Stranden, nå solen går ned (Rapuel)

S: stranden
O: sand og vand
T: aften tid
V: lunt, solen er på vej ned
Dato: nu

Mihael kom gående ned til stranden, han en hvid t-shirt på, med en sort jakke udenom, samt mørke jeans, men bare tæer.
Han trådte ud på det lune sand og begravede sine fødder i det, med et smil, enden han så gik ned mod vandet.
Vandet var roligt, nogle blide små bølger slog mod stranden.
Han så ud over vandet, mens vandet lige kunne nå han fødder, og så på solen gå ned.
Solen farvede ikke kun skyerne orange, men også vandet.

Raquel var klædt i den sædvanlige tætsiddende t-shirt, og et par almindelige jeans. Hendes lange, tykke hår var trukket frem over den ene skulder. Normalt ville hun have ventet med at begive sig ud til efter solen var gået helt ned, men hun var sulten. Hendes øjne skinnede svagt i en rødfarve. Hendes hals føltes som havde nogen hældt hele Saharas ørken derned... Fandens til ting de vampyrer sloges med...

Han hørte en anden ikke langt derfra og vente sig om for at se.
Han så hende, i stram t-shirt og jeans.
Der var et eller andet ved hende... Men da han ikke kendte til de forskellige racer vidste han ikke hun var vampyr.
Han overvejede at sige hej, for lige meget hvad var hun da en skøn én.
Han smilte lidt af sig selv, man var jo en ung mand?

Raquel fik øje på ham, og et let smil bredte sig på hendes læber. Hun lod fingrene løbe gennem det mørke hår, og bestemte sig for at han skulle stille hendes tørst. Selvom Raquel tidligere havde været dusørjæger, og havde haft til opgave at dræbe vampyrer og andre væsner, og genere det hende ikke at være vampyr. Jo, det var da ganske vist mod hendes principper, men det havde nu sine fordele alligevel...

Han så hun kom hen til ham, og han smilte bare
"Hej" sagde han kækt da hun kom over til ham, solen var nu helt væk, sunket ned i horisonten.
Han fornemmede godt at der måske var fare i luften, men han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det.
"Hvad er du?" pludselig var han sikker på hun ikke var et menneske.

"Hej.." svarede den bløde stemme i et let tonefald. Raquel stoppede op et kort stykke fra ham, og løftede let øjenbrynet ved hans spørgsmål. "Hvad ville dit umiddelbare gæt være?" spurgte hun isteddet for at svare, og smilede skævt. - Uden at blotte tændernde. Det ville uden tvivl ikke være en god ide at lade ham få et prej om hvad hun havde i tankerne, før han følte sig i det mindste bare en smule sikker på hende... Med mindre hun da skulle til at blive voldelig...

Han grinte lidt over hendes spøgefulde svar.
Han var sendt afsted for at lære de forskellige racer at kende...og selvfølgelig nogen han kunne være skytsengel for....men han kunne ikke engang se hvilken race han stod med.
Der måtte være skæbnens ironi.
"hmmm" sagde han og så lidt på hende, hun måtte være en race der mindede meget om mennesker,ingen spidse ører, så kunne han godt udelukke elvere, men ellers lignede alle andre på også mennesker på et tidspunkt, i hvert fald.
Han sukkede lidt og slog ud med armene
"Det kan jo være mange ting, en varulv der ikke er forvandlet, vampyr, og hvad der nu ellers er" smilte han

Raquel nikkede med et let smil om munden. Så bankede hun sig let på siden af næsen. "Hvad siger din næse dig?.. Eller din første intution?" spurgte hun så. Hun kunne ikke helt lade være med at hjælpe ham. Det var egentlig ret sjovt. fra sin tid som jæger vidste hun at alle væsners sanser var hævet over menneskenes. Men aldrig havde hun mødt en engel som ham... - For hun havde skam allerede regnet ud at han var engel. Igen kom tiden som jæger hende til hjælp. Der havde det været nødvendigt at kunne placere hver enkelt race inden for rimelig kort tid. Andet kunne være dødbringende...

Han synes det var lidt sjovt, den måde hun hjalp ham på, men snuste lidt i luften.
Så grinte han
"Jeg ved ikke hvor jeg skal placere den duft, har aldrig mødt den før" sagde han og så lidt på hende.
Han så ikke kun på hende, han så også op på himlen, på stjernerne der var kommet frem og halvmånen...Så kiggede han på hende igen og prøvede at finde ud af hvad han troede hun var.
"Jeg tror....Du er en...." han tøvede lidt, måske var det forkert? han så igen op på himlen og ned på hende
"...Vampyr?" smilte han så

Raquel lo let over hans tøvende gæt, men nikkede alligevel. "Så kunne du jo alligevel godt finde ud af det." sagde hun, og lod hånden løbe gennem håret. Han virkede på en måde... Ny... Lidt som en ny vampyr, der intet vidste om de andre racer... Eller som en der havde levet i isolation hele sit liv. Men det behøvede jo ikke at være en dum ting... Måske det betød, at han ikke kendte til den egentlige fare som en vampyr udgjorde for ham?...

Han havde dog fået lidt info derhjemme fra enden han kom hertil for at lære om racerne.
"Drikker blod" smilte han og nikkede mens han så på hende
"Og nu skal jeg så frygte du angriber mig?" sagde han, havde hun tænkt sig at drikke blod af ham?
Eller havde hun ikke? hun virkede ikke ligefrem som et rovdyr lige nu...Men man skulle aldrig lade sig narre.

Raquel trak kort på skuldrene, og lod blikket vandre ud mod vandet. "Det er op til dig, om du vil frygte et angreb, eller tro på at jeg ikke vil angribe." svarede hun roligt, og vendte så blikket mod ham igen. "Jeg er Raquel." præsenterede hun sig så med et let smil om munden, og nikkede kort.

Han kunne godt lide hendes smil...var det ikke noget med at vampyre blev flottere end almindelige mennesker? Han så lidt på hende...måske...han måtte se nogle andre vampyre for at bedømme det helt.
"Mihael" svarede han til at hun præsenterede sig.
"Tror bare jeg vælger at være lidt forsigtig" sagde han så

Raquel nikkede kort. "Det er nok også meget klogt." gav hun ham ret, og purrede let op i sit hår. Jo, vampyrer var smukkere end mennesker, men selv som menneske havde Raquels udseende været ud over det sædvanlige. Og hun kendte sin skønhed... Det var dét der gjorde hende så farlig som hun var. Dét og så det faktum at hun var mere end almindeligt god til at slås.

Han fornemmede godt at han skulle på, han vidste ikke lige om hun havde tænkt sig at suge han tom for blod, men ellers skulle man nok ikke lige komme på kant af hende.
Han studerede hendes udseende en gang til, smuk var det eneste han havde at sige.
Og derfor nok også farlig.
"jaerh" smilte han lidt usikkert

Raquel smilede kort af ham. "Du er nervøs?.." sagde hun så, og rystede kort på hovedet. Egentlig kunne hun vel godt forstå ham. Hun havde trods alt tænkt sig at stille sin sult på ham... Raquel overvejede lidt, om hun havde tålmodighed til at vente til han følte sig sikker på hende, eller om hun blot skulle angribe...

"Hvordan skulle men lade være med det, nå man står på måtten til natten med en smuk vampyr?" smilte han, han trak vejret dybt engang og virkede igen rolig.
Hans mørkeblå øjne kiggede ud over vandet og stranden, men de var alene sammen.
Han virkede pludselig underlig vågen og opmærksom, aldrig rigtig oplevet det på den måde før.

Raquel lo let af ham, og nikkede. "Du er sjov" kommenterede hun, og smilede skævt. Han var sådanset sjov... Raquel vendte blikket ud mod vandet, og så mod det sted solen var forsvundet. Noget af det hun savnede mest ved at være menneske, var solens varme...

Han grinte lidt mens han så på hende
"Jamen tak, det må være en kompliment" smilte han frisk, han begyndte at se lidt på stjernerne på himlen, om han kunne finde nogle stjernetegn eller noget.