Hmm... - Madeleine

Dag: Lørdag
Dato: 31/7
Tid: 22.00
Sted: På stranden
Vejr: Lunt, skyfrit, næsten helt vindstille
Omgivelser: Et par folk der er ude på Aften-gåtur på stranden
Påklædning: Et par shorts der går til lige over knæene i mørkeblå, en hvid t-shirt, grå-hvidstribet cardigan og et tørklæde der dækker hele hans hals


Adam lå i sandet på stranden og slappede af. Han var udmattet med ikke træt. Et højt nys kom fra ham efterfulgt af et suk. Han havde befundet sig ude i regnet en lidt kølig aften og det resulterede så i noget der mindede om en forkølelse. Adam troede ikke at han som vampyr skulle opleve at være forkølet, men nu var han blevet det af at sidde en aften i fugtigt tøj. Det var åbenbart for meget. Han satte sig roligt op og trak benene en smule til sig og lagde på sine hænder på sine knæ og stirrede på dem. Han havde gennemrodet sin sportstaske for et eller andet og havde endt med af finde en ring. Meget pæn, og den passede til hans højre langefinger, så det var jo bare perfekt. Han vidste bare ikke helt præcist hvor han havde den fra. Den måtte have ligget der i noget tid, og det var sikkert derfor han ikke kunne huske den. Han så lidt udover vandet og endnu et nys kom fra ham.. *Møgforkølelse* tænkte han en smule irriteret over sig selv, og bagefter hvorfor det lille dumme menneske også skulle holde ham ude i regnen så længe, og hvorfor han ikke bare kunne have fulgt med fra starten.

Påklædning: En hvid meget lårkort kjole

Det var en af de aftener som man bare ikke havde lyst til at sidde der hjemme, og derfor havde Madeleine også besluttet sig for at komme ud. dog tog det hende længe for at finde den rigtige kjole, som ikke viste den lille bule der var kommet på hendes mave. hun havde prøvet at få en abort, dog havde hun gået i panik og gået sin vej igen. dog havde hun heller ikke lyst til at beholde barnet fra den voldtægt, hun synes ikke et barn skulle leve med at sin far voldtog sin mor. dog ville det også føle forkert at bare lade være med at sige det, og finde en eller andet som havde lyst til at spille faren. hun havde dog fundet en kjole til sidst som ikke sad så tæt som det så ud til, dog sad den ret så tæt over hendes røv og ned til den stoppede. hun var altid lykkelig over at bo i et strandlejlighed og derfor altid kunne gå ned på stranden, det havde hun også besluttet sig for og regnede ikke med at der var nogen. hun gik bare ved vandkanten og fik øje på en dreng længere fremme som lignede en på hendes alder, hun viste dog ikke hvis hun skulle gå der hen eller ikke da det føltes forkert at gå hen og snakke med en fremmede person som om man havde kendt hinanden

Adam lagde hurtigt mærke til følelsen af en andens tilstedeværelse, men kiggede ikke med det samme. Han havde travlt med at klø som om næsen irritere sig lidt over det. Han hadede så utroligt at være syg, nok også fordi han langt fra brød sig om sine halvfimsede nys. Det synes han i hvert fald selv at de var. Han trak endelig hænderne væk fra sit ansigt og så så hen mod den person der nu var på stranden. En ung pige, som stirrede hen mod ham. Ikke så underligt, nu han sad og nøs konstant. Han snøftede kort og overvejede kort situationen. Ville hun snakke? Måske. Han nåede ikke helt længere før hans tanker blev afbrudt og endnu et nys kom fra ham. Han fik placeret sin hånd for munden og slog bagefter hånden med i sandet med en smule irritation. "Møgforkølelse!" Mumlede han lidt højt, og kløene sig igen om næsen.

Hun så over på ham med store øje og smilte lidt over hans nys, hun gik stille derover og fandt et stykke papir frem til at tør næsen i "her, det ville nok være godt at bruge" sagde hun venligt selv om hun var mere af en snob, så kunne hun godt være venlig når hendes veninder ikke var i nærheden. og hvis de havde været så havde hun nok bare gået forbi ham mens de grinte latterligt af ham "du skulle heller holde dig indenfor ved denne tid når du er syg" sagde hun så og uden at spørge satte hun sig ned ved siden af ham, da hun alligevel ikke havde nået andet at lave. hun rakte lidt efter sin hånd hen til ham med et smil på læben "jeg hedder Madeleine" sagde hun med et venlig tone i det

Adam vendte stille blikket op mod pigen Da han hørte stemmen. Han smilede lidt over det og tog imod papiret. "Tak skal du have" sagde han roligt, og det var ret nemt at høre at han var forkølet. Han så lidt på papiret og satte det så op til næsen. Han vidste godt at det ikke var det mest høflige at gøre når man havde selvskab, men hun vidste han var syg, og havde selv tilbudt papiret. Han pudsede næse og krøllede papiret lidt sammen bagefter. Han så igen op på hende og grinede lidt over hvad hun sagde. "Du har nok ret, men vejret er ikke så slemt som det var igår hvor jeg var.." sagde han så og fulgte hende med blikket da hun satte sig ned ved siden af ham. Han slap papiret og lod det falde ned i sandet under hans ben. Han havde ikke tænkt sig at glemme det, men gad ikke holde det i sin hånd længere. Han rakte så hånden mod Hendes og tog imod hånden. "okay, jamen jeg hedder Adam" sagde han så kort og smilede venlig til hende.

Madeleine så bare på ham og havde ikke nået imod at han pustede næse, da det var bedre end at han gik og lød som om en der ikke kunne snakke. hun så bare kort efter papiret og vende sit blik hurtigt op mod ham igen og gav hans hånd et lille klem "hyggeligt at møde dig Adam" sagde hun og undrede sig kort over hvorfor alle fyre var kolde i det og hvis de ikke var det så var de varme, hun forstod det ikke helt og alligevel troet hun ikke på vampyrer. hun nikkede så til det han sagde og smilte "det har du nok ret i" sagde hun og kunne ikke huske hvordan vejret havde været dagen før, hun havde alligevel bare ligget der hjemmet og gloet på den mave hun havde fået

Adam klemte blidt igen og havde et venligt smil og sine læber. "Jamen, i lige måde" sagde han så roligt og trak hånden til sig og placerede den på sit knæ ved sinden af sin anden hånd der lå på hans andet knæ. Han så lidt udover vandet og tænkte over noget relevant. "Bor du her omkring, eller er du bare taget hertil den den her fantastiske strand?" spurgte han og havde en lidt ironisk og drillende klang da han sagde stranden var fantastisk, selvom den jo var utrolig flot. Han havde jo ikke set Madeleine før, eller det mente han da ikke at han havde, så han regnede vel med at hun svarede at hun enten kom inde fra byen eller måske en af de andre byer her omkring, men hvem ved. Alle kunne jo blive overraskede.

Hun lag bare sin hånd i sit skød og nikkede til det han sagde, hun kunne ikke sige sig selv hvorfor hun skulle svare på det og gjorde det derfor ikke. hun smilte lidt af hans anden spørgsmål og vende sig om og pegede over på nogle bygninger, hvor der lå nogle ret så dyre lejligheder i. dog var det jo hendes far som betalte for at hun kunne bo der, så hun var bare lykkelig over at havde sådan en far som hun havde. selv om hun nogle gange blev kald for en forkælet snot unge, dog gav hun bare folk ret i det for det var det hun var. hun så over på ham igen "hvad med dig?" spurgte hun stille om og med et venligt smil på læben

Adam sad roligt og så på Madeleine, og vendte sig efter hendes pegen og løftede kort øjenbrynene. "det er da den halvdyrer ende? Så du er sådan en rigmandsdatter.. Jeg troede ellers at de fleste af den slags overklassesmennesker var mere... Snobbede i det, og helst holdte sig langt fra folk som mig." sagde han så, og egentlig mest til sig selv, da han jo ikke ville prøve på at fornærme Madeleine. Nu var Adam jo egentlig ikke den fattigeste man kunne finde. Han brugte ikke længere penge på de sædvanlige ting som mad, og Andy betalte jo tit for ham også. Han lyttede til hendes spørgsmål og så lidt hen imod det store hus der ikke lå langt derfra. Han smilede dog lidt over det, da man ikke skulle tro at sådan en som Adam boede sådan et sted, men sådan var det når ens forlovede valgte hus, men han var jo glad for at bo der. Han pegede hen mod huset og smilede lidt for sig selv. "Derovre.." sagde han så kort og vendte blikket tilbage mod Madeleine.

Madeleine grinte lidt af det han sagde og nikkede så af det, det var jo lige det hun var en lille forkælet snot unge. hun så over ppå ham og lag sit hoved på skrå "jeg kan godt være venlig når jeg er alene.. og det ville jeg jo også helt klart hvis mine veninder var sammen med mig" sagde hun og havde ikke nået i at skjule hvem hun var, hun kunne virkelig være en bitch nogle gange og andre gange hvor hun var alene kunne hun være venlig i det. hun så efter hans piger og vende sit blik mod det, hendes blik blev lidt stort i det og hun vende sit blik mod ham igen "havde jeg ikke regnet med at du ville bo og slet ikke i La Sunisha" sagde hun så kort ned af ham for at være sikker på at hun sagde hvad hun mente

Adam så på hende og trak kort på skuldrende over det. Han så kort hen imod huset igen, inden han vendte blikket mod Madeleine endnu en gang. Han grinede kort over det og trak igen på skuldrende. "De fleste tror heller ikke helt på det, men jeg kan ikke helt gør for det. Jeg kan ikke gøre for at min.... Ehm, min forlovede bare har mange penge, og synes at det lige skulle være her" sagde han så, og varrede sin mund lidt. Det var jo nok dumt at fortælle at Andy var berømt sanger, når han helst prøvede at holde la profil med det her, hvilket Adam godt kunne forstå. Han bed sig kort i læben, men slap hurtigt igen og så lidt ned mod sine fødder. "Jeg forstår ikke helt. Hvordan er du helt præcist? Du siger du kan være venlig, men sammen med dine veninder er du bare, en bitch? Hvad er den rigtige dig så helt præcist? Og hvordan kan du holde ud at spille en anden en den du virkelig er?" Spurgte han, da det faktisk undrede ham lidt, men han var jo slet ikke sådan selv.