig om for at gå videre, og lag igen sine tommelfingere ned i lommerne og begav sig bare hen af engen og så på træerne længere fremme

Fie så på ham, og bed sig i læben. Det var som om at da hun havde fået hjælp af ham havde han på samme tid forsikret hende at han ikke var farlig. Hun så derfor undrende efter ham, og blev pludselig forvirret over hvorfor han gik. Hun stod i lidt til, men løb så efter han, og tog lidt fat i hans arm. "Går du?"spurgte hun, og så nu meget bernlig ud i det. Hun ville ikke efter lades igen, nu hvor hun havde mødt en anden person.

Emmett gik bare videre til hun tog fat i hans arm som personligt gik over hans grænser, han tog sin tommelfinger op af lommen og skubbede hende væk fra sig "du skal ikke tage fat i mig" sagde han og synes bestemt selv at det var helt forkert at gøre, han blottede kort sine tænder og knurrede af hende som en hun ulv ville havde gjort. inden han igen slappede af og nikkede "ja måske ved ikke.." sagde han og viste endelig ikke om han ville gå eller ikke, han havde det bare svært med at blive stående et sted og kunne bedst lide at bevæge sig

Fie blev forskrækket, og gik et par skridt tilbage da han skubbede til hende. Hun så forvirret og nu igen bange på ham. Hun sagde intet, hun kunne ikke få sig selv til at sige noget. Hun ville ikke have at han gik fra hende, hun ville ikke være alene, der kunne jo være andre varulve omking ved den Lykkelige eng. Hun kunne ikke lide tanken om at komme op og slås med dem. Hun nikkede, og så ned med et usikkert blik. "Jeg vil.. ikke væra alene"sagde hun stille, med en meget forsigtig stemme. Hun så stadig ned, og håbede at han ikke ville gå fra hende.

Emmett lod sine fingerespidse glide igennem det mørkebrune hår, og kunne godt se at hun igen var bange og det var han et eller andet sted ret ligeglad med. da han ikke gad havde at folk bare tog fat i ham som de ville, han havde sine grænser og de var han ikke bange for at vise at han havde "jeg er ikke ligefrem født til at underholde vampyrer" sagde han og hentydet til lidt mere at han heller ville slå dem ihjel, efter hans mening så var de nogle monster som bare skulle dø. og sådan havde han det bare med dem, han vende sit blik væk fra hende igen og gik hen til et træ og satte sig under det. og nynnede videre på den sang som han havde fået ind på hovedet

Fie så på ham, og bed sig i læben. Hun vidste godt at varulve ikke lige var de bedste venner med vampyr racen, men derfor ville hun alligevel ikke være alene, når der var chance for at der kunne være flere at hans slags. Hun vidste godt at han ikke lige frem ville sidde og underholde hende, men det var nu heller ikke det hun bad om. Hun så at han igen gik fra hende. Hun havde lært at hun ikke skulle tage fat i ham igen, men hun fulgte alligevel efter ham. Hun bed sig i læben. "Undskyld"sagde hun stille, og så ned imens hun gik.

Emmett sad bare under træet og tog en blomst i sin hånd og lag den flot i sin håndflade, inden han lukkede sin hånd hårdt i "hmm" sagde han bare og vende langsomt sit blik mod hende "hvad vil du mig endelig?" spurgte han om og så bare op på hende med sine brune øjne, da han så op på den måde så fik det ham til at ligne at han lavede hundeøjne. dog var det slet ikke det han var ude på, han gav slip på blomsten og lag sit hoved tilbage op af træet

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Jeg vil ikke noget... Jeg vil bare ikke være alene her"sagde hun stille, og bed sig i læben, imens hendes blik var rettet med jorden. hun ville ikke sætte sig ned, for hun var ikke sikker på om hun var velkommen til at sidde og snakke med ham. Hun ville ham intet ondt, hun ville kun snakke med ham eller bare være i nærheden af ham så hun var sikker på der ikke skete noget.

Emmett hævede sit ene øjebryn og så på hende "hvad laver du så her?" sagde han og synes at det var det mest underlige han havde hørt, efter hans mening tog man jo ikke til et sted hvor man ikke ville være alene. han begynde at lege lidt med sin øjebryn piercing og så bare op på hende samtidigt "kan du i det mindste ikke sætte dig ned.. får ondt i nakken af dette" sagde han og smilte lidt charmerende

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Jeg så på stjerner, men da du kom, kom jeg til at tænke på at der for det mest er mange varulve i det her område, og jeg har aldrig mødt en varulv før nu, og jeg vil helst ikke op og slås så jeg vil ikke være alene"sagde hun, og så så på ham. Det kom bag på hende at hun lige havde sagt så meget for hun var stadig meget usikker. Hun nikkede, og satte sig over for ham. Hendes blik rettede sig igen mod jorden imens hun tænkte lidt over hvad hun skulle gøre nu.

Emmett lyttede på hvad hun sagde og nikkede langsomt imens "okay? hvad ville der hjælpe med mig i nærheden? tror du virkelig at jeg har tænkt mig at hjælpe dig hvis der kom nogen varulve?" sagde han og synes at det var nået af det dummeste han havde hørt, han havde da ikke tænkt sig at dræbe nogen af sine egne pågrund af en vampyr

Fie så på ham, og grinede så kort over hvad han sagde. "Nej da!.. Jeg havde tænkt mig at udnytte dig"sagde hun, og smilte lidt til ham. Hun havde ikke noget imod at han vidste det, for han ville ikke kunne gøre noget imod det. Hun var jo af e-rang så hun ville kunne tage hans liv så let som ingen ting hvis hun ville eller blev nød til det. Men hun ville jo ikke gøre ham noget.

Emmett hævede det ene øjebryn og rejste sig op "hør her unge dame.. der er ingen der skal udnytte mig uden at få bidt halsen af.. så nu smutter jeg også kan du hygge dig med at blive overfaldet af varulve" sagde han og gad virkelig ikke finde sig i det og lag bare sine hænder ned i lommerne og begynde at gå, han så ikke engang tilbage på hende og kunne virkelig ikke fordrave hende. han kunne jo stort set ikke fordrave vampyr og synes bare at de skulle forsvinde fra jorden

Fie så først overrasket på ham over hans udbrud, men så rejste hun sig og så på ham med et vredt blik. Det var længe siden nogen sidst havde pisset hende nok af til at hun faktisk blev vred, sidst var det Andy.. Hun for hen og greb fat om hans hals med den ene hånd imens hun pressede ham op mod et træ. "Pas heller på det ike er mig der bider halsen over på dig, møg køter!"sagde hun vredt i en hvæsen og knurren. "Jeg kunne have taget dit lille lorte liv med det samme jeg så dig!"sagde hun, og blottede kort sine spidse tænder mit i et hvæs.